7 råd til at beskytte din blog/hjemmeside imod kopiering

7 måder at minimere kopieringer fra dit website

Kopiering foregår i stor stil, og det selvom flere og flere har forstået, at det er skadeligt at kopiere tekster, fordi der opstår DC – duplicate content (læs mere om DC her), så findes problemet stadigvæk. Ved billeder, fotos og illustrationer er de fleste ikke opmærksomme på, at der er samme problematikker, som ved tekster. Og derfor er kopieringer af fotos, billeder og illustrationer et kæmpe problem idag, som blot vokser og vokser.

Det er let at kopiere noget fra et andet firmas / en anden persons hjemmeside, da det tager 5-20 sekunder, hvorimod det at skabe et originalt værk i form af en tekst eller et foto, ofte tager mange timers forberedelse og arbejde.

Selvom du muligvis har den holdning, ligesom mange andre, at dine værker er skabt af dig, og at det er kopisterne, som er problemet, er du nok nødtil at forberede dig på, at du er nødtil at lave nogle justeringer på dit website, blog eller webshop, for at undgå at blive kopieret i fremtiden, eller ihvertfald for at mindske risikoen for, at du bliver kopieret.

Herunder finder du en liste med 10 gode råd til, hvordan og hvorledes du kan forsøge at reduceret risikoen, uden at du skal bruge meget tid og ressourcer på dette.

 

1. Drop ©! Skriv en tekst eller artikel i stedet

Langt de fleste hjemmesider har et copyright tegn eller symbol = © stående et eller andet sted, oftest i footeren.

Det er der nu heller intet galt i, problemet er bare, at ingen forstår hvad dette symbol betyder, eller hvad sætningen “copyright – ophavsret på indholdet”. Og det er en problemstilling, som du er nødtil at forholde dig til, som website ejer.

For hvis dine konkurrenter eller andre erhvervsdrivende ikke ved, hvad symbolet betyder, hvorfor så overhovedet have det på siden? Om du har et © eller ej, det ændre ikke ved, at du er ophavsmanden og har rettighederne til de værker du har skabt i form af tekster, artikler, guides, fotos, billeder, illustrationer, videoer mm.

Skriv derimod en kortere tekst, hvori du forklare, hvordan og hvorledes. Et eksempel på sådan en tekst finder du i sidebaren på denne side. En kort, præcis og informativ tekst, for fortæller den besøgende, hvordan og hvorledes.

Har du tid, og er du lidt cool, laver du en hel side på dit site omkring dette. Det kunne f.eks være en udvidelse på din “Om os” side, eller en hel separat side, som kun omhandler ophavsretten til dine værker.

Fordelen ved at lave en hel side er, at du kan gå mere i dybden, og på den måde forebygge, at der opstår krænkelser af din ophavsret. Ligeledes kan du fortælle private, hvordan og hvorledes de linker eller citere dine tekster korrekt. Det er win-win, især hvis du får links fra andre relevante sites!

En popup box er også en mulighed, dog er det dumt, hvis du benytter samme tiltag til f.eks nyhedsmails.

 

2. Brug signatur eller logo på billeder!

En god måde at beskytte et foto, er ved at tilføje en signatur eller logo. Det løser ikke problemet med kopiering, da det ofte er let at fjerne, men såfremt modparten gør dette, har denne redigeret i fotoet, hvorved du er berettiget til godtgørelse.

Og i og med at en potentiel krænker skal til at bruge tid på at fjerne signaturen eller logoet, får det mange til at finde andre fotos at bruge. Dvs du undgår at blive kopieret, det går derimod ud over en anden.

En god måde at gøre dette på, er som f.eks Anne-Katrine Schelde fra Madenimitliv.dk.

Hun har indsat en næsten usynlig signatur nede i højre hjørne.

Klik på fotoet, hvis du vil se det i fuld størrelse. Der er det tydeligere at se signaturen.

 

3. Brug mere eller mindre skjulte vandmærker

En anden måde er at benytte vandmærker. Vandmærker fylder ofte større dele af fotoet, og det beskytter i langt højere grad fotoet imod kopiering.

Du kender det f.eks fra vandmærker fra Shutterstock eller andre foto services.

Vandmærker kan være problematiske i f.eks webshops, da de generer mere mere end de gavner. Vandmærket er ganske enkelt forstyrrende for øjet, og alle tests viser at konverteringsraten falder, når en webshop bruger mere eller mindre synlige vandmærker.

Derfor skal du nøje overveje, om vandmærker er løsningen for dig.

Læs vores guide til usynlige vandmærker her. Det virker dog næppe imod kopiering, men det gør det lettere at bevise, at fotoet tilhører dig, hvis nogen kopierer det!

 

4. Programmer som krediterer automatisk (løser ikke alle problemer)

Der findes mange plugins, programmer og scripts, som laver en kreditering til din hjemmeside inkl et link, såfremt en person kopierer en tekst. Det er dog værd at påpege, at disse kun virker på tekster.

Den type plugins, programmer og scripts er ret effektive, men hvis krænkeren er bare lidt opmærksom, bemærker vedkommende hurtigt kreditering, og den er desværre meget let at slette.

Derfor beskytter det ikke dit site særlig godt imod krænkelser, og min erfaring siger, at 1 ud af 20 krænkelser resulterer i et link og en kreditering. Det er selvfølgelig også værd at tage med, men det giver stadigvæk et problem i de foregående 19 kopierings sager.

Du bør derfor ikke kun benytte dette råd, men mere have det med som en ekstra backup til de andre gode råd.

 

5. Skriv dit firmanavn eller hjemmesidenavn regelmæssigt

Et andet smart trick, som ikke bør anvendes alene, men sammen med flere af rådene på denne side, er at nævne sit firmanavn eller hjemmeside navn jævnligt i tekster.

Tager vi udgangspunkt i denne side, vil det betyde, at navnet Not Allowed skulle bruges jævnligt i denne artikel.

Dette råd er meget let at føre ud i livet, men det skal gøres med stil, således læseren ikke bliver generet eller irriteret over, at du nævner dit firmanavn eller hjemmesidenavn hele tiden. Tænk derfor meget nøje over, hvor ofte og i hvilke sammenhænge, du anvender det!

Hos Not-Allowed.dk har vi besluttet, at vi i vores artikler, ikke vil skrive firmanavnet hele tiden, fordi det er mere forstyrende, og det gør faktuelle artikler mindre faktuelle i manges øjne. Det er et valg, som vi har truffet, og sådan er og bliver det.

I de andre tekster på siden, nævnes Not Allowed jævnligt, uden at det bliver for meget.

 

6. Del dine problemer offentligt

Det er vigtigt at slå fast, at jeg ikke opfordre til, at du skal hænge evt krænkere ud, fordi de har dummet sig og kopieret dine tekster eller fotos. For det har næppe den ønskede effekt, nærmest tværtimod.

Derimod bør du f.eks lave updates på Facebook, finde spalteplads i nyhedsbrevet, eller skrive det på Twitter, G+, LinkedIn mm, når du er udsat for krænkelser.

På den måde gør du både konkurrenterne, men også dine kunder opmærksomme på problemet, og hvis du er heldig, begynder dine kunder at give dig besked, hvis de støder på flere krænkelser online.

Men vigtigst af alt, så gør du konkurrenterne opmærksomme på, at du ikke acceptere krænkelser af din ophavsret, samt at du tager action, såfremt denne bliver misbrugt. Signalværdien kan medføre, at flere af dine konkurrenter begynder at tænke sig om, før de bliver fristet til at kopiere dine værker.

 

7. Så højreklik fra på dit site (kan ikke altid anbefales)

Du kan via simple scripts slå højre klik på billeder fra, samt slå muligheden for at kopiere en tekst fra, eller dvs i begge tilfælde gør du det mere besværligt, men det er altså ikke umuligt at gøre.

I nogle sammenhænge er dette en fordel og smart, fordi det får mange til at tænke sig om, før de skal til at bruge ekstra tid på at kopiere dine værker. I andre sammenhænge kan det være en katastrofe. F.eks bliver du næppe citeret på blogs, i medier eller andre steder, hvis din tekst ikke kan kopieres, og dermed let anvendes som citat.

Dine billeder bliver heller ikke anvendt i medierne eller relaterede steder, hvis de er svære at kopiere. Det kan være en ulempe, hvis du f.eks driver en webshop.

Så inden du tilføjer dette tiltag til dit site, skal du lige have gennemtænkt det hele. For der er både fordele og ulemper! Og har du en større blog, f.eks en madblog, hvor mange låner og deler dine opskrifter, vil det være en katastrofe, hvis f.eks teksten ikke kan kopieres. Dermed går du glip af mange låne-delinger med dertilhørende links retur til dit site.

Så brug denne mulighed med stor omtanke, for i nogle brancher/nicher, er dette tiltag mere skadeligt end det gavner!

 

 

Generelt er det svært at beskytte noget online imod kopiering, da der idag er mange værktøjer og muligheder for, at kopiere dine værker. Men jeg vil til hver en tid anbefale, at du som minimum benytter de første 2-3 råd, da de er lette at tilføje til din blog eller hjemmeside, og de har altså en forebyggende værdi.

Bliver du kopieret efter du har fulgt disse par tips, kan du være 100% sikker på, at du alligevel ville være blevet kopieret, og så må du tage sagerne derfra, enten via dialog eller retssager.

 

Har du spørgsmål eller kommentarer, kan du stille dem i kommentarfeltet herunder 🙂

 

 

Mail eller brev fra Not Allowed? – FAQ og forklaring

email-brev-not-allowed

Henvendelse fra Not Allowed

Vi har igennem tiden ofte fået stillet spørgsmålet, hvorfor en person/firma har modtaget en mail fra os med et krav. Da vi besvarer de samme spørgsmål om og om igen, har vi lavet denne lille FAQ info, hvor du kan læse meget mere omkring årsagen til henvendelsen og kravet, hvad vi foretager os, samt hvad vi vil anbefale, at du gør.

Alle informationer og fakta i denne guide er vejledende, der kan være sager, hvor der afviges fra det, der er beskrevet her, fordi klienten har nogle ønsker, eller fordi sagen har en karakter, som gør, at vi er nødtil at håndtere den anderledes.

 

1. Mail eller brev fra Not Allowed – Hvorfor?

Du modtager en mail eller et brev fra os, såfremt du har krænket en anden parts ophavsret jævnfør ophavsretsloven. Krænkelsen består typisk i, at du enten har anvendt en af følgende dele på din hjemmeside, f.eks på din webshop eller blog, på et socialt medie eller lignende uden tilladelse.

  • Et eller flere billeder
  • Et eller flere fotos
  • En eller flere tekster (artikler, guides, digte mm)
  • En grafik
  • Et maleri eller andet kunstnerisk matriale
  • Et eller flere designs (f.eks hjemmeside design, design til bog, andre former for design)
  • Andet relateret til ovenstående

Det kan også skyldes, at du har anvendt et værk, som du har tilladelse til, men hvor du ikke har krediteret fotografen eller citeret ophavsmanden.

 

2. Er det spam, fup eller svindel? Eller skal jeg tage henvendelsen seriøst?

Vores henvendelser er hverken spam, fup eller svindel! Det er et reel og seriøst krav, som der er rejst imod dig. I første omgang er kravet sendt til dig, således du ved, hvad sagen omhandler, samtidig med opfordre vi til, at krænkelsen stopper og ophører med det samme, alternativt hurtigst muligt.

Tager du ikke vores henvendelse seriøst, eller hører vi ikke fra dig, stævner vi dig på vegne af vores klient ved en dansk eller europæisk domstol.

Læs evt her om alle de gange, vi har været nævnt i medierne.

 

3. Jeg fjerner krænkelsen, droppes sagen så?

Nej sagen droppes ikke. Heller ikke selvom du ophører med at krænke vores klients ophavsret. Vi tager kun sager ind, hvor klienten er indstillet på, at såfremt der ikke falder en betaling enten i form af kravet eller et aftalt forlig, så sendes sagen videre til domstolene. Såfremt du blot skulle ophøre med at krænke vores klient, opfordre vi altid klienten til selv at tage kontakt.

Såfremt andet er gældende end ovenstående, vil dette fremgå af vores mail eller brev.

 

4. Hvad sker der, hvis jeg ignorer jeres mail/brev?

Hvis du ikke reagerer på vores første mail eller brev, forsøger vi at gensende kravet 1-3 gange i ugerne efter.

Får vi heller ikke her kontakt, er næste skridt, at vi stævner dig med dertilhørende omkostninger.

Derfor opfordre vi altid til, at du retter henvendelse så tidligt i forløbet som muligt, da det giver den billigst mulige løsning for dig. Men vi kan selvfølgelig ikke kræve dette, det er dit valg.

 

5. Hvordan er I kommet frem til beløbets størrelse?

Alle krav tager udgangspunkt i domme fra domstolene i sager, som enten er identiske eller sammenlignelige. Det er ikke beløb, som vi har fundet på ud af den blå luft.

Alle krav kan og vil blive forsvaret med henvisning til andre domme, såfremt sagen går videre til domstolene.

Tjek evt denne artikel.

 

6. Kravet er højt, er der mulighed for at finde et forlig på et lavere beløb?

De fleste klienter er indstillet på at finde en mindelig løsning mod betaling af et mindre beløb, end det der er i kravet.

Bemærk det er ikke os, som bestemmer, og et beløb kan accepteres, det er 100% klienten, dog rådgiver vi altid vores klienter, jævnfør loven og dennes interesser.

Såfremt du gerne vil finde en løsning, bør du altid besvare vores henvendelse, hvorefter vi vil forsøge at finde en løsning via dialog. Er dette ikke muligt, vil sagen blive sendt videre til domstolene.

 

7. Jeg er uenig! Jeg vil ikke betale! Hvad sker der så?

Hvis du ikke er enig, behøver du ikke foretage dig det store, andet end at afvente stævningen fra domstolene.

Vi vil dog opfordre til, at du stopper brugen af værket, da du ellers vil fortsætte med krænkelsen, hvilket er skærpende omstændigheder, og det vil ligeledes for indflydelse på kravets størrelse.

 

8. Hvordan kan sagen lukkes?

Når vi får en sag ind, kan den kun lukkes mod enten betaling af kravet, eller mod betaling af et aftalt forligsbeløb.

Sagen vil ikke blive lukket, hvis du overfører et beløb til klientens konto, som du synes er fair. Er forligsbeløbet ikke aftalt, vil vi gøre indsigelse imod betalingen, og sagen vil om nødvendigt blive sendt videre til domstolene.

 

9. Hvorfor skal betalingen ske direkte til jeres klient?

Alle betalinger skal ske direkte til vores klient, da vi ikke er advokater, og derfor ikke har en klient konto. Klienten er altid forpligtet til at oplyse os om, at de har modtaget pengene, og derefter vil vi meddele dig, at sagen er lukket fra vores side.

Der er derfor intet mærkeligt eller mistænkeligt i, at betalingen skal ske direkte til klienten, hvilket også er din sikkerhed for, at dette ikke er fup og fidus. Du overfører nemlig ingen penge til os, men derimod til vores klient, som selv afregner os efterfølgende, jævnfør gældende praksis og aftale.

 

10. Jeg har et spørgsmål? Hvad gør jeg?

Har du et spørgsmål, bedes du kontakte os pr mail. Du skal IKKE kontakte vores klient direkte, det ønsker de nemlig ikke, det er derfor de har bedt os om at hjælpe dem.

Vi skal nok fremsende dine spørgsmål, bemærkninger og andet til vores klient, og få dennes kommentar eller synspunkt, før vi besvare dig.

Ønsker du at snakke med vores klient direkte, bedes du stadigvæk rette henvendelse til os, så vil vi spørge, om klient har interesse i den direkte samtale. Langt de fleste klienter, vil gerne tale direkte med krænkeren, hvis dialogen er aftalt, og du ikke ringer uopfordret eller f.eks med hemmeligt nummer uden en aftale.
De fleste ønsker nemlig at være forberedt på samtalen, de ønsker ikke modtaget sådan et opkald, mens de f.eks står i Føtex, mens de er til møde, eller mens de er sammen med venner og familie.

Så alt kontakt skal gå igennem os!

 

 

Hvem ejer dine billeder på Facebook og sociale medier?

facebook-like

 

Dette indlæg er skrevet ud fra den juridiske praksis, dvs hvad loven siger. Selvom din ophavsret er blevet krænket i en af de mange eksempler i indlægget, er det ikke nødvendigvis den bedste løsning, at jagte krænkeren med et krav. Du bør altid vurdere, hvordan du får mest mulig værdi ud af en krænkelse, og omtale og links har også en værdi, som ikke altid kan gøres op i penge.

Indlægget er baseret på loven, og der tages ikke hensyn til holdninger, meninger og hvad der er fair/ikke fair.

Hvordan er loven med sociale medier og billeder?

Når du bruger Facebook, Twitter, G+, LinkedIn, Instagram, Pinterest og alle de andre sociale medier, som der findes, så siger du ja til deres betingelser. Disse betingelser inkluderer altid, at du giver det sociale medie brugsretten til dit værk.

Hvis de sociale medier ikke fik denne brugsret, ville de ikke kunne eksisterer, fordi de konstant ville krænke din ophavsret. Og skulle dette undgås, ville en masse vigtige funktioner på de sociale medier ikke kunne eksistere. F.eks ville du ikke kunne skrive indlæg, deling af andres opslag ville ikke være muligt, visning af din profil i andres nyhedsstrøm ville ikke være muligt osv.

Du giver de sociale medier, f.eks Facebook den fulde brugsret til dine billeder, men du overdrager ikke ophavsretten, dvs du ejer stadigvæk billedet og rettighederne til billedet!

Derfor giver du ofte de sociale medier, som du benytter, fuld brugsret til dine billeder, f.eks tillader du at Facebook må anvende dit værk i reklameøjemed, i det tidsrum, hvor værket ligger på Facebook, men mere omkring det senere.

Læs de forskellige sociale mediers bruger betingelser her.

Facebook brugerbetingelser

Twitter brugerbetingelser

Instagram brugerbetingelser

Pinterest brugerbetingelser – Vær opmærksom på, at Pinterest må sælge billeder, det accepterer du ved tilmelding

LinkedIn brugerbetingelser

Profilbilleder og ophavsret

Når du lægger et profilbillede på f.eks Facebook, accepterer du samtidig, at Facebook får brugsretten til billedet på Facebook, samtidig med at Facebook må bruge billedet til annoncer og reklamer. Du kan dog i indstillingerne fravælge, at Facebook og andre sociale medier må bruge dine billeder i reklameøjemed. Dette gøres i deres indstillinger.

At Facebook har brugsretten betyder helt basalt, at Facebook må vise dit billede på deres platform, f.eks når du laver indlæg, liker en side (her vises det på siden eller i dine venners nyhedsstrøm), i grupper mm. Men Facebook eller de andre sociale medier overtager ikke rettighederne til billedet, de får kun brugsretten.

Det er ligeledes vigtigt at slå fast, at dette kun gælder for billeder og fotos, hvor du har ophavsretten. Dvs du må ikke bruge eller benytte billeder, fotos eller illustrationer, som ikke er dine som et profilbillede. Gør du dette, krænker du ophavsmanden som ejer rettighederne til værket, og denne vil, såfremt han/hun ønsker det, kunne kræve kompensation for krænkelsen.
Så tænk dig godt om, før du uploader et profilbillede!

Brug af billeder på Facebook og sociale medier

facebook-billeder-profilbillede

Printscreen fra Henrik Bondtoftes FB profil fra Henrik-bondtofte.dk – Klik på billedet for at se det i stort

Når du deler billeder på din Facebookvæg, sender et tweet med et billede, benytter et billede i en LinkedIn opdatering eller smider et billedet på din Instagram profil, så gælder der præcis de samme regler, som ved profilbilleder. Du giver brugsretten til mediet, men du beholder selv ophavsretten til værket.

Andre mennesker eller firmaer må derfor ikke anvende dit billede, foto eller illustration, men de må gerne dele det via “Del knappen” på det enkelte medie. Her er det vigtigt at påpege, at man ikke kan dele på Instagram, dvs tager du et printscreen eller kopierer en andens opdatering, så krænker du altså vedkommendes ophavsret til billedet. Er du uheldig kan du faktisk krænke personen 2 gange, en gang ved profilfotoet, og en gang ved billedet i opdateringen.

På billedet herover er vist et billede fra et Facebook opslag, alle andre end Henrik Bondtoftes billede er redigeret væk, således vi ikke krænker nogen. Selve billedet af stolene i opslaget er beskyttet af ophavsret, ligesom de to profilbilleder er det. Ønsker du at dele dette opslag, skal det ske via Facebooks deleknap, som er markeret med en rød firkant. Alle andre delinger end via denne, kan og vil krænke Henriks ophavsret. Mere om dette i afsnittet herunder.

Sådan deler du legalt billeder på Facebook og sociale medier

facebook-billeder-profilbillede-produktbilleder

Printscreen fra Cosmos Cos Facebookprofil

Der findes mange forskellige sociale medier, og derfor er det også vigtigt at forstå de medier, som du anvender, før du begynder at anvende dem. Fælles for de fleste af dem er, at du kan dele andres opslag, opdateringer, eller tweets. Se herunder en kommentar til de enkelte sociale medier.

På Facebook sker dette via DEL knappen, hvor du dermed deler det original indlæg, dermed krediteres personen/firmaet bag. Samtidig med at du deler et indlæg, har du mulighed for at skrive din egen kommentar, mening eller holdning, som vises ovenover det oprindelige indlæg. Du kan også vælge blot at dele det oprindelige opslag uden egne kommentarer eller ytringer.

På G+ – Google Plus er der en deleknap, ligesom der er på Facebook, og princippet er identisk med Facebook, hvor dele af original opslaget vises, samtidig med at ophavsmanden krediteres. Her kan du ligeledes dele med eller uden dine egne kommentarer eller meninger.

På Twitter kan du retweete et tweet (opslag). Princippet er det samme, som ved Facebook, hvor det oprindelige tweet deles, og du kan her også dele det med eller uden din egne kommentarer.

På LinkedIn kan du ligeledes dele et opslag, hvor du ligesom på Twitter og Facebook har mulighed for at dele det med eller uden dine egne kommentarer.

På Pinterest kan du pinne et indlæg, hvorved det deles for dine følgere. Princippet er det samme som på de andre sociale medier, hvor ophavsmanden krediteres via det originale indlæg.

På Instagram kan du IKKE dele andres indlæg. Hvis du ikke har tilladelse fra ophavsmanden, kan du faktisk ikke legalt dele billeder på Instagram uden at du enten krænker ophavsmandens billede og evt profilbillede. Dvs et printscreen af et Instagram opslag, kan faktisk medføre krænkelse af to billeder, hvilket blot gør krænkelsen dobbelt så dyr.
Derfor bør du aldrig dele andres billeder eller fotos på Instagram, med mindre du har fået lov!
Har du en hjemmeside, kan du godt embedde indlæg fra Instagram, således du kan vise disse på din blog, webshop eller hjemmeside, uden at du krænker ophavsmanden. Det gør du ved at klikke på de 3 prikker nede i højre hjørne og følge anvisningen. Se billedet herunder.

Instagram-embed-et-indlæg

Printscreen fra Valdemarsro.dks Instagram – Klik på billedet for at se det i stort

Har du en hjemmeside, og vil du gerne dele en anden persons opslag på et af de mange sociale medier, kan du altid embedde opslaget i dit blogindlæg eller artikel. At embedde betyder, at du trækker data fra f.eks Facebook, og viser opdateringen på din hjemmeside direkte fra Facebook, hvor alt er klikbart, ligesom du kender det fra Facebook. Dvs du kan klikke på navnet/profilbilledet på personen bag opslaget, du kan like opslaget, du kan dele opslaget og du kan skrive en kommentar direkte på Facebook. At embedde er 100% legalt.

På Youtube kan du også dele, dette sker ved at du embedder videoen på din hjemmeside, eller hvis du linker til videoen på de sociale medier. Begge dele er helt legalt. Du må dog aldrig hente videoen ned og lægge den op på din egen kanal, ligesom du ikke må uploade materiale, som er beskyttet af ophavsretten, f.eks en musikers sangen eller musikvideoer.

Du må altid gerne linke til et opslag, dvs du linker direkte til opslaget på det sociale medier, og herefter skriver din egen kommentar eller mening. At linke til et opslag er ikke ulovligt, og det er et rigtig godt alternativ til f.eks at tage et printscreen.

Såfremt du deler andres opslag på en anden måde, end den der er nævnt herover, vil du med overvejende sandsynlighed krænke enten personen bag opslagets ophavsret eller en tredjepart. Uanset hvem der har ophavsretten, personen bag opslaget eller en tredjemand, kan du risikere at få store problemer.

Derfor er følgende metoder NO GO, hvis du vil følge loven.

  • At lave printscreens af opdaten
  • At tage et billede af opdateringen
  • At lave snaps af opdateringen
  • At lave en film af opdateringen og dele filmen
  • At lave en Gif eller animation af et opslag, såfremt der indgår værker, som er omfattet af ophavsretsloven

Som udgangspunkt skal du altså KUN anvende de delefunktioner, som det enkelte sociale medie har og tilbyder. Eller du skal linke direkte til opslaget på et andet medie, såfremt du f.eks ønsker at dele eller diskutere et Twitter opslag på Facebook, eller et Facebook opslag på Twitter, G+ eller Instagram eller et helt andet medie.

Husk altid at dele med omtanke, det betaler sig!

Konsekvensen ved at dele et opslag, som krænker en tredjeparts ophavsret!

Er du så uheldig, at du har delt et opslag, hvor en tredjeparts ophavsret er blevet krænket, er der kun en konsekvens, hvis du ikke har delt som beskrevet i afsnittet herover.

Dvs har du delt opslaget via de sociale mediers delefunktioner, har du IKKE overtrådt ophavsretten, det er kun personen, som oprindeligt har delt et billede, foto, tekst, illustration, video eller lignende. Du har ikke gjort noget forkert, og kan derfor med ro i sindet se bort fra evt skrivelser, såfremt du skulle få en.

Har du derimod taget et printscreen, lavet en video, taget et billede eller lignende af opslaget, har du ligesom den oprindelige deler, overtrådt ophavsretsloven, og ophavsmanden/ejeren af værket kan dermed kræve kompensation for krænkelsen.

Brug af andres billeder og fotos på Facebook og sociale medier

Som udgangspunkt er det et kæmpe NO GO! Når du benytter og anvender billeder, som tilhører andre, og du ikke har fået tilladelse til at anvende og bruge dem, så krænker du altså deres ophavsret. Ja sådan er loven altså, hvilket et eller andet sted er meget fair.

Det betyder f.eks at sjove  memes, sjove fotos og lignende ikke må deles, uden at du har samtykke fra personen, som har taget disse. Ved memes kræver det ikke samtykke fra personen, som har lavet den sjove tekst, men derimod fra personen, som har taget billedet. Stammer billedet f.eks fra en film, kræver det faktisk, at filmselskabet eller firmaet der ejer rettighederne til filmen giver tilladelse til at anvende det.

Tænk dig derfor om, før du deler noget online. Der gælder de samme regler online som offline!

Jeg kan kun anbefale, at du bruger følgende sætning før du deler noget. “Ville du dele billedet eller teksten, hvis du skulle kopiere det fra en bog fra biblioteket?” Kan du svare NEJ, så del det ikke, kan du svare Ja, så kan du som udgangspunkt godt dele det (jeg går her ud fra, at du kender lov om ophavsret, som omhandler beskyttelsen af værker herunder fotos, billeder og illustrationer)

Billeder fundet på Google tilhører ALTID en person eller et firma. Du må ALDRIG bare bruge billeder, som du finder på Google. Det er en af de klassiske måder, hvorpå en ophavsretskrænkelse opstår, se f.eks her.

Kreditering af ophavsmanden på sociale medier

Når du anvender andres værker på sociale medier, gælder ophavslovens §3 stadigvæk.

§ 3. Ophavsmanden har krav på at blive navngivet i overensstemmelse med, hvad god skik kræver, såvel på eksemplarer af værket som når dette gøres tilgængeligt for almenheden.

Det betyder helt lavpraktisk, at du altid som udgangspunkt skal kreditere ophavsmanden bag værket, dvs skrive f.eks “Foto af xxx xxx” eller “Kredit xxx xxx“. Læs mere om kreditering her.

Du skal faktisk kreditere personen eller firmaet, som har ophavsretten, også selvom du har fået tilladelse til at bruge billedet, fotoet eller illustrationen/grafikken. Krediterer du ikke ophavsmanden, kan du faktisk ligeledes få en sag på halsen, fordi du dermed har krænket §3.

Skal du undgå kreditering, skal du aftale med ejeren af billedet, at du for det første bruger billedet, men også at du må bruge det uden at han eller hun krediteres. Få altid dette på skrift, således du har dit på det rene, hvis der senere skulle opstå uoverensstemmelser.

Bliver du krænket, skal du gøre følgende

Kommer du i den situation, at nogen krænker din ophavsret på de sociale medier, bør du gøre følgende. Se evt vores guide til bevissikring.

  1. Tag et printscreen af krænkelse evt suppler det op med en kort videooptagelse f.eks med din tlf. Bemærk sociale medier ikke kan gemmes via Archive.org
  2. Anmeld billedet til Facebook eller det sociale medie, således de hurtigst muligt kan fjerne det. Dette gøres typisk under billedet
  3. Send krænkeren en mail/besked hvorpå du opgør dit krav. Send printscreen og link til modparten. Alternativt overlad denne del til en juridisk rådgiver, som Not Allowed, eller en advokat
  4. Følg op på at det sociale medie får fjernet dit billede, foto, illustration eller grafik fra krænkerens opslag.

Konklusion – Billeder på Facebook, Twitter, Instagram og LinkedIn

Hvis vi hurtigt skal skrive en konklusion og opsummere det vigtigste i dette indlæg, må det være følgende:

  • Brug altid kun dine egne billeder i opslag, eller billeder du har tilladelse til at bruge
  • Vil du dele et opslag, SKAL du altid bruge delefunktionen på det sociale medie, eller alternativt linke til det oprindelige opslag. Tag aldrig printscrees, billeder, videoer eller andet, dermed krænker du ophavsmandens ophavsret!
  • Husk at kreditere ophavsmanden, også når du har fået tilladelse til at bruge et billede i et opslag

Følger du disse 3 simple råd, kommer du ikke galt af sted på de sociale medier, men jeg er ligeledes også klar over, at det begrænser dig meget, da alle de sjove billeder typisk er nogle, som andre har taget. Men sådan er reglerne og juraen, og det må og skal vi alle accepterer.

Jeg vil ligeledes gerne gøre det meget klart, at jeg ikke går ind for, at man jagter eller stævner personer, som ikke har en økonomisk interesse i krænkelsen. Jeg rådgiver altid mine klienter til, at de enten beder krænkeren om at slette billedet/fotoet, alternativt at de krediterer og linker til ejerens hjemmeside. Dermed bliver en krænkelse pludselig en win-win situation.

 

Dette indlæg må selvfølgelig gerne deles, kopiering af hele eller dele af artiklen er ikke tilladt med mindre brugen følger god citat skik.

 

Har du spørgsmål, kommentarer, forslag til justeringer eller forbedringer af indlægget, kan du skrive dem i kommentarfeltet herunder 🙂 

 

5 grunde til at du ikke selv skal køre en ophavsretssag

ophavsret-sager-ophavsretskrænkelser

Lad specialister føre dine ophavsretsager

Vi oplever jævnligt, at personer eller firmaer selv forsøger at føre deres ophavsretsager, evt med vejledning fra vores guides og sider, men ofte sker det med en begrænset succes. Vi overtager ofte sagerne midtvejs, hvor parterne ikke kan blive enige om noget som helst, eller hvor den krænkede er kørt fast rent juridisk.

Jura og lovgivning er ofte kompliceret og langhåret, og selvom ophavsret er en af de mere simple lovsamlinger, så kræver det stadigvæk en del viden og erfaring, hvis du gerne vil opnå et godt resultat. For der kan være meget stor forskel på, hvad du selv kan opnå kontra hvad en specialist kan opnå.

Når Not Allowed bliver foreslået, som juridisk rådgiver på forums, Facebook mm, er en af de typiske kommentarer, at det er for dyrt, at lade os tage en opgave, da vi skal have en time løn eller op til 35% af beløbet. Og ser man sort/hvidt på udregningen, er det korrekt. Problemet er bare, at mange ender med et lavere beløb og et stort tidsforbrug, når de fører sagerne i forhold til, hvis de lod os føre dem fra start.

Lyder det underligt? Måske, men når du har læst nedenstående 5 punkter, vil du sikkert opdage, at du kan snyde dig selv og spilde masser af tid, hvis du selv kører dine sager om ophavsretkrænkelser.

I dette indlæg har vi listet de 5 vigtigste grunde til, hvorfor du ikke selv skal bruge tid og ressourcer på at føre dine sager om ophavsretkrænkelser. Jeg har forsøgt at være objektiv, hvilket uddybningen til hvert punkt gerne skulle afspejle.

1. Du har ingen autoritet!

Det kan lyde fjollet at sige, at du ingen autoritet har, men faktum er bare, at det betyder rigtig meget i en ophavsretsag, om du har autoritet eller ej. Ejer du en webshop eller en hjemmeside, har konkurrenter eller andre hjemmesideejere ikke den store respekt for dig, hvis du henvender dig med et krav for en krænkelse af ophavsretten. Det skyldes ikke, at du ikke har ret i dit krav, men det er idag utroligt let at true med bål og brand via en email. Derfor oplever mange, at de ikke bliver taget seriøst af krænkeren, når de henvender sig selv.

Kommer der derimod en skrivelse fra en advokat eller en juridisk rådgiver, vil modparten automatisk reagere anderledes, fordi de pludselig ved, at det ikke længere er trusler om bål og brand uden substans, men der er handling bag ordene. Derfor tager de fleste sådan en henvendelse meget mere alvorligt og seriøst, også selvom der faktisk kan stå præcist det samme i begge henvendelser.

Folk har en eller anden form for respekt for advokater og rådgivere, og den autoritet er guld værd, når der f.eks skal forhandles et forlig eller en aftale på plads.

Derfor bør du altid overveje, om du tror, at din henvendelse vil blive taget alvorligt, eller om du i sidste ende alligevel skal have fat i en advokat eller en juridisk rådgiver. Og er risikoen der for det sidste, så kan du ligeså godt starte med at kontakte en af dem, da du dermed sparer tid og ressourcer.

2. Din viden er mangelfuld

Manglende viden eller misforstået fakta, er giftig når det gælder sager om ophavsret, eller generelt sager af juridisk karakter. Det er her, at rigtig mange fejler, da de ikke kan redegøre eller dokumentere et krav.

Du kan sikkert finde mange hjemmesider eller forums, hvor der står at et billede skal takseres til xxxx kr i vederlag og godtgørelse, eller at en tekst af den og den længde, skal værdisættes til xxxx kr i vederlag og godtgørelse. Men hvordan dokumenterer du dette overfor modparten eller en dommer?

Hvis du ikke er inde i ophavsretsloven, og hvis du ikke har tidligere domme, som du kan bruge som dokumentation, vil du i mange tilfælde få svært ved at redegøre for, hvordan og hvorledes du er kommet frem til beløbet i sagen.

Derudover er lov om ophavsret også fyldt med fælder, som du let kan falde i. En meget simpel og ligetil sag, kan ende som det rene mareridt, såfremt du falder i en undtagelse, eller såfremt du pludselig ikke kan dokumentere dit krav.

Derfor er opfordringen herfra altid, at du gør det, som du er bedst til, og det er formegentlig ikke ophavsretskrænkelser, hvis du læser dette indlæg.

Husk på, at det ikke er en skam, ikke at vide noget om ophavsretskrænkelser. Jeg støder tit på advokater, hvis viden om emnet er yderst begrænset, ligesom jeg er stødt på dommere, som intet ved om ophavsret ud over det helt basale.

Så vil du undgå at gøre tingene mere besværligt end højest nødvendig, bør du fokusere på dine kompetencer, og overlader ophavsretskrænkelser til personer med viden om emnet. Og det er uanset, om du vælger en advokat eller en juridisk rådgiver. Vælg med omhu!

3. Du snyder dig selv – For lave beløb

Hvad skal en krænkelse af et billede, foto, illustration eller tekst takseres til? Du kan sikkert finde en masse beløb på diverse hjemmesider, forums og Facebook, men hvad kan du forsvare i praksis?

Alt for mange direkte snyder sig selv, når de skal opgøre deres samlede krav ved en ophavsretskrænkelse. Ikke fordi de er dumme eller ikke har undersøgt emnet, men fordi de ikke kender mulighederne 100%.

For hvorfor er det lige præcis, at et foto i en sag kan takseres til 1.000 kr, mens et foto i en anden sag kan takseres til 15.000 kr? I begge sager er der tale om et foto, men hvilke forhold spiller ind i prissætningen? Dette kan du sjældent læse om online, da det er en viden, som forbeholdes personer med indsigt i emnet. Så selvom du kan læse dig til meget, kan du ikke finde alt online, ligesom erfaring ikke er noget, du kan læse dig til via Google.

Rigtig mange prissætter en krænkelse væsentlig under, hvad de reelt kunne taksere den til. Og har du først selv kontaktet modparten med et krav, er det svært efterfølgende at ændre og justere kravet, da det virker forkert og ukorrekt. Derfor skal du altid nøje tænke dig om, inden du sender et krav selv, da bordet fanger. For modpartens rådgiver eller advokat er det let at skabe tvivl, hvis du ændre dit krav væsentlig i processen efter første henvendelse.

Vil du gerne have takseret dine værker korrekt, bør du altid overlade din sag og vurdering til personer, som har indsigt og viden om emnet, det kan være såvel en advokat, som en juridisk rådgiver.

4. Du spilder for meget tid og ressourcer i forhold til resultatet

Dette punkt er resultatet af punkt 1-3. Når du kigger på udbyttet af en ophavsretkrænkelse, kigger de fleste kun på de kr og øre, som tikker ind på kontoen. En væsentlig parameter i ligningen er dog tid og tidsforbrug i sagen.

Når mange selv fører deres sager, oplever de hurtigt, at dialogen med krænkeren ender i det rene mudderkast eller udenomssnak, hvor dialogen kører i cirkler, og man kommer ikke rigtig nogen vegne. Alternativt begynder modparten at stille en masse spørgsmål og krav, før vedkommende vil godkende kravet og betale en kompensation.

Ovenstående sker også for os, dog er vi yderst effektive til at svare modparten kort, præcist og kontant af, således vi undgår alt for meget negativ dialog, men imodsætning har en konstruktiv dialog, som er løsnings orienteret.

Inden du ser dig om, kan du hurtigt bruge 2-3-4-5 timer på dialog med modparten, og det kan f.eks dreje sig om et billede til 3.000 kr. Tid du kunne have brugt på din virksomhed, webshop, hjemmeside eller fritidsinteresser, og så har vi ikke en gang regnet alt den tid, energi og tanker med ind, hvor du går og tænker på sagen.

Samme sag ville vi måske kunne lukke indenfor 30-60 min, hvoraf du måske skal bruge max 5-7 minutter på sagen. En væsentlig reduktion af tidsforbruget, og samtidig spares du for tankerne omkring sagen, hvad du skal svare modparten osv.

Når ovenstående regnes om i, hvor effektiv du kan være i din virksomhed, samtidig med at kompensationen regnes ud i en timeløn, så skal man ikke være matematisk geni for at regne ud, hvad der er den bedste forretning.

5. Du mangler kilder og referencer

I forlængelse af punkt 2 og 3 opstår problemet med kilder og referencer. Du kan ikke bare Google og finde disse. Og uden gode domme og sager, kan det være utroligt svært at dokumentere og understøtte et krav.

Ophavsret er en individuel vurdering, hvor tidligere sager og domme tages i betragtning, når krænkelsen skal prisfastsættes. Derfor er manglende kilder og referencer et kæmpe problem, hvis du ikke kan finde et forlig med modparten, og sagen dermed skal for retten. For her vil det være dommerens vurdering, som resulterer i dommen. Og kan du ikke bevise og overbevise en dommer om, at dit krav er korrekt, fair og retfærdigt, kan du ende med at blive tilkendt et beløb, som er væsentlig lavere end det, som du havde krævet.

Da alle ophavsretskrænkelser er unikke, da ingen sager er 100% identiske, sager kan dog ligne hinanden meget, eller have samme faktuelle forhold, som gør dem sammenlignelige, så har du intet at støtte dig op af, hvis du ikke er i besiddelse af brugbare kilder og referencer.

En dygtig advokat eller juridisk rådgiver har selvfølgelig adskillige forskellige domme og reference sager, som kan benyttes til at understøtte dit krav imod modparten. Det er blandt andet også derfor, at du altid bør overveje, om det ikke tjener dine interesser mest muligt, hvis du lader en specialist føre din sag, fremfor hvis du selv fører den.

Konklusion

Der findes intet rigtig eller forkert svar på, om du selv skal køre din sag, eller om du skal søge professionel hjælp. Det er op til dig at vurdere, hvad du mener er bedst. Jeg håber dog, at ovenstående 5 punkter har sat nogle tanker i gang, således at du kan træffe den rigtige beslutning omkring, hvem der skal føre dine ophavsretsager.

Men der er ingen tvivl omkring, hvad der i langt de fleste tilfælde ville være den optimale løsning for de fleste, hvis deres ophavsret blev krænket.

Et godt råd herfra er, at du altid overvejer alle tænkelige senarier i en sag, før du selv fører den. Er du i det mindste i tvivl omkring, hvordan og hvorledes, bør du ikke selv køre den, da der er risiko for, at du enten spilder alt for meget tid på sagen, eller at du ganske enkelt opnår et mindre kompensationsbeløb, end hvis du overlod det til en specialist.

 

Har du spørgsmål eller kommentarer, kan du skrive dem i kommentarfeltet herunder 🙂

 

Top 10 over de mest brugte undskyldninger!

Top 10 over de mest brugte undskyldninger ved en ophavsretskrænkelse

Det er ofte de samme undskyldninger, som går igen, når folk bliver kontaktet angående en krænkelse af ophavsretten.

Derfor har vi for sjov lavet en top 10 over dem, som bliver oftest anvendt, og som nærmest er blevet klassikere. Bemærk listen er lavet for sjov og med et glimt i øjet, da vi har ingen intention om at træde nogen over tæerne.

Uddybende forklaring til hvert punkt følger efter grafikken 🙂

 

Not-allowed-ophavsretskrænkelser-undskyldninger

Kredit for ide og grafikken: Jesper Nerløe fra Engodnat.dk

 

  1. “Jeg fandt billedet på Google, og troede at jeg måtte bruge det”
  2. “Vi har haft en praktikant, som imod vores regler, har anvendt billedet…”
  3. “Jeg vidste ikke at der var ophavsret på billedet, og anvendte det, fordi det var godt”
  4. “Alle andre brugte billedet, derfor troede jeg også, at vi måtte”
  5. “Jeg er selv fotograf, og har taget mange fotos i mit liv…….”
  6. “Det tager kun 2 minutter at tage et billede, så kan der ikke både være ophavsret på, og vi skal betale for at have brugt det!”
  7. “Jeg fik billedet af min leverandør” (leverandøren kan sjovt nok aldrig bekræfte, at de har sendt det)
  8. “Jeg har ikke lagt billedet på siden, så jeg ved ikke, hvordan det er endt der?”
  9. “Vi har overtaget siden fra nogle andre, og derfor har vi ikke langt noget online” (ofte har siden ikke skiftet ejer i flere år…)
  10. “Vi har intet ulovligt gjort. I bruger rockermetoder, jeg melder jer til politiet imorgen, så ender i nok i fængsel for det her”

Tjek om dine billeder eller fotos er blevet kopieret eller stjålet

magnifying glass

Sådan tjekker du om dine billeder er blevet stjålet

Er du professionel- eller pressefotograf, eller tager du billeder til dit firma, enten stemnings billeder, produktfotos eller lignende, så ved du alt om, hvor lang tid der oftest går på at tage gode billeder. Uanset om det er helt simple fotos eller mere komplicerede fotos, f.eks stemnings billeder. For billeder består af meget mere, end det spiltsekund, som bliver foreviget, nemlig hele forarbejdet og redigeringsarbejdet, som sker efterfølgende.

Derfor er det ikke ualmindeligt, at et billed let kan tage både 1-2-3-4-5 timer at tage, fra opstart til det færdige og endelige resultat.

Især pga det store tidsforbrug, er der desværre mange, som vælger den lette løsning, når de enten skal bruge billeder til deres hjemmeside, blog eller webshop. Nemlig bare at kopiere andres billeder. Især webshops har lange fingre, hvor det desværre er helt almindeligt, at konkurrenter stjæler de gode billeder, hvis du tager dem.

HUSK du må ALDRIG kopiere eller bruge andres billeder, uanset motivet, uden tilladelse. Spørg altid om lov, køb dine billeder på diverse stockphoto sider, eller tag dine billeder selv, evt få en fotograf til at gøre det. Kopiering af billeder er en overtrædelse af Ophavsretslovens §1 mm.

Og fordi det kun tager få sekunder eller minutter at kopiere og bruge andres billeder, mod de op til flere timer, som et godt billed kan løbe op i, før det er helt færdigt, giver det en konkurrencefordel til den langfingrede konkurrent.

Derfor er det super vigtigt, at du jævnligt holder øje med, om andre har benyttet dine billeder uden tilladelse. Især hvis du har en webshop, da du dermed sandsynligvis har rigtig mange produktfotos.

Find ud af, hvem der har kopieret dine billeder

Imodsætning til tekster, som du kan læse om her, hvor der findes en masse forskellige tools, er der desværre ikke ret mange gode og brugbare tools, når det gælder billeder. Men der findes da heldigvis nogle metoder, som gør søgningen efter ophavsretskrænkelser let og effektiv. Og ikke overraskende, er Google en af dem.

Herunder er nogle af de metoder, som du kan anvende.

Find billeder via Google images search

Et af de mest effektive værktøjer på markedet til at finde billeder, er Google images search, eller Google billedsøgning, som tjeneste bliver kaldt på dansk. Imodsætning til tekst søgningen, hvor Google er 100% præcis, og stort set fanger alle, er billedsøgningen pt i udviklingsfasen, og den finder derfor også billeder, som ligner dit billed. Dvs du skal tage resultatet med forbehold, da det ikke nødvendigvis kun er dit billed, som den finder.

Men i mangel af bedre alternativer, er første forslag Google Images Search. Et stort plus er, at tjenesten er yderst let at anvende, især hvis du bruger Chrome browseren. Benytter du Chrome metoden, kan du hoppe direkte til punkt 4!

Direkte link til Google Images Search.

 

1. Gå ind på Google.dk

Google-images-searcg-billed-søgning

2. Vælg billeder oppe i højre hjørne, den er markeret med en rød cirkel.

Google-images-searcg-billed-søgning-5

3. Upload det billed, som du ønsker at søge efter, eller indsæt den URL, som billedet ligger på. Se den røde cirkel.

Google-images-searcg-billed-søgning-1

Google-images-searcg-billed-søgning-2

4. Bruger du Google Chrome, kan du blot højre klikke på billedet og vælge “Søg efter dette billed på Google”

Google-images-searcg-billed-søgning-3

5. Uanset om du oploader et billed, eller benytter Google Chrome, får du oversigten i Googles søgeresultater med sider, som benytter billedet eller et lignende billed.

Google-images-searcg-billed-søgning-4

Det skal lige bemærkes, at billedsøgningen på argan olien fra Cosmos Co blot var et eksempel, og at alle firmaer/hjemmesiderne i oversigten har tilladelse og brugsret til at benytte billederne, og derfor ikke krænker ophavsretten.

Som sagt skal du tjekke Googles resultater godt igennem, da det kan indeholde billeder, som til forveksling minder om dit billed. Her er det vigtigt, at du sammenligner kendetegn i dit billed med det andet billed.

Find billeder via TinEye

Før Google Images Search blev lanceret, var TinEye det største og bedste tool på markedet til at spore kopierede billeder. Men TinEye er ikke blevet værdiløst, det er faktisk stadigvæk super brugbart, og det er et godt supplement til Google Images Search.

TinEye kan anvendes på samme måde, som Google Images Search, dvs du kan indtaste en URL eller uploade et billed, og derefter søge efter dette.

Men TinEye har også et plugin til disse browsere:

  • Firefox
  • Google Chrome
  • Internet Explorer
  • Opera
  • Safari

Det er super let at installere TinEye og bruge dette plugin. Du skal blot finde det billed, som du ønsker at søge efter.

Herefter højre klikker du på billedet, og vælger fanen “Search Image in TinEye”. TinEye vil nu præsenterer dig for en række sider, som har anvendt dit billede, eller som benytter et lignende billede.

Du kan downloade TinEyes plugin her.

 

Kender du til andre måder, at søge efter billeder på, som både er præcise og effektive, er du mere end velkommen til at beskrive disse i kommentarfeltet herunder. Det samme gælder, hvis du har et spørgsmål eller en kommentar til indlægget.

 

Skal Not Allowed tjekke dine sager, er du altid velkommen til at sende os en uforpligtende mail på info@not-allowed.dk

 

Tjek om dine tekster, artikler eller guides er blevet kopieret

detektiv-sherlock-holmes-ophavsret-not-allowed

Sådan tjekker du om dine tekster er blevet stjålet

Rigtig mange har den fejlagtige opfattelse, at alt der ligger på internettet er gratis. Det er uanset om det er tekster, guides, artikler, billeder, fotos, videoer mm. Nettet er et frit tagselv land, hvor man ikke skal yde, men blot kan nyde af andres arbejde. 

Virkerligheden er dog en helt andet. Alt der lægges online på nettet, uanset om det er på en hjemmeside, et nyhedssite, en blog, en webshop eller et socialt medie, er omfattet er ophavsretslovens bestemmelser. Eller sagt på en anden måde, der gælder præcis de samme forhold online, som hvis du tager en bog, et fotografialbum, en plakat eller andet.
Har du ikke selv skabt værket, må du altså kun anvende det, hvis du har fået lov af ejeren/ophavsmanden.

En ret simpel lov, som alt for mange private, såvel som virksomheder desværre krænker i stor stil!

Men hvordan finder du lettest og mest effektivt ud af, om nogen benytter dine tekster, artikler, guides eller blogindlæg? Det får du nogle gode tip og guldkorn til i dette indlæg. Efter at have læst denne artikel, vil du helt sikkert vide, hvad du skal gøre, for at finde dem, som krænker din ophavsret.

Manuel søgning på Google

Som det er pt, er den mest effektive måde at søge efter en krænkelse af tekst, faktisk at benytte Googles søgemaskine. For via denne får du fat i flest mulige kopister, men det er også den mest effektive og præcise metode, når det gælder tekster. Mange automatiserede tools bygger på data fra Googles søgemaskine.

Men hvordan søger du korrekt efter tekst, således du ikke får alle de sider, som har benyttet de samme ord, som dig, men ikke direkte kopieret din tekst.

Husk at anvende gåsetegn ” “, når du benytter Google, ellers får du alt for mange irrelevante resultater på din søgning.

Svaret er simpelt, du sætter din tekst i gåsetegn ” “. Dermed søger Google præcist på den ordstilling og de ord, som indgår i det afsnit, som du vil tjekke.

Herunder er et par billeder, så du kan se det i praksis.

 

Google-ophavsret-not-allowed

1. Gå til Google.dk

Google-kopieret-tekst-ophavsret-not-allowed

2. Indtast den sætning eller det afsnit, som du vil søge på i ” “, herefter viser Google dig hvilke sider, der benytter præcis den sætning, som du søger efter.

 

Det er meget vigtigt, at du husker at benytte ” “, da du ellers får en masse irrelevante søgeresultater, som indeholder et eller flere af de ord, som indgår i din sætning/afsnit. Og før der kan være tale om en ophavsretskrænkelse, skal din tekst være kopieret, eller modpartens tekst skal ligge så tæt op af din, at den ikke kan gå under kategorien, at finde inspiration.

Bruger du Chrome browseren, kan du blot markere den tekst, som du vil søge efter, højre klikke, og vælge Søg på Google efter ” “…..

At benytte Google er en kedelig, langsommelig og ensformlig måde, at tjekke og gennemsøge nettet for krænkelser på, men det er og bliver pt den mest effektive metode. Og det gælder om at være effektiv, når du søger efter krænkelser, da de ellers bare ligger ude i cyberspace og lukrerer på dit hårde arbejde, og sågar skader din side pga DC (duplicate content) i søgemaskinerne.
Derfor er tiden givet godt ud med en manuel søgning, især fordi du fanger mange af krænkelserne tidligt i forløbet, og dermed spare meget tid senere hen, når skaden evt er sket.

Copyscape søgetool

Er du mere til en hurtigere metode, som dog ikke er ligeså effektiv, er Copyscape et godt alternativ. Dette tool findes i en gratis version, som virker okay, og det findes i en betalt version, som virker væsentlig bedre.

Copyscape crawler nettet via Google, og dette tool finder en del krænkelser, især når det gælder tekster. Det er et af de bedste automatiske tools, som er på markedet pt.

Har du mange hjemmesider, eller vigtige hjemmesider, kan det anbefales, at du betaler for den udvidede version, da denne først og fremmest er mere grundig og effektiv, når nettet crawles efter krænkere, men også fordi du får rapporter og oversigter med i købet.

Overvågnings tjenester eller søge tools

Der findes en hel del tools, som kan overvåge nettet, og måske spotte ophavsretskrænkelser. Nogle er mere oplagte end andre, men bruges de korrekt, kan du faktisk få et effektivt og godt spionnetværk ud af nedenstående tools.

Duplichecker – Et gratis, hurtigt og ret effektivt tool, som med fordel kan benyttes som alternativ til Copyscape, især hvis du kun bruger gratis versionen på af Copyscape.

Plagscan – En udfordre til Copyscape, som gør det super godt, og som bliver bedre og bedre.

Plagium – Et billigt og godt alternativ til Copyscape, som især er godt til at søge efter stjålet tekster på de sociale medier.

Grammarly – En gratis og hurtig service, som tjekker om dit indhold er kopieret.

Copygator – En smart tjeneste, som overvåger dit RSS-feed, og den vej igennem giver dig besked, hvis andre har kopieret eller stjålet dine tekster.

Mention.com – Måske ikke lige et tool, som de fleste forbinder med ophavsret. Men du kan taste vigtige ord ind, som indgår i dine vigtigste tekster. På denne måde får du en mail, så snart andre anvender disse ord på en hjemmeside eller et socialt medie. Det er ikke en tjeneste, som kan stå alene, men den er god som supplement.

Google alert – Det samme som med Mention.com

 

Ud over de nævnte, er der rigtig mange plagiat checkers / plagiarism checkers sider, hvor du manuelt kan kopiere tekst ind, og så søger de på nettet efter ophavsretkrænkelser. Det eneste minus ved alle disse sider er, at det hele foregår manuelt, og jo længere tekst stykker, du sætter ind i felterne, des mere upræcise og ubrugelige bliver disse checks. Derfor er det ingen fordel, at flere af disse tools kan søge på op til 1000 ord af gangen.

 

Har du andre forslag til, hvordan andre let kan tjekke, om deres tekster er blevet kopieret, eller kender du til smarte tools, som andre kan få gavn af, så smid gerne et link i kommentarfeltet. Er tjeneste god og brugbar, vil den blive oprettet på listen, så alle de andre læsere kan få gavn af den 🙂

 

Køb og salg af virksomhed – Hvad med ophavsret?

køb-salg-firma-ophavsret-brugsret

Køb af firma – Hvad med ophavsretten?

Du står og skal købe en webshop, en hjemmeside eller en service online. Du har 100% fokus på at få handlen lukket, og derfor har fokus slet ikke rettet mod ophavsretten. Men er det en fejl?

Det korte svar er JA, for det er sindsyg vigtigt, at ophavsretten overdrages til dig, samt at der tages stilling til flere forskellige forhold i forhold til ophavsret og evt kommende ophavsretskrænkelser.

I takt med at internettet har vundet frem, driver stadig flere og flere personer og fimaer deres business via nettet, hvilket betyder at webshops, hjemmesider, online services mm i højere og højere grad er en del af den virksomhed, som der købes. Og endda en vigtig del.

Herunder er listet nogle af de områder, som du SKAL tage stilling til, før du køber et firma, som har online aktiviteter! Ihvertfald hvis du vil undgår problemer og irritations momenter.

Brugsret eller ophavsret?

Et af de steder, hvor mange glemmer at lave en klar og tydelig aftale, er når det gælder spørgsmålet om brugsret eller ophavsret til billederne, fotos, teksterne, grafikken, banner, webkoder mm til en hjemmeside/webshop.

Såfremt der ikke aftales noget i en kontrakt, vil du som køber have brugsretten til værkerne, mens ophavsretten tilhører sælgeren. Og det kan blive katastrofalt for dig.

§ 1. Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde.
Kilde: Ophavsretsloven

Brugsretten giver dig tilladelse til at bruge og benytte værkerne. Dvs intet skal eller bør ændres på hjemmesiden, når du overtager den.

Problemet er bare, at ophavsretten tilhører sælger, som dermed kan sælge/give andre tilladelse til at benytte de samme billeder, fotos, tekster mm. Det ville være katastrofalt, hvis en af dine konkurrenter fik sådan en tilladelse.

Det er ligeledes den tidligere ejer, som ene og alene kan påråbe krænkelser af ophavsretten. Du kan altså intet gøre, såfremt en konkurrent eller andre anvender værkerne uden tilladelse.

Sørg derfor altid at få præciseret, hvem der ejer ophavsretten, og hvis sælger ikke vil overdrage denne, så få lavet begrænsninger på, at værkerne ikke må sælges eller benyttes af andre end dig.

Er der tale om tekster, bør det i kontrakten tydeligt fremgå, at disse ikke må publiceres andre steder online, da det skaber duplicate content, som er skadeligt for siden placering i Google og de andre søgemaskiner.

Krænkelse opdaget efter overtagelse 🙁

Hvem hæfter for krænkelser, som er sket under den tidligere ejer? Såfremt intet er aftalt, sidder du som den nye køber med problemet, og det kan altså blive en dyr fornøjelse. At du så senere kan gå videre med kravet, kan være et plaster på såret, men det kræver igen, at den tidligere ejer kan betale dit krav mod ham/hende/mod selskabet som solgte dig webshoppen/hjemmesiden.

I købsaftalen bør du derfor altid får præciseret meget tydeligt, hvem der hæfter for krænkelser, der er sket under sælgers ejerskab. Såfremt sælger ikke vil dette, bør du være meget påpasselig med at købe firmaet.

Husk ophavsretskrænkelser kan ske mange steder online, derfor bør det også fremgå af aftalen, at der er tale om krænkelser på såvel webshoppen/hjemmesiden, som på f.eks sociale medier, i reklame sammenhænge mm.
Det optimale for dig ville være, hvis aftalen siger, at sælger hæfter for ALLE de krænkelser, som er sket under dennes ejerskab, dvs på alle platformer og i alle former og formater.

Husk at få originalerne!

En af de største fejl, som de fleste laver, er at de glemmer at få originalerne af de værker, som er på den webshop/hjemmeside, som de er ved at købe.

Det er super, hvis du i købskontrakten har fået overdraget ophavsretten og alle rettighederne til værkerne, men dette er bare ikke meget værd, hvis du ikke får originalerne.

Ved tekster er det f.eks de mails eller filer, hvori teksterne oprindeligt er sendt/skrevet. Få sælger til at sende disse pr mail til dig. Ved tekster er det godt, hvis du har disse, men det er ikke nødvendigvis afgørende for, om du kan vinde en sag om ophavsretskrænkelser.

Ved billeder eller fotos derimod, er de originale og uredigerede fotos livsvigtige, såfremt du nu eller i fremtiden vil påråbe, hvis andre kopiere eller stjæler dine værker, og dermed benytter den uden tilladelse.

Den eneste måde, hvorpå du kan dokumentere, at du er ophavsmanden (fotografen) eller ejer af ophavsretten, er hvis du kan fremlægge disse uredigerede originale fotos, og gerne i de oprindelige formater.

Har du ikke de originale fotos, kan det blive nærmest umuligt at dokumentere, at du er ejeren af billederne, og dermed vil det ligeledes være umuligt at køre sager om krænkelse af ophavsretten.

Tjek billeder, tekster mm før køb!

Som udgangspunkt er det altid smart, hvis du hurtigt laver et tjek af billeder, fotos, tekster, banner mm før du køber en webshop/hjemmeside. Du skal ikke side og bruge dagevis på at tjekke alt, men derimod lave en 10-20 stikprøver.

På den måde får du hurtigt et indblik i, om der måske ligger nogle kommende problemer og lurer.

Det tager ikke mere end et par timer max, og dermed er du bedre forberedt og bevidst om, hvad det er, du køber.

Her er en guide til, at tjekke billeder, og her er en guide til at tjekke tekster.

salg-af-firma-ophavsret

Salg af firma – Hvad med ophavsret?

Skal du til at sælge en webshop eller en hjemmeside, skal du ligeledes gøre dig nogle overvejelse, omend de er lidt anderledes, end hvis du er køber. Spørgsmålene du skal overveje gennemgår vi her under.

Beholde ophavsretten eller ikke?

Jeg vil gerne starte med at påpege, at det altså er god stil, at du overdrager såvel ophavsretten, som alle andre rettigheder til de billeder, fotos, tekster, illustrationer, grafik, koder mm, som køber får med i handlen. Selvom du har skabt disse med hårdt arbejde, sved og tårer, så er og bliver disse værker en vigtig del af den virksomhed/firma/forretning, som du er ved at sælge, med undtagelse af, hvis du driver en fotograf website. Det er derfor urimeligt, hvis du gør krav på disse værker, samtidig med, at du sælger siden.

Når det er sagt, er det selvfølgelig et valg, som du bør og skal træffe, men inden du beslutter dig, bør du lige tænke situationen fra købers side, hvis det nu var dig selv, som skulle købe en side. Ville du kræve ophavsretten mm? Hvis JA, så skal du selvfølgelig også selv overdrage den, hvis NEJ, kan du selv overveje, hvordan og hvorledes du gør det.

Det er vigtigt at påpege, at uanset hvad der aftales, bør dette fremgå tydeligt og uden mulighed for misforståelser af købspapirene.

Garanti eller ikke garanti?

Vil du garantere for omkostningerne til evt ophavsretskrænkelser, som der kommer i fremtiden, hvis krænkelserne er sket under dit ejerskab?

Har du overholdt loven, er der intet at frygte ved sådan en garanti, dog kan det anbefales, at du gemmer siden og alle undersider via Archive.org, således du har dokumentationen på plads.

Har du kopieret eller brugt billeder/tekster, som du ikke selv har skabt, bør du selvfølgelig overveje, om du skal lave sådan en garanti.

Som sælger skal du dog være opmærksom på, at hvis dette ikke uddybes udførligt i kontrakten, vil sælger kunne komme efter dig, såfremt der kommer krav pga krænkelser, som er sket under dit ejerskab.
Det er derfor ikke nok bare at ignorere dette punkt, du er nødtil aktivt at tage stilling, samt få skrevet det hele ind i kontrakten, da du ellers med garanti kommer til at stå med problemerne senere, hvis der opstår nogle.

Har du ikke overblik over konsekvenserne, kan det kun anbefales, at du søger hjælp hos en advokat, som kan udfærdige kontrakten jævnfør den aftale og vilkår, som du aftaler med køber.

De originale værker?

Vælger du at overdrage ophavsretten til køber, bør du også overdrage de originale værker, således at køber har mulighed for at forfølge evt krænkere.

Vælger du selv at beholde rettighederne, og dermed forblive ophavsmanden, skal du selvfølgelig ikke udlevere disse.

Uanset hvad du vælger, bør dette notes klart og tydeligt i kontrakten.

Beholder ophavsretten – Sælge værker til andre?

Herfra kan vi kun anbefale, at du ikke modarbejder den nye ejer ved f.eks at give brugsret til andre, eller sælge brugsretten til konkurrenter eller lignende.

Du får penge for din shop eller hjemmeside, og derfor er det god stil, hvis du støtter den nye køber, også hvis du beholder rettighederne.

Det bør tydeligt fremgå af kontrakten, hvordan og hvorledes du må benytte værkerne, efter du har solgt siden.

Må du:

  • frit benytte dem hvor du vil?
  • er der restriktioner i forhold til konkurrenter eller lignende?
  • skal der være restriktioner i forhold til hvilke platforme, de må anvendes på?
  • mm

Jo mere præcist det er forklaret, des større sandsynlighed er der for, at begge parter overholder aftalen, og ingen bliver skuffet og sure.

 

Har du spørgsmål eller kommentarer, kan disse stilles herunder. Du kan ligeledes altid sende os en mail på info@not-allowed.dk 🙂

 

Manglende kreditering af ophavsmanden? Ophavsretkrænkelse?

fotograf-ophavsret-not-allowed

Skal en fotograf eller forfatter krediteres?

Jævnfør ophavsretsloven, skal en fotograf, forfatter eller anden ophavsmand krediteres, såfremt et værk anvendes såvel online, som i en trykt avis, magasin eller andet. Det hele er formuleret i §3.

§ 3. Ophavsmanden har krav på at blive navngivet i overensstemmelse med, hvad god skik kræver, såvel på eksemplarer af værket som når dette gøres tilgængeligt for almenheden.
Kilde: Lov om ophavsret

Ved fotografier, billeder og tekster anses normalt, at ophavsmanden krediteres under fotoet, billedet eller teksten, som er anvendt. Dette gælder også, hvis der citeres fra en tekst. Læs mere om god citatskik her.

Derfor er der tale om en krænkelse, hvis f.eks en avis, et online medie, en blogger eller andet anvender et billed med tilladelse, men glemmer at kreditere fotografen.

Hvad kan jeg gøre ved manglende kreditering?

Som udgangspunkt er der to måder at håndtere manglende kreditering på, og du bør nøje overveje, hvilken du vælger, da et forkert valg kan have store konsekvenser for dig i fremtiden, især hvis du er fotograf.

  1. Den simple og samarbejdsvillige måde – Såfremt et online medie, blogger, hjemmeside eller andet glemmer at kreditere dig på et billed, som de har fået lov til at anvende, henvender du dig stille og roligt til journalisten, forfatteren eller redaktionen, og gør dem opmærksomme på forglemmelsen. De fleste vil herefter hurtigt rette fejlen og kreditere dig for værket.
  2. Den hårde og kontante måde – Såfremt et online medie, blogger, hjemmeside eller andet glemmer at kreditere dig på et billed, som de har fået lov til at anvende, henvender du dig med et krav om betaling for den krænkelse, som den manglende kreditering af værket er. Udfaldet af denne metode afhænger meget af modparten.

Fordelen ved metode 1 er, at du bibeholder dit gode forhold til udgiveren, om det er en avis, et medie, en blogger eller andet. Alle kan glemme, men de fleste er klar på at kreditere dig, såfremt de har glemt det.
Ulempen ved metode 1 er der ikke rigtig nogle af, ud over du ikke for en mindre betaling ind for den krænkelse, som der reelt sker.

Fordelen ved metode 2 er, at du får lidt penge i kassen, fordi andre har lavet en mindre fejl, samtidig med at alle bliver mere opmærksomme på at krediteringen sker, fordi de kender konsekvenserne.
Ulempen ved metode 2 er, at du hurtigt kan rage dig uklar med de personer, medier eller firmaer, som du ellers samarbejdede med, fordi du kræver penge af dem pga en mindre forglemmelse. Måske koster det ikke det store her og nu, men du vil ok risikere, at flere vil stoppe med at samarbejde med dig, såfremt du opkræver betaling, hvis de glemmer en kreditering. Alternativt kan du risikere, at dine samarbejdspartnere begynder at kræve penge af dig, hver gang du laver en fejl, eller f.eks er forsinket eller andet.
Så metode 2 er forbundet med en vis risiko, som du skal indregne i den lille skilling, som sådan en fejl kan give.

Anbefalingen herfra er, at du altid forsøger at løse sagen via metode 1, da dem som anvender dine fotos og billeder, også er samarbejdspartnere i en eller anden forstand, og de giver dine værker eksponering.

Kan en sag ikke løses via metode 1, kan du altid gå over og anvende metode 2 bagefter, hvis du mener det er nødvendigt. Men husk, at metode 2 er forbundet med visse konsekvenser.

Kompensation ved manglende kreditering?

Som det fremgår af Ophavsretslovens §3, så har du krav på at blive krediteret. Sker dette ikke, kan du kræve en kompensation for den manglende kreditering.

Retspraksis på området er meget ugennemskuelig, man kan nærmest påstå, at der pt ikke er en retspraksis, men det hele er baseret på en individuel vurdering fra sag til sag.

Tidligere havde man tommelfingerreglen om, at det var vederlagt x2, men flere og flere domme går direkte imod denne praksis, hvor de oftere og oftere kommer frem til, at den manglende kreditering måske udgør 1-2.000 kr, alt efter sagens størrelse, og hvor mange der potentielt har set mediet.

Den manglende kreditering er altså blevet et lille biprodukt ved f.eks ophavsretskrænkelser, og derfor skal du nøje overveje, om så sådan en lille skilling, er risikoen værd. Især hvis det er en eller anden samarbejdspartner, som der har været glemsom. Så kan det hurtigt blive de dyreste 1.000 kr du tjener.

Er dit billed derimod blevet kopieret uden tilladelse, kan du med fordel tilføje 1.000 kr ekstra til kravet, grundet den manglende kreditering. Her er risikoen der ikke, da samarbejdspartnere som udgangspunkt ikke burde kopiere dig.

 

Har du spørgsmål eller kommentarer, kan disse stilles herunder 🙂

 

Har du en sag, som du gerne vil have vurderet, er du altid velkommen til at sende os en mail på info@not-allowed.dk 🙂

 

Hvad er god citatskik?

Startup Stock Photo

Hvad betyder udtrykket God citatskik?

Du har sikkert hørt udtrykket, hvis du bevæger dig rundt på foraer, sociale medier eller andet, eller hvis du skriver artikler, blogindlæg eller andet. God citatskik, er ikke bare en skik, det er faktisk lovbestemt, at ophavsmanden skal krediteres, og kilden skal angives, når du citerer fra et værk. Når vi snakker internettet, er især den sidste del med kilden vigtig.

Sådan helt lav praktisk er loven skruet sådan sammen, at det faktisk er lovligt at kopiere små uddrag af en tekst, artikel, blogindlæg, bog mm, så længe du husker at krediterer originalværket, samt linker til det, såfremt det ligger på en hjemmeside.

§ 22. Af et offentliggjort værk er det tilladt at citere i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet.
Ophavsretsloven

Det er altså lovligt at benytte et uddrag af et værk, så længe nogle få og simple regler overholdes.

God citatskik er hvis følgende overholdes:

  1. Der må kun citeres fra lovligt offentliggjorte tekster
  2. Citatet skal være i overensstemmelse med „god skik“
  3. Der må kun citeres „i det omfang, som betinges af formålet“
  4. Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives (dvs. man skal oplyse hvem, der har skrevet det citerede, og hvor man har hentet citatet henne)

Hvad er god og lovlig citatskik?

Hverken i loven eller Kulturministeriets vejledning til god citatskik, læs den her, står der ordret, hvad begrebet dækker over og ikke dækker over. Der er altså tale om en konkret og individuel vurdering i hver sag, en helhedsvurdering, som tager udgangspunkt i sædvane og praksis. Dog er en urimelig sædvane, dvs hvis mange gør et eller andet, ikke nødvendigvis lovlig, da der også tages højde for loyaliteten overfor original værket.

Der kigges især meget på, om citatet er brugt på en loyal og rimlig måde overfor original værket, uden at dette krænker  ophavsmanden, på hverken den en eller den anden måde.
Citatet må heller ikke udgøre en større del af værket, f.eks en artikel eller blogindlæg, således at citeringen udvander originalværkets værdi.

Der lægges meget vægt på, at citatet skal levende og illustrerende for den tekst, som den indgår i, samt at citatet skal have relevans for den nye tekst. Der skal altså være et formål med citeringen, og vigtigst af alt, den skal være relevant for den nye tekst. Hvad begrebet relevant så dækker over, det er igen en individuel vurdering fra sag til sag.

Hvor langt må et citat være?

Der foreligger inden afgrænsninger i, hvor kort eller langt et citat må være, men tommelfingerreglen hedder, at det skal være kortest muligt, eller ikke længere end højest nødvendigt.

Når citatets længe diskuteres, kigges der primært to 3 ting.

  1. Hvor meget citatet udgør af den nye tekst, som citatet indgår i
  2. Hvor meget citatet udgør af den tekst, som er citeret
  3. Hvordan citatet er brugt i den nye tekst

Et citat må kun være et citat, dvs citatet må på ingen måde udgøre den bærende del af det nye værk, som du har skabt. Er der tale om en artikel eller bog, bør citatet som udgangspunkt udgøre mindre end 1-2% af det samlede nye værk, med forbehold for de undtagelser, som der selvfølgelig er til God citatskik. Men udgangspunktet er altid så lidt som muligt.

Et godt tip
Skriver du artikler, blogindlæg eller tekster online, bør citater som udgangspunkt ikke være mere end 4-6 linjer max. Holder du dig indenfor dette antal, kan du næsten ikke komme galt af sted. Dog kan der forekomme undtagelser, men de går mere på, hvilken type tekst der citeres

Det er ligeledes værd at påpege, at selvom du overholder ovenstående, så kan der opstå overtrædelser, da du ikke må citerer karismatiske formuleringer, ene og alene fordi du ikke selv kan skrive dem bedre. Citatet skal altså underbygge synspunkterne i din tekst, og citeringen skal være loyal overfor original værket.

Citater på sociale medier eller debatforums?

Sociale medier, som Facebook, Twitter, LinkedIn, G+, Instagram, Pinterest, Snapchat osv spiller en større og større rolle i online verdenen. Og mere og mere bliver delt, fortalt og skrevet om på disse medier.

Men hvordan er loven, når du enten privat eller i firma øjemed citerer en tekst?

Pt forefindes der ikke en 100% retspraksis på området, hvorfor dette afsnit bør tages med forbehold for evt domme, lovjusteringer eller lignende. Kulturministeriets vejledning om God citatskik tager nemlig ikke forbehold for sociale medier.

Men som udgangspunkt er det lovligt, at citere kortere tekster på sociale medier eller debatforaer, såfremt du overholder nogle helt basale ting.

  1. Citatet skal være kort og præcist, og ophavsmanden bør krediteres, men som minimum SKAL kildens angives!
  2. Citater bør altid markeres tydeligt, f.eks i ” ” eller med kursiv
  3. Citatet skal være relevant! Selvom citatet udgør hovedparten af et debatindlæg eller en tekst, er det ingen overtrædelse, så længe citatet er relevant for debatten eller diskussionen, og at citeringen sker med respekt overfor det originale værk.

Da debatter på sociale medier eller debatforums ofte er kortere indlæg fra deltagerne, kan et citat fra f.eks en kilde omkring emnet sagtens udgøre en større del af en brugers indlæg. Dette anses dog ikke som et ulovligt citat, såfremt kilden er angivet, og der linkes til denne, og at citatdelen udgør en naturlig del af debatten.

Det er altså ikke lovligt, at lave en debat, hvor hovedparten af indlæggende er citater fra andre kilder. Citatet skal altid have relevans, oftest som dokumentation for fakta eller påstande.

Hvad gør blandt andet et citat ulovligt?

Der er masse af forbehold, når det gælder citater, men nedenstående 3 punkter er de klassiske fejl

  • Citatet er for langt
  • Citatet er forkert krediteret
  • Citatet er omskrevet eller fejlciteret (citatfusk)

Ud over disse spiller sammenhængen, hvori du bruger citatet, også en stor rolle for, om det er god citatskik eller ulovligt citeret. Det er f.eks ALDRIG lovligt at anvende citater i reklameformål, som led i politisk agitation eller i religiøse eller pornografiske sammenhænge, uden at der er givet tilladelse til dette af ophavsmanden eller ejeren af ophavsretten.

5 gode råd angående god citatskik

I denne artikel er vi kommet ind på nogle af de vigtigste punkter om god citatskik, men der findes en masse undtagelser, som ofte afhænger af, hvilken tekst du vil citere, samt til hvilket formål. Derfor kan det være svært at skrive og forklare omkring disse undtagelser, da de afhænger af sagens faktiske forhold.

Men vi kan dog lave 5 gode råd, som du kan følge som hovedregel. Og husk altid at overveje, om et citat nu også er relevant for din tekst, eller om det bare er fyld.

  1. Citatet skal være kort og præcist, som udgangspunkt max 3-5 linjer
  2. HUSK at angive kilde og linke til denne. Sekundært husk at kreditere ophavsmanden
  3. Marker tydeligt, at der er tale om et citat, f.eks indsæt det i ” ” eller skrev det med kursiv eller fed skrift
  4. Brug kun citater, hvis det har relevans for din tekst!
  5. Respekter original værker du citerer fra, og gør det med omtanke

Det er domstolene, som afgøre, hvad der er god citatskik, samt hvad der er ulovligt citatskik.

Der er mange undtagelser til informationerne i denne artikel, og derfor kan det kun anbefales, at du læser Kulturministeriets Vejledning om god citatskik her.

 

Har du spørgsmål eller kommentarer, kan disse stilles i kommentarfeltet herunder, eller du kan sende os en mail på info@not-allowed.dk.