Ulovlig fildeling kan spores og straffes – Alt du skal vide

Siden denne artikel blev skrevet, er der faldet dom i 3 sager ved Østre Landsret. Sagsnumrene: BS-39423/2019-OLR, BS-41559/2019-OLR og BS-41550/2019-OLR

Her kommer Østre Landsret frem til, at det ikke er dokumenteret, at personerne har delt de pågældende film, ligesom der stilles spørgsmålstegn ved, hvem der har rettighederne til filmene. Landsretten har derfor afsagt en dom til fordel for de stævnede.

Læs Østre Landsrets udtalelse her

 

 

Disclaimer: Efter denne artikel blev publiceret, er der fremkommet en dom fra Københavns Byret – BS-14933/2018-KBH – som går imod de domme, som jeg har set.

Retspraksis på området er noget uklart, men opfordringen er stadigvæk herfra, at man prøver at finde en løsning, det vil for de fleste være den billigste løsning. Du skal ligeledes huske på, at en retssag hurtigt kan strække sig over et år.

Har du mod på at kæmpe for din ret, er ovenstående dom interessant for dig!


Her den anden dag, kom der en meget anderledes sag ind, som faktisk var så interessant, at det blev til denne artikel.

Sagen omhandlede nemlig ulovlig fildeling, hvor en klient var blevet stævnet for at have delt en film over 100 gange, hvilket medførte et krav på 7.500 kr.
Men var dette krav reelt, og findes der en retspraksis på området?
Det vil vi gennemgå i denne artikel!


Hvad er fildeling?

Der findes 3 typer af fildeling, hvoraf vi i denne artikel vil fokusere på to af disse, som er de mest anvendte, og som giver de største problemer.

Der findes P2P-netværk (Peer-to-Peer) og streaming, som er de to mest populære og anvendte delingsmåder, hvorpå ulovlig musik, film, spil, e-bøger mm kan deles.


Hvad er Peer-to-Peer deling?

I et P2P-netværk er en lang række computere forbundet med hinanden via internettet, og hver computer kan være både server og klient for andre computere i netværket.

Det særlige ved P2P-netværk er altså, at hver computer både kan bidrage med download og upload af materiale, afhængig af brugeren af programmet.

For at kunne deltage i denne type af fildeling, skal man have et såkaldt Torrent program, som f.eks kunne være de meget anvendte programmer uTorrent, BitTorrent, Popcorn Time, Piratbay mm.

Helt lavpraktisk stiller alle deltager altså deres computer til rådighed for netværket, når man enten downloader – henter en fil ned på computeren – eller uploader – deler en fil med netværket.

Problemet med torrent programmer er derfor, at du med download, hurtigt kan bidrage til flere hundrede eller endda tusinde delinger af den pågældende fil.

 


Hvad er ulovlig Streaming?

Når vi taler om streaming er det vigtigt at påpege, at de legale streamingtjenester, som f.eks Netflix, HBO, Viaplay, Tv2play osv ikke er en del af denne ulovlige fildeling, der er tale om uautoriserede sider, hvor du kan se film på.

Ulovlige streaming sider foregår på den måde, at en person oploader en typisk spillefim til hjemmesiden/netværket, hvorefter alle andre seere kan streame filmen, mod at de downloader små stykker af den samlede fil.

Dermed opdeles spillefilmen i mange små bider, hvorved den kan afspilles hurtigere på hjemmesiden/i netværket, til gavn for alle dem, som vil se filmen.

De små fil stykker lagres på seerens computer, og jo flere der ser/downloader filen, jo hurtigere kan filmen streames, uden at den hakker eller skal loade.

Så i fællesskab skaber alle seere en hurtigere afspilning, til gavn for hinanden.

Hver fil tildeles en “hash-værdi”, som er unik, f.eks ligesom et fingeraftryk, og det er via hash-værdien, at man kan se og beregne, hvor mange der deltager i delingen/streamingen af filen via disse computeres IP-adresse.


Lovlig streaming af film og musik

Du kan streame film helt lovligt, men det sker primært kun på sider, hvis du betaler et månedligt abonnement for adgang til deres store kartotek af film, serier, dokumentarfilm mm.

Blandt de mest kendte og populære streamingtjenester er:

  • Netflix
  • HBO
  • Viaplay
  • Spotify
  • Yousee
  • Viafree
  • TV2 Play
  • Youtube Film
  • Dplay
  • Blockbuster
  • Disney stream
  • Amazon Prime
  • iTunes
  • Google play
  • mm

Der findes derudover en række gratis alternativer, som ligeledes er lovlige at bruge. Det gælder blandt andet:

  • DR tv
  • Youtube
  • Spotify
  • Vimeo
  • Filmstriben
  • mm


Alle ovenstående tjenester er lovlig streaming, og her skal du ikke bekymre dig omkring, at du deler filer eller andet, her skal du bare nyde de mange muligheder, som disse tjenester giver.

Som udgangspunkt kan du gå ud fra, hvis du betaler for adgang til en streamingtjeneste, at det så er lovligt, eller at du som minimum har handlet i god tro.


Hvorfor er fildeling ulovligt?

Alle der producerer film, musik, bøger, computerspil eller andet, bruger store beløb på at skabe disse værker – læs hvad et værk er her.
Disse investeringer sker med en forventning om, at værket giver en indtægt efter lanceringen, som gerne skulle ende ud i et overskud.

Dette sker typisk ved, at forbrugerne køber biografbilleter, køber computerspillet, køber bogen, lejer filmen via diverse tjenester eller køber abonnement til musikken via en musiktjeneste mm.

Det er alle måder, hvorpå der skabes en indtjening til firmaet bag værket, og denne indtjening er livsnødvendig for firmaet for at overleve.

Hvis der så sidder personer, som deler en film, musik, computerspil eller andet, uden at betale for dette, vil firmaerne bag værkerne gå glip af indtægter, hvilket forringer deres chancer for at producere mere flere nye værker i fremtiden.

Samtidig er det vigtigt at påpege, at alle værker som minimum er beskyttet af ophavsretten – nogle er derudover varemærker eller beskyttet af designrettigheder mm – hvilket giver skaberne eneret til at råde over disse.

I Ophavsretsloven finder du de bestemmelser, som der arbejdes efter, når der er tale om et værk. Her beskyttes skaberen/ejeren af værket jævnfør §2 mod download og deling af et digitalt produkt, uden rettighedshaverens samtykke.

§12 stk 4 nr 2 foreskriver ligeledes, at du ikke må anvende eksterne services til eksemplarfremstilling af f.eks filmværker eller musikværker. Derfor er deling af filer i et netværk en overtrædelse af denne paragraf, da det sker med hjælp fra en ekstern service.


Krav eller stævning for ulovlig fildeling

Hidtil har det ikke været muligt for producenterne af film, musik, computerspil mm at foretage sig noget mod den massive fildeling, som der finder sted på internettet.

Men det er der lavet om på, efter det tyske firma MaverickEye UG fik udviklet deres unikke software Maverick Monitor.
Denne software kan spore IP-adresser i P2P-netværk og på streamingsites, herunder også antallet af delinger af en specifik fil, hvorved rettighedshaverne kan gå videre med kravet.

Når en IP-adresse er fundet, kan producenten eller deres advokat, gå til domstolene med krav om at få udleveret informationer omkring, hvem denne IP-adresse tilhører. Herefter vil udbyderen af internetforbindelsen blive pålagt, at udlevere ejerens informationer.

Og så kan der fremsendes et krav med betaling for brud på ophavsretsloven.

Typisk fastsættes prisen pr deling til 70 kr, hvilket domstolene i tidligere domme, har anset for et fair vederlag. Problemet for dig er blot, at brugen af Peer-to-Peer netværk eller streaming sites ofte resulterer i flere hundrede eller sågar tusinde delinger.

Så du skal ikke kun betale for, at du selv har set filmen, hørt musiknummeret eller downloadet computerspillet, du skal også kompenserer rettighedshaverne for alle de delinger, som din brug har resulteret i. Og det kan blive rigtigt dyrt!


Andre har brugt mit internet – hæfter jeg?

Som udgangspunkt hæfter du aldrig for andres handlinger! Men har du tegnet et abonnement på internet, har du samtidig skrevet under på nogle forpligtelser, som indebærer, at du hæfter for overtrædelser, hvis krænkeren ikke kan identificeres.

Helt praktisk betyder det, at du har en undersøgelsespligt, som indebærer, at du skal undersøge og finde ud af, hvem der har brugt din forbindelse til fildeling.

Idag kommer alle modem og routere med en krypteret adgangskode, således at din internetforbindelse kun er forbeholdt dig og dem du giver adgang.
Du skal aktivt ind og fjerne koden, hvis du ønsker at gøre dit trådløse internet tilgængeligt for alle, og dermed udsætte dig selv for en kæmpe risiko, da det dermed bliver lettere at hacke din computer, ligesom andre i nærheden vil kunne anvende forbindelse til ikke lovlige formål.

Såfremt du ikke kan eller VIL oplyse, hvem der har brugt din forbindelse til fildeling, falder ansvaret tilbage på dig som abonnement.

Derfor skal du også være påpasselig med, hvem du giver adgang til dit trådløse internet, samtidig med at det er en god ide, hvis du jævnligt skifter adgangskoden.


Hæfter forældre for deres børns ulovlige downloads?

Er dit barn under 18 år, vil du altid hæfte for hans/hendes handlinger i tilfælde, hvor det gælder ulovlige downloads af filer.

Du kan dog maks hæfte for 7.500 kr pr sag, men det er også mange penge!

Den der har forældremyndigheden hæfter jævnfør loven om hæftelse for børns erstatningsansvar.

Så du kan ikke undskylde dette med, at det er dit barn, som evt har lavet narrestreger, også selvom du er helt uvidende omkring handlingerne. Det fritager dig ikke for krænkelsen.


Brev eller stævning fra Njord Lawfirm

Det er advokatfirmaet Njord Lawfirm, som varetager mange af de danske film-, musik- og spilproducenters interesse i Danmark, hvorfor det også er Njord Lawfirm, som udsender krav pr brev og stævninger i sager, hvor der er foregået ulovlig fildeling.

Først modtager du en skrivelse, hvori de beder om informationer omkring krænkelsen, herunder hvem der har foretaget den. Du bør ALTID svare på denne skrivelse, også selvom du ikke ved, hvem der har downloadet eller delt en fil.
Skriv i det mindste, at du ikke ved dette, og at du måske ikke umildbart kan finde ud af det.

Foretager du dig intet, anses dette som, at du ikke efterlever de forpligtigelser, som der er i dit internetabonnement, og dermed ender du med at blive ansvarlig for krænkelsen.

Næste skridt er, at du bliver stævnet, og så begynder der, ud over selve kravet, at påløbe sagsomkostninger og renter, som ikke er ubetydelige beløb i denne sammenhæng!

Som oplyst i starten af artiklen, så blev denne artikel til, efter at jeg modtog en sag fra en klient. I den forbindelse har der været en længere dialog mellem undertegnede og Njord Lawfirm, som har givet adgang til nogle fortrolige domme og retspraksis på området fra de danske domstole.

Retspraksis på området er meget klar, hvis du modtager en skrivelse omkring ulovlig fildeling. Du har en tabt sag!

Uanset hvad du synes, føler, tænker, mener eller andet, vil dette ikke hjælpe dig mod de fakta, som er i sagen. Derfor er opfordringen herfra også meget simpel, FIND EN LØSNING!

Det er spild af tid, penge og dine ressourcer at involvere en advokat eller andre i sagen, for du vinder den ikke, når du først er blevet opdaget. Du trækker kun pinen ud, og det ender med at blive meget dyre i omkostninger!

Og skulle du ende med at vinde, står du blot tilbage med en kæmpe advokatregning. Så det bedste råd er helt klart, at minimere skaderne, og slippe billigt muligt ud af sagen.

Drop ligeledes at følge råd på diverse online forums, det gør blot din sag endnu dårligere. Især hvis du følger råd omkring, hvad du skal skrive retur til Njord Lawfirm.

Hvis du ikke selv føler, at du kan håndtere sådan en sag, hvor du skal i dialog med et advokatfirma, kan du altid kontakte mig, så hjælper jeg gerne mod et salær. Men du skal være indstillet på, at vi ikke kæmper for, at du skal frifindes for kravet, det handler ene og alene omkring, at der skal findes en løsning i sagen.

For når du først er blevet opdaget, er dokumentationen 100% på plads, og det er en tabt kamp at kæmpe. Her er det bedste råd, at du lærer af fejlen, finder en løsning og herefter kommer videre 🙂

Kopieret tekst eller billede = Erstatning?

Jeg får ofte henvendelser fra firmaer, som ved en fejl har kopieret et billede eller en tekst, og de har nu modtaget et krav om erstatning. Ofte er beløbene helt ude af proportioner, men det er en helt anden snak.

Eller fra person eller firmaer, som er blevet kopieret af et andet firma, og dermed føler, at modparten skal betale en høj erstatning for brugen af deres værk.

Spørgsmålet er så, kan man sende et krav om erstatning, når ens værk er blevet publiceret uden tilladelse af en konkurrent eller et andet firma?

Svaret er JA, men før erstatning kan komme på tale, skal du kunne dokumentere, at du har lidt et tab. Ja du læste rigtigt, du skal kunne bevise, at modpartens brug af dit billede, tekst, illustration, video eller andet, har medført, at du har lidt et tab.

Kan man få en bøde eller fængselsstraf for kopiering af værker?

Og det er her, at det bliver rigtig svært, når vi snakker online ophavsretskrænkelser, da det praktisk talt er umuligt at dokumentere, at lige præcis den anvendelse var årsagen til, at du led et tab.

Et tab kan ikke opgøres som, hvad du føler, at du har tabt på modpartens brug af dit værk. Tabet skal være dokumenteret sort på hvidt. Ellers vil domstolene aldrig tilkende dig tabet!

Vederlag og godtgørelse

Ved kopiering af et værk, giver ophavsretslovens §83 stk 1 ophavsmanden ret til betaling af et fair vederlag.

Et fair vederlag kan betegnes som den pris, som ophavsmanden ville have fået, såfremt værket var blevet skabt med det formål, at det skulle sælges, f.eks på bestilling eller efter tilblivelsen.

Betegnelsen et fair vederlag er meget subjektiv, og den tager udgangspunkt i et meget konservativt skøn. Især i sager, hvor du f.eks selv producerer fotos eller tekster til din egen hjemmeside, og værket dermed ikke har været solgt.

Billeder sættes typisk til 1.000-6.000 kr afhængig af fotografens arbejde og normale løn.

Tekster sættes typisk til 1.000 kr pr 100 ord, såfremt der er brugt tid på research mm. Ellers er taksten omkring 500 kr for 100 ord.

Illustrationer derimod er der ikke som sådan en retspraksis, da det 100% afhænger af tidsforbruget og lønnen til skabelsen af disse. Dog starter prisen typisk fra 3.000 kr og op.

Godtgørelse kan tildeles efter Ophavsretslovens §83 stk 3, for ikke økonomisk skade, såfremt der foreligger nogle forhold, som gør, at ophavsmanden har mistet image af brugen.

Forhold der kunne give godtgørelse er f.eks

  • redigering af det originale værk uden tilladelse.
  • Skabelsen af et nyt værk, hvori det originale indgår, som f.eks en planche eller kollage.
  • Brug i forhold til politiske, religiøse eller seksuelle emner, som ophavsmanden ikke ønsker at være sat i forbindelse med.
  • Brug i sammenhænge, som kan være skadelige for ophavsmandens image

Godtgørelse tildeles ikke automatisk til en krænkelse, uden at nogle af ovenstående forhold er gældende.

Så hvis konkurrenten kopierer dine produktfotos, kan du som udgangspunkt ikke kræve godtgørelse, men opfyldes minimum et af kriterierne, vil du kunne kræve det.

Konklusion

Konklusionen er altså, at kopiering af et værk giver ret til et fair vederlag, som er takseret ud fra omkostningerne til skabelsen af værket, og med forbehold for retspraksis.

Derudover er der mulighed for godtgørelse, såfremt nogle forhold, gør sig gældende.

Hvis du kan dokumentere et direkte tab, kan du kræve erstatning, men vær forberedt på, at det kræver meget dokumentation, og det arbejde som der ligger bag dokumentationen, kan ofte slet ikke betale sig i forhold til den erstatning, som du evt måtte blive tilkendt.

Strikke-og hækleopskrifter – Hvordan med rettigheder?

Er der ophavsret på hækle- og strikkeopskrifter?

Artiklen om madopskrifter og ophavsret, er blandt de mest læste her på bloggen, og det er suverænt den artikel, som har flest kommentarer, og som har været anledning til mails og spørgsmål i indbakken hos undertegnede.

Men de fleste spørgsmål omhandler faktisk strikkeopskrifter og hækleopskrifter, og hvad man må og ikke må.

Derfor har jeg langt om længe, ja lidt over 3 år efter den anden artikel, endelig taget mig sammen til at skrive om ophavsret, når det kommer til at hækle og strikke. For hvad må man?

 

Men er der så ophavsret på strikke- og hækleopskrifter? Det korte svar er ja, men ikke altid!

Før en person eller et firma kan have ophavsretten på en opskrift, skal den være unik, nyskabende og have værkshøjde, læs om værkshøjde her.

Du må dog gerne kopiere opskrifter fra nettet, hvis disse er til eget brug, og her menes meget bogstaveligt EGET brug! Du må altså ikke sælge opskriften eller ting du har hæklet eller strikket efter denne, bruge den i artikler, guides eller nyhedsbreve, eller på anden måde bruge eller udnytte opskriften kommercielt. Gør du dette, vil det blive takseret, som en krænkelse af ophavsmandens rettigheder. Se Ophavsretslovens §12.

§ 12. Af et offentliggjort værk må enhver fremstille eller lade fremstille enkelte eksemplarer til sin private brug, såfremt det ikke sker i erhvervsøjemed. Sådanne eksemplarer må ikke udnyttes på anden måde.

 

Hvorfor er der ophavsret på hækle- og stikkeopskrifter?

Forud for skabelsen af en strikkeopskrift eller hækleopskrift, ligger en masse arbejde,  som er baseret på en persons ideer, tanker, kreativitet og nyskabelse. Opskriften er resultatet af disse ting og det arbejde, som personen har lagt i, at strikke eller hækle den genstand, som vedkommende ønskede at lave. Dermed bliver personen ophavsmanden til opskriften, opfinderen om man vil.

Hele processen med at skabe værket, ligger i den opskrift, som nøje beskriver fremgangsmåden, som i sidste ende bliver til en genstand eller et mønster. Det er her vigtigt at huske på, at en opskrift både kan være fremgangsmåden til at lave f.eks en karklud, men det kan også være fremgangsmåden til at skabe et mønster eller motiv på f.eks en bluse eller sweater.

Loven giver skaberen af en opskrift eneret til dette, ophavsretten, og dermed kan personen eller firmaet råde over denne rettighed, som han eller hun ønsker.

Nogle sælger deres opskrifter, og laver det til en forretning, imens andre gratis gør deres opskrifter tilgængelige for andre. Begge dele er tilladt, det er helt op til ophavsmanden, hvad han eller hun ønsker at gøre med opskriften og på hvilke betingelser.

 

Men der er en undtagelse eller to…

For at nogen kan have retten til en opskrift, skal den være unik. Dvs det kan være meget svært, at opnå ophavsretten til f.eks en hæklet karklud, med mindre du virkelig laver noget helt unikt og ekstra ordinært.

Der er nemlig allerede så mange opskrifter på f.eks karklude, at det er svært at nytænke disse.

 

Og så foreskriver Ophavsretsloven også, at du gerne må finde inspiration i andres værker, så længe du selv skaber dine egne værker, i dette tilfælde opskrifter.

Dvs du må gerne kigge og få inspiration i en anden opskrift, hvis du bare skaber dit helt eget værk efterfølgende. Problemet her er bare, at loven ikke uddyber, hvor meget du må finde inspiration, eller hvor meget afvigelse, der skal være fra originalværket, som du får inspiration fra.

Retspraksis på området foreskriver, at der skal være en afvigelse imellem de to værker på minimum 15-30%, afhængig af den enkelte sag. Hvordan dette tal opgøres, er svært at svare på, da der ofte kigges individuelt på den enkelte sag med de to værker.

Så laver du opskrifter, hvor du finder inspiration hos andre, skal du være meget påpasselig, da du let kan ende i problemer, hvis du ikke sørger for, at dine opskrifter afviger tilstrækkeligt!

 

Opskrifter af kendte værker eller figurer

Især indenfor hækling, er det blevet moderne at hækle figurer og andre værker. Det kunne f.eks være Anders And, Rasmus Klump eller den meget berømte abe fra Kay Bojesen.

Begynder du at lave opskrifter med kendte værker, figurer eller tegnefilmsfigurer, skal du være opmærksom på, at du bevæger dig ud af en farlig vej, især hvis du har intentioner om at sælge enten opskriften eller de færdig hæklede genstande.

For der findes et firma eller en person, som typisk har ophavsretten til disse værker, det er f.eks Disney som har ophavsretten til Anders And, og Rosendahl som ejer rettighederne til Kay Bojesens træfigurer.

Derudover har firmaerne varemærkerettighederne til figurerne, dvs de er registrerede varemærker. Så ud over ophavsretten til værket eller figuren, er disse også beskyttede varemærker.

Begynder du at sælge opskrifter eller færdige genstande, som tilforveksling ligner eller lukrerer på disse kendte ting, så får du med overvejende sandsynlighed problemer med rettighedshaverne, og det kan koste dig rigtig rigtig rigtig mange penge i sidste ende.

 

Så sælg kun opskrifter eller færdiglavede genstande, som du selv har opfundet, og hvis ikke, så hækler eller strikker du kun disse til dit eget private forbrug.

 

 

Ønsker du at bruge eller sælge en opskrift, som andre har retten til, så spørg om lov, før du går igang. Du kan højest få et nej, og så slipper du for alt balladen og problemerne, som det sikkert munder ud i, hvis du bare uden tilladelse, begynder at tjene penge og lukrere på andres rettigheder 🙂

 

Har du spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at stille dem herunder 🙂

Godt råd, hvis du sælger billeder, tekster, grafik eller lignende

Foto: “FreeImages.com/Anatoli Styf”

 

Et lille fif til dine handelsbetingelser og faktura!

Jeg får tit henvendelser fra kreative folk, som har udført en opgave for en kunde, men hvor kunden efterfølgende ikke betaler fakturaen eller nægter at betale fakturaen, selvom materialet anvendes online eller offline.

Det er træls, for at sige det på godt jysk!

Men der findes et lille smart trick, som du kan tage i brug, og som faktisk giver dig en fordel. Det kræver bare lige, at du laver en minimal tilføjelse i dine handelsbetingelser, samt skriver en simpel sætning på fakturaen.

Skaber du værker, dvs unikke tekster, fotos, billeder, illustrationer, video mm, går disse ind som et værk i Ophavsretsloven, dvs de er beskyttet af ophavsret. Her er det vigtig at påpege, at korte og faktuelle artikler, typisk på under 100 ord, kan være svære at få ophavsret på.

 

Når der er ophavsret på et værk, kan du ene og alene bestemme, hvem der må bruge værket, da du har rettighederne til det.

Og tager du de rette forbehold, giver du ikke en brugsret eller ophavsretten til kunden, før denne har betalt fakturaen.

 

Den gyldne sætning

Er du smart så sætter du nedenstående sætning ind i dine handelsbetingelser, både dem du har online, men også dem du evt sender til dine kunder, samt du skriver den på din faktura, når du sender den ud til kunden.

 

Handelsbetingelser:

 

Ophavsretten/brugsret til værkerne overdrages først til kunden ved betalingen af den udstedte faktura

 

På fakturaen:

 

Ophavsret/brugsret til værkerne i denne faktura overdrages først til kunden, når betalingen er modtaget

 

 

Helt lavpraktisk betyder det, at kunden først må bruge værket, når fakturaen er betalt. Bruger kunden værkerne før, og undlader at betale for fakturaen, så sker der en ophavsretskrænkelse. Du skal selvfølgelig ikke begynde at sende krav til de kunder, som du ved betaler, selvom de har benyttet dit materiale før betalingen af fakturaen.

Men du har nu mulighed for at gå efter de kunder, som laver indsigelser eller undlader at betale, men som bruger dit foto, billede, tekst, illustration, video mm.

 

Hvad er fordelen?

Hvad er fordelen ved dette så fremfor inkasso?

Der er faktisk kæmpe forskel! For kunden har ingen rettigheder til materialet, ikke en gang en brugsret, før denne har betalt. Dvs du undgår at de lidt for “smarte” typer, bestiller materialet i et firma, som går konkurs, og benytter det i et andet. Det er ikke muligt!

De har nemlig ikke fået brugsretten eller ophavsretten til det materiale, som du har lavet, før de har betalt fakturaen for arbejdet. Dermed kan værkerne heller ikke overdrages eller sælges videre til andre firmaer. De har ingen råderet over det, end of story.

Hvis du ikke tager dette forbehold i dine handelsbetingelser og på din faktura, så overdrager du som minimum en brugsret, når du sender materialet til kunden, en brugsret som du ikke kan trække retur, heller ikke hvis betalingen udebliver. Skal du kunne trække brugsretten retur, skal dette aftales inden aftalen om ordren indgås. Du skal altså bruge tid og ressourcer på at sikre dig i hoved og røv – hvis du vil sikre dine rettigheder – hvilket du kan undgå, hvis du blot benytter de to sætninger 🙂

Dermed kan du juridisk komme efter dem, hvis du er uheldig at få sådan en kunde, det kan du ellers ikke.

Du kan ligeledes lettere presse en kunde til at betale, da de ellers får en sag på nakken, og det gider de færreste bøvle med.

Og så står du bare bedre, både i fogedretten eller civilretten, hvis du kan bevise, at modparten slet ikke har ret til at bruge dine værker, før denne har betalt fakturaen 🙂

 

Og skulle modparten være totalt umulig, så kan du faktisk få dele af deres site udelukket fra søgemaskinerne, fordi de bevist krænker din ophavsret. Denne metode bør kun anvendes i nødtilfælde med umulige kunder, læs hvordan her.

 

Hvem kan bruge dette trick?

Alle der sælger værker, kan gøre brug af dette lille trick, og det er uanset om du har et lille eller stort firma.

Det er især oplagt for følgende:

  • Webdesigner
  • Tekstforfatter
  • Fotograf
  • Designer
  • Illustrator
  • Grafiker
  • Marketingfirma
  • Programmør (kun hvis der laves design eller unikke koder)
  • Maler
  • Person der laver videomateriale
  • Lydspeaker
  • mm

 

Alle kreative personer, som sælger noget, hvor de er skaberen af det endelige værk.

 

Og tippet er gratis herfra, benyt det endelig 🙂

 

 

Minretssag.dk – Den komplette guide – Nemt og hurtig

 

Sådan opretter du hurtigt sager via Minretssag.dk

Opdateret den 14.10.2019

Alle sager, som skal anlægges ved de danske domstole, skal nu oprettes via www.minretssag.dk, med mindre der er specielle omstændigheder, som gør, at sagerne oprettes på den gammeldags måde.

Den nye portal er smart på mange måder, den gør det hurtigt, lettere og med færre misforståelser og fejl, dog kan det være ret svært at indsende en sag, hvis man ikke lige kender til fagudtryk og fremgangsmåden.

Derfor har vi lavet denne lynguide, så du kan indsende sager på 3-5 minutter.

Vi tager udgangspunkt i vores klienter, dvs ophavsretssager. Har du andre sager, skal du selvfølgelig lige huske at vælge de rigtige emner mm, samt indsætte tekst, som passer med din sag. Men som udgangspunkt kan du bruge denne guide som vejledning.

Du kan klikke på alle billederne i artiklen her, så kommer de op i stor format. Det gør det lidt lettere at se, de markerede områder.

 

1. Logind med NemID

Først går du ind på siden www.minretssag.dk, hvorefter du trykker på log ind, og logger ind med dit NemID.

Er du en enkeltmandsvirksomhed, skal du logge ind med dit private NemID og anlægge sagen via dette.

Sagsøger du som et selskab (Aps, A/S og evt IVS), skal du logge ind med firmaets NemID og anlægge sagen via dette.

 

2. Opret sag

Vælg “Ny sag” i venstre kolonne, se markering med rød.

 

3. Vælg sagstype

Vælg i menuen sagstype. De fleste sager er småsager, hvilket vil sige, at kravet er under 50.000 kr

 

4. Vælg sagsemne

Vælg emnet, som sagen omhandler. Scroll ned til “Ophavsret og eneret”, og tryk på pilen -> i midten, se den røde markering

 

5. Sagens parter

Nu skal sagens parter indtastes, se punkterne herunder. Du skal ikke vælge “værge/mandatar”, hvorfor denne også er streget over.

Start med at klikke på “Tilføj part” under fanen Sagsøger.

 

6. Tilføj sagsøger

Sagsøger er dig/din virksomhed.

Er det dig privat, som sagsøger, skal du vælge person, hvorimod du skal vælge virksomhed, hvis det er dit firma, som er sagsøger. Se den røde boks.

Du kan indtaste enten CPR- eller CVR nummer i kassen til højre, se den røde bokse, hvorefter systemet automatisk udfylder alle felterne.

Sagsøger du som privatperson eller enkeltmandsvirksomhed, skal du indtaste dine personlige informationer, og skrive firmaets navn i feltet 2Virkosmhedsnavn eller anden betegnelse”.

Sagsøger du som et selskab (Aps, A/S eller IVS), skal du blot indtaste firmaets CVR nummer.

Husk at tjekke, at informationerne herunder mail og tlfnummer er korrekte.

 

7. Tilføj sagsøgte

Sagsøgte er modparten i sagen.

Er sagsøgte en person, vælges dette i boksen, hvorimod du vælger virksomhed, hvis modparten er et firma. Se stævningen for info omkring dette.

Indtast CVR nummer i boksen til højre, se den røde firkant, hvorefter systemet automatisk udfylder alle felter.

Er sagsøgte en person eller enkeltmandsvirksomhed, skal du indtaste personens private informationer.

 

8. Tilføj advokat eller partsrepræsentant

Hvis du har en repræsentant, tilføjer du denne her. Benytter du Not Allowed, skal du tilføje dig selv, da systemet ikke kan håndtere jurister eller advokater fra udlandet.

 

9. Vælg domstol

Værneting er altid i sagsøgtes retskreds, og systemet fortæller, hvilken domstol det er. Så med mindre der er særlige omstændigheder, som gør, at der skal vælges en anden domstol, skal du blot godkende systemets forslag.

 

10. Kort beskrivelse af sagen

Her skal du beskrive sagen kort og præcist. Du skal indsætte sætningen herunder:

“Sagsøgte har krænket sagsøgers ophavsret ved at kopiere sagsøgers værk uden tilladelse”

 

11. Påstand og sagens værdi

,

Her skal du indsætte sagens værdi og datoen, hvorfra der skal pålægges renter.

Du finder disse info i stævningen på side 2.

 

12. Sagsfremstilling og synspunkter

Vedhæft stævningen ved at trykke “Tilføj processkrift” og tryk “fortsæt”.

 

13. Tilføj bilag

Tryk “Tilføj Bilag” og vedhæft sagens bilag, og tryk derefter på “fortsæt”.

 

14. Retsafgift

Da du valgte småsag i starten, skal du blot trykke fortsæt her. Er værdien af sagen over 50.000 kr, skal du lige tjekke og beregne den korrekt retsafgift.

 

15. Retsmægling

Ved dette punkt vælger du “Nej tak til retsmægling”, da vi som udgangspunkt ikke ønsker dette.

 

16. Øvrige oplysninger

Her skal ikke indtastes noget, så du trykker blot “fortsæt”

 

17. Anlæg sagen

Slutteligt skal du lige tjekke, at alle informationerne i sagen er korrekt, f.eks at sagsøger og sagsøgte er de rigtige jævnfør informationerne i stævningen, ligesom at kravet, dato mm matcher.

Og husk at tjekke, at du har fået vedhæftet stævningen og bilag.

Når alt er godkendt, trykker du “Anlæg sag”.

 

Har du et dankort, kan du betale retsgebyret på 500 kr direkte på siden. Det skal dog være et rent dankort, ellers virker det ikke.

Alternativt skal de 500 kr i retsgebyr overføres via en bankoverførsel til retten. Info får vores klienter tilsendt ved hver sag.

Du kan finde domstolens bankinformationer under de enkelte domstole på Domstol.dk ved at vælge den korrekte domstol i menuen i venstre side.

 

Har du problemer, kan du altid kontakte Minretssag.dks support på tlf 22 10 23 05.

De har åbent Mandag til Torsdag fra 8-18, samt Fredag fra 8-16.

 

Ophavsretkrænkelser online – Få hjemmeside fjernet fra Google

 

Det hemmelige våben imod krænkelser af ophavsret

Lad det være sagt med det samme, denne metode, som nævnes i dette indlæg er sidste udvej, hvis modparten ikke vil fjerne dine tekster, billeder eller illustrationer. Det er ikke en fremgangsmåde, som du skal starte med at benytte, da den kan give bagslag, hvis du ikke har forsøgt det andet først!

Derfor bør du enten selv eller via en rådgiver eller repræsentant tage kontakt til krænkeren, og prøve at få denne til at fjerne materialet.

Det er ligeledes vigtigt at påpege, at dette våben ikke stopper krænkelsen af din ophavsret, den vil fortsætte, men det stopper skaderne af, at andre benytter dine værker uden tilladelse, og det er jo mindst ligeså vigtigt!

 

Anmeld krænkeren!

Er du i en situation, hvor modparten ikke reagerer på henvendelser, eller at modparten ligger i en verdensdel, hvor ophavsret ikke tages alvorligt, her tænkes især på Afrika, Asien og Sydamerika, så findes der heldigvis en metode, som kan mindske skaderne.

Især sider fra Kina, Thailand, USA, Canada, Rusland mm, hvor folk er ligeglade med ophavsret, kan denne metode være smart og gavnlig.

Du kan nemlig anmelde sider til Google, som krænker din ophavsret, og dermed få Google til ikke at indeksere siden eller hele websitet, hvis der er tale om massive krænkelser.

En sådan anmeldelse sker dog under tro og love, dvs hvis du anmelder en part for en krænkelse, og der ikke er tale om en krænkelse, så bliver du erstatningsansvarlig, fordi du har handlet groft forsætligt!

Du bør derfor kun benytte denne måde at stoppe andre på, hvis du er 100% sikker på, at der er tale om krænkelse af din ophavsret, og der ikke er andre måder at få dem til at stoppe med at krænke dig på.

 

BEMÆRK at denne metode ene og alene handler om at stoppe krænkelsen af din ophavsret, den kan ikke benyttes til at få modparten til at betale, såfremt denne ikke vil det. Der skal du via retten!

 

Du kan på dette link anmelde sider til Google, som krænker din ophavsret. Udfyld formularen, og afvent!

Du kan godt risikere, at du skal indsende yderligere dokumentation, såfremt Google forespørger på det. Google tjekker nemlig, om du er ophavsmanden, da de ikke bare uden videre fjerner sider eller hjemmesider fra deres indeks blot fordi du anmelder dem.

 

Og igen husk, du er erstatningsansvarlig, hvis du misbruger denne metode, så forsøg alt andet først, og brug kun metoden, såfremt du ikke kan gøre andet!

 

7 råd til at beskytte din blog/hjemmeside imod kopiering

7 måder at minimere kopieringer fra dit website

Kopiering foregår i stor stil, og det selvom flere og flere har forstået, at det er skadeligt at kopiere tekster, fordi der opstår DC – duplicate content (læs mere om DC her), så findes problemet stadigvæk. Ved billeder, fotos og illustrationer er de fleste ikke opmærksomme på, at der er samme problematikker, som ved tekster. Og derfor er kopieringer af fotos, billeder og illustrationer et kæmpe problem idag, som blot vokser og vokser.

Det er let at kopiere noget fra et andet firmas / en anden persons hjemmeside, da det tager 5-20 sekunder, hvorimod det at skabe et originalt værk i form af en tekst eller et foto, ofte tager mange timers forberedelse og arbejde.

Selvom du muligvis har den holdning, ligesom mange andre, at dine værker er skabt af dig, og at det er kopisterne, som er problemet, er du nok nødtil at forberede dig på, at du er nødtil at lave nogle justeringer på dit website, blog eller webshop, for at undgå at blive kopieret i fremtiden, eller ihvertfald for at mindske risikoen for, at du bliver kopieret.

Herunder finder du en liste med 10 gode råd til, hvordan og hvorledes du kan forsøge at reduceret risikoen, uden at du skal bruge meget tid og ressourcer på dette.

 

1. Drop ©! Skriv en tekst eller artikel i stedet

Langt de fleste hjemmesider har et copyright tegn eller symbol = © stående et eller andet sted, oftest i footeren.

Det er der nu heller intet galt i, problemet er bare, at ingen forstår hvad dette symbol betyder, eller hvad sætningen “copyright – ophavsret på indholdet”. Og det er en problemstilling, som du er nødtil at forholde dig til, som website ejer.

For hvis dine konkurrenter eller andre erhvervsdrivende ikke ved, hvad symbolet betyder, hvorfor så overhovedet have det på siden? Om du har et © eller ej, det ændre ikke ved, at du er ophavsmanden og har rettighederne til de værker du har skabt i form af tekster, artikler, guides, fotos, billeder, illustrationer, videoer mm.

Skriv derimod en kortere tekst, hvori du forklare, hvordan og hvorledes. Et eksempel på sådan en tekst finder du i sidebaren på denne side. En kort, præcis og informativ tekst, for fortæller den besøgende, hvordan og hvorledes.

Har du tid, og er du lidt cool, laver du en hel side på dit site omkring dette. Det kunne f.eks være en udvidelse på din “Om os” side, eller en hel separat side, som kun omhandler ophavsretten til dine værker.

Fordelen ved at lave en hel side er, at du kan gå mere i dybden, og på den måde forebygge, at der opstår krænkelser af din ophavsret. Ligeledes kan du fortælle private, hvordan og hvorledes de linker eller citere dine tekster korrekt. Det er win-win, især hvis du får links fra andre relevante sites!

En popup box er også en mulighed, dog er det dumt, hvis du benytter samme tiltag til f.eks nyhedsmails.

 

2. Brug signatur eller logo på billeder!

En god måde at beskytte et foto, er ved at tilføje en signatur eller logo. Det løser ikke problemet med kopiering, da det ofte er let at fjerne, men såfremt modparten gør dette, har denne redigeret i fotoet, hvorved du er berettiget til godtgørelse.

Og i og med at en potentiel krænker skal til at bruge tid på at fjerne signaturen eller logoet, får det mange til at finde andre fotos at bruge. Dvs du undgår at blive kopieret, det går derimod ud over en anden.

En god måde at gøre dette på, er som f.eks Anne-Katrine Schelde fra Madenimitliv.dk.

Hun har indsat en næsten usynlig signatur nede i højre hjørne.

Klik på fotoet, hvis du vil se det i fuld størrelse. Der er det tydeligere at se signaturen.

 

3. Brug mere eller mindre skjulte vandmærker

En anden måde er at benytte vandmærker. Vandmærker fylder ofte større dele af fotoet, og det beskytter i langt højere grad fotoet imod kopiering.

Du kender det f.eks fra vandmærker fra Shutterstock eller andre foto services.

Vandmærker kan være problematiske i f.eks webshops, da de generer mere mere end de gavner. Vandmærket er ganske enkelt forstyrrende for øjet, og alle tests viser at konverteringsraten falder, når en webshop bruger mere eller mindre synlige vandmærker.

Derfor skal du nøje overveje, om vandmærker er løsningen for dig.

Læs vores guide til usynlige vandmærker her. Det virker dog næppe imod kopiering, men det gør det lettere at bevise, at fotoet tilhører dig, hvis nogen kopierer det!

 

4. Programmer som krediterer automatisk (løser ikke alle problemer)

Der findes mange plugins, programmer og scripts, som laver en kreditering til din hjemmeside inkl et link, såfremt en person kopierer en tekst. Det er dog værd at påpege, at disse kun virker på tekster.

Den type plugins, programmer og scripts er ret effektive, men hvis krænkeren er bare lidt opmærksom, bemærker vedkommende hurtigt kreditering, og den er desværre meget let at slette.

Derfor beskytter det ikke dit site særlig godt imod krænkelser, og min erfaring siger, at 1 ud af 20 krænkelser resulterer i et link og en kreditering. Det er selvfølgelig også værd at tage med, men det giver stadigvæk et problem i de foregående 19 kopierings sager.

Du bør derfor ikke kun benytte dette råd, men mere have det med som en ekstra backup til de andre gode råd.

 

5. Skriv dit firmanavn eller hjemmesidenavn regelmæssigt

Et andet smart trick, som ikke bør anvendes alene, men sammen med flere af rådene på denne side, er at nævne sit firmanavn eller hjemmeside navn jævnligt i tekster.

Tager vi udgangspunkt i denne side, vil det betyde, at navnet Not Allowed skulle bruges jævnligt i denne artikel.

Dette råd er meget let at føre ud i livet, men det skal gøres med stil, således læseren ikke bliver generet eller irriteret over, at du nævner dit firmanavn eller hjemmesidenavn hele tiden. Tænk derfor meget nøje over, hvor ofte og i hvilke sammenhænge, du anvender det!

Hos Not-Allowed.dk har vi besluttet, at vi i vores artikler, ikke vil skrive firmanavnet hele tiden, fordi det er mere forstyrende, og det gør faktuelle artikler mindre faktuelle i manges øjne. Det er et valg, som vi har truffet, og sådan er og bliver det.

I de andre tekster på siden, nævnes Not Allowed jævnligt, uden at det bliver for meget.

 

6. Del dine problemer offentligt

Det er vigtigt at slå fast, at jeg ikke opfordre til, at du skal hænge evt krænkere ud, fordi de har dummet sig og kopieret dine tekster eller fotos. For det har næppe den ønskede effekt, nærmest tværtimod.

Derimod bør du f.eks lave updates på Facebook, finde spalteplads i nyhedsbrevet, eller skrive det på Twitter, G+, LinkedIn mm, når du er udsat for krænkelser.

På den måde gør du både konkurrenterne, men også dine kunder opmærksomme på problemet, og hvis du er heldig, begynder dine kunder at give dig besked, hvis de støder på flere krænkelser online.

Men vigtigst af alt, så gør du konkurrenterne opmærksomme på, at du ikke acceptere krænkelser af din ophavsret, samt at du tager action, såfremt denne bliver misbrugt. Signalværdien kan medføre, at flere af dine konkurrenter begynder at tænke sig om, før de bliver fristet til at kopiere dine værker.

 

7. Så højreklik fra på dit site (kan ikke altid anbefales)

Du kan via simple scripts slå højre klik på billeder fra, samt slå muligheden for at kopiere en tekst fra, eller dvs i begge tilfælde gør du det mere besværligt, men det er altså ikke umuligt at gøre.

I nogle sammenhænge er dette en fordel og smart, fordi det får mange til at tænke sig om, før de skal til at bruge ekstra tid på at kopiere dine værker. I andre sammenhænge kan det være en katastrofe. F.eks bliver du næppe citeret på blogs, i medier eller andre steder, hvis din tekst ikke kan kopieres, og dermed let anvendes som citat.

Dine billeder bliver heller ikke anvendt i medierne eller relaterede steder, hvis de er svære at kopiere. Det kan være en ulempe, hvis du f.eks driver en webshop.

Så inden du tilføjer dette tiltag til dit site, skal du lige have gennemtænkt det hele. For der er både fordele og ulemper! Og har du en større blog, f.eks en madblog, hvor mange låner og deler dine opskrifter, vil det være en katastrofe, hvis f.eks teksten ikke kan kopieres. Dermed går du glip af mange låne-delinger med dertilhørende links retur til dit site.

Så brug denne mulighed med stor omtanke, for i nogle brancher/nicher, er dette tiltag mere skadeligt end det gavner!

 

 

Generelt er det svært at beskytte noget online imod kopiering, da der idag er mange værktøjer og muligheder for, at kopiere dine værker. Men jeg vil til hver en tid anbefale, at du som minimum benytter de første 2-3 råd, da de er lette at tilføje til din blog eller hjemmeside, og de har altså en forebyggende værdi.

Bliver du kopieret efter du har fulgt disse par tips, kan du være 100% sikker på, at du alligevel ville være blevet kopieret, og så må du tage sagerne derfra, enten via dialog eller retssager.

 

Har du spørgsmål eller kommentarer, kan du stille dem i kommentarfeltet herunder 🙂

 

 

Mail eller brev fra Not Allowed? – FAQ og forklaring

email-brev-not-allowed

Foto: “FreeImages.com/Svilen Milev”

Henvendelse fra Not Allowed

Vi har igennem tiden ofte fået stillet spørgsmålet, hvorfor en person/firma har modtaget en mail fra os med et krav. Da vi besvarer de samme spørgsmål om og om igen, har vi lavet denne lille FAQ info, hvor du kan læse meget mere omkring årsagen til henvendelsen og kravet, hvad vi foretager os, samt hvad vi vil anbefale, at du gør.

Alle informationer og fakta i denne guide er vejledende, der kan være sager, hvor der afviges fra det, der er beskrevet her, fordi klienten har nogle ønsker, eller fordi sagen har en karakter, som gør, at vi er nødtil at håndtere den anderledes.

 

1. Mail eller brev fra Not Allowed – Hvorfor?

Du modtager en mail eller et brev fra os, såfremt du har krænket en anden parts ophavsret jævnfør ophavsretsloven. Krænkelsen består typisk i, at du enten har anvendt en af følgende dele på din hjemmeside, f.eks på din webshop eller blog, på et socialt medie eller lignende uden tilladelse.

  • Et eller flere billeder
  • Et eller flere fotos
  • En eller flere tekster (artikler, guides, digte mm)
  • En grafik
  • Et maleri eller andet kunstnerisk matriale
  • Et eller flere designs (f.eks hjemmeside design, design til bog, andre former for design)
  • Andet relateret til ovenstående

Det kan også skyldes, at du har anvendt et værk, som du har tilladelse til, men hvor du ikke har krediteret fotografen eller citeret ophavsmanden.

 

2. Er det spam, fup eller svindel? Eller skal jeg tage henvendelsen seriøst?

Vores henvendelser er hverken spam, fup eller svindel! Det er et reel og seriøst krav, som der er rejst imod dig. I første omgang er kravet sendt til dig, således du ved, hvad sagen omhandler, samtidig med opfordre vi til, at krænkelsen stopper og ophører med det samme, alternativt hurtigst muligt.

Tager du ikke vores henvendelse seriøst, eller hører vi ikke fra dig, stævner vi dig på vegne af vores klient ved en dansk eller europæisk domstol.

Læs evt her om alle de gange, vi har været nævnt i medierne.

 

3. Jeg fjerner krænkelsen, droppes sagen så?

Nej sagen droppes ikke. Heller ikke selvom du ophører med at krænke vores klients ophavsret. Vi tager kun sager ind, hvor klienten er indstillet på, at såfremt der ikke falder en betaling enten i form af kravet eller et aftalt forlig, så sendes sagen videre til domstolene. Såfremt du blot skulle ophøre med at krænke vores klient, opfordre vi altid klienten til selv at tage kontakt.

Såfremt andet er gældende end ovenstående, vil dette fremgå af vores mail eller brev.

 

4. Hvad sker der, hvis jeg ignorer jeres mail/brev?

Hvis du ikke reagerer på vores første mail eller brev, forsøger vi at gensende kravet 1-3 gange i ugerne efter.

Får vi heller ikke her kontakt, er næste skridt, at vi stævner dig med dertilhørende omkostninger.

Derfor opfordre vi altid til, at du retter henvendelse så tidligt i forløbet som muligt, da det giver den billigst mulige løsning for dig. Men vi kan selvfølgelig ikke kræve dette, det er dit valg.

 

5. Hvordan er I kommet frem til beløbets størrelse?

Alle krav tager udgangspunkt i domme fra domstolene i sager, som enten er identiske eller sammenlignelige. Det er ikke beløb, som vi har fundet på ud af den blå luft.

Alle krav kan og vil blive forsvaret med henvisning til andre domme, såfremt sagen går videre til domstolene.

Tjek evt denne artikel.

 

6. Kravet er højt, er der mulighed for at finde et forlig på et lavere beløb?

De fleste klienter er indstillet på at finde en mindelig løsning mod betaling af et mindre beløb, end det der er i kravet.

Bemærk det er ikke os, som bestemmer, og et beløb kan accepteres, det er 100% klienten, dog rådgiver vi altid vores klienter, jævnfør loven og dennes interesser.

Såfremt du gerne vil finde en løsning, bør du altid besvare vores henvendelse, hvorefter vi vil forsøge at finde en løsning via dialog. Er dette ikke muligt, vil sagen blive sendt videre til domstolene.

 

7. Jeg er uenig! Jeg vil ikke betale! Hvad sker der så?

Hvis du ikke er enig, behøver du ikke foretage dig det store, andet end at afvente stævningen fra domstolene.

Vi vil dog opfordre til, at du stopper brugen af værket, da du ellers vil fortsætte med krænkelsen, hvilket er skærpende omstændigheder, og det vil ligeledes for indflydelse på kravets størrelse.

 

8. Hvordan kan sagen lukkes?

Når vi får en sag ind, kan den kun lukkes mod enten betaling af kravet, eller mod betaling af et aftalt forligsbeløb.

Sagen vil ikke blive lukket, hvis du overfører et beløb til klientens konto, som du synes er fair. Er forligsbeløbet ikke aftalt, vil vi gøre indsigelse imod betalingen, og sagen vil om nødvendigt blive sendt videre til domstolene.

 

9. Hvorfor skal betalingen ske direkte til jeres klient?

Alle betalinger skal ske direkte til vores klient, da vi ikke er advokater, og derfor ikke har en klient konto. Klienten er altid forpligtet til at oplyse os om, at de har modtaget pengene, og derefter vil vi meddele dig, at sagen er lukket fra vores side.

Der er derfor intet mærkeligt eller mistænkeligt i, at betalingen skal ske direkte til klienten, hvilket også er din sikkerhed for, at dette ikke er fup og fidus. Du overfører nemlig ingen penge til os, men derimod til vores klient, som selv afregner os efterfølgende, jævnfør gældende praksis og aftale.

 

10. Jeg har et spørgsmål? Hvad gør jeg?

Har du et spørgsmål, bedes du kontakte os pr mail. Du skal IKKE kontakte vores klient direkte, det ønsker de nemlig ikke, det er derfor de har bedt os om at hjælpe dem.

Vi skal nok fremsende dine spørgsmål, bemærkninger og andet til vores klient, og få dennes kommentar eller synspunkt, før vi besvare dig.

Ønsker du at snakke med vores klient direkte, bedes du stadigvæk rette henvendelse til os, så vil vi spørge, om klient har interesse i den direkte samtale. Langt de fleste klienter, vil gerne tale direkte med krænkeren, hvis dialogen er aftalt, og du ikke ringer uopfordret eller f.eks med hemmeligt nummer uden en aftale.
De fleste ønsker nemlig at være forberedt på samtalen, de ønsker ikke modtaget sådan et opkald, mens de f.eks står i Føtex, mens de er til møde, eller mens de er sammen med venner og familie.

Så alt kontakt skal gå igennem os!

 

 

Hvem ejer dine billeder på Facebook og sociale medier?

facebook-like

Dette indlæg er skrevet ud fra den juridiske praksis, dvs hvad loven siger. Selvom din ophavsret er blevet krænket i en af de mange eksempler i indlægget, er det ikke nødvendigvis den bedste løsning, at jagte krænkeren med et krav. Du bør altid vurdere, hvordan du får mest mulig værdi ud af en krænkelse, og omtale og links har også en værdi, som ikke altid kan gøres op i penge.

Indlægget er baseret på loven, og der tages ikke hensyn til holdninger, meninger og hvad der er fair/ikke fair.

Hvordan er loven med sociale medier og billeder?

Når du bruger Facebook, Twitter, G+, LinkedIn, Instagram, Pinterest og alle de andre sociale medier, som der findes, så siger du ja til deres betingelser. Disse betingelser inkluderer altid, at du giver det sociale medie brugsretten til dit værk.

Hvis de sociale medier ikke fik denne brugsret, ville de ikke kunne eksisterer, fordi de konstant ville krænke din ophavsret. Og skulle dette undgås, ville en masse vigtige funktioner på de sociale medier ikke kunne eksistere. F.eks ville du ikke kunne skrive indlæg, deling af andres opslag ville ikke være muligt, visning af din profil i andres nyhedsstrøm ville ikke være muligt osv.

Du giver de sociale medier, f.eks Facebook den fulde brugsret til dine billeder, men du overdrager ikke ophavsretten, dvs du ejer stadigvæk billedet og rettighederne til billedet!

Derfor giver du ofte de sociale medier, som du benytter, fuld brugsret til dine billeder, f.eks tillader du at Facebook må anvende dit værk i reklameøjemed, i det tidsrum, hvor værket ligger på Facebook, men mere omkring det senere.

Læs de forskellige sociale mediers bruger betingelser her.

Facebook brugerbetingelser

Twitter brugerbetingelser

Instagram brugerbetingelser

Pinterest brugerbetingelser – Vær opmærksom på, at Pinterest må sælge billeder, det accepterer du ved tilmelding

LinkedIn brugerbetingelser

Profilbilleder og ophavsret

Når du lægger et profilbillede på f.eks Facebook, accepterer du samtidig, at Facebook får brugsretten til billedet på Facebook, samtidig med at Facebook må bruge billedet til annoncer og reklamer. Du kan dog i indstillingerne fravælge, at Facebook og andre sociale medier må bruge dine billeder i reklameøjemed. Dette gøres i deres indstillinger.

At Facebook har brugsretten betyder helt basalt, at Facebook må vise dit billede på deres platform, f.eks når du laver indlæg, liker en side (her vises det på siden eller i dine venners nyhedsstrøm), i grupper mm. Men Facebook eller de andre sociale medier overtager ikke rettighederne til billedet, de får kun brugsretten.


Det er ligeledes vigtigt at slå fast
, at dette kun gælder for billeder og fotos, hvor du har ophavsretten. Dvs du må ikke bruge eller benytte billeder, fotos eller illustrationer, som ikke er dine som et profilbillede. Gør du dette, krænker du ophavsmanden som ejer rettighederne til værket, og denne vil, såfremt han/hun ønsker det, kunne kræve kompensation for krænkelsen.
Så tænk dig godt om, før du uploader et profilbillede!

Brug af billeder på Facebook og sociale medier

facebook-billeder-profilbillede

Printscreen fra Henrik Bondtoftes FB profil fra Henrik-bondtofte.dk – Klik på billedet for at se det i stort

Når du deler billeder på din Facebookvæg, sender et tweet med et billede, benytter et billede i en LinkedIn opdatering eller smider et billedet på din Instagram profil, så gælder der præcis de samme regler, som ved profilbilleder. Du giver brugsretten til mediet, men du beholder selv ophavsretten til værket.

Andre mennesker eller firmaer må derfor ikke anvende dit billede, foto eller illustration, men de må gerne dele det via “Del knappen” på det enkelte medie. Her er det vigtigt at påpege, at man ikke kan dele på Instagram, dvs tager du et printscreen eller kopierer en andens opdatering, så krænker du altså vedkommendes ophavsret til billedet. Er du uheldig kan du faktisk krænke personen 2 gange, en gang ved profilfotoet, og en gang ved billedet i opdateringen.

På billedet herover er vist et billede fra et Facebook opslag, alle andre end Henrik Bondtoftes billede er redigeret væk, således vi ikke krænker nogen. Selve billedet af stolene i opslaget er beskyttet af ophavsret, ligesom de to profilbilleder er det. Ønsker du at dele dette opslag, skal det ske via Facebooks deleknap, som er markeret med en rød firkant. Alle andre delinger end via denne, kan og vil krænke Henriks ophavsret. Mere om dette i afsnittet herunder.

Sådan deler du legalt billeder på Facebook og sociale medier

facebook-billeder-profilbillede-produktbilleder

Printscreen fra Cosmos Cos Facebookprofil

Der findes mange forskellige sociale medier, og derfor er det også vigtigt at forstå de medier, som du anvender, før du begynder at anvende dem. Fælles for de fleste af dem er, at du kan dele andres opslag, opdateringer, eller tweets. Se herunder en kommentar til de enkelte sociale medier.


På Facebook
sker dette via DEL knappen, hvor du dermed deler det original indlæg, dermed krediteres personen/firmaet bag. Samtidig med at du deler et indlæg, har du mulighed for at skrive din egen kommentar, mening eller holdning, som vises ovenover det oprindelige indlæg. Du kan også vælge blot at dele det oprindelige opslag uden egne kommentarer eller ytringer.


På G+ – Google Plus
er der en deleknap, ligesom der er på Facebook, og princippet er identisk med Facebook, hvor dele af original opslaget vises, samtidig med at ophavsmanden krediteres. Her kan du ligeledes dele med eller uden dine egne kommentarer eller meninger.


På Twitter
kan du retweete et tweet (opslag). Princippet er det samme, som ved Facebook, hvor det oprindelige tweet deles, og du kan her også dele det med eller uden din egne kommentarer.


På LinkedIn
kan du ligeledes dele et opslag, hvor du ligesom på Twitter og Facebook har mulighed for at dele det med eller uden dine egne kommentarer.


På Pinterest
kan du pinne et indlæg, hvorved det deles for dine følgere. Princippet er det samme som på de andre sociale medier, hvor ophavsmanden krediteres via det originale indlæg.


På Instagram
kan du IKKE dele andres indlæg. Hvis du ikke har tilladelse fra ophavsmanden, kan du faktisk ikke legalt dele billeder på Instagram uden at du enten krænker ophavsmandens billede og evt profilbillede. Dvs et printscreen af et Instagram opslag, kan faktisk medføre krænkelse af to billeder, hvilket blot gør krænkelsen dobbelt så dyr.
Derfor bør du aldrig dele andres billeder eller fotos på Instagram, med mindre du har fået lov!
Har du en hjemmeside, kan du godt embedde indlæg fra Instagram, således du kan vise disse på din blog, webshop eller hjemmeside, uden at du krænker ophavsmanden. Det gør du ved at klikke på de 3 prikker nede i højre hjørne og følge anvisningen. Se billedet herunder.

Instagram-embed-et-indlæg

Printscreen fra Valdemarsro.dks Instagram – Klik på billedet for at se det i stort


Har du en hjemmeside
, og vil du gerne dele en anden persons opslag på et af de mange sociale medier, kan du altid embedde opslaget i dit blogindlæg eller artikel. At embedde betyder, at du trækker data fra f.eks Facebook, og viser opdateringen på din hjemmeside direkte fra Facebook, hvor alt er klikbart, ligesom du kender det fra Facebook. Dvs du kan klikke på navnet/profilbilledet på personen bag opslaget, du kan like opslaget, du kan dele opslaget og du kan skrive en kommentar direkte på Facebook. At embedde er 100% legalt.

Virksomheder og erhvervsdrivende skal stadigvæk overholde lovgivningen, hvorfor indlejring/embedding i erhvervsøjemed, ikke automatisk er tilladt.


På Youtube
kan du også dele, dette sker ved at du embedder videoen på din hjemmeside, eller hvis du linker til videoen på de sociale medier. Begge dele er helt legalt. Du må dog aldrig hente videoen ned og lægge den op på din egen kanal, ligesom du ikke må uploade materiale, som er beskyttet af ophavsretten, f.eks en musikers sangen eller musikvideoer.


Du må altid gerne linke til et opslag
, dvs du linker direkte til opslaget på det sociale medier, og herefter skriver din egen kommentar eller mening. At linke til et opslag er ikke ulovligt, og det er et rigtig godt alternativ til f.eks at tage et printscreen.

Såfremt du deler andres opslag på en anden måde, end den der er nævnt herover, vil du med overvejende sandsynlighed krænke enten personen bag opslagets ophavsret eller en tredjepart. Uanset hvem der har ophavsretten, personen bag opslaget eller en tredjemand, kan du risikere at få store problemer.

Derfor er følgende metoder NO GO, hvis du vil følge loven.

  • At lave printscreens af opdaten
  • At tage et billede af opdateringen
  • At lave snaps af opdateringen
  • At lave en film af opdateringen og dele filmen
  • At lave en Gif eller animation af et opslag, såfremt der indgår værker, som er omfattet af ophavsretsloven

Som udgangspunkt skal du altså KUN anvende de delefunktioner, som det enkelte sociale medie har og tilbyder. Eller du skal linke direkte til opslaget på et andet medie, såfremt du f.eks ønsker at dele eller diskutere et Twitter opslag på Facebook, eller et Facebook opslag på Twitter, G+ eller Instagram eller et helt andet medie.

Husk altid at dele med omtanke, det betaler sig!


Konsekvensen ved at dele et opslag, som krænker en tredjeparts ophavsret!

Er du så uheldig, at du har delt et opslag, hvor en tredjeparts ophavsret er blevet krænket, er der kun en konsekvens, hvis du ikke har delt som beskrevet i afsnittet herover.

Dvs har du delt opslaget via de sociale mediers delefunktioner, har du IKKE overtrådt ophavsretten, det er kun personen, som oprindeligt har delt et billede, foto, tekst, illustration, video eller lignende. Du har ikke gjort noget forkert, og kan derfor med ro i sindet se bort fra evt skrivelser, såfremt du skulle få en.

Har du derimod taget et printscreen, lavet en video, taget et billede eller lignende af opslaget, har du ligesom den oprindelige deler, overtrådt ophavsretsloven, og ophavsmanden/ejeren af værket kan dermed kræve kompensation for krænkelsen.

Brug af andres billeder og fotos på Facebook og sociale medier

Som udgangspunkt er det et kæmpe NO GO! Når du benytter og anvender billeder, som tilhører andre, og du ikke har fået tilladelse til at anvende og bruge dem, så krænker du altså deres ophavsret. Ja sådan er loven altså, hvilket et eller andet sted er meget fair.

Det betyder f.eks at sjove  memes, sjove fotos og lignende ikke må deles, uden at du har samtykke fra personen, som har taget disse. Ved memes kræver det ikke samtykke fra personen, som har lavet den sjove tekst, men derimod fra personen, som har taget billedet. Stammer billedet f.eks fra en film, kræver det faktisk, at filmselskabet eller firmaet der ejer rettighederne til filmen giver tilladelse til at anvende det.

Tænk dig derfor om, før du deler noget online. Der gælder de samme regler online som offline!

Jeg kan kun anbefale, at du bruger følgende sætning før du deler noget. “Ville du dele billedet eller teksten, hvis du skulle kopiere det fra en bog fra biblioteket?” Kan du svare NEJ, så del det ikke, kan du svare Ja, så kan du som udgangspunkt godt dele det (jeg går her ud fra, at du kender lov om ophavsret, som omhandler beskyttelsen af værker herunder fotos, billeder og illustrationer)

Billeder fundet på Google tilhører ALTID en person eller et firma. Du må ALDRIG bare bruge billeder, som du finder på Google. Det er en af de klassiske måder, hvorpå en ophavsretskrænkelse opstår, se f.eks her.

Kreditering af ophavsmanden på sociale medier

Når du anvender andres værker på sociale medier, gælder ophavslovens §3 stadigvæk.

§ 3. Ophavsmanden har krav på at blive navngivet i overensstemmelse med, hvad god skik kræver, såvel på eksemplarer af værket som når dette gøres tilgængeligt for almenheden.

Det betyder helt lavpraktisk, at du altid som udgangspunkt skal kreditere ophavsmanden bag værket, dvs skrive f.eks “Foto af xxx xxx” eller “Kredit xxx xxx“. Læs mere om kreditering her.

Du skal faktisk kreditere personen eller firmaet, som har ophavsretten, også selvom du har fået tilladelse til at bruge billedet, fotoet eller illustrationen/grafikken. Krediterer du ikke ophavsmanden, kan du faktisk ligeledes få en sag på halsen, fordi du dermed har krænket §3.

Skal du undgå kreditering, skal du aftale med ejeren af billedet, at du for det første bruger billedet, men også at du må bruge det uden at han eller hun krediteres. Få altid dette på skrift, således du har dit på det rene, hvis der senere skulle opstå uoverensstemmelser.

Bliver du krænket, skal du gøre følgende

Kommer du i den situation, at nogen krænker din ophavsret på de sociale medier, bør du gøre følgende. Se evt vores guide til bevissikring.

  1. Tag et printscreen af krænkelse evt suppler det op med en kort videooptagelse f.eks med din tlf. Bemærk sociale medier ikke kan gemmes via Archive.org
  2. Anmeld billedet til Facebook eller det sociale medie, således de hurtigst muligt kan fjerne det. Dette gøres typisk under billedet
  3. Send krænkeren en mail/besked hvorpå du opgør dit krav. Send printscreen og link til modparten. Alternativt overlad denne del til en juridisk rådgiver, som Not Allowed, eller en advokat
  4. Følg op på at det sociale medie får fjernet dit billede, foto, illustration eller grafik fra krænkerens opslag.

Konklusion – Billeder på Facebook, Twitter, Instagram og LinkedIn

Hvis vi hurtigt skal skrive en konklusion og opsummere det vigtigste i dette indlæg, må det være følgende:

  • Brug altid kun dine egne billeder i opslag, eller billeder du har tilladelse til at bruge
  • Vil du dele et opslag, SKAL du altid bruge delefunktionen på det sociale medie, eller alternativt linke til det oprindelige opslag. Tag aldrig printscrees, billeder, videoer eller andet, dermed krænker du ophavsmandens ophavsret!
  • Husk at kreditere ophavsmanden, også når du har fået tilladelse til at bruge et billede i et opslag

Følger du disse 3 simple råd, kommer du ikke galt af sted på de sociale medier, men jeg er ligeledes også klar over, at det begrænser dig meget, da alle de sjove billeder typisk er nogle, som andre har taget. Men sådan er reglerne og juraen, og det må og skal vi alle accepterer.

Jeg vil ligeledes gerne gøre det meget klart, at jeg ikke går ind for, at man jagter eller stævner personer, som ikke har en økonomisk interesse i krænkelsen. Jeg rådgiver altid mine klienter til, at de enten beder krænkeren om at slette billedet/fotoet, alternativt at de krediterer og linker til ejerens hjemmeside. Dermed bliver en krænkelse pludselig en win-win situation.

Dette indlæg må selvfølgelig gerne deles, kopiering af hele eller dele af artiklen er ikke tilladt med mindre brugen følger god citat skik.


Har du spørgsmål, kommentarer, forslag til justeringer eller forbedringer af indlægget, kan du skrive dem i kommentarfeltet herunder 🙂 

5 grunde til at du ikke selv skal køre en ophavsretssag

ophavsret-sager-ophavsretskrænkelser

Foto: “FreeImages.com/John Smith”

Lad specialister føre dine ophavsretsager

Vi oplever jævnligt, at personer eller firmaer selv forsøger at føre deres ophavsretsager, evt med vejledning fra vores guides og sider, men ofte sker det med en begrænset succes. Vi overtager ofte sagerne midtvejs, hvor parterne ikke kan blive enige om noget som helst, eller hvor den krænkede er kørt fast rent juridisk.

Jura og lovgivning er ofte kompliceret og langhåret, og selvom ophavsret er en af de mere simple lovsamlinger, så kræver det stadigvæk en del viden og erfaring, hvis du gerne vil opnå et godt resultat. For der kan være meget stor forskel på, hvad du selv kan opnå kontra hvad en specialist kan opnå.

Når Not Allowed bliver foreslået, som juridisk rådgiver på forums, Facebook mm, er en af de typiske kommentarer, at det er for dyrt, at lade os tage en opgave, da vi skal have en time løn eller op til 35% af beløbet. Og ser man sort/hvidt på udregningen, er det korrekt. Problemet er bare, at mange ender med et lavere beløb og et stort tidsforbrug, når de fører sagerne i forhold til, hvis de lod os føre dem fra start.

Lyder det underligt? Måske, men når du har læst nedenstående 5 punkter, vil du sikkert opdage, at du kan snyde dig selv og spilde masser af tid, hvis du selv kører dine sager om ophavsretkrænkelser.

I dette indlæg har vi listet de 5 vigtigste grunde til, hvorfor du ikke selv skal bruge tid og ressourcer på at føre dine sager om ophavsretkrænkelser. Jeg har forsøgt at være objektiv, hvilket uddybningen til hvert punkt gerne skulle afspejle.

1. Du har ingen autoritet!

Det kan lyde fjollet at sige, at du ingen autoritet har, men faktum er bare, at det betyder rigtig meget i en ophavsretsag, om du har autoritet eller ej. Ejer du en webshop eller en hjemmeside, har konkurrenter eller andre hjemmesideejere ikke den store respekt for dig, hvis du henvender dig med et krav for en krænkelse af ophavsretten. Det skyldes ikke, at du ikke har ret i dit krav, men det er idag utroligt let at true med bål og brand via en email. Derfor oplever mange, at de ikke bliver taget seriøst af krænkeren, når de henvender sig selv.

Kommer der derimod en skrivelse fra en advokat eller en juridisk rådgiver, vil modparten automatisk reagere anderledes, fordi de pludselig ved, at det ikke længere er trusler om bål og brand uden substans, men der er handling bag ordene. Derfor tager de fleste sådan en henvendelse meget mere alvorligt og seriøst, også selvom der faktisk kan stå præcist det samme i begge henvendelser.

Folk har en eller anden form for respekt for advokater og rådgivere, og den autoritet er guld værd, når der f.eks skal forhandles et forlig eller en aftale på plads.

Derfor bør du altid overveje, om du tror, at din henvendelse vil blive taget alvorligt, eller om du i sidste ende alligevel skal have fat i en advokat eller en juridisk rådgiver. Og er risikoen der for det sidste, så kan du ligeså godt starte med at kontakte en af dem, da du dermed sparer tid og ressourcer.

2. Din viden er mangelfuld

Manglende viden eller misforstået fakta, er giftig når det gælder sager om ophavsret, eller generelt sager af juridisk karakter. Det er her, at rigtig mange fejler, da de ikke kan redegøre eller dokumentere et krav.

Du kan sikkert finde mange hjemmesider eller forums, hvor der står at et billede skal takseres til xxxx kr i vederlag og godtgørelse, eller at en tekst af den og den længde, skal værdisættes til xxxx kr i vederlag og godtgørelse. Men hvordan dokumenterer du dette overfor modparten eller en dommer?

Hvis du ikke er inde i ophavsretsloven, og hvis du ikke har tidligere domme, som du kan bruge som dokumentation, vil du i mange tilfælde få svært ved at redegøre for, hvordan og hvorledes du er kommet frem til beløbet i sagen.

Derudover er lov om ophavsret også fyldt med fælder, som du let kan falde i. En meget simpel og ligetil sag, kan ende som det rene mareridt, såfremt du falder i en undtagelse, eller såfremt du pludselig ikke kan dokumentere dit krav.

Derfor er opfordringen herfra altid, at du gør det, som du er bedst til, og det er formegentlig ikke ophavsretskrænkelser, hvis du læser dette indlæg.

Husk på, at det ikke er en skam, ikke at vide noget om ophavsretskrænkelser. Jeg støder tit på advokater, hvis viden om emnet er yderst begrænset, ligesom jeg er stødt på dommere, som intet ved om ophavsret ud over det helt basale.

Så vil du undgå at gøre tingene mere besværligt end højest nødvendig, bør du fokusere på dine kompetencer, og overlader ophavsretskrænkelser til personer med viden om emnet. Og det er uanset, om du vælger en advokat eller en juridisk rådgiver. Vælg med omhu!

3. Du snyder dig selv – For lave beløb

Hvad skal en krænkelse af et billede, foto, illustration eller tekst takseres til? Du kan sikkert finde en masse beløb på diverse hjemmesider, forums og Facebook, men hvad kan du forsvare i praksis?

Alt for mange direkte snyder sig selv, når de skal opgøre deres samlede krav ved en ophavsretskrænkelse. Ikke fordi de er dumme eller ikke har undersøgt emnet, men fordi de ikke kender mulighederne 100%.

For hvorfor er det lige præcis, at et foto i en sag kan takseres til 1.000 kr, mens et foto i en anden sag kan takseres til 15.000 kr? I begge sager er der tale om et foto, men hvilke forhold spiller ind i prissætningen? Dette kan du sjældent læse om online, da det er en viden, som forbeholdes personer med indsigt i emnet. Så selvom du kan læse dig til meget, kan du ikke finde alt online, ligesom erfaring ikke er noget, du kan læse dig til via Google.

Rigtig mange prissætter en krænkelse væsentlig under, hvad de reelt kunne taksere den til. Og har du først selv kontaktet modparten med et krav, er det svært efterfølgende at ændre og justere kravet, da det virker forkert og ukorrekt. Derfor skal du altid nøje tænke dig om, inden du sender et krav selv, da bordet fanger. For modpartens rådgiver eller advokat er det let at skabe tvivl, hvis du ændre dit krav væsentlig i processen efter første henvendelse.

Vil du gerne have takseret dine værker korrekt, bør du altid overlade din sag og vurdering til personer, som har indsigt og viden om emnet, det kan være såvel en advokat, som en juridisk rådgiver.

4. Du spilder for meget tid og ressourcer i forhold til resultatet

Dette punkt er resultatet af punkt 1-3. Når du kigger på udbyttet af en ophavsretkrænkelse, kigger de fleste kun på de kr og øre, som tikker ind på kontoen. En væsentlig parameter i ligningen er dog tid og tidsforbrug i sagen.

Når mange selv fører deres sager, oplever de hurtigt, at dialogen med krænkeren ender i det rene mudderkast eller udenomssnak, hvor dialogen kører i cirkler, og man kommer ikke rigtig nogen vegne. Alternativt begynder modparten at stille en masse spørgsmål og krav, før vedkommende vil godkende kravet og betale en kompensation.

Ovenstående sker også for os, dog er vi yderst effektive til at svare modparten kort, præcist og kontant af, således vi undgår alt for meget negativ dialog, men imodsætning har en konstruktiv dialog, som er løsnings orienteret.

Inden du ser dig om, kan du hurtigt bruge 2-3-4-5 timer på dialog med modparten, og det kan f.eks dreje sig om et billede til 3.000 kr. Tid du kunne have brugt på din virksomhed, webshop, hjemmeside eller fritidsinteresser, og så har vi ikke en gang regnet alt den tid, energi og tanker med ind, hvor du går og tænker på sagen.

Samme sag ville vi måske kunne lukke indenfor 30-60 min, hvoraf du måske skal bruge max 5-7 minutter på sagen. En væsentlig reduktion af tidsforbruget, og samtidig spares du for tankerne omkring sagen, hvad du skal svare modparten osv.

Når ovenstående regnes om i, hvor effektiv du kan være i din virksomhed, samtidig med at kompensationen regnes ud i en timeløn, så skal man ikke være matematisk geni for at regne ud, hvad der er den bedste forretning.

5. Du mangler kilder og referencer

I forlængelse af punkt 2 og 3 opstår problemet med kilder og referencer. Du kan ikke bare Google og finde disse. Og uden gode domme og sager, kan det være utroligt svært at dokumentere og understøtte et krav.

Ophavsret er en individuel vurdering, hvor tidligere sager og domme tages i betragtning, når krænkelsen skal prisfastsættes. Derfor er manglende kilder og referencer et kæmpe problem, hvis du ikke kan finde et forlig med modparten, og sagen dermed skal for retten. For her vil det være dommerens vurdering, som resulterer i dommen. Og kan du ikke bevise og overbevise en dommer om, at dit krav er korrekt, fair og retfærdigt, kan du ende med at blive tilkendt et beløb, som er væsentlig lavere end det, som du havde krævet.

Da alle ophavsretskrænkelser er unikke, da ingen sager er 100% identiske, sager kan dog ligne hinanden meget, eller have samme faktuelle forhold, som gør dem sammenlignelige, så har du intet at støtte dig op af, hvis du ikke er i besiddelse af brugbare kilder og referencer.

En dygtig advokat eller juridisk rådgiver har selvfølgelig adskillige forskellige domme og reference sager, som kan benyttes til at understøtte dit krav imod modparten. Det er blandt andet også derfor, at du altid bør overveje, om det ikke tjener dine interesser mest muligt, hvis du lader en specialist føre din sag, fremfor hvis du selv fører den.

Konklusion

Der findes intet rigtig eller forkert svar på, om du selv skal køre din sag, eller om du skal søge professionel hjælp. Det er op til dig at vurdere, hvad du mener er bedst. Jeg håber dog, at ovenstående 5 punkter har sat nogle tanker i gang, således at du kan træffe den rigtige beslutning omkring, hvem der skal føre dine ophavsretsager.

Men der er ingen tvivl omkring, hvad der i langt de fleste tilfælde ville være den optimale løsning for de fleste, hvis deres ophavsret blev krænket.

Et godt råd herfra er, at du altid overvejer alle tænkelige senarier i en sag, før du selv fører den. Er du i det mindste i tvivl omkring, hvordan og hvorledes, bør du ikke selv køre den, da der er risiko for, at du enten spilder alt for meget tid på sagen, eller at du ganske enkelt opnår et mindre kompensationsbeløb, end hvis du overlod det til en specialist.

 

Har du spørgsmål eller kommentarer, kan du skrive dem i kommentarfeltet herunder 🙂