Hvad betyder værkshøjde og værksbegrebet?

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Hvad er værkshøjde – værksbegrebet?

Værkshøjde er et begreb, som anvendes i forbindelse med ophavsret til et værk. For at et værk kan beskyttes af ophavsretsloven, skal værket have såkaldt værkshøjde. Men hvad dækker begrebet værkshøjde egentlig over?

Ret basalt set betyder værkshøjde, at et værk, det kan være en tekst, et billed, en illustration, en bygning, et teaterstykke, en bog, en film, et stykke musik mm, skal bære præg af skaberens ideer og kreativitet. Der skal altså være et personligt præg på det skabte, før det har værkshøjde. Dertil kommer, at det skal være noget, som andre ikke umildbart ville kunne skabe. Den sidste sætning er noget løs i formuleringen, hvilket vi kommer ind på i afsnittet herunder.

Hvordan vurderes det, om et værk har et personligt præg?

Den vurdering burder i en personlig vurdering fra dommerens side. Der foreligger ikke nogle præcise retningslinjer for, hvad der giver et værk et personligt præg, men der kigges på, om ophavsmanden har haft en selvstændig og skabende ide og udførsel i forbindelse med skabelsen.

Det skal hertil siges, at værker meget let får værkshøjde i Danmark, såvel som i EU, da retspraksis er, at der kun skal lidt kreativ og skabende til, før værket anses som unikt. F.eks opnår stort set alle fotos og billeder værkshøjde, det samme gør de fleste tekster, med meget få undtagelser, så som ingredienslister, produktspecifikationer og kortere standard tekster, som er alment tilgængelige, og som ikke har noget særpræg.

Kvaliteten af det kunstneriske værk er underordnet. Ophavsretsloven og dommeren tager ikke stilling til, om det er god eller dårlig kunst, eller kvaliteten af det skabte, så længe det har et særpræg fra skaberen.

 

Hvis det vurderes, at et værk IKKE har værkshøjde, kan du ikke påråbe ophavsretten, og værket kan frit benyttes af andre, inkl konkurrenter.

 

Derfor vil f.eks tekster, artikler eller guides med stavefejl, grammatiskefejl, udenlandske vendinger og sætninger mm også være beskyttet. Bare disse formuleringer har et særpræg, så tages der ikke højde for om det er grammatisk korrekt.

Da ophavsretsloven dækker over mange forskellige former for værker, læs §1 her for information omkring dette, kan der være variationer imellem de enkelte værker. F.eks skal en arkitekt skabe noget nyt og uset, før der kan opnås ophavsret, hvorimod en fotograf “blot” skal tage et billed, eller en forfatter skal skrive eller omskrive en tekst til egne ord og vendinger, før denne er beskyttet.

Generelt set har ophavsmanden den stærkeste retsbeskyttelse.

 

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Deltag i samtalen?
Del dine tanker!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *