Hvem ejer dine billeder på Facebook og sociale medier?

facebook-like

 

Dette indlæg er skrevet ud fra den juridiske praksis, dvs hvad loven siger. Selvom din ophavsret er blevet krænket i en af de mange eksempler i indlægget, er det ikke nødvendigvis den bedste løsning, at jagte krænkeren med et krav. Du bør altid vurdere, hvordan du får mest mulig værdi ud af en krænkelse, og omtale og links har også en værdi, som ikke altid kan gøres op i penge.

Indlægget er baseret på loven, og der tages ikke hensyn til holdninger, meninger og hvad der er fair/ikke fair.

Hvordan er loven med sociale medier og billeder?

Når du bruger Facebook, Twitter, G+, LinkedIn, Instagram, Pinterest og alle de andre sociale medier, som der findes, så siger du ja til deres betingelser. Disse betingelser inkluderer altid, at du giver det sociale medie brugsretten til dit værk.

Hvis de sociale medier ikke fik denne brugsret, ville de ikke kunne eksisterer, fordi de konstant ville krænke din ophavsret. Og skulle dette undgås, ville en masse vigtige funktioner på de sociale medier ikke kunne eksistere. F.eks ville du ikke kunne skrive indlæg, deling af andres opslag ville ikke være muligt, visning af din profil i andres nyhedsstrøm ville ikke være muligt osv.

Du giver de sociale medier, f.eks Facebook den fulde brugsret til dine billeder, men du overdrager ikke ophavsretten, dvs du ejer stadigvæk billedet og rettighederne til billedet!

Derfor giver du ofte de sociale medier, som du benytter, fuld brugsret til dine billeder, f.eks tillader du at Facebook må anvende dit værk i reklameøjemed, i det tidsrum, hvor værket ligger på Facebook, men mere omkring det senere.

Læs de forskellige sociale mediers bruger betingelser her.

Facebook brugerbetingelser

Twitter brugerbetingelser

Instagram brugerbetingelser

Pinterest brugerbetingelser – Vær opmærksom på, at Pinterest må sælge billeder, det accepterer du ved tilmelding

LinkedIn brugerbetingelser

Profilbilleder og ophavsret

Når du lægger et profilbillede på f.eks Facebook, accepterer du samtidig, at Facebook får brugsretten til billedet på Facebook, samtidig med at Facebook må bruge billedet til annoncer og reklamer. Du kan dog i indstillingerne fravælge, at Facebook og andre sociale medier må bruge dine billeder i reklameøjemed. Dette gøres i deres indstillinger.

At Facebook har brugsretten betyder helt basalt, at Facebook må vise dit billede på deres platform, f.eks når du laver indlæg, liker en side (her vises det på siden eller i dine venners nyhedsstrøm), i grupper mm. Men Facebook eller de andre sociale medier overtager ikke rettighederne til billedet, de får kun brugsretten.

Det er ligeledes vigtigt at slå fast, at dette kun gælder for billeder og fotos, hvor du har ophavsretten. Dvs du må ikke bruge eller benytte billeder, fotos eller illustrationer, som ikke er dine som et profilbillede. Gør du dette, krænker du ophavsmanden som ejer rettighederne til værket, og denne vil, såfremt han/hun ønsker det, kunne kræve kompensation for krænkelsen.
Så tænk dig godt om, før du uploader et profilbillede!

Brug af billeder på Facebook og sociale medier

facebook-billeder-profilbillede

Printscreen fra Henrik Bondtoftes FB profil fra Henrik-bondtofte.dk – Klik på billedet for at se det i stort

Når du deler billeder på din Facebookvæg, sender et tweet med et billede, benytter et billede i en LinkedIn opdatering eller smider et billedet på din Instagram profil, så gælder der præcis de samme regler, som ved profilbilleder. Du giver brugsretten til mediet, men du beholder selv ophavsretten til værket.

Andre mennesker eller firmaer må derfor ikke anvende dit billede, foto eller illustration, men de må gerne dele det via “Del knappen” på det enkelte medie. Her er det vigtigt at påpege, at man ikke kan dele på Instagram, dvs tager du et printscreen eller kopierer en andens opdatering, så krænker du altså vedkommendes ophavsret til billedet. Er du uheldig kan du faktisk krænke personen 2 gange, en gang ved profilfotoet, og en gang ved billedet i opdateringen.

På billedet herover er vist et billede fra et Facebook opslag, alle andre end Henrik Bondtoftes billede er redigeret væk, således vi ikke krænker nogen. Selve billedet af stolene i opslaget er beskyttet af ophavsret, ligesom de to profilbilleder er det. Ønsker du at dele dette opslag, skal det ske via Facebooks deleknap, som er markeret med en rød firkant. Alle andre delinger end via denne, kan og vil krænke Henriks ophavsret. Mere om dette i afsnittet herunder.

Sådan deler du legalt billeder på Facebook og sociale medier

facebook-billeder-profilbillede-produktbilleder

Printscreen fra Cosmos Cos Facebookprofil

Der findes mange forskellige sociale medier, og derfor er det også vigtigt at forstå de medier, som du anvender, før du begynder at anvende dem. Fælles for de fleste af dem er, at du kan dele andres opslag, opdateringer, eller tweets. Se herunder en kommentar til de enkelte sociale medier.

På Facebook sker dette via DEL knappen, hvor du dermed deler det original indlæg, dermed krediteres personen/firmaet bag. Samtidig med at du deler et indlæg, har du mulighed for at skrive din egen kommentar, mening eller holdning, som vises ovenover det oprindelige indlæg. Du kan også vælge blot at dele det oprindelige opslag uden egne kommentarer eller ytringer.

På G+ – Google Plus er der en deleknap, ligesom der er på Facebook, og princippet er identisk med Facebook, hvor dele af original opslaget vises, samtidig med at ophavsmanden krediteres. Her kan du ligeledes dele med eller uden dine egne kommentarer eller meninger.

På Twitter kan du retweete et tweet (opslag). Princippet er det samme, som ved Facebook, hvor det oprindelige tweet deles, og du kan her også dele det med eller uden din egne kommentarer.

På LinkedIn kan du ligeledes dele et opslag, hvor du ligesom på Twitter og Facebook har mulighed for at dele det med eller uden dine egne kommentarer.

På Pinterest kan du pinne et indlæg, hvorved det deles for dine følgere. Princippet er det samme som på de andre sociale medier, hvor ophavsmanden krediteres via det originale indlæg.

På Instagram kan du IKKE dele andres indlæg. Hvis du ikke har tilladelse fra ophavsmanden, kan du faktisk ikke legalt dele billeder på Instagram uden at du enten krænker ophavsmandens billede og evt profilbillede. Dvs et printscreen af et Instagram opslag, kan faktisk medføre krænkelse af to billeder, hvilket blot gør krænkelsen dobbelt så dyr.
Derfor bør du aldrig dele andres billeder eller fotos på Instagram, med mindre du har fået lov!
Har du en hjemmeside, kan du godt embedde indlæg fra Instagram, således du kan vise disse på din blog, webshop eller hjemmeside, uden at du krænker ophavsmanden. Det gør du ved at klikke på de 3 prikker nede i højre hjørne og følge anvisningen. Se billedet herunder.

Instagram-embed-et-indlæg

Printscreen fra Valdemarsro.dks Instagram – Klik på billedet for at se det i stort

Har du en hjemmeside, og vil du gerne dele en anden persons opslag på et af de mange sociale medier, kan du altid embedde opslaget i dit blogindlæg eller artikel. At embedde betyder, at du trækker data fra f.eks Facebook, og viser opdateringen på din hjemmeside direkte fra Facebook, hvor alt er klikbart, ligesom du kender det fra Facebook. Dvs du kan klikke på navnet/profilbilledet på personen bag opslaget, du kan like opslaget, du kan dele opslaget og du kan skrive en kommentar direkte på Facebook. At embedde er 100% legalt.

På Youtube kan du også dele, dette sker ved at du embedder videoen på din hjemmeside, eller hvis du linker til videoen på de sociale medier. Begge dele er helt legalt. Du må dog aldrig hente videoen ned og lægge den op på din egen kanal, ligesom du ikke må uploade materiale, som er beskyttet af ophavsretten, f.eks en musikers sangen eller musikvideoer.

Du må altid gerne linke til et opslag, dvs du linker direkte til opslaget på det sociale medier, og herefter skriver din egen kommentar eller mening. At linke til et opslag er ikke ulovligt, og det er et rigtig godt alternativ til f.eks at tage et printscreen.

Såfremt du deler andres opslag på en anden måde, end den der er nævnt herover, vil du med overvejende sandsynlighed krænke enten personen bag opslagets ophavsret eller en tredjepart. Uanset hvem der har ophavsretten, personen bag opslaget eller en tredjemand, kan du risikere at få store problemer.

Derfor er følgende metoder NO GO, hvis du vil følge loven.

  • At lave printscreens af opdaten
  • At tage et billede af opdateringen
  • At lave snaps af opdateringen
  • At lave en film af opdateringen og dele filmen
  • At lave en Gif eller animation af et opslag, såfremt der indgår værker, som er omfattet af ophavsretsloven

Som udgangspunkt skal du altså KUN anvende de delefunktioner, som det enkelte sociale medie har og tilbyder. Eller du skal linke direkte til opslaget på et andet medie, såfremt du f.eks ønsker at dele eller diskutere et Twitter opslag på Facebook, eller et Facebook opslag på Twitter, G+ eller Instagram eller et helt andet medie.

Husk altid at dele med omtanke, det betaler sig!

Konsekvensen ved at dele et opslag, som krænker en tredjeparts ophavsret!

Er du så uheldig, at du har delt et opslag, hvor en tredjeparts ophavsret er blevet krænket, er der kun en konsekvens, hvis du ikke har delt som beskrevet i afsnittet herover.

Dvs har du delt opslaget via de sociale mediers delefunktioner, har du IKKE overtrådt ophavsretten, det er kun personen, som oprindeligt har delt et billede, foto, tekst, illustration, video eller lignende. Du har ikke gjort noget forkert, og kan derfor med ro i sindet se bort fra evt skrivelser, såfremt du skulle få en.

Har du derimod taget et printscreen, lavet en video, taget et billede eller lignende af opslaget, har du ligesom den oprindelige deler, overtrådt ophavsretsloven, og ophavsmanden/ejeren af værket kan dermed kræve kompensation for krænkelsen.

Brug af andres billeder og fotos på Facebook og sociale medier

Som udgangspunkt er det et kæmpe NO GO! Når du benytter og anvender billeder, som tilhører andre, og du ikke har fået tilladelse til at anvende og bruge dem, så krænker du altså deres ophavsret. Ja sådan er loven altså, hvilket et eller andet sted er meget fair.

Det betyder f.eks at sjove  memes, sjove fotos og lignende ikke må deles, uden at du har samtykke fra personen, som har taget disse. Ved memes kræver det ikke samtykke fra personen, som har lavet den sjove tekst, men derimod fra personen, som har taget billedet. Stammer billedet f.eks fra en film, kræver det faktisk, at filmselskabet eller firmaet der ejer rettighederne til filmen giver tilladelse til at anvende det.

Tænk dig derfor om, før du deler noget online. Der gælder de samme regler online som offline!

Jeg kan kun anbefale, at du bruger følgende sætning før du deler noget. “Ville du dele billedet eller teksten, hvis du skulle kopiere det fra en bog fra biblioteket?” Kan du svare NEJ, så del det ikke, kan du svare Ja, så kan du som udgangspunkt godt dele det (jeg går her ud fra, at du kender lov om ophavsret, som omhandler beskyttelsen af værker herunder fotos, billeder og illustrationer)

Billeder fundet på Google tilhører ALTID en person eller et firma. Du må ALDRIG bare bruge billeder, som du finder på Google. Det er en af de klassiske måder, hvorpå en ophavsretskrænkelse opstår, se f.eks her.

Kreditering af ophavsmanden på sociale medier

Når du anvender andres værker på sociale medier, gælder ophavslovens §3 stadigvæk.

§ 3. Ophavsmanden har krav på at blive navngivet i overensstemmelse med, hvad god skik kræver, såvel på eksemplarer af værket som når dette gøres tilgængeligt for almenheden.

Det betyder helt lavpraktisk, at du altid som udgangspunkt skal kreditere ophavsmanden bag værket, dvs skrive f.eks “Foto af xxx xxx” eller “Kredit xxx xxx“. Læs mere om kreditering her.

Du skal faktisk kreditere personen eller firmaet, som har ophavsretten, også selvom du har fået tilladelse til at bruge billedet, fotoet eller illustrationen/grafikken. Krediterer du ikke ophavsmanden, kan du faktisk ligeledes få en sag på halsen, fordi du dermed har krænket §3.

Skal du undgå kreditering, skal du aftale med ejeren af billedet, at du for det første bruger billedet, men også at du må bruge det uden at han eller hun krediteres. Få altid dette på skrift, således du har dit på det rene, hvis der senere skulle opstå uoverensstemmelser.

Bliver du krænket, skal du gøre følgende

Kommer du i den situation, at nogen krænker din ophavsret på de sociale medier, bør du gøre følgende. Se evt vores guide til bevissikring.

  1. Tag et printscreen af krænkelse evt suppler det op med en kort videooptagelse f.eks med din tlf. Bemærk sociale medier ikke kan gemmes via Archive.org
  2. Anmeld billedet til Facebook eller det sociale medie, således de hurtigst muligt kan fjerne det. Dette gøres typisk under billedet
  3. Send krænkeren en mail/besked hvorpå du opgør dit krav. Send printscreen og link til modparten. Alternativt overlad denne del til en juridisk rådgiver, som Not Allowed, eller en advokat
  4. Følg op på at det sociale medie får fjernet dit billede, foto, illustration eller grafik fra krænkerens opslag.

Konklusion – Billeder på Facebook, Twitter, Instagram og LinkedIn

Hvis vi hurtigt skal skrive en konklusion og opsummere det vigtigste i dette indlæg, må det være følgende:

  • Brug altid kun dine egne billeder i opslag, eller billeder du har tilladelse til at bruge
  • Vil du dele et opslag, SKAL du altid bruge delefunktionen på det sociale medie, eller alternativt linke til det oprindelige opslag. Tag aldrig printscrees, billeder, videoer eller andet, dermed krænker du ophavsmandens ophavsret!
  • Husk at kreditere ophavsmanden, også når du har fået tilladelse til at bruge et billede i et opslag

Følger du disse 3 simple råd, kommer du ikke galt af sted på de sociale medier, men jeg er ligeledes også klar over, at det begrænser dig meget, da alle de sjove billeder typisk er nogle, som andre har taget. Men sådan er reglerne og juraen, og det må og skal vi alle accepterer.

Jeg vil ligeledes gerne gøre det meget klart, at jeg ikke går ind for, at man jagter eller stævner personer, som ikke har en økonomisk interesse i krænkelsen. Jeg rådgiver altid mine klienter til, at de enten beder krænkeren om at slette billedet/fotoet, alternativt at de krediterer og linker til ejerens hjemmeside. Dermed bliver en krænkelse pludselig en win-win situation.

 

Dette indlæg må selvfølgelig gerne deles, kopiering af hele eller dele af artiklen er ikke tilladt med mindre brugen følger god citat skik.

 

Har du spørgsmål, kommentarer, forslag til justeringer eller forbedringer af indlægget, kan du skrive dem i kommentarfeltet herunder 🙂 

 

28 kommentarer
  1. Andreas
    Andreas says:

    Meget interessant og relevant artikel. Egentlig synes jeg ikke rigtig ophavsretsloven er indrettet til den nye virkelighed, hvor masser af ting deles via sociale medier, så den trænger nok til en opdatering.

    Du skriver man ikke må tage et screenshot af et socialt opslag og f.eks. dele dette screenshot på Facebook – altså deling ved screenshot fremfor delings-knappen. Her kommer jeg til at tænke på den nylige sag med Carsten Horn fra DF, der kom til at sige at han var glad for at Anker Jørgensen var død på Facebook. Efterfølgende delte en masse hans opslag netop via screenshot, og mener faktisk netop han brokkede sig over at hans ophavsret var blevet krænket. Er du enig i dette? Og er der eksempler på retsager hvor nogen er blevet dømt for at dele et screenshot af et socialt opslag på et socialt medie?

    Herudover skriver du også at man ikke må downloade en youtube video og placere den på sin egen kanal. Er det ikke nøjagtig hvad Ekstra Bladet gør og så propper deres egne reklamer på?

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Andreas
      Både og fordi nettet er opstået, betyder det jo ikke, at man frit kan bruge det, som andre bruger meget tid på at skabe. Men loven trænger da helt sikkert til nogle tilpasninger, men de kommer nok løbende, omend det går langsomt, da alt jura og lovskrivning gør det.

      Ja jeg er ihvertfald enig i, at hans profilbillede er krænket, da det fremgår af de printscreens. Teksten er jeg mere bob bob med, har den værkhøjde eller ej. Og gælder reglerne om god citat skik, når teksten ikke er længere, da hans navn jo nævnes i forbindelse med sagen.
      Jeg kender ikke umildbart til nogle domme, men jeg er derimod ikke i tvivl om, hvordan udfaldet ville blive, såfremt nogen gik videre med sagen. Ophavsretsloven er meget sort/hvid, når det kommer til, hvad der er en krænkelse, og hvornår der er sket en krænkelse.

      Jo EB gør det hele tiden desværre, men det er vist en meget nøje kalkuleret risiko, som de har indregnet. De ved nok godt, at risikoen for, at en fra USA opdager, at en dansk avis krænker dem, er minimal, og risikoen for at en fra USA anlægger en sag i DK, er nok endnu mindre…

      Svar
      • Andreas
        Andreas says:

        Netop i sagen med screenshot vs. embed af et facebook opslag på facebook, synes jeg jo her vi er ude i at det er en teknisk forskel. Mange mennesker kan måske ikke se forskel – og mange ved måske slet ikke hvad et embed er.

        Og det er faktisk her jeg synes at ophavsretsloven mere er indrettet i en tid hvor man snakkede om kopiering af cd’er og bøger – og ikke sociale opslag og streaming af medier. Ofte er man nødt til at fortolke udfra disse gamle medietyper, som du f.eks. også gjorde i artiklen der hvor der står man skal sammenligne med kopiering af en biblioteksbog. Det kunne være rart med enten en mere opdateret (ikke nødvendigvis mere liberal!) ophavsretslov der var mere tidsvarende. Alternativt måske nogle domme vedr. deling af facebookopslag via screenshots, da det vel nu stadig er lidt gætteri om hvad udfaldet af en dom ville være?

        Vi er helt enige i at internettet ikke er en undskyldning for at dele alt frit – men vi kan ikke blive ved med at lege at det hele drejer sig om kopiering af cd’er og bøger.

        Svar
        • Not Allowed
          Not Allowed says:

          @Andreas
          Altså som udgangspunkt kan jeg godt se din pointe, men det er bare en sag med mange vinkler.
          Når du f.eks lægger en tekst eller et billede op på din hjemmeside, så har du 100% kontrol over værket. Dvs du kan slette det, hvis du ønsker.
          Det samme kan du, hvis du laver et opslag på et socialt medie. Du kunne fortryde det senere, og dermed kan du slette det fra hele mediet, inkl alle dem, som har delt opslaget via delefunktionen.
          Du har derimod ikke mulighed for at slette printscreens, som tredjepart har lavet, da det er “billeder” som tredjepart har rådighed over.
          Så jeg vil mene, at lige på dette punkt, er ophavsretloven meget up to date, men den fejler på mange andre punkter, hvor internettet har overhalet bøger og cd´er.

          Ophavsretsloven er meget sort/hvid, man ser på, er der sket en krænkelse, dvs er værket brugt uden tilladelse eller ej. Der skælnes ikke imellem i god tro eller ond tro, dog kan grove krænkelser oftest medfører en højere kompensation til den krænkede.
          Derfor er jeg også 200% sikker på, at udfaldet af en evt sag med printscreens er meget klar, såfremt der er tale om f.eks et billede eller profilbillede. Teksten er straks svære, da det her afhænger af, om teksten har værkhøjde.

          Svar
          • Andreas
            Andreas says:

            Okay, det er i hvert fald nogle gode pointer du har og det er en meget interessant diskussion. Jeg hørte en jurist i radio24syv der udtalte sig vedr. sagen, som ikke mente den ville føre til nogen straf for de pårørende. Netop derfor ville det være godt, hvis der var nogen domme, der kunne agere retningslinjer.

          • Not Allowed
            Not Allowed says:

            @Andreas
            Det er ihvertfald ting, som skal indgå i overvejelserne, såfremt man vil ændre loven. For hvad må et printscreen så vise? Må jeg tage et printscreen af mine konkurrenters produktfotos og anvende?
            Problemet bliver nok at finde grænsen for, hvornår printscreens er lovlige og hvornår de ikke er. Og at få dette formidlet ud, det bliver nok endnu mere besværligt…

            Tjekker du artiklen på Journalisten, så udtaler en advokat, at han har en god sag. Og flere af de advokater, som jeg har snakket med denne sag om, de siger alle, at der jævnfør den praksis, som der er i dag, vil et printscreen blive betragtet som en krænkelse.
            Det samme siger juristerne på diverse Aviser, da jeg har haft kontakt med flere i andre sammenhænge. Så advokaten på Radio24syv er jeg ikke være enig med. Men sådan er det jo ofte med rådgivere og advokater, det er derfor, at der er så mange retssager hele tiden.

      • Jens
        Jens says:

        Du skriver du er enig i at Carsten Horns profilbillede er blevet krænket. Men hvordan kan Carsten Horn kræve kompensation for at hans profilbillede er blevet krænket? Tilhører ophavsretten til det profilbillede ikke fotografen og ikke ham? Og så er det da vel fotografen der skulle kræve kompensation? Så er der i denne sag ikke i virkeligheden tale om at han opkræver kompensation, som han ikke har ret til?

        Svar
        • Not Allowed
          Not Allowed says:

          @Jens
          Nu ved jeg, fordi jeg har været i dialog med Carsten Horn, at han har fået overdraget rettighederne til billedet, og derfor er han ophavsmanden. Og det betyder, at han har ret til kompensation i henhold til loven.

          Men ellers har du ret, såfremt der intet er aftalt, så er det altid skaberen, dvs fotografen, som har ophavsretten. Men mange køber fotos, hvorefter de overtager rettighederne til billedet, f.eks således:
          – at de frit kan anvende det uden kreditering
          – at de kan anvende billedet i de sammenhænge, som de ønsker
          – at konkurrenterne ikke kan købe en brugsret til billedet også
          osv

          Jeg vil anbefale, at man altid får overdraget rettighederne, såfremt man får taget specielle og unikke fotos.

          Svar
  2. MM
    MM says:

    Tak for en interessant artikel.
    Jeg har tit tænkt på om sider som Pinterest og Google billede søgefunktionen ikke overtræder ophavsretten, jeg tænker på at de jo viser mine billeder fra min hjemmeside uden at spørge om lov og uden at jeg har accepteret en bruger betingelse. Jeg ved at jeg kan blokere for dem med en noIndex kode, både hos Pinterest og Google, men det er lidt en omvendt verden. Jeg har selvfølgelig ikke noget imod de gør det da det er trafik til mig og det ville være ret umuligt for dem at indhente tilladelser fra alle hjemmesider.
    Det er nok især Pinterest jeg synes er problematisk da man jo i sin broweser kan have et Pin It plugin og wupti så er billedet fra en hjemmeside inde på Pinterest, uden at der er blevet spurgt om lov eller indgået en aftale med ejeren af billedet.
    Hvordan er loven i denne sammenhæng?

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @MM
      Mange tak, jeg er da glad for, at den kan bruges 🙂
      Rent juridisk, så krænker Google ophavsretten, og det gør andre søgemaskiner også, men ingen gør noget ved det, da de får trafik og besøgende fra disse søgemaskiner. Så de slipper for krav altid, fordi konsekvensen ved at sagsøge dem er uoverskuelig for en hjemmeside.

      Pinterest derimod er et problem, da andre kan pinne billeder, og dermed er der risiko for, at Pinterest sælger et billede, som de ikke en gang har tilladelse til at anvende eller sælge.
      Sådan helt lavpraktisk, så kan det jo ikke være rigtigt, at man skal lukke af for f.eks Pinterest eller lignende, det burde være dem, som spurgte om lov til at crawle ens side eller pinne ens billeder.
      Mig bekendt foreligger der ingen domme angående Pinterest problematikken, men jeg er ikke i tvivl om, at evt stridigheder vil falde ud til ophavsmandens fordel, hvis vedkommende ikke selv har lagt værkerne på Pinterest 🙂

      Svar
      • Andreas
        Andreas says:

        Men har der ikke netop været domme vedr. Google’s scraping af indhold fra andre hjemmesider i deres søgeresultater? De viser jo en del indhold fra andre hjemmesider, f.eks. Wikipedia. Hvis Google viser disse, behøver læseren jo ikke nødvendigvis besøge hjemmesiden bagefter. Har der ikke været domme for dette?

        Svar
        • Not Allowed
          Not Allowed says:

          @Andreas
          Ikke i Danmark mig bekendt, men der har været i andre lande, hvor Google har overholdt god citat skik ved kun at vise lidt indhold i f.eks deres søgemaskine.
          Wikipedia er free to use, dvs alt der ligger på Wikipedia er ikke omfattet af ophavsretten. Dermed kan du, Google eller en anden kopiere og bruge alt materialet, uden at dette krænker en tredjepart.

          Svar
          • Andreas
            Andreas says:

            Ja, jeg erindrer også at Google blev frikendt, netop fordi det var en mindre del de viste. Selvom der ikke har været danske domme, synes jeg alligevel de er vigtige også for danskere. I øvrigt ville det også have været fint, hvis ophavsretsloven blev mere alignet verden over.

          • Not Allowed
            Not Allowed says:

            @Andreas
            Altså god citatskik siger jo, at man må gerne citere alle værker, så længe ophavsmanden krediteres, eller der linkes til kilden, når vi snakker internet
            http://not-allowed.dk/hvad-er-god-citatskik/

            Når man har en hjemmeside, er man afhængig af Google, og derfor acceptere alle, at Google f.eks viser billeder mm uden tilladelse, da Google som tak, sender besøgende til hjemmesiden.

            Lov om Ophavsret er meget identisk i EU, omend der selvfølgelig er nogle nationale forskelle, som typisk er baseret på gennemsnits indkomst i landet. For det et billede takseres til i DK, det svarer til 2-3 måneders løn i f.eks Tjekkiet. Derfor er prisen på krænkelser lavere mål i kr og øre i Tjekkiet, men når det holdes op mod en tjekkes indkomst, er kompensationen på ligefod med en krænkelse i DK. Og det er jo helt fair.

            Der findes dog mange lande i Asien, hvor ophavsret er en by i Rusland… Desværre…

  3. Patrick
    Patrick says:

    Hvis jeg nu ligger et billede på Facebook må andre så godt tage mit billede og bruge det i et blad uden at skrive mit navn på men at skrive en anden på som fotograf?

    Svar
  4. Birgitte
    Birgitte says:

    Hej
    Jeg er kommet i den situation, at jeg i forbindelse med en retsag kan se at modparten har taget screenshots af billeder på min facebookprofil til brug mod mig i retten. Det er en tvist om kloak og jeg kan ikke se billederne egentlig er relevant for sagen. Det er personlige billeder. Er det ok de har gjordt dette? De har ligeledes taget screenshots af min hjemmeside og fremlagt som bevisførelse, ligeledes noget jeg mener er sagen uvedkommende.
    Jeg mener ud fra artiklen og kommentarerne, at jeg har ophavsret til mine billeder og de ikke må deles med andre mod min vilje. Screenshots er ikke delt via Facebook, men via mail til advokater og retten. Jeg er ikke venner med modparten på Facebook og min profil er privat, så jeg undre mig egentlig over de kan se mine billeder.
    Håber på svar.
    Vh Birgitte

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Birgitte
      For at der er tale om en ophavsretskrænkelse, skal disse printscreens offentliggøres på f.eks Facebook, en hjemmeside eller i et trykt medie.

      Retssager er ligeledes undtaget, da en part skal have lov til at fremføre dokumentation og bevis, uden at kunne overtræde ophavsretslovens bestemmelser.

      Så din modpart har intet ulovligt gjort i denne sag, men hvis du føler disse printscreen fra dine private Facebookprofil er irrelevante for sagen, kan du klage over disse i selve sagen og gøre modparten og dommeren opmærksom på, at du finder det krænkende, at disse er inddraget i sagen.

      Svar

Skriv en kommentar

Deltag i samtalen?
Del dine tanker!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *