Madopskrifter – Er der ophavsret på opskrifter?

opskrifter-madlavning-ingredienser

Hvem har ophavsretten på en opskrift?

Mange har den fejlagtig opfattelse, at opskrifter er hver mands eje. Men sådan forholder det sig faktisk ikke!
Opskrifter er beskyttet af ophavsretsloven på lige fod med artikler og guides. Der er tale om helt unikke værker, og derfor tilfalder ophavsretten den eller de personer, som har skrevet opskriften.

Du kan derfor ikke bare kopiere en opskrift fra nettet, med mindre denne er til privatbrug. Ophavsretslovens §12 giver nemlig tilladelse til, at alle og enhver kan fremstille kopiere af værker, såfremt disse er til eget brug. Bemærk eget brug betyder EGET brug. Du må ikke posten den online, inkludere den i nyhedsbreve, artikler, bøger eller andet. Men du må bruge opskriften i dit eget køkken til at lave den ret, som opskriften omtaler.

§ 12. Af et offentliggjort værk må enhver fremstille eller lade fremstille enkelte eksemplarer til sin private brug, såfremt det ikke sker i erhvervsøjemed. Sådanne eksemplarer må ikke udnyttes på anden måde.

Dette er uanset, om det er en:

  • madopskrift
  • bageopskrift
  • kageopskrift
  • dessertopskrift
  • eller andre former for opskrifter

Hvorfor er der ophavsret på madopskrifter?

Årsagen til at en opskrift er beskyttet af ophavsretsloven, skyldes begrebet værkshøjde/værksbegreb, som du kan læse om her. At ophavsmanden har været nyskabende, kreativ og iderig, da vedkommende udforskede og opfandt den ret, som madopskriften omhandler. Derefter har personen med egne ord beskrevet den proces, som giver det resultat, som ophavsmanden ønsker.

For at kunne skrive og lave en god madopskrift, er det nødvendigt, at en person, bager eller kok tester en masse sammensætninger af ingredienser af. Der skal altså prøves og forsøges, før der findes en sammensætning i madlavningen eller bagningen, som giver et godt resultat, eller det resultat, som ophavsmanden ønsker.
Bagefter nedskrives hele processen, og i denne proces beskriver personen, bageren eller kokken, hvordan og hvorledes retten eller bagværket laves med egne ord. Bemærk det er ikke personen, som opfinder retten, som har ophavsretten til opskriften, det er derimod den person, som skriver opskriften. I mange tilfælde er det et samarbejde mellem flere personer, som munder ud i en nedskrevet opskrift.

 

Er der ophavsret på ingrediens oversigten?

Svaret er som udgangspunkt nej. En ingrediensoversigt er en opremsning af råvarer/ingredienser, som en ret, et bagværk, en kage, en dessert mm består af. Da der opremses en række helt almindelige ord, vil denne opremsning som udgangspunkt ikke have værkshøjde, hvorfor selve ingredienserne delen ikke kan beskyttes. Og så alligevel.

I nogle helt særlige tilfælde, kan ingredienserne beskyttes. Men her er det selve sammensætningen af ingredienser, som er beskyttet, og ikke selve opremsningen. Men der er tale om helt særlige tilfælde, hvorfor du stort set altid kan gå ud fra, at oversigten over ingredienser er risiko fri at benytte.

 

Må andre ikke bruge opskriften på deres side?

Her er svaret NEJ og JA. Du må ikke kopierer opskriften fra en kollega, konkurrent f.eks bog eller andet, det vil være en overtrædelse af ophavsretsloven. Dermed ikke sagt, at du ikke kan beskrive, hvordan en bestemt madret eller bagværk laves, du skal blot omskrive den originale opskrift, og beskrive processen med dine egne ord.

Den opskrift du ender ud med, hvor du selv har beskrevet processen, har du selvfølgelig ophavsretten til.

Dermed har du ikke kopieret modpartens opskrift, men med egne ord beskrevet, hvordan maden eller kagen laves. På den måde har du omgået problemerne i forhold til kopiering.

Det er dog meget vigtigt at påpege, at din omskrivning skal være en omskrivning. Det er ikke nok, at du blot ændre et par ord hist og her, eller justerer nogle småting. Nej du skal skrive hele opskriften på ny, og du bør gøre det med egne ord. Ellers vil du overtræde modpartens ophavsret, og det kan komme til at koste dig dyrt.

 

Må en opskrift benyttes i en restaurant uden tilladelse?

Svaret er JA. Du kan ikke beskytte selve maden, dvs have eneret på, at du er den eneste i hele verden som må lave denne madret, dette brød, denne kage, denne dessert mm. Hvis du ønsker eneret, bør du slet ikke dele din opskrift med andre. Tænk dig derfor godt om, før du poster din opskrift på en hjemmeside, eller udgiver den i en bog eller PDF/e-bog.

En kok, en bager eller andre kan altså frit og uden tilladelse benytte alle opskrifter til at lave mad, brød, kager eller desserter efter, uden at skulle indhente samtykke. Også selvom opskriften benyttes i en erhvervsmæssig sammenhæng, hvor kokken, bageren eller restauratøren har økonomiske interesser.

Kokken må gerne lave mad efter opskriften, som han har fundet på nettet eller i en bog, han må dog ikke kopiere eller udlevere opskriften til kunder eller andre kokke uden tilladelse.

Kokken må dog ikke udlevere opskriften til andre, f.eks gæster i restauranten, da der dermed vil være tale om en publisering uden tilladelse. Også selvom det blot er udlevering til en gæst eller en samarbejspartner.

 

Er der nogen undtagelser?

Svaret er NEJ, men umildbart er der alligevel nogle retter, hvor opskrifterne anvendes af mange. F.eks opskriften på frikadeller, boller eller rugbrød. Her findes der opskrifter, som betegnes som standard opskrifter, og dermed frit kan benyttes af alle. Men men men. Det kan være svært at gennemskue, hvilke der er standard opskrifterne, og hvilke der er skrevet af hjemmesidens ejer.

Derfor er rådet altid, at du enten spørger om lov, før du kopiere en opskrift og anvender den online, f.eks på din hjemmeside, Facebook, i et nyhedsbrev eller lignende, eller at du selv omskriver opskriften til din egen version, som du selv har ophavsretten over, og som du selv kan anvende på den måde og de steder, som du måtte ønske.

 

Har du spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at skrive dem i kommentarfeltet herunder, eller at sende os en mail på info@not-allowed.dk 🙂

58 replies
  1. Anne
    Anne says:

    Hvad så med hækle og strikke opskrifter? Må man lave produktet ud fra en opskrift, som enten er købt eller offentligt tilgængelig på nettet også sælge det på fx egen webshop eller andre steder?
    Og kan der være forskel på om det fx er en Peter plys figur eller bare en bjørn?

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Anne
      Godt og relevant spørgsmål! 🙂
      Svaret er dog ikke så simpelt og lige til, som ved madopskrifter.

      Her skal man se nærmere på nytænkningen og designet. En hæklet karklud er f.eks svær at beskytte, med mindre du hækler på en helt ny måde (kan man det?), således du får skabt en nyt mønster. En strikket sweater derimod vil med overvejende sandsynlighed være omfattet af ophavsretsloven, da den er kompliceret, den har et unikt mønster og design.

      Peter Plys, Kay Boisen aber osv er alle omfattet af både ophavsretsloven, de er registreret varemærker og de er designbeskyttet, så dem kan og må du ikke lave og sælge. Det kan give store problemer. Du må dog gerne strikke dem til dig selv til eget forbrug, bemærk eget forbrug tolkes meget stramt, og her menes bogstaveligt eget forbrug 🙂

      Svar
  2. Anette
    Anette says:

    Hvis det nu er en hækleopskrift på en helt almindelige elefant og som der er tusindvis af opskrifter på nettet. Der står dog i opskriften at man ikke må sælge den færdige genstand. Må man stadig godt sælge den færdige genstand?

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Anette
      Svar er desværre ikke så ligetil. Hvad sælgeren af opskriften skriver, det er lidt irrelevant.
      Det det handler om, er om sælger har skabt opskriften selv, og ligeledes om opskriften er unik nok, til at den har værkshøjde.
      Og ovenstående er umuligt at svare på generelt, der skal en individuel vurdering til hver gang.

      Svar
  3. Jeanett
    Jeanett says:

    Hvad hvis man i en madgruppe på Facebook, gang på gang ser billeder og opskrifter kopieret direkte fra en bog. Selvom der gentagne gane bliver gjort opmærksom på, at det ikke er tilladt, er folk ligeglade?
    Hvad sker der hvis det bliver “opdaget” og anmeldt?

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Jeanett
      Du må kun kopiere til eget forbrug, og her er eget forbrug meget bogstaveligt. Det er til dig selv, ikke andre.
      Så at dele billeder og opskrifter fra bøger eller blogs i en gruppe er en krænkelse af ophavsretten, og det kan koste dyrt, hvis ophavsmanden begynder at forfølge krænkelserne.
      Hvis ejeren af værkerne forfølger krænkelserne, kan det komme til at koste mange tusinde kr pr foto og en del tusinde kr pr opskrift.

      Svar
  4. Pernille
    Pernille says:

    Må man udgive en bog med strikkeopskrifter der IKKE er ens egne…. Altså gamle teknikker og gamle opskrifter som ligger tilgængelige og er gratis flere steder på nettet….. Og kan man derefter sige der er copyright på den bog……
    VH Pernille

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Pernille
      Det er meget svært at give et præcist svar, da det afhænger af flere ting.
      Du må gerne udgive en bog med gamle stikketeknikker, da ingen kan påråbe sig ophavsretten til et teknik eller metode.
      Ved opskrifterne er svaret mere nuanceret, da det afhænger af, hvordan opskriften er, og evt hvem der har lavet opskriften oprindeligt. Simple opskrifter kan være svære at få nogen rettigheder til, imens mere komplicerede, som f.eks et motiv til en strikket trøje er beskyttet.

      Når du udgiver en bog, så er bogen dit værk, og hele eller dele af indholdet vil derfor være beskyttet, dog vil stikke teknikkerne ikke tilhøre dig.

      Svar
  5. Lone
    Lone says:

    Hej
    Jeg har et hæklet klud uden opskrift. Hende der har lavet den siger hun ikke ved hvad hun har gjort, men bare gjort noget. Hun har givet mig lov til at lave noget ud fra kluden, hvis jeg kunne finde ud af mønsteret. Mit spm er så om jeg må lave en opskrift på det, når jeg fx har lavet en dækkeserviet, håndklæde e.l. og hvem har så retten på opskriften? Mvh Lone

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Lone
      Man kan ikke have retten til en heklemetode, dvs hvis der skal være nogen rettigheder til en klud, kræver det, at den er nyskabende og anderledes, end de opskrifter, som der allerede er på markedet.
      Så umildbart har jeg svært ved at se, at du opnår nogen rettigheder desværre.

      Det vil svare lidt til, at Levis har rettighederne til jeans, fordi de opfandt jeans, som vi kender dem idag. Men alle kan og må lave jeans, så længe de ikke krænker andres varemærker og kendetegn.

      Svar
  6. lykke nielsen
    lykke nielsen says:

    Strikkeopskrifter tilbage fra 1949 udgivet i ugeblade på det tidspunkt, hvilken ophavsrettigheder er der på disse ? Er der en “forældelsesfrist” på x-antal år ?

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Lykke Nielsen
      Der er normalt en forældelsesfrist, som hedder, at ophavsretten mistes 70 år efter skaberens død, dog kan skaberen overdrage rettighederne, og dermed lade en ny eje disse.
      Når der så er tale om et ugeblad, vil det jo være ugebladet, som ejer rettighederne. Derfor skal det undersøges, om dette ugeblad stadig findes, eller om det er blevet opkøbt af et andet blad/magasin/forlag.

      Først derefter kan du måske finde ud af, om der stadigvæk er nogen, som har rettighederne.

      Det er et større detektivarbejde 🙂

      Svar
  7. Mette Kildebæk
    Mette Kildebæk says:

    Hvis jeg fx. laver en online kogebog hvor brugerne deler deres opskrifter med hinanden, og hvor det vil koste noget at være den del af netværket, kan jeg så lave en brugerregl hvor de fragiver ophavsretten, i det jeg er den der tjener på tjenesten? Kan jeg blive holdt ansvarlig hvis brugerne sætter en kopieret opskrift ind?

    Tak for en fin side. 🙂

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Mette Kildebæk
      Hvis du overtager ophavsretten, så ender du også med at hæfte for evt krænkelser.
      Du kan gøre ligesom Facebook og diverse forums, hvor brugerne kan poste materiale, og hvor det er klart og tydeligt, hvem der poster det. I såfald vil det være den enkelte bruger, som er ansvarlig for de publiceringer, han eller hun laver.

      Svar
  8. Sofie
    Sofie says:

    Hvis man tager udgangspunkt i en opskrift man har fundet på nettet (blog), retter den lidt til, og derefter lægger den på sin egen side, eller udgiver den i en kogebog, er det så noget der krænker ophavsretten eller er små ændringer nok til at opskriften bliver ens egen?

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Sofie
      Det er lidt svært at svare 100%, men der skal være en afvigelse fra den opskrift, som du finder inspiration i. Man kan ikke have rettigheder til selve ingredienssammensætningen, men beskrivelsen af fremgangsmåden kan godt være beskyttet, det afhænger igen meget af, hvor meget der står, og hvordan det er beskrevet.

      Som udgangspunkt er det altid en god ide at omskrive tekster, da du dermed er ude over problemer med evt krænkelser.

      Svar
  9. Melia
    Melia says:

    Vis jeg skal åbne en bager butik elller lign. Må jeg så godt tage opskrifter eller skal jeg selv lave opskriften

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Malia
      Ja du må gerne tage opskrifter og lave brød eller madretter efter disse, og servere/sælge varerne til dine kunder.
      Det eneste du ikke må er, at kopiere opskrifter, eller især billederne, og bruge disse på din hjemmeside, Facebookside, Instagram eller generelt i markedsføringen. Tager du selv billeder, må du selvfølgelig bruge disse, som du vil, også selvom du har lavet maden/retten efter den opskrift, som du fandt i en kogebog, bagebog eller online 🙂

      Svar
  10. Christina
    Christina says:

    Hvis man f.eks. har en facebook side for andre medlemmer, og man ønsker dele opskrifter med medlemmerne, som ikke er ens egne. Må man så lægge opskrifterne op, hvis man henviser, hvor opskrifterne er fra?
    F.eks. en kartoffelsalat fra Arlas hjemmeside og så skrive i teksten: Fundet på arla…..

    Eller skal man omskrive opskriften?

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Christina
      Nej det må du faktisk ikke, du må ikke kopiere de fulde opskrifter.
      Derimod må du tage et kort uddrag og linke til, hvor den fulde opskrift kan findes. Altså at citere ophavsmanden.

      Vil du lægge opskrifterne op i selve gruppen, er du nødtil at omskrive dem.

      Svar
      • Christina
        Christina says:

        Tusinde tak for svar.

        Er det så korrekt forstået at det er tilladt at bruge/kopiere ingredienslisten, men selve fremgangsmåden skal være omskrevet?

        Mvh. Christina

        Svar
  11. Rie Molin
    Rie Molin says:

    Jeg har udfra et billede på nettet fra en tysk købeopskrift lavet en hækleopskrift på en bamse/fabeldyr. Min bamse afviger lidt fra den tyske. Designeren af den tyske skriver: Bitte beachte, dass das Kopieren, Tauschen und Weitergeben dieser Anleitung nicht gestattet ist! Jeg har ikke den tyske opskrift.
    Efterfølgende har jeg opslået min opskrift i en lukket gruppe på Facebook – produktion af bamser til børn på Skadestuer i Danmark. Nu har jeg så fået at vide, at det må jeg ikke, da designer har copyright. Det er da ikke det hun skriver – er det?

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Rie Molin
      Jo det er det, som den tyske designer skriver, det er ikke tilladt at kopiere eller videregive hendes opskrifter uden tilladelse.

      Svar
  12. Thomas
    Thomas says:

    Fin artikel. Jeg skal bare lige være helt sikker. Så det vil sige, at jeg må gerne finde en bolleopskrift på nettet, tage ingrediens listen og skrive min egen fremgangsmåde for, at lave bollerne? Eventuelt ændre en smule på mængden af ingredienserne? Er det OK?

    VH

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Thomas
      Som udgangspunkt ja, hvis du bare omskriver fremgangsmåde i en tilstrækkelig grad, så man kan sige, at det er din egne formuleringer.
      Så er det ikke en krænkelse, du har blot fundet inspiration i andres artikler, og det er helt legalt.

      Du må dog ikke tage billedet fra opskriften og bruge, uanset om du omskriver den eller ej 🙂

      Svar
  13. Karina
    Karina says:

    Spændende læsning. Jeg er spændt på, om man stadig kan få svar. Jeg er nemlig i forskellige sygrupper på nettet. Man syer i dag og sælger til andre. Spørgsmåler så – hvor meget skal man ændre på et købemønster, før man kan kalde det Eget design og derefter sy tøj? Nogle mener 30% , andre bare ændre halsen, ærmet el. Lign og andre igen mener der skal 7-8 større ændringer til.
    Jeg håber på svar – Karina

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Karina
      Selvfølgelig får du et svar 🙂
      Det er et spørgsmål, hvor der ikke findes et ja eller nej svar, det er en vurdering fra gang til gang.
      Et par jeans er et jeans i facon og udformning, og det er der ingen, som ejer rettighederne til. Ej heller Levis, som opfandt dem, om man vil.
      Men der kan så være designs eller kendetegn, som et mærke ejer, f.eks har Diesel en bestemt skråbar i deres lommer, og den ejer Diesel rettighederne til.

      Så man kan ikke sige, at designet skal afvige xx% før man ikke krænker andre. Igen det afhænger af motivet, hvordan det bruges og hele værket som helhed.
      Der er dog en tommelfingerregel, som siger, at designet skal afvige 20-30% fra originalen, men hvordan det helt præcist opgøres, det er lidt uvis.

      Så kopierer du et bestemt mønster, skal du være meget påpasselig, især så det ikke kan forveksles, da der dermed let kan opstå problemer.

      Svar
  14. Natasja
    Natasja says:

    Hej 🙂
    God artikel der mere eller mindre svarer på det jeg gerne vil vide.
    Hvis man starter en blog hvor man laver noget mad efter en andens opskrift, tager et billede af det, og derefter sætter et link ind, og skriver at her har man fundet opskriften, så er det ok ikke? 🙂
    På forhånd tak!

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Natasja
      Det vil være en rigtig gode måde at gøre det på.
      Så holder du dig også gode venner med dem, der har lavet opskriften 🙂

      Svar
  15. Katja
    Katja says:

    Jeg er i en gruppe for folk på Facebook der strikker, og der har for nylig været en diskussion om, hvorvidt man må bytte eller videregive/sælge opskrifter, der er brugt. Jeg er med på, at man ikke må fotokopiere opskriften, men fx en opskrift i PDF-format, som man har betalt for, en opskrift fra et strikkehæfte eller en bog? Er der nogen problemer i det?

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Katja
      Hvis du har købt en bog eller et hæfte med strikkeopskrifter, og ikke ønsker at ejer dette mere, kan du sælge det, ligesom det er tilfældet med alle andre bøger. Det er helt lovligt.

      Men når det kommer til PDF filer, så gælder nogle andre regler, da disse kan kopieres i det uendelige, og du dermed ikke nødvendigvis sælger et eksemplar, som det er tilfældet med en bog, men derimod i teorien kan sælge 1 mio stk af PDF, hvor du blot selv har købt en enkelt.

      At du bytter en opskrift med en veninde eller et familiemedlem, det er ikke jordens undergang, men begynder du i grupper eller offentligt at bytte PDF opskrifter, eller opskrifter fra blade, hæfter eller magasiner, så overtræder du altså loven, da du dermed driver “erhverv” eller har en foretagende kørende med en økonomisk interesse, hvor du lukrerer på andres værker.
      Så det kan jeg på ingen måde anbefale, at du eller andre begynder på, det kan blive meget dyrt, såfremt det opdages.

      Svar
  16. Camille
    Camille says:

    Hej
    Godt at få disse ting på plads.
    Juice opskrifter indeholder ofte blot et navn og en række ingredienser og er derfor så vidt jeg forstår ikke beskyttet af ophavsretten.
    Er det derfor tilladt at oprette en app eller hjemmeside med et opslagsværk indeholdende “andres” juice opskrifter fra div bøger og hjemmesider, hvis man blot giver juicerne et nyt navn.. Naturligvis med egne billeder.
    Og må man sælge adgang til dette opslagsværk, som jo så bliver et produkt i sig selv?

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Camille
      Nu skal jeg ikke lige kloge mig på juice opskrifter, men umildbart er det rigtigt, det du skriver. Et navn, en række ingredienser og en fremgangsmåde.

      Altså navnet kan være farligt at kopiere, da modparten kan have nogle rettigheder til dette, så det bør du undgå.
      Rækken med ingredienser kan de ikke have ophavsret på.
      Fremgangsmåden er dog beskyttet af ophavsretten.

      Så du skal nok finde på dit eget navn til juice og lave din egen fremgangsmåde, hvis du ønsker at samle dem i en app med opskrifter og sælge dem.

      Ellers kommer du hurtigt i problemer i forhold til ophavsretsloven og markedsføringsloven.

      Svar
  17. Rikke Kongsgaard
    Rikke Kongsgaard says:

    Så har jeg også lige et praktisk spørgsmål.
    Hvis jeg på en hjemmeside vil ligge en opskrift op på en klassik drømme kage, har jeg så forstået det rigtigt at jeg skal omskrive fremgangsmåden? men nu er der jo ikke mange måder at lave en drømme kage på, så jeg kan jo ikke ændre markant i fremgangsmåden – er det nok? Og må jeg overhovedet kalde det drømme kage eller skal jeg selv finde på et navn til min opskrift? og hvad med klassiske navne som chokolade kage, kan man have ophavsret til det?
    Jeg er med på at jeg skal bruge mit eget billede, men hvad hvis jeg så putter logo på opskriften, er det så også en markant ændring nok?
    Nå, lidt mere end et spørgsmål, men håber det giver mening- ha ha

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Rikke Kongsgaard
      Ja det er korrekt forstået, ellers risikerer du at overtræde ophavsretten eller markedsføringsloven.
      Du kan omformulere, hvordan kagen laves, der er mange måder at omskrive det på.

      Der er ingen, som har ene retten til ordet “drømmekage” eller “chokoladekage”, men kommer du ud i specielle navne, så kan der være ord, som du ikke bør bruge, fordi skaberen af den pågældende opskrift, har retten til disse.

      Svar
  18. Julie
    Julie says:

    Hvis jeg finder en opskrift, og filmer når jeg laver denne opskrift, og kun poster ingredienslisten i kommentarerne på f.eks youtube, skal jeg stadig linke til ophavsmanden eller tæller det som min egen fortolkning?

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Julie
      Man kan ikke have ophavsret på ingredienslister, men det vil da stadigvæk være god stil, hvis man linker til den kok eller madblogger, hvorfra man har opskriften 🙂

      Svar
  19. Ella Glæsner
    Ella Glæsner says:

    Jeg har et lidt kringlet spørgsmål. Jeg har af et gammelt ret kendt mel-firma fået lov til at bruge deres reklamer/opskrifter til deling på facebook, mit spørgsmål er nu om jeg overtræder nogen lov ved at reklamerne/opskrifterne jo også er fra forskellige ugeblade og med forskellige kendte bagere, skal der også indhentes tilladelse fra dem eller evt arvinger? Opskrifterne var meget populære i 1955-65. Mvh Bedstemor.

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Ella Glæsner
      Hvis melfirmaet har rettighederne til opskrifterne og de grafiske reklamer, er det nok at indhente tilladelse fra dem.
      Hvis ugebladene har skabt nogle af opskrifterne, skal du som udgangspunkt indhente tilladelse fra dem også.

      Dog er selve opskriften omkring, hvor meget mel, sukker, vand, gær mm der skal i et bageprodukt, næsten umuligt at beskytte, dvs alle må publicere dem, dog skal du nok omskrive fremgangsmåden, således du ikke evt krænker nogen.
      Så sparer du en masse tid på at lede og spørge om tilladelse, samtidig med at du overholder loven.
      Som tak kan du jo kreditere evt ugeblade eller ejermænd, og angive, at du har fundet inspiration i deres opskrifter.

      Svar
  20. Malene
    Malene says:

    Tak for en god artikel.

    Hvis jeg vil lave Youtube-videoer, hvor jeg gennemgår en hel kogebog, med klassiske opskrifter (over 100 år gammel kogebog, dog i revideret udgave), uden jeg beskriver mængder eller fremgangsmåde, men meningen er at filme processen med at lære dén slags madlavning.
    – Kommer jeg så ud i noget rod med ophavsretten? Her tænker jeg især fordi det er en hel kogebog jeg vil arbejde mig igennem (ala Julie & Julia-filmen, hvor en amerikaner har en mission om at lave alle opskrifterne i en fransk grundkogebog, og dokumenterer det undervejs).

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Malene
      Det var da så lidt 🙂

      Nej det må du gerne gøre. Ingen ejer rettighederne til opskriften på f.eks frikadeller. Så du må gerne fortælle og vise, at du tilsætter 500 gram kød, og 2 spsk salt og et løg. Bare du fortæller det med egne ord.

      Det vigtigste er næsten, at du ikke viser kogebogen, opskrifterne fra den eller billederne. Hvis den ikke indgår i dine film, følger du loven, og ingen vil kunne komme efter dig juridisk.

      Svar
  21. Niels
    Niels says:

    Hvis man skal udgive en cocktailbog, og gerne vil have de klassiske drinks såsom Whisky Sour eller Daiquiri med, hvad skal man så gøre for ikke at bryde nogle regler?

    Som jeg har forstået det indtil videre, skal jeg som minimum lave fremgangsmåden om, men det er jo bare: bland det hele i en shaker og hæld op i et glas. Og det er skrevet før.

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Niels
      Altså helt basic opskrifter, er der ikke nogen, som har ophavsretten på. Som f.eks cocktails, da det er en yderst simpel fremgangsmåde.
      Så dem kan du sagtens anvende, men jeg vil da anbefale, at du selv formulerer en fremgangsmåde, således du er på den sikre side.

      Svar
  22. Emma
    Emma says:

    Er der nogle regler for at lave en kogebog på sådan en photo hjemmeside (fx smarthphoto), og derefter sælge den i sin butik?

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Emma
      Jeg kender ikke lige smartphoto, skal jeg være ærlig og indrømme.
      Men så længe du ikke anvender andres foto eller materiale, uden at have fået tilladelse, kan du sagtens lave en kogebog og sælge den.

      Svar
  23. Bo
    Bo says:

    Hej.

    Er der så ophavsret på et billede som viser det færdige resultat af madopskriften? Altså er der ophavsret på et billede af høns i asparges?

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Bo
      Ja billeder er som udgangspunkt altid beskyttet af ophavsret, enten via den ene eller anden lov.
      Så ja der er ophavsret på et billede af høns i asparges, og ønsker du at anvende billedet, skal du som udgangspunkt spørge ophavsmanden om tilladelse, alternativt købe en brugsret – hvis dette er muligt – eller selv tage et foto af madretten.

      Svar
      • Bo
        Bo says:

        Jeg har læst et sted at et billede skal kunne betragtes som et “værk” for at der er ophavsret.
        Men spørgsmålet er jo så hvad man betragter som et værk.
        Men så er der vel også ophavsret på tallerkenen som maden er anrettet på?

        Svar
        • Not Allowed
          Not Allowed says:

          @Bo
          Det skal der også, og madanretninger er at betegne som et værk.
          Men fotos er altid beskyttet af §70, uanset.

          Der kan være ophavsret på en tallerken, hvis forudsætningerne er der. Men det kræver, at den er tilstrækkeligt unik til at blive betegnet som et værk.

          Svar
  24. Grete Heslou
    Grete Heslou says:

    Hej
    Må man linke til ophavsretshaverens opskrift fra ens egen side? På den måde får opskriftforfatteren jo også besøgende til sin side.
    De bedste hilsner
    Grete

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Grete Heslou
      Ja du må gerne linke til skaberens side, det kræver ingen tilladelse. Men du må ikke nødvendigvis kopiere opskriften, bare fordi du linker, da det kan være en krænkelse.
      Men du må gerne fortælle, at her findes den bedste opskrift til frikadeller, og derefter indsætte et link 🙂

      Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Hans
      Ja det må du gerne, men der skal være en betydelig omskrivning, da du ellers risikerer, at den ligger for tæt op af originalen. Men jeg vil da opfordre til, at du ikke bare omskriver den, men i stedet laver din egen version 🙂

      Svar
  25. Ida Marie
    Ida Marie says:

    Hvis jeg har forskellig bøger med bage opskrifter og jeg igennem disse sammensætter en bolle dej ud fra 2 opskrifter, tager inspiration fra en bestemt metode men bruger egne mål eller sammensætter med inspiration fra en anden bog.

    Er det så min egen opskrift eller har jeg blot fortolket deres?

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Ida Marie
      Som udgangspunkt er det svært at få ophavsret på selve opskriften, da f.eks boller er opfundet for flere tusinde år siden.
      Så du må gerne finde inspiration hos andre, og den vej udvikle din egen opskrift på dine boller. Her vil du ikke have rettighederne til selve bollen, men derimod den skrevne fremgangsmåde, såfremt den er omfattende nok. Og dertilhørende fotos, som du tager.

      Men selve opskriften og ingredienssammensætningen, kan du næppe beskytte.

      Svar
  26. Oliver
    Oliver says:

    Hejsa
    Jeg er en dreng som vildt gerne vil lave en madblog, og min egen hjemmeside med mine opskrifter, hvor jeg laver mad og viser det til folk på TikTok og YouTube. Pga jeg ikke er så gammel, tager jeg meget inspiration i andres ingrediens liste, og fremgangsmåde. Hvis ingrediens listen er stort set der samme, men jeg ændre på fremgangsmåden, altså omformulerer fremgangsmåden men stadig beholder hvor lang tid brødet fx skal bages i ovnen og nogle andre ting i den still Er det i orden?. Er lidt bange for at havne i noget rod, hvis man fx uden ens mening kommer til at lave en opskrifts hvor fremgangsmåden minder om en andens, og poster den og jeg for mange visninger, og jeg tjener penge på den og så ham jeg vis opskrift kom til at kopier bliver sur og anmelder mig hvad sker der så?

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Oliver
      Der er ikke ophavsret på ingredienslisten til en madopskrift. Så den kan du uden problemer kopiere eller omskrive.

      Fremgangsmåden derimod kan være beskyttet af ophavsret. Du skal derfor omskrive denne, såfremt du vil være sikker på ikke at få problemer.
      Det er helt legalt at omskrive den.

      Svar

Trackbacks & Pingbacks

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar til Bo Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *