Ophavsretskrænkelse – Skal jeg sende en faktura?

faktura-invoice-ophavsret

Foto: “FreeImages.com/John Ridley”

 

 

Faktura ved stjålet/kopieret billed eller tekst?

Det korte svar er NEJ! Der skal ALDRIG, og her er det vigtigt at påpege, at der menes ALDRIG sendes en faktura, hvis andre har kopieret et af dine værker. Heller ikke selvom der er tale om andet end billeder, fotos eller tekster.

Jeg ved godt, at du flere steder online kan læse i diverse guides, at sådan foregår det, men det er altså faktuelt forkert. For en krænkelse af din ophavsret, er ikke faktureres, fordi der ikke er tale om et salg af et produkt eller en ydelse, men derimod er tale om betaling for uberettiget brug samt skadeskompensation for den uberettigede brug.

Det står tydeligt i Momslovens §52a, hvad der må og kan faktureres. Dette er skadeskompensation eller erstatning ikke en del af.

§ 52 a. Enhver afgiftspligtig person skal for levering af varer eller ydelser udstede en faktura til aftageren (kunden). Hvis hele eller en del af leverancen kræves betalt, inden leverancen er afsluttet, skal der udstedes særskilt faktura herfor.
Momsloven

Du kan evt finde yderligere information og svar på Skats hjemmeside. Klik her.

Er din ophavsret blevet krænket, skal du derimod fremsende et krav for ophavsretskrænkelsen. Dette kan du selv gøre, eller du kan få en advokat eller juridisk rådgiver til det. Det vigtigste er blot,  at kravet matcher retspraksis og lovgivningen, og at du kan dokumentere, at kravet er korrekt. Kravet kan sendes på en af følgende måder:

  • Pr email – Den letteste og mest anvendte metode idag
  • Pr brev – Lidt mere langsommelig, men ofte anvendt af større advokatfirmaer
  • Personlig aflevering – At du møder personligt op på krænkers adresse, kan umildbart ikke anbefales
  • Med brevdue – Kan ikke anbefales, da det er svært at dokumenterer, at krænkeren har fået brevet 😉

Hvis du vælger at henvende dig til krænkeren, før du starter en retssag, er det altid en god ide, at du på en eller anden måde kan dokumentere, at modparten har modtaget din henvendelse. Det får dig til at stå bedre, såfremt modparten ikke stopper krænkelsen indenfor rimlig tid.

Hvad skal der stå i kravet?

Basalt set, skal der ikke stå ret meget, men ofte benytter mange advokat og rådgivere lange breve, fordi det har en afskrækkende virkning på modtageren, da sådanne juridiske breve kan og vil virke uoverskuelige for helt normale dødelige mennesker. Der spilles altså især på uoverskuelighed og frygten for det uvisse.

Men du kan altså relativt simpelt sammensætte et kort, præcist, men stadig aggressivt og dokumenterende brev eller skrivelse. Det er bare vigtigt, at din skrivelse indeholder følgende:

  1. Informationer om den påståede krænkelse
  2. Henvisning til de love, som er overtrådt
  3. Et klart og tydeligt opgjort krav (bemærk 30.000 kr totalt er ikke en tydeligt opgjort krav, det skal udspecificeres)
  4. Bankinformation til betaling ved frivilligt forlig
  5. En tidsfrist til at stoppe krænkelsen
  6. En tidsfrist til frivilligt at betale skadeskompensationen for krænkelsen
  7. En konsekvens ved manglende reaktion eller betaling
  8. Tillæg, det er en fordel, hvis du sender beviserne (bilag) med din første skrivelse

Mere behøver din skrivelse faktisk ikke indeholde, og den kan faktisk holdes relativt kort og præcis, hvis du ønsker det.

Det er altid en god ide, at opstille det hele overskueligt, og hvis du ønsker hurtig reaktion, at benytte et sprog, som er let forståeligt (hint hint det løser mange sager via forlig).
Vil du evt gøre modparten lidt nervøs, kan du spille på muligheden for bøder eller fængselsstraf, som især er aktuelt i sager, hvor det er virksomheder, som har krænket dig.

 

Har du spørgsmål eller kommentarer kan disse stilles i kommentarfeltet herunder, eller du kan kontakte os direkte på info@not-allowed.dk

 

Disclaimer. Ovenstående artikel beskriver generelt problemstillingen, og den tager ikke højde for undtagelserne til hovedreglen. Alt brug sker på eget ansvar.

 

6 replies
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Trine
      Som det fremgår af artiklen herover, kan man ikke sende en faktura, når det gælder ophavsretskrænkelser, derimod kan der fremsættes et krav.
      Før der reelt er nogen sag, skal du op over, at teksten er på minimum 50 ord, ellers er det svært at påråbe, at den er unik.

      Svar
  1. Daniel
    Daniel says:

    Hej,
    Lad os tage et scenarie ” Jeg poster en konkurrence på en virksomheds facebook side og vedlægger et billede hvorpå der f.eks. er et logo af Comwell. Og skriver vind et spaophold for to personer.
    Har jeg så overtrådt deres rettigheder?
    Og hvis nu de sender mig en faktura på brug af immaterielle rettigheder. (Er dette så forkert)

    Pft.

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Daniel
      Altså hvis du selv har taget billedet, har du ikke overtrådt deres ophavsret.
      Men du kommer i problemer i forhold til markedsføringsloven og varemærkeloven. Der er faldt dom i en tidligere sag, hvor Noma vandt, du kan finde sagen ved at søge efter den.
      Her fandt retten, at firmaet lukrerede på Nomas brand og varemærke, ligesom det var en overtrædelse af markedsføringslovens bestemmelser.

      Så umildbart har du overtrådt deres rettigheder, hvis der ikke foreligger en aftale med Comwell.

      Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Kristian
      Skat har i flere tilfælde sagt, at vederlag ikke er momspligtigt, da der ikke er tale om salg af varer eller ydelser, men derimod en kompensation.
      Erstatning og godtgørelse har aldrig været momspligtig, da disse er erstatninger, og dermed ikke omfattet af momsloven.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar til Trine Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *