Strikke-og hækleopskrifter – Hvordan med rettigheder?

Er der ophavsret på hækle- og strikkeopskrifter?

Artiklen om madopskrifter og ophavsret, er blandt de mest læste her på bloggen, og det er suverænt den artikel, som har flest kommentarer, og som har været anledning til mails og spørgsmål i indbakken hos undertegnede.

Men de fleste spørgsmål omhandler faktisk strikkeopskrifter og hækleopskrifter, og hvad man må og ikke må.

Derfor har jeg langt om længe, ja lidt over 3 år efter den anden artikel, endelig taget mig sammen til at skrive om ophavsret, når det kommer til at hækle og strikke. For hvad må man?

 

Men er der så ophavsret på strikke- og hækleopskrifter? Det korte svar er ja, men ikke altid!

Før en person eller et firma kan have ophavsretten på en opskrift, skal den være unik, nyskabende og have værkshøjde, læs om værkshøjde her.

Du må dog gerne kopiere opskrifter fra nettet, hvis disse er til eget brug, og her menes meget bogstaveligt EGET brug! Du må altså ikke sælge opskriften eller ting du har hæklet eller strikket efter denne, bruge den i artikler, guides eller nyhedsbreve, eller på anden måde bruge eller udnytte opskriften kommercielt. Gør du dette, vil det blive takseret, som en krænkelse af ophavsmandens rettigheder. Se Ophavsretslovens §12.

§ 12. Af et offentliggjort værk må enhver fremstille eller lade fremstille enkelte eksemplarer til sin private brug, såfremt det ikke sker i erhvervsøjemed. Sådanne eksemplarer må ikke udnyttes på anden måde.

 

Hvorfor er der ophavsret på hækle- og stikkeopskrifter?

Forud for skabelsen af en strikkeopskrift eller hækleopskrift, ligger en masse arbejde,  som er baseret på en persons ideer, tanker, kreativitet og nyskabelse. Opskriften er resultatet af disse ting og det arbejde, som personen har lagt i, at strikke eller hækle den genstand, som vedkommende ønskede at lave. Dermed bliver personen ophavsmanden til opskriften, opfinderen om man vil.

Hele processen med at skabe værket, ligger i den opskrift, som nøje beskriver fremgangsmåden, som i sidste ende bliver til en genstand eller et mønster. Det er her vigtigt at huske på, at en opskrift både kan være fremgangsmåden til at lave f.eks en karklud, men det kan også være fremgangsmåden til at skabe et mønster eller motiv på f.eks en bluse eller sweater.

Loven giver skaberen af en opskrift eneret til dette, ophavsretten, og dermed kan personen eller firmaet råde over denne rettighed, som han eller hun ønsker.

Nogle sælger deres opskrifter, og laver det til en forretning, imens andre gratis gør deres opskrifter tilgængelige for andre. Begge dele er tilladt, det er helt op til ophavsmanden, hvad han eller hun ønsker at gøre med opskriften og på hvilke betingelser.

 

Men der er en undtagelse eller to…

For at nogen kan have retten til en opskrift, skal den være unik. Dvs det kan være meget svært, at opnå ophavsretten til f.eks en hæklet karklud, med mindre du virkelig laver noget helt unikt og ekstra ordinært.

Der er nemlig allerede så mange opskrifter på f.eks karklude, at det er svært at nytænke disse.

 

Og så foreskriver Ophavsretsloven også, at du gerne må finde inspiration i andres værker, så længe du selv skaber dine egne værker, i dette tilfælde opskrifter.

Dvs du må gerne kigge og få inspiration i en anden opskrift, hvis du bare skaber dit helt eget værk efterfølgende. Problemet her er bare, at loven ikke uddyber, hvor meget du må finde inspiration, eller hvor meget afvigelse, der skal være fra originalværket, som du får inspiration fra.

Retspraksis på området foreskriver, at der skal være en afvigelse imellem de to værker på minimum 15-30%, afhængig af den enkelte sag. Hvordan dette tal opgøres, er svært at svare på, da der ofte kigges individuelt på den enkelte sag med de to værker.

Så laver du opskrifter, hvor du finder inspiration hos andre, skal du være meget påpasselig, da du let kan ende i problemer, hvis du ikke sørger for, at dine opskrifter afviger tilstrækkeligt!

 

Opskrifter af kendte værker eller figurer

Især indenfor hækling, er det blevet moderne at hækle figurer og andre værker. Det kunne f.eks være Anders And, Rasmus Klump eller den meget berømte abe fra Kay Bojesen.

Begynder du at lave opskrifter med kendte værker, figurer eller tegnefilmsfigurer, skal du være opmærksom på, at du bevæger dig ud af en farlig vej, især hvis du har intentioner om at sælge enten opskriften eller de færdig hæklede genstande.

For der findes et firma eller en person, som typisk har ophavsretten til disse værker, det er f.eks Disney som har ophavsretten til Anders And, og Rosendahl som ejer rettighederne til Kay Bojesens træfigurer.

Derudover har firmaerne varemærkerettighederne til figurerne, dvs de er registrerede varemærker. Så ud over ophavsretten til værket eller figuren, er disse også beskyttede varemærker.

Begynder du at sælge opskrifter eller færdige genstande, som tilforveksling ligner eller lukrerer på disse kendte ting, så får du med overvejende sandsynlighed problemer med rettighedshaverne, og det kan koste dig rigtig rigtig rigtig mange penge i sidste ende.

 

Så sælg kun opskrifter eller færdiglavede genstande, som du selv har opfundet, og hvis ikke, så hækler eller strikker du kun disse til dit eget private forbrug.

 

 

Ønsker du at bruge eller sælge en opskrift, som andre har retten til, så spørg om lov, før du går igang. Du kan højest få et nej, og så slipper du for alt balladen og problemerne, som det sikkert munder ud i, hvis du bare uden tilladelse, begynder at tjene penge og lukrere på andres rettigheder 🙂

 

Har du spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at stille dem herunder 🙂

54 replies
  1. Karina
    Karina says:

    Hej.
    Hvis man har købt en hækle bog med opskrifter. Må man så sælger de ting man laver fra bogen.
    Mvh karina

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Karina
      Det afhænger i høj grad af, om forfatteren har rettighederne til opskrifterne. Derfor er det svært at give et præcist svar.
      Men som udgangspunkt må du ikke, da du vil krænke ophavsmandens rettigheder.

      Svar
  2. Heidi
    Heidi says:

    Hej,

    Vedr. jeres indlæg omkring hækle og strikkeopskrifter.
    Der er nogle ting, der har brug for at blive præciseret. Ellers fremstår regler for madopskrifter og strikke-opskrifter pludselig vidt forskellige.

    I forbindelse med ophavsret, gælder dette altid den tekst og de billeder der ligger i et det dokument, der udgør en strikke- eller hækle-opskrift.
    Det fremgår ikke af jeres artikel om samme og det er en meget vigtig detalje for tusindvis af designere, der har deres helt eget ‘sprog’ og måde at forklare ting på. En hækleopskrift består ikke udelukkende af generelle vendinger og kan sammenlignes med en madopskrift – eller en gør-det-selv artikel skrevet af en journalist.
    Så, store nyskabelser eller ej. Der er ophavsret på selve det unikke dokument og på alle tekster/billeder.

    Omkring afsnittet om ophavsret, bliver forklaring rodet. Hvis man gerne må sælge mad, man har produceret efter en købt madopskrift, så må man også gerne sælge produkter, man har produceret ud fra en købt strikkeopskrift. DOG undtaget visse specielle tilfælde, som eksempelvis en hækle-opskrift over den berømte Kay-Boyesen abe. Pga varemærkeretten gælder andre regler her.

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Heidi
      Der er også stor forskel på madopskrifter og stikke- og hækleopskrifter, altså primært på den del, som kommer ud af at følge opskriften.

      Du har ikke som udgangspunkt ophavsret på en tekst, der skal teksten have særpræg, før at dette gør sig gældende. Derimod kan teksten være beskytte af andre love, men det er ikke ophavsretten, som der er fokus på i denne artikel.

      Og nej du må som udgangspunkt ikke sælge ting, som er skabt efter en opskrift, som en anden har skabt. Der har skaberen ophavsret eller designrettigheder på den trøje, halstørklæde mm.
      Så sælger du disse produkter, kan du ende med en meget alvorlig sag, hvor du overtræde både ophavsretsloven, varemærkeloven, markedsføringsloven og evt designrettigheder.

      Man kan ikke have ophavsret på en madret, ej selvom opskriften er udviklet af Noma eller Geranium, eller en anden Michelin restaurant. De kan i særlige tilfælde opnå rettigheder til selve anretning, hvis den er helt unik og har et særpræg, ud over det sædvanlige, men det sker nærmest aldrig.

      Svar
      • Heidi
        Heidi says:

        Tak for uddybning Morten. Især den del om, at der faktisk kan være forskel på ophavsretten på en madret (ikke-eksisterende ophavsret) og på ophavsretten af et design.

        Det må dog være svært at forholde sig til, hvis man ikke har grundigt kendskab til strikke- og hækle-verden, så jeg vil prøve herunder at uddybe nogle af fokus-punkterne, der diskuteres i garn-kredse. Inkl. min forståelse af lovgivningen. Jeg designer selv 🙂
        – – – –

        SELVE DEN SKREVNE OPSKRIFT
        Som du skriver nogle steder ovenfor kræver det noget for at have ophavsret til en opskrift. (Ingredienslister duer fx ikke 🙂 )
        I praksis har rigtig mange hækle- og strikke-opskrifter deres eget særpræg. De kan indeholde specielle vejledninger, tutorials, billeder, tips osv. Så som udgangspunkt MÅ der være ophavsret på disse. Det kan fuldt ud sammenlignes med en artikel skrevet af en journalist og med samme grundlæggende ophavsret. Jeg kan sende dig et par eksempler, hvis du har lyst til at se, hvad der er tale om.
        I første afsnit ovenfor kan det læses som at opskriften skal være noget helt ud over det sædvanlige, men som der står andetsteds her på siderne, opnår de fleste fotos og tekster i Danmark hurtigt status af ‘værk’.

        Og selvfølgelig eksisterer der også kortfattede strikke- og hækle-opskrifter, hvor der næsten udelukkende er benyttet faste og kendte udtryk. Her kan man forhåbentlig læne sig op ad en almindelig respekt for at en opskrift-forfatter trods alt har gjort et stykke arbejde.

        DESIGN
        Produktet der kommer ud af anstrengelserne er det design, ja. Men for at designet skal have værkshøjde (og således være beskyttet), kræves jfr loven at det har noget unikt og et særpræg. Her dækker spektret af strikke- og hækle-opskrifter MEGET bredt.

        Der er rigtig mange opskrifter, der ‘blot’ er en beskrivelse af en hue. Hvor mange masker skal der laves i starten, hvornår skal der tages ind for at en runding bliver til og hvilke masker skal bruges undervejs, for at formen bliver hue-formet. Alt sammen alment kendte teknikker blandt øvede strikker- og hæklere.
        Der er god brug for den slags opskrifter, men der er ikke tale om et originalt produkt, geniale metoder eller et unikt resultat og jeg tror derfor aldrig en domstol vil anerkende produktet som værende i værkshøjde (selvom selve den nedfældede tekst kan være nok så omfangsrig og bære personligt præg).

        Andre, men meget, meget færre opskrifter er deciderede nyskabende designs. Det diskuteres meget i kredsene, hvornår noget er nyt. At sætte en (kendt) blomst på en (kendt) hue KAN ikke være originalt, selvom opskriften er nyttig. Det er gjort masser af gange i 1000-vis af sammenhænge.

        At lave et maskemønster, der ikke er set før (jo, det sker en sjælden gang i mellem) eller opfinde nogle nye metoder, eller kreere en nytænkt figur (amigurumi) eller ‘opfinde’ en mere omfangsrig genstand med et reelt unikt design, bør være noget, der hører til under værkshøjde. Især, hvis flere af elementerne optræder i samme opskrift.
        Det er først her man bør kunne kræve ophavsret på designet – og dermed forbyde at produkterne, der laves ud fra opskriften, sælges. Det er også først her, man har en chance for at køre og vinde en ophavsretssag. Det er dog min bedste overbevisning at disse sager, hvor domstolsafgørelserne ville være helt klare, er ret sjældne. (Og iøvrigt også at hovedparten af dem, der laver disse ting, faktisk selv giver tilladelse til at produkterne godt må sælges, fordi det er god reklame og sælger flere opskrifter.).

        Men det kan være vi skal søge om ret til fri process for at få afprøvet påstanden? 🙂
        Jeg har i øjeblikket flere ‘opfindelser’ liggende, vi kunne afprøve.

        ANDRE regler
        Varemærkeregistrering, designret m.m. er en sag for sig i den sammenhæng. Det er temmelig kostbart at købe sig til. Og det koster pr design, så de færreste strikke- og hækle-designere har den mulighed.
        Det sker så i andre sammenhænge at strikkere- og hæklere møder regler udover ophavsretten. Fx kan nogen lave en opskrift over et allerede-registreret varemærke – og få lov til det. (fx KB-abe). Typisk vil det så være sådan at ejeren af varemærket stiller krav om, at der ikke tages betaling for opskriften og ej-heller produkterne.

        P.s. Du har min mail, hvis der er noget vi skal vende. Din tjek-box herunder om ‘giv-besked-ved-kommentarer’ virker ikke 🙂

        Svar
        • Not Allowed
          Not Allowed says:

          @Heidi
          Jeg er ked af at sige det, men du blander en masse ting sammen, herunder egne meninger og holdninger. Jeg forholder mig kun til fakta, og der er ingen subjektive holdninger i indlægget, da det er skrevet generelt. Normalt er hvert design en vurderings sag, hvor der skal kigges på flere forskellige forhold.

          Om noget er svært at forholde sig til, det tager lovgivningen bare ikke højde for. Den er som den er, og så må man sætte sig ind i den, hvis man vil undgå udfordringer.

          En opskrift er en opskrift, dvs en kort tekst beskrivelse af fremgangsmåde til, hvordan man stikker eller hækler en ting.
          En video er en video, og dermed ikke en opskrift. Et billede er et billede, og dermed ikke en opskrift. En illustration er en illustration, og dermed ikke en opskrift. Turturials er en fælles betegnelse for en “How to” metode, som både kan være fotos, illustrationer, video eller lyd. Ingen af disse er en opskrift.

          Derfor fastholder jeg, det som tidligere er skrevet, at det er meget svært at få ophavsret til en opskrift, fordi den ofte er meget generel og uden særpræg i de ord og ordvalg, som der benyttes.
          At man så har ophavsret på de billeder, illustrationer, videoer eller lyd, som man laver i forhold til en turturial, det er en helt anden sag, da det er disse værker, som der er ophavsret på, og ikke selve fremgangsmåden til, hvordan en bestemt trøje strikkes.

          Hele afsnittet omkring huen er igen meget subjektiv og din holdning.
          Man kan sagtens lave en hue i et normalt pasform, som har et unikt design, og dermed er beskyttet af ophavsretten. Der er det ikke strikke/hækle fremgangsmåden, der er unik, men derimod motivet.

          Angående Kay Bojesen aben, så tager du fejl.
          Rosendahl, som ejer Kay Bojesen, kan forbyde alt publicering af opskrifter på deres abe, og andre dyr, hvis de ville, da de har ophavsretten på denne.
          At de har valgt at tillade, at opskriften kan anvendes til privatbrug, og man ikke må sælge de færdiglavede dyr, skyldes nok i høj grad, at de ikke ønsker at ende i en situation, hvor mange boycutter deres træfigurer, fordi de føler sig stødt over nogle hæklede dyr.
          Men i praksis kan de forbyde alt, hvis de vil, da de har alle rettigheder til dette, og normalt ville det faktisk kræve tilladelse fra Rosendahl, før man måtte lægge opskriften online, og ikke som det skete her, hvor Rosendahl efterfølgende var inde og give tilladelse til, at opskriften måtte anvendes til privatbrug.

          Igen vil jeg gerne påpege, at artiklen er skrevet generelt, der er ikke taget udgangspunkt i nogen opskrifter eller designs, og det vil til hver en tid være en individuel vurdering af hver opskrift, om den kan være bestykket af ophavsretsloven eller nogle af de andre love.

          Svar
          • Heidi
            Heidi says:

            Hej, jeg er ked af, hvis det blev for blandet. Det er svært at gøre kort.

            Der er måske én definition, hvor vi går skævt af hinanden.
            I vores verden er en opskrift en PDF eller et print (eller et blogindlæg eller lign.), der oftest indeholder andet og meget mere end blot en kort tekst. Den kan indeholde alt, hvad du nævner ovenfor plus længere forklarende tekster, tips fra forfatteren, specielle ny-opfundne teknikker m.m.

            Enig, man kan sagten lave en hue, der er unik. Jeg pointerer bare, at langt fra alle huer er unikke. (Der findes basis-opskrifter som garvede garn-elskere kender og som ikke bliver til unikke design, blot fordi de bliver skrevet ned.) Også enig i din afslutning, hvor du skriver, at det altid må bero på en individuel vurdering, om der er tale om et design, der dermed er beskyttet af ophavsretsloven.

            Og ja, Rosendahl kan forbyde publicering af opskrifter på deres abe. Det anfægter jeg slet ikke. Det gjorde de oprindeligt. Det var en meget upopulær beslutning, så de skiftede mening og tillod alligevel opskrifterne, dog under forudsætning af at opskrifterne ikke blev genstand for handel/udnyttes kommercielt og produkterne ligeså. Der er andre ejere af varemærker, der har fulgt trop. Altså, tillader at der laves opskrifter og strikkes/hækles ‘kopier’, sålænge de ikke udnyttes kommercielt. (Jeg brugte ordet ‘typisk’ ovenfor. Det er nok ikke ‘typisk’ med den slags tilladelser endnu)

            – – –
            Det er et område af stor vigtighed for mange kreative mennesker. Der er p.t. knap 400.000 opskrifter på bare ét enkelt af de mere kendte samlingssteder og der kommer opskrifter til i en løbende strøm. Derfor er der brug for nogle retningslinier, der kan forstås af alle – og gerne med lidt mere detaljerede eksempler på, hvilke elementer man som køber af en opskrift skal forholde sig til.

            Tak for at du har taget dig tid til at svare flere gange – og ovenikøbet i løbet af en weekend 🙂

          • Not Allowed
            Not Allowed says:

            @Heidi
            En PDF er jo bare en samling af forskellige elementer. Og det er f.eks tekst, video, billeder, grafik mm. Og så er vi tilbage ved min sidste kommentar, hvor jeg gør opmærksom på, at opskriften omhandler tekst delen. Resten er beskyttet af ophavsretsloven, da det er værker med værkshøjde.

            Igen loven er meget ligefrem, at mange så ikke forstår den, det er en anden side af sagen.
            Men skaber man noget, der har værkshøjde, så opnår man rettighederne til dette. Og når det gælder at hækle og strikke, så kræver det mere og mere unikke værker, såfremt man skal opnår nogen former for ophavsret.

  3. Annette
    Annette says:

    Hvordan får man ophavsret på et mønstre….
    Når man har ophavsret på et mønstre, er det lig med at køberen af mønstret ikke må sælge det færdige produkt…
    Hvis jeg slår x antal masker op og enten hækler og strikker et par strømper eller karklude uden at have et mønstre men bruger nogle grundteknikter for f.eks. strømper og størrelsen på karklude, må jeg så sælge dem…..

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Annette
      Man får ophavsretten på et mønster, hvis man skaber noget nyt og unikt. Her er det vigtigt at påpege, at det skal være unikt, ellers er det nok umuligt med alt det, som der bliver lavet af opskrifter idag.

      Grundteknikkerne og grundmønstrene er ikke beskytte, og disse må alle anvende og sælge.

      Svar
  4. Charlotte
    Charlotte says:

    Jeg har et spørgsmål.
    Jeg har set et billede på nettet af en engel.
    uger senere lever jeg en engel, med inspiration i det billede, kun ud fra hukommelsen. Jeg kigger ikke efter, og jeg leder ikke efter en eksisterende opskrift på det oprindelige billede.
    Min engel bliver derfor ikke fuldstændig magen til. Men den “ligner nok” til at man tænker, har jeg ikke set den før. Og når man så har de to billeder ved siden af hinanden, kan man godt se, de ikke er ens.

    Mit spørgsmål går så på: må jeg skrive min fremgangsmåde ned, altså lave min egen opskrift og sælge/dele? Eller har den “originale opfinder” alene ret til opskriften, selvom vores fremgangsmåde er forskellig? (Jeg gætter på vores fremgangsmåde er forskellig. Da resultatet ikke er helt ens. Og sandsynligheden for at jeg skulle ramme alle “hendes” masker perfekt, er ufattelig lille. Men jeg har ikke hæklet en engel ud fra den eksisterende opskrift; så jeg kan ikke sige det dem 100% sikkerhed.)
    Mvh Charlotte

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Charlotte
      I forhold til ophavsret, der tager man ikke udgangspunkt i, om du har kigget efter eller ej, der ser man sort på hvidt på, om de to færdige engle og om opskrifterne ligner hinanden.
      Hvis de er for identiske, kan det være et problem, hvis den engel, som du har fundet inspiration i var først, og dermed beskyttet af ophavsretsloven.

      Så det er svært at give dig et konkret svar i dit tilfælde, når jeg ikke kan se de to engle.
      Men hvis der er en betydelig variation, burde der ikke være et problem i at skrive og udgive opskriften.

      Svar
  5. Lykke
    Lykke says:

    Det vil jo rent faktisk sige, at alle der sælger hæklede/strikkede ting, efter en opskrift de ikke selv har lavet, overtræder loven og kan blive retsforfulgt? Hvis altså designeren sf opskriften, finder ud af det. Og hvad er straffen så?

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Lykke
      Det er måske at stille tingene en smule sort/hvidt op, i og med, at der findes mange opskrifter, som ingen ejer ophavsretten til.

      Men sælger man andres opskrifter, er det korrekt, at det vil være en overtrædelse af ophavsretsloven, såfremt opskriften har værkshøjde.
      Og i det tilfælde, vil ophavsmanden kunne kræve vederlag, evt godtgørelse og evt erstatning for krænkelsen.
      I grove tilfælde, vil der kunne pålægges bøder og fængsel, det sidste kræver en meget alvorlig sag.

      Men det er det, som er “straffen” i sådanne sager.

      Svar
  6. Ditte
    Ditte says:

    Hej
    Spændende læsning!
    Hvordan forholder det sig med garnfirmaer? Må man sælge sine strikkeopskrifter med garnforslag uden at kontakte de garnfirmaer, hvis garn man har brugt?
    Mange hilsner Ditte

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Ditte
      Hvis du tænker i forhold til ophavsretslige problemstillinger, så kan du sagtens gøre, som du skriver.

      Dog vil jeg ikke anbefale, at du anvender garnfirmaernes navn/brand, hvis dette f.eks kan undgås, da du kan komme i problemer i forhold til at lukrere på disses varemærke.
      Du kan f.eks meget diskret skrive, at det er dette brand og disse farver, som er anvendt i forbindelse med f.eks et billede af det færdige produkt.
      Men pas meget på med at bruge andres varemærke, når du skal sælge et produkt, da de hurtigt kan påstå, at du lukrerer på deres varemærke, hvilket ikke er lovligt 🙂

      Svar
  7. Marie
    Marie says:

    Sidder med en strikke opskrift, hvor der i copyright står, ej heller må systematisk salg af produkter lavet efter opskriften finde sted. Men hvordan skal systematisk salg af produkter forstås? Må jeg fx godt strikke 1, 2 eller 3 og sælge, men ikke masse producere. Hvor går grænsen?

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Marie
      Jeg skal ikke lige gøre mig klog på, hvad de helt præcist mener med den formulering.
      Men man kan sige, at så snart du begynder at lave en systematisk produktion, f.eks 2-3-10 stk, så har du vel overtrådt det, som hedder systematisk salg.
      Generelt må sådanne opskrifter kun anvendes til privatbrug, eller til produkter til den nærmeste familie eller venner. Men ikke hvor man laver mange af disse 🙂

      Du bør kontakte dem, der har lavet opskriften, hvis du vil have uddybet, hvad de mener med begrebet, og hvor de tænker grænsen går.

      Svar
  8. Katja
    Katja says:

    Jeg har for nyligt lavet en hækleopskrift på en barnevognskæde. Jeg har nu opdaget at der findes billeder af en barnevognskæde der nærmest er identisk. Jeg har søgt nettet tyndt efter en opskrift men kan ingenting finde. Må jeg sælge min opskrift som først planlagt, hvis det ikke er muligt at finde en opskrift på den andre steder?

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Katja
      Altså hvis du har opfundet opskriften, må du gerne sælge opskriften, men hvis andre har lavet den før dig, så er det dem, som har rettighederne 🙂

      Svar
  9. jane Aebeløe
    jane Aebeløe says:

    Hej
    Hvis jeg har købt og betalt en strikkeopskrift – må jeg så give, altså forære, den til min datter eller min veninde?
    vh Jane

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Jane Aebeløe
      Juridisk er opskriften forbeholdt dig, men der er ikke nogen, som kan opdage eller gøre noget, hvis du giver den til din datter. Men du må ikke forærer den til alt og alle, eller lægge den offentligt ud, så vil du krænke ophavsmanden 🙂

      Svar
  10. Julie
    Julie says:

    Jeg er faldet over en strikket trøje, som jeg godt kunne tænke mig selv at prøve at strikke med samme mønster og i samme farver. Opskriften er ikke til salg, og jeg vil derfor skulle forsøge at strikke den ud fra billedet på hjemmesiden.
    Mit spørgsmål er så, om jeg godt må det? Jeg har ingen hjælp ud over billedet, og det vil kun være til eget brug og ikke med henblik på salg. Men mit mål er jo, at forsøge at lave den så identisk som muligt.

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Julie
      Loven foreskriver, at man gerne må eksemplarfremstille værker til sig selv, altså det der kaldes privatbrug.
      Så ja du må gerne forsøge at strikke den trøje, hvis det er til dig selv. Du må bare ikke strikke den, og derefter begynde at sælge eksemplarer, ej heller sælge eksemplarer af en evt opskrift.

      Men er det til eget brug, er det helt lovligt 🙂

      Svar
  11. Heidi
    Heidi says:

    Hvordan er det med oversættelse af en købt strikke/hækle opskrift? Her tænker jeg hvis man får en anden til at oversætte.

    Hvis man giver opskriften videre til en anden for at få den oversat, selvom det kun er til eget brug. Så har man vel foræret en købe opskrift til en som jo så ikke har købt opskriften?

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Heidi
      Hvis man følger loven ordret, så må du ikke give opskriften ud til andre.

      Men jeg tvivler på, at nogen mærker eller brands bliver sure over, at du får en opskrift oversat til f.eks dansk, fordi du ikke forstår den oprindelige opskrift.
      Dertil kommer, at de umuligt kan finde ud af dette, hvis det bare bliver mellem dig og en person, som hjælper dig.
      Det bliver først et problem, hvis du begynder at posten originalen eller den oversatte opskrift på nettet f.eks på Facebook.

      Svar
  12. Tina Sørensen
    Tina Sørensen says:

    Hejsa
    Må man hvis man finder inspiration i 2,3,4 opskrifter og hækle dem om, må man så lave sin egen/en opskrift ud af dem alle.
    Vh Tina

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Tina Sørensen
      Det er svært at give et svar, uden at kigge nærmere ind i de opskrifter, som du vil finde inspiration i, herunder og se på dit endelige resultat.
      Men loven foreskriver, at man gerne må finde inspiration i andres værker, og herefter selv fortolke på disse.
      Spørgsmålet er mere, om din fortolkning ligger for tæt op af originalerne? Og der skal en individuel vurdering til.

      Ja du må gerne sælge din opskrift, men hvis den ligger for tæt op af originalerne, kan du få problemer.

      Svar
  13. Inge Marie Kramer
    Inge Marie Kramer says:

    Hej
    Jeg har købt 2 symønstre jeg ikke bruger mere.
    Det ene er et papirsmønster med fremgangsmåde på skrift, altså et fysisk eksemplar jeg har købt.
    Det andet er et pdf mønster altså et jeg har downloadet og printet ud og brugt.
    Må jeg sælge nogle af ovenstående?

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Inge Maria Kramer
      Altså umildbart må du sælge det fysiske eksemplar.
      Du må læse, om PDF eksemplaret må videresælges, og såfremt det må, må du kun sælge det en gang.

      Svar
  14. Inge Marie Kramer
    Inge Marie Kramer says:

    Hej. Angående symønstre🙂. Hvis jeg har købt et symønster i papirform. Må jeg så lade andre tegne det af og bruge det (altså stadig til privatbrug)? Må jeg sælge det fysiske mønster, når jeg ikke har brug for det mere?
    Mvh Inge Marie

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Inge Marie Kramer
      Du må gerne sælge dit symønster opskriften, men kun en gang vel at mærke. Og det skal være originalen.
      Altså du må da gerne lade et familie medlem tegne det af, men du må ikke stille det frit til rådighed for alt og alle.

      Svar
  15. Inge marie
    Inge marie says:

    Hej. Hvis jeg køber et symønster i papirform (ikke downloadet pdf-fil) men et fysisk papirsmønster. Normalt er et symønster i flere størrelser, dvs at man tegner de størrelser af man skal bruge. Må jeg sælge Symønstret når jeg er færdig med at bruge det? Hvis ja, må jeg så beholde de aftegnede mønstre eller skal de destrueres?

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Inge Marie
      Ja du må gerne sælge opskriften, ligesom du gerne må sælge en bog, når du har læst den.
      Og du må gerne beholde det, som du har lavet selvfølgelig.

      Svar
  16. Anette
    Anette says:

    Hej
    Jeg har en strikkeopskrift som er købt på en hjemmeside. Opskriften kan ikke købes mere og designeren er ikke at finde nogle steder. Hjemmesiden som tilhørte designeren, eksisterer heller ikke mere.
    Må jeg dele denne opskrift med andre, GRATIS selvfølgelig?
    Mvh
    Anette

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Anette
      Nej du må ikke bare dele opskriften, blot fordi ophavsmandens hjemmeside ikke findes mere. Ophavsmanden har stadigvæk rettighederne til værket, hvilket skal overholdes.

      Svar
  17. Fie
    Fie says:

    Hej
    Må man gerne lave sin egen hjemmeside, hvor man samler forskellige strikkeopskrifter og linker til ejeren/hjemmesiden, uden at skulle have tilladelse til det af ejeren? Hvis det ikke er med henblik på salg som udgangspunkt, men bare en oversigt.
    Og er det fx tilladt at sammenligne to opskrifter, der minder om hinanden? Man må jo fx gerne sammenligne to bilmodeller, der ligner hinanden og komme med en anmeldelse af dem.

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Fie
      Du må ikke lægge opskrifterne ud til fri brug, hvis ikke ejeren har givet tilladelse hertil.

      Og hvis der er tale om opskrifter, som sælges, så kan du ikke lave et site, hvor du sammenligner disse med hinanden, da du dermed vil stille opskrifterne gratis til rådighed, hvilket går ud over ejerne, som dermed ikke længere kan sælge dem.
      Ved at sammenligne en bils data, giver du ikke alle mulighed for at køre i denne gratis samtidig.

      Svar
  18. Lise
    Lise says:

    Hej
    Jeg skal lige forstå dig rigtigt. Jeg har udviklet en opskrift på en slags strikket krammedyr. Jeg har søgt på nettet, og har ikke fundet lignende krammedyr, så jeg mener at jeg må være den første til at finde på netop denne slags. Jeg vil gerne sælge opskriften. Er det både min opskrift og selve den strikkede genstand, jeg har ophavsret til?
    Med venlig hilsen
    Lise

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Lise
      Ja i så fald har du ophavsretten til opskriften. Den stikkede genstand ejer personen, som har strikket denne. Den har du ikke råderet over.

      Svar
  19. Anonym
    Anonym says:

    Hejsa.
    Hvis jeg sælger en opskrift til en person, må denne person så videregive den til en tredje person? Og hvad er evt. “straffen” for dette?

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Anonym
      Hvis man kigger på lovens ordlyd meget firkantet, så er en købt opskrift kun til privatbrug. Så her vil videregivelse ikke være tilladt.
      Men i praksis sker det jo, at nogle videregiver en opskrift til en ven, veninde eller et familiemedlem. Og såfremt det kun er til en person, vil der næppe kunne gøres meget, da det falder under bagatelgrænsen. Det er først, hvis man begynder at stille opskriften frit til rådighed eller sælger den, at man vil kunne rejse et krav imod personen, som gør dette.

      Svar
  20. Maja
    Maja says:

    Må man i en gruppe ex. Facebook dele et billede af en bluse og efterspørge opskrift? Det er i disse tilfælde ikke altid muligt, at indhente tilladelse, men vil det så være nok, at indsætte link til den side billedet er fundet på? Så an på den måde giver “credit hvor credit er due”, og giver trafik til siden med billedet?

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Maja
      Altså som udgangspunkt må du ikke, da du dermed publicere billedet udenfor, hvad der er at betegne privatbrug.

      I stedet bør du indsætte en link, hvorved problemstillingen er løst.

      Svar
  21. Frederikke
    Frederikke says:

    Hej jeg ville hører om det også gælder hvis man finde inspiration til ens strikke eller hækle projekt i tøj der ikke er strikket/hæklet altså gælder samme regler så eller må man godt sælge strikke tøj der minder om selvom de mindre (til en hvis grad) om tøjet der ikke er strikket?

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Frederikke
      Altså det er svært at give et præcist svar, når spørgsmålet er så upræcist og åbent.
      Men du må selvfølgelig gerne stikke en bluse f.eks, ingen kan have ophavsret på en bluse. Men motivet, mønster eller andre detaljer, kan der være ophavsret på.

      Så ønsker du at lave en bluse i stil med en anden, som du har fundet, er det vigtigt, at der er betydelige afvigelser, herunder at de ikke er 1:1 identiske, da det kan give problemer, såfremt der er specielle mønstre, motiver eller andet.

      Svar
  22. Helle Kronstrand
    Helle Kronstrand says:

    Det er blevet in (og bæredygtigt) at sælge sit brugte tøj. Må jeg sælge en brugt trøje, jeg har strikket efter en opskrift ?
    mvh Helle

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Helle Kronstrand
      Hvis der er tale om en trøje, er det at betragte som privatbrug. Og her må du gerne sælge den.
      Men du må ikke bare begynde at stikke en masse af trøjerne og sælge disse, det vil være at betragte som kommercielt.

      Svar
  23. Jette Marie Andersen
    Jette Marie Andersen says:

    Hvis man har en strikkeopskrift fra en avis fra 1958 (Aftenbladet søndag). hvornår udløber ophavsrettigheden til den opskrift. Den er tilgængelig på nettet som købeopskrift på amerikansk, men hun reagerede ikke da jeg skrev til hende.
    Der er samme fejl i både dansk og amerikansk opskrift- så den er nok oversat een af vejene.

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Jette Marie Andersen
      Det kan jeg ikke give dig svaret på, da jeg ikke ved, hvem der har ophavsretten. Men eksisterer avisen stadigvæk, kan du nok antage, at de stadigvæk har rettighederne.

      Svar
  24. Gitte
    Gitte says:

    Hej Morten
    Jeg har ud fra et billede af 3 forskellige dyr hvor man kan trække i arme og ben så ben bliver lange og arme korte.
    Med inspiration i dette billede har jeg designet nogle andre dyr og indeni kroppen har jeg selv designet en måde så fyldet ikke bliver trukket med ud.
    Må jeg gerne sælge disse opskrifter, da det ikke er de samme dyr, og opskriften er lavet ud fra mine metoder.
    Der findes ikke en opskrift på disse, de bliver kun solgt som færdige bamser.

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Gitte
      Jeg kan ikke give dig et præcist svar, ud fra så få informationer.
      Det afhænger i høj grad af, hvor identiske dyrene er, herunder om man kan antage, at skaberen har ophavsretten.

      At de kun bliver solgt som færdige bamser, betyder ikke, at de ikke med overvejende sandsynlighed, kan være beskyttet af ophavsret stadigvæk.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar til Maja Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *