En medarbejder har kopieret en tekst eller et billede – Hvem hæfter?

En problemstilling som der ofte kommer spørgsmål om, er hvem der hæfter, hvis en medarbejder laver en fejl, hvor denne har kopieret et billede, en tekst, en illustration, en video eller andet fra nettet og anvendt det i virksomheden.

Men hvordan er virksomheden egentlig stillet i sådan en situation, og hvordan er den ansatte stillet?

Det vil vi gå i dybden med i denne artikel, som kommer i forlængelse af artiklen om, ophavsretten til et værk skabt i arbejdstiden – læs artiklen her.

Hvem er ansvarlig for en krænkelse? Virksomheden eller den ansatte?

Der kommer med jævne mellemrum spørgsmål fra virksomhedsejere eller direktører omkring, hvem der måtte have ansvaret for en ophavsretskrænkelse forårsaget af en uopmærksom eller sløset medarbejder? Er det virksomheden, eller er det den ansatte selv?

Det er egentligt et meget legitimt og interessant spørgsmål, især hvis virksomheden f.eks har nogle retningslinjer eller politiker i forhold til det materiale, som der publiceres.

Loven foreskriver klart og tydeligt, at en arbejdsgiver er ansvarlig for en arbejdstagers handlinger, når disse finder sted i arbejdstiden eller i arbejdsregi.

Dvs ejeren eller virksomheden – afhængig af virksomhedsform, hæfter for de fejl, som en medarbejder måtte udføre, da det er arbejdsgiverens ansvar, at oplære og informere den ansatte omkring, hvad denne må og ikke må.

Det giver også god mening, således en virksomhed ikke bare kan tørre ansvaret for en fejl af på en medarbejder, som pludselig kan stå med en større regning. Hvad enten det er indenfor ophavsret, eller indenfor andre områder, hvor fejlene evt kan være endnu dyre.

Hvis det forholdt sig anderledes, ville mange jobs kræve, at en medarbejder havde en forsikring, således denne ikke kunne blive ruineret, såfremt medarbejderens handlinger medførte en fejl, som udløste omkostninger eller krav i form af et større beløb. Og sådan er det heldigvis ikke.

Hvem hæfter, hvis der er klare retningslinjer?

Spørgsmålet omkring hæftelse kommer ofte på banen, hvis en erfaren eller velvidende medarbejder handler udenfor de retningslinjer, som der er i virksomheden.

F.eks kunne retningslinjerne hedde, at billeder ikke måtte downloades fra Google, der skulle altid købes en brugsret på f.eks Shutterstock, eller alternativt skulle der indhentes en brugsret fra leverandører eller samarbejdspartnere, før disse blev publiceret på hjemmesiden eller de Sociale medier.

Ville medarbejderen i så fald kunne stilles til ansvar, når denne klart og tydeligt har handlet udenfor de interne aftaler?

Igen er svaret nej. En medarbejder kan ikke stilles personligt til ansvar for en ophavsretskrænkelse, såfremt denne er opstået i forbindelse med udførelsen af arbejdet. Heller ikke selvom den pågældende medarbejder har lavet fejlen flere gange.

Her er det igen arbejdsgiver/virksomhedens ansvar, at den ansatte bliver lært grundigt op, således fejlen ikke opstår.

Skulle en medarbejder lave den samme fejl gentagende gange, vil det stadigvæk være arbejdsgiveren, som hæfter.

Kravet kan ikke rettes mod medarbejderen, med mindre det kan bevises, at denne har handlet i ond tro, f.eks i forbindelse med en fyring, og dermed bevidst har forsøgt at skade eller påføre virksomheden omkostninger.

I sådanne tilfælde, kan en medarbejder med overvejende sandsynlighed godt gøres ansvarlig, det er dog vigtigt at huske på, at det er virksomheden, som har bevisbyrden i sådan en sag.

Laver en medarbejder den samme fejl gentagende gange, må dette være et klart signal omkring, at medarbejderen ikke er god nok til f.eks at udgive materiale på nettet, hvorfor arbejdsopgaverne i virksomheden bør rokeres rundt, og medarbejderen fritages i en periode eller forevigt fra den pågældende opgave.

Det bedste råd til at undgå krænkelser af ophavsretten i din virksomhed, er ved at udarbejde nogle meget simple men klare retningslinjer for, hvordan og hvorledes især tekster, billeder, illustrationer og videoer håndteres, samt hvorfra disse kan hentes/erhverves.

Og så er repetition flere gange årligt en god ide, således retningslinjerne sidder på rygraden.

Det kunne f.eks være ved at gennemgå proceduren/retningslinjerne en gang i kvartalet, og her behøver der ikke bruges mere end 10-15 minutter. Det kunne evt være suppleret op med input fra medarbejderne omkring, hvordan arbejdsgangene kan gøres lettere, eller hvordan de selv føler, at de lettest kan overholde retningslinjerne.

En god intern dialog gør det lettere for alle, at huske hinanden på, hvordan og hvorledes virksomhedens praksis er.