Instagram repost og deling – Undgå ulovlig kopiering

Instagram er på rekordtid, blevet verdens største katalog med fotos. Du kan nærmest finde billeder af alt på Instagram, hvis du blot benytter de rigtige #hashtags – nøgenhed er dog en undtagelse, omend det forefindes.

Og flere og flere lever af Instagram, fordi de promoverer produkter, services eller brands – de såkaldte influencers.

Da flere og flere firmaer har fået øjnene op for Instagrams store potentiale i forhold til branding og promovering, er kvaliteten af fotos, illustrationer og videoer steget markant hos både den almene bruger, men især hos influencers og brands.

Det store udvalg af billeder, frister desværre mange firmaer, fordi det er en let måde, at få adgang til godt materiale – dog har Instagrams indstillinger gjort det besværligt at kopiere fotos, hvorfor den største kopiering sker på selve Instagram platformen.


Hvad betyder repost på Instagram?

På Sociale medier er der normalt en knap eller en funktion, hvorved andre kan dele indhold, som en person eller firma lægger online. Læs mere om ophavsret på Sociale Medier her.

På Facebook er der DEL knappen.
På Twitter kan du Retweet via denne funktion.
På Pinterest kan du dele i grupper og på vægge via dele funktionen.

På Instagram er der ingen dele funktion! Og her menes bogstaveligt ingen delefunktion!

Du kan dog via forskellige apps, som du kan downloade, lave såkaldte reposts af et indlæg på Instagram.

Rent praktisk sker der det, at det ønskede billede bliver postet på din profil, således dine følgere kan se det, like det og skrive kommentarer til det. Nogle apps laver et lille logo i hjørnet af billedet, således alle let kan se, hvem billedet er repostet fra.

Nogle apps deler kun billedet på din profil, imens andre også deler den oprindelige tekst og hashtags.

Fælles for alle apps er dog, at du kan tilføje din egen tekst til billedet, hvori det selvfølge er god stil, at du tagger og dermed krediterer den oprindelige ophavsmand.

Se et eksempel her fra Cosmos Co – Cossy Instagram profilen.


Som det tydeligt fremgår nede i venstre hjørne, så er billedet Repostet fra profilen Dittekjeldsteen af Cosmos Co & Cossy.

Dermed ligger billedet nu på begge profiler, selvom det oprindeligt var Dittekjeldsteen, som tog billedet og publicerede det.


Så helt lavpraktisk er det at reposte det samme som, den dele funktion, som du kender fra andre sociale medier.


Hashtag og rettigheder?

Instagram er bygget sådan op, at søgefunktionen foregår via såkaldte #hashtags. Det vil sige ord, som er markeret med # foran selve ordet, som posteren forbinder med selve billedet.

Hvis vi tager udgangspunkt i billedet længere oppe, så er der brugt hashtags, som forbindes med de viste produkter. F.eks #lipbalm #handcreme #handcream #cossy #cosmoscocossy #håndpleje #hudpleje mm.

Instagram samler så alle fotos med et hashtag, f.eks #lipbalm i en gruppe, hvorved den søgende kan se alle de fotos, hvor hashtagget #lipbalm er blevet benyttet

Her vil du opleve, at der er relevante billeder og opslag, men også at der er mange irrelevante, hvor nogen blot prøver at få trafik, fordi et givent hashtag er populært og meget brugt.

Hvis en person bruger et hashtag på instagram, lad os holde os til billedet længere oppe og tage udgangspunkt i #Cossy, så giver denne brug ikke brandet ret til at reposte eller benytte billedet, uden der er lavet en aftale med ophavsmanden.

Dette er uanset, hvordan og hvorledes. Et hashtag kan ikke opfattes som en brugsret – læs artiklen om brugsret her – og det er her mange firmaer går galt i byen.

Det hele bliver en smule mere kompliceret, når det bliver konkurrenter eller to firmaer. For Firma A må f.eks ikke benytte Firma Bs navn eller kendetegn, som et hashtag i forsøget på at opnå trafik fra de brugere, som søger på det givne hashtag.

Det er ikke en overtrædelse af Ophavsretsloven, derimod er det en mulig overtrædelse af Varemærkeloven, eller som minimum Markedsføringsloven, og det er to love, som er dyre at overtræde.

Så brug hashtags med omtanke, og lad vær med at reposte eller bruge billeder, blot fordi en bruger har benyttet dit brand eller firmanavn som hashtag til hans/hendes billede.


Sådan reposter du korrekt

Hvor det på Facebook er lovligt at dele, og det på Twitter er lovligt at retweet et opslag – under forudsætning, at du overholder anden lovgivning – så er det ikke lovligt at reposte på Instagram, med mindre du har tilladelse til dette.

Ej heller hvis personen eller firmaet har lagt et billede op, hvor din profil eller firma har fået et mention – @profilnavn – eller hvis du er nævnt i et hashtag, typisk er det et mærke, som er nævnt.

For imodsætning til de andre sociale medier, hvor delinger og retweets forsvinder, hvis det oprindelige opslag slettes, så sker det samme ikke på Instagram. Og dermed mister ophavsmanden kontrollen over værket, hvorved der ikke længere er tale om en lovlig deling uden samtykke.

Derfor er det vigtigt, at du spørger om lov, før du vælger at reposter andres opslag!

Hvis du ikke gør dette, er det faktisk at betragte som en publicering, hvorved du foretager en ulovlig kopiering som krænker modpartes ophavsret.

Og det koster altså betaling af et vederlag for ophavsretskrænkelsen.


Instagram Stories og repost?

Et nyere element på Instagram er Instagram Story, en kort film, enten som film eller et printscreen, som kan ses, hvis du klikker på profilens profilbillede – det kræver der er en story online, før den åbner op.

Stories er blevet et kæmpe hit, fordi brugerne lettere kan dele hverdagens ting og sager i form af videoer, og disse er KUN online i 24 timer, med mindre du samler dem i en mappe på profilen.

I modsætning til billederne på Instagram, har Instagram – Facebook gjort det, at stories kan deles via en delefunktion, såfremt profilen er tagget i en story. Her er det ikke noget med et hashtag, profilen skal tagges med @profilnavn.

Da Instagram har indsat denne dele funktion i systemet, har ophavsmanden stadig den fulde kontrol over filmen, så længe den deles via funktionen, og dermed følger delingen de andre måder, som er kendt fra DEL på Facebook, Retweet fra Twitter mm.

Så det er 100% lovligt at dele stories, hvor profilen er tagget, ihvertfald i forhold til ophavsretsloven.

Der kan dog være store udfordringer i forhold til især Markedsføringsloven, hvorfor anbefalingen herfra er, at du altid spørger om lov, før du deler noget. Så slipper du nemlig for problemstillinger, hvor nogen føler sig krænket på den ene eller anden måde.

Og i den forlængelse er det jo ligeledes vigtigt at påpege, at en bruger kan tage printscreen af anden brugers værk, som han/hun så har tilladelse til at dele i en story. En sådan tilladelse har du ikke, dvs jævnfør loven kan du dele en story lovligt, men brugen af ophavsmandens værk vil stadigvæk være en overtrædelse af Ophavsretsloven, fordi du ikke har ret til at bruge værket af Ophavsmanden.

Dette scenarie kan blive endnu mere kompliceret, hvis en person har taget en film eller et billede, og givet en anden person lov til at poste det. Herefter deles den Story af en tredjepart, som tagger dit firma.

Spørg derfor ALTID om lov, så undgår du en masse trælse situationer, som kan være skadelige for din virksomhed.


Gode råd til lovlig repost

Herunder er listet, hvordan du lovligt kan reposte andres materiale på Instagram, og samtidig overholde loven.

  1. Spørg om lov – Du skal altid spørge om lov til at reposte andres billeder, uanset hvad de skriver eller bruger af tags eller hashtags.
    Uden en brugsret til billedet, er det en krænkelse af ophavsmandens rettigheder. Læs om brugsret her.
  2. Brug en god app – Det er et godt råd, at bruge en af de apps, hvor der fremgår i hjørnet af billedet, hvem det er repostet fra. Det er god stil, ligesom ophavsmanden krediteres for sit arbejde. Læs om kreditering her.
  3. Tag ophavsmanden – Det er god stil ligeledes at tagge eller mention profilen, hvorfra du har repostet billedet, hvorved denne får sin fortjente opmærksomhed.
  4. Skriv en god tekst – Det er dårlig stil at benytte andres tekster, når du reposter, så brug lidt tid på at skrive en unik og god tekst til det repostede opslag, således det bærer tydeligt præg af, at teksten stammer fra din profil eller dit firma.
  5. Tag betaling / betal for brugen – Det bliver mere og mere almindeligt, at personer eller influencer på Instagram kræver betaling, hvis du skal reposte deres fotos. Her er det god stil, at betale et fair beløb for din brug af værket, med mindre du har fået lov til at benytte det gratis mod tagge ophavsmanden.


Hvis du ikke følger ovenstående praksis, kan du godt være forberedt på, at der er risiko for, at du bliver mødt med krav om betaling af et fair vederlag for dit uberettigede brug af et foto.

Som instagramer kan du være glad for, at fotos fra Instagram er beskyttet mod kopiering via højre klik, ligesom billederne ikke fremgår af søgermaskinerne, så som Google Billedsøgning eller Bing.
Dermed er det lidt svære at finde og kopiere billeder, end det er, hvis man bruger Google.

Men krænkelser sker, og de sker oftere og oftere i takt med, at det bliver lettere at spore disse, ligesom flere og flere bliver bekendt med loven, hvorved de forfølger krænkelsen.

Brugsret – Den ultimative guide

Når det gælder især billeder, fotos og illustrationer, men også til dels videoer, så er brugsret en meget almindelig betegnelse. Men mange forveksler brugsret med de rettigheder, som ophavsmanden har.

Derfor kommer her en dybdegående artikel omkring brugsret, og hvad denne juridiske betegnelse dækker over. Samt alle de faldgrupper, som der er forbundet med dette!


Hvad er brugsret?

Som ordet meget klart antyder, betyder brugsret retten til at bruge eller råde over et ophavsretlig beskyttet værk. Oftest er retten til at benytte værket med visse begrænsninger, når det gælder fotos og illustrationer, som er aftalt mellem parterne – ophavsmanden og publicer.

Faktisk findes der flere betegnelser for ordet brugsret, hvor især de engelske betegnelser er meget normale og kendte. Det er f.eks:

  • Licens
  • Licencing agreement
  • Brugsrettigheder
  • Anvendelses rettigheder
  • Brugs tilladelse
  • Creativ Common Licens – En international anerkendt licens, hvor fotos typisk stilles til rådighed vederlagsfrit, mod at fotografen krediteres, linkes til mm. Læs betingelserne under de forskellige Creativ Common Licens versioner.
  • mm

Fælles for alle betegnelserne er dog retten til at bruge et værk i det omfang, som det er aftalt med ophavsmanden.

Forskellen på brugsret og ophavsret er meget simpel.

Ophavsret er de fulde rettigheder til et foto, illustration, video eller tekst, hvor det er personen eller firmaet, som har 100% ejerskab over værket og anvendelsen af dette.
En ophavsmand beholder de fulde rettigheder til værket, selvom der udstedes en brugsret til andre.

Brugsret derimod er en tilladelse til anvende værket, dog uden at man opnår nogle rettigheder. De fulde ophavsretlige rettigheder tilhører stadigvæk ophavsmanden.


Hvordan får man brugsret til et værk?

Der findes flere måder, hvorpå du kan få en brugsret til et foto, billede, illustration, tekst, video, musik mm.

Herunder er listet de mest almindelige former for brugsret sammen med en kort beskrivelse af betingelserne.

  • Spørge om lov – Helt lavpraktisk kan du spørge ophavsmanden, om du må have lov til at anvende vedkommendes værk. Såfremt du får ja, kan du bruge værket indenfor de rammer og betingelser, som der bliver aftalt
  • Købe en brugsret – Især ved fotos og billeder er det meget almindeligt, at fotografen sælger en brugsret – licens til et værk, således andre kan anvende det indenfor den aftale, som der er indgået. Dette kræver typisk blandt andet, at fotografen krediteres i forbindelse med værket.
    Det er vigtigt, at aftalen sker skriftligt, således begge parter kan dokumentere, hvordan værket kan og må anvendes.
  • Køb en eksklusiv brugsret – Her køber kunden en eksklusiv ret til at bruge billedet, teksten eller andet, dvs ophavsmanden ikke kan sælge en brugsret til andre personer eller firmaer.
    Det er stadig skaberen, som ejer alle rettigheder til værket, men det er kun kunden, som må bruge værket, evt må ophavsmanden bruge det som reference, men ikke sælge det til andre.
  • Købe de fulde rettigheder – Kan du ikke nøjes med en brugsret, kan du overtage de fulde rettigheder til værket fra ophavsmanden. Her er normal praksis, at du køber alle rettighederne til værket til en den pris, som I kan blive enige om.
    Det er vigtigt, at overdragelsen sker skriftligt, således du har dokumentation på, at du har erhvervet dig de fulde rettigheder.

Der findes også eksempler på, at du kan leje en brugsret i et begrænset tidsrum. Ligesom der findes flere andre måder, hvorpå en brugsret kan opnås. Det er dog ikke måder, som er særligt praktiske, og som ofte kræver en meget nøje skriftligaftale, da de er forbundet med mange betingelser.
Derfor vil jeg anbefale, at du overvejer ovenstående måder først, hvis du skal erhverve eller give en brugsret.


Hvad er aftalen?

Når det kommer til en brugsret, så er der aftalefrihed, ligesom det er kendt for B2B handler.

Ophavsmanden og den interesserede part kan altså aftale det, som de ønsker, så længe aftalen selvfølgelig overholder loven.

Såfremt der ikke laves en særaftale, vil brugsretten være omfattet af det, som kaldes standardbetingelserne, hvilket vil sige, at der ikke er nogen fortrydelsesret for ophavsmanden, ligesom brugen ikke er tidsbegrænset.
Derudover vil det kræve en kreditering af ophavsmanden, der hvor det giver mening, ligesom anvendelsen af værket skal ske i overensstemmelse med god praksis.

Som ophavsmand skal du være opmærksom på, at en aftale er bindende, og derfor er det vigtigt, at evt klausuler eller justeringer, aftales forud for overdragelsen af brugsretten til modparten.


Brugsretten kan ikke trækkes retur!

Rigtig mange har den fejlagtige opfattelse, at ophavsmanden har de fulde rettigheder over et værk, også selvom han/hun har solgt eller givet en brugsret. Men det kunne ikke være mere forkert!

Når ophavsmanden giver eller sælger en brugsret til f.eks et foto, er der tale om et simpelt aftale forhold, hvor det aftalte mellem parterne er gældende. Dvs hvis der ikke er aftalt restriktioner, evt tidsbegrænsning, mulighed for at stoppe brugsretten mm, kan dette ikke kræves efterlevet efterfølgende.

Derfor skal du som ophavsmand tænke dig rigtig godt om, før du begynder at indgå aftaler. For de er bindende resten af dit liv, om du kan lide dem eller ej. Og det gælder især, hvis du lader andre bruge dine værker vederlagsfrit!


Uheldige scenarier – De kan let opstå

Du sidder sikkert og tænker, at det kun er meget alvorlige eller absurte scenarier, som ville gøre, at du fik lyst til at trække din brugsret til et værk, herunder foto retur.

Men sådan er det faktisk ikke. Der findes mange helt almindelige omstændigheder, som gør at du ville kunne ændre mening. Men de er så basale, at du oppe i dit hoved ikke regner dem for en problemstilling.

De bliver bare først et problem, når de udspiller sig, og så kan det være svært at gøre noget, hvis du ikke har taget dine forholdsregler.


1. Politik eller politiske holdninger

Det sker tit, at folk eller firmaer udtrykker en politisk holdning, eller pludselig går ind i politik, på den ene eller anden måde.

Her er det ikke altid sjovt, hvis dine værker pludselig bliver forbundet med denne person eller det firma.

De fleste fotografer lever af at tage billeder, og de er neutrale, når det kommer til politik mm, fordi dette ikke har noget med deres erhverv at gøre. Og det er set før, at det kan skade, hvis billeder bliver forbundet med noget, som man ikke ønsker sig.


2. Ophørt samarbejde

Dette er en klassiker, som mange oplever. Nemlig at samarbejdet ophører, og så kan de pludselig ikke få fjernet de værker, som modparten har fået en brugsret til.

Det kan være et samarbejde mellem en fotograf og et firma, det kan f.eks også være to, som samarbejder om et projekt, hvor den ene stiller nogle værker til rådighed, og da samarbejdet ophører, vil vedkommende ikke have, at værkerne anvendes i projektet mere.

Problemet er bare, at ophavsmanden intet kan gøre, hvis der ikke er lavet en aftale omkring dette forud for brugsretten.

Det er ikke bare vigtigt, det er meget vigtigt, at der aftales, hvordan og hvorledes, hvis samarbejdet ophører. Hvis ikke, gælder standard betingelserne, som siger, at brugsretten ikke kan trækkes retur.


3. Skifter mening

En anden klassiker er, at f.eks en fotograf skifter mening et par år senere.

Det kunne f.eks være i opstarts fasen, hvor der tages nogle billeder gratis mod promovering.

Kvaliteten af billederne viser klart, at fotografen er ny i gamet.

Efter et par år, fortryder fotografen så, at billederne anvendes kommercielt, fordi han/hun ikke er tilfreds med værket og kvaliteten.

Men her fanger bordet altså, hvis det ikke er aftalt, at brugsretten er tidsbegrænset, eller den kan trækkes retur af den ene eller anden årsag.


Sådan kan en aftale ændres

Før en aftale kan ændres skal begge parter tilslutte sig ændringerne, og det er her problemet opstår. For hvis modparten siger nej, kan du som ophavsmand intet gøre.

Derfor er det en god ide, at du som udgangspunkt laver aftaler, som giver dig mulighed for senere, at opsige samarbejdet med en valid grund. Især hvis du giver andre lov til at anvende dine værker uden betaling!

Det skal ikke være lange og komplicerede aftaler, men derimod aftaler, som tilgodeser dig som ophavsmand, således at du kan tilpasse dig, såfremt der sker noget. Læs f.eks om de klassiske scenarier i afsnittet herover.

Du kan sikkert hurtigt formulere et par punkter i en kontrakt, som giver dig ret til, at ændre i brugsretten eller trække den retur, og så bede kunden eller den der ønsker brugsretten, om at godkende og underskrive betingelserne.

Alternativt findes der mange standard skabeloner af kontrakter online, som du kan anvende. Eller du kan få en jurist eller advokat til at lave en skabelon til dig, som du kan bruge fremover.


Konklusion

Hele pointen med indlægget er, at du skal være meget opmærksom på, hvem og hvad du giver andre folk, firmaer, organisationer eller medier lov til, hvis du giver dem en brugsret til dit værk.

Og det gælder uanset, om du sælger en brugsret, eller hvis du giver dem gratis lov til at anvende dit værk.

Her er det en god ide, at du laver en standardkontrakt, hvori der er visse betingelser, således du senere har mulighed for, at trække brugsretten retur, hvis der opstår en situation, hvor dette vil være i din interesse.

Husk at ALT skal aftales forud, du kan ikke komme bagefter og ændre i de betingelser, som der blev aftalt i starten, med mindre modparten acceptere dette.

Og husk en brugsret gælder forevigt, med mindre andet er aftalt!

Ulovlig fildeling kan spores og straffes – Alt du skal vide

Disclaimer: Efter denne artikel blev publiceret, er der fremkommet en dom fra Københavns Byret – BS-14933/2018-KBH – som går imod de domme, som jeg har set.

Retspraksis på området er noget uklart, men opfordringen er stadigvæk herfra, at man prøver at finde en løsning, det vil for de fleste være den billigste løsning. Du skal ligeledes huske på, at en retssag hurtigt kan strække sig over et år.

Har du mod på at kæmpe for din ret, er ovenstående dom interessant for dig!


Her den anden dag, kom der en meget anderledes sag ind, som faktisk var så interessant, at det blev til denne artikel.

Sagen omhandlede nemlig ulovlig fildeling, hvor en klient var blevet stævnet for at have delt en film over 100 gange, hvilket medførte et krav på 7.500 kr.
Men var dette krav reelt, og findes der en retspraksis på området?
Det vil vi gennemgå i denne artikel!


Hvad er fildeling?

Der findes 3 typer af fildeling, hvoraf vi i denne artikel vil fokusere på to af disse, som er de mest anvendte, og som giver de største problemer.

Der findes P2P-netværk (Peer-to-Peer) og streaming, som er de to mest populære og anvendte delingsmåder, hvorpå ulovlig musik, film, spil, e-bøger mm kan deles.


Hvad er Peer-to-Peer deling?

I et P2P-netværk er en lang række computere forbundet med hinanden via internettet, og hver computer kan være både server og klient for andre computere i netværket.

Det særlige ved P2P-netværk er altså, at hver computer både kan bidrage med download og upload af materiale, afhængig af brugeren af programmet.

For at kunne deltage i denne type af fildeling, skal man have et såkaldt Torrent program, som f.eks kunne være de meget anvendte programmer uTorrent, BitTorrent, Popcorn Time, Piratbay mm.

Helt lavpraktisk stiller alle deltager altså deres computer til rådighed for netværket, når man enten downloader – henter en fil ned på computeren – eller uploader – deler en fil med netværket.

Problemet med torrent programmer er derfor, at du med download, hurtigt kan bidrage til flere hundrede eller endda tusinde delinger af den pågældende fil.


Hvad er ulovlig Streaming?

Når vi taler om streaming er det vigtigt at påpege, at de legale streamingtjenester, som f.eks Netflix, HBO, Viaplay, Tv2play osv ikke er en del af denne ulovlige fildeling, der er tale om uautoriserede sider, hvor du kan se film på.

Ulovlige streaming sider foregår på den måde, at en person oploader en typisk spillefim til hjemmesiden/netværket, hvorefter alle andre seere kan streame filmen, mod at de downloader små stykker af den samlede fil.

Dermed opdeles spillefilmen i mange små bider, hvorved den kan afspilles hurtigere på hjemmesiden/i netværket, til gavn for alle dem, som vil se filmen.

De små fil stykker lagres på seerens computer, og jo flere der ser/downloader filen, jo hurtigere kan filmen streames, uden at den hakker eller skal loade.

Så i fællesskab skaber alle seere en hurtigere afspilning, til gavn for hinanden.

Hver fil tildeles en “hash-værdi”, som er unik, f.eks ligesom et fingeraftryk, og det er via hash-værdien, at man kan se og beregne, hvor mange der deltager i delingen/streamingen af filen via disse computeres IP-adresse.


Lovlig streaming af film og musik

Du kan streame film helt lovligt, men det sker primært kun på sider, hvis du betaler et månedligt abonnement for adgang til deres store kartotek af film, serier, dokumentarfilm mm.

Blandt de mest kendte og populære streamingtjenester er:

  • Netflix
  • HBO
  • Viaplay
  • Spotify
  • Yousee
  • Viafree
  • TV2 Play
  • Youtube Film
  • Dplay
  • Blockbuster
  • Disney stream
  • Amazon Prime
  • iTunes
  • Google play
  • mm

Der findes derudover en række gratis alternativer, som ligeledes er lovlige at bruge. Det gælder blandt andet:

  • DR tv
  • Youtube
  • Spotify
  • Vimeo
  • Filmstriben
  • mm


Alle ovenstående tjenester er lovlig streaming, og her skal du ikke bekymre dig omkring, at du deler filer eller andet, her skal du bare nyde de mange muligheder, som disse tjenester giver.

Som udgangspunkt kan du gå ud fra, hvis du betaler for adgang til en streamingtjeneste, at det så er lovligt, eller at du som minimum har handlet i god tro.


Hvorfor er fildeling ulovligt?

Alle der producerer film, musik, bøger, computerspil eller andet, bruger store beløb på at skabe disse værker – læs hvad et værk er her.
Disse investeringer sker med en forventning om, at værket giver en indtægt efter lanceringen, som gerne skulle ende ud i et overskud.

Dette sker typisk ved, at forbrugerne køber biografbilleter, køber computerspillet, køber bogen, lejer filmen via diverse tjenester eller køber abonnement til musikken via en musiktjeneste mm.

Det er alle måder, hvorpå der skabes en indtjening til firmaet bag værket, og denne indtjening er livsnødvendig for firmaet for at overleve.

Hvis der så sidder personer, som deler en film, musik, computerspil eller andet, uden at betale for dette, vil firmaerne bag værkerne gå glip af indtægter, hvilket forringer deres chancer for at producere mere flere nye værker i fremtiden.

Samtidig er det vigtigt at påpege, at alle værker som minimum er beskyttet af ophavsretten – nogle er derudover varemærker eller beskyttet af designrettigheder mm – hvilket giver skaberne eneret til at råde over disse.

I Ophavsretsloven finder du de bestemmelser, som der arbejdes efter, når der er tale om et værk. Her beskyttes skaberen/ejeren af værket jævnfør §2 mod download og deling af et digitalt produkt, uden rettighedshaverens samtykke.

§12 stk 4 nr 2 foreskriver ligeledes, at du ikke må anvende eksterne services til eksemplarfremstilling af f.eks filmværker eller musikværker. Derfor er deling af filer i et netværk en overtrædelse af denne paragraf, da det sker med hjælp fra en ekstern service.


Krav eller stævning for ulovlig fildeling

Hidtil har det ikke været muligt for producenterne af film, musik, computerspil mm at foretage sig noget mod den massive fildeling, som der finder sted på internettet.

Men det er der lavet om på, efter det tyske firma MaverickEye UG fik udviklet deres unikke software Maverick Monitor.
Denne software kan spore IP-adresser i P2P-netværk og på streamingsites, herunder også antallet af delinger af en specifik fil, hvorved rettighedshaverne kan gå videre med kravet.

Når en IP-adresse er fundet, kan producenten eller deres advokat, gå til domstolene med krav om at få udleveret informationer omkring, hvem denne IP-adresse tilhører. Herefter vil udbyderen af internetforbindelsen blive pålagt, at udlevere ejerens informationer.

Og så kan der fremsendes et krav med betaling for brud på ophavsretsloven.

Typisk fastsættes prisen pr deling til 70 kr, hvilket domstolene i tidligere domme, har anset for et fair vederlag. Problemet for dig er blot, at brugen af Peer-to-Peer netværk eller streaming sites ofte resulterer i flere hundrede eller sågar tusinde delinger.

Så du skal ikke kun betale for, at du selv har set filmen, hørt musiknummeret eller downloadet computerspillet, du skal også kompenserer rettighedshaverne for alle de delinger, som din brug har resulteret i. Og det kan blive rigtigt dyrt!


Andre har brugt mit internet – hæfter jeg?

Som udgangspunkt hæfter du aldrig for andres handlinger! Men har du tegnet et abonnement på internet, har du samtidig skrevet under på nogle forpligtelser, som indebærer, at du hæfter for overtrædelser, hvis krænkeren ikke kan identificeres.

Helt praktisk betyder det, at du har en undersøgelsespligt, som indebærer, at du skal undersøge og finde ud af, hvem der har brugt din forbindelse til fildeling.

Idag kommer alle modem og routere med en krypteret adgangskode, således at din internetforbindelse kun er forbeholdt dig og dem du giver adgang.
Du skal aktivt ind og fjerne koden, hvis du ønsker at gøre dit trådløse internet tilgængeligt for alle, og dermed udsætte dig selv for en kæmpe risiko, da det dermed bliver lettere at hacke din computer, ligesom andre i nærheden vil kunne anvende forbindelse til ikke lovlige formål.

Såfremt du ikke kan eller VIL oplyse, hvem der har brugt din forbindelse til fildeling, falder ansvaret tilbage på dig som abonnement.

Derfor skal du også være påpasselig med, hvem du giver adgang til dit trådløse internet, samtidig med at det er en god ide, hvis du jævnligt skifter adgangskoden.


Hæfter forældre for deres børns ulovlige downloads?

Er dit barn under 18 år, vil du altid hæfte for hans/hendes handlinger i tilfælde, hvor det gælder ulovlige downloads af filer.

Du kan dog maks hæfte for 7.500 kr pr sag, men det er også mange penge!

Den der har forældremyndigheden hæfter jævnfør loven om hæftelse for børns erstatningsansvar.

Så du kan ikke undskylde dette med, at det er dit barn, som evt har lavet narrestreger, også selvom du er helt uvidende omkring handlingerne. Det fritager dig ikke for krænkelsen.


Brev eller stævning fra Njord Lawfirm

Det er advokatfirmaet Njord Lawfirm, som varetager mange af de danske film-, musik- og spilproducenters interesse i Danmark, hvorfor det også er Njord Lawfirm, som udsender krav pr brev og stævninger i sager, hvor der er foregået ulovlig fildeling.

Først modtager du en skrivelse, hvori de beder om informationer omkring krænkelsen, herunder hvem der har foretaget den. Du bør ALTID svare på denne skrivelse, også selvom du ikke ved, hvem der har downloadet eller delt en fil.
Skriv i det mindste, at du ikke ved dette, og at du måske ikke umildbart kan finde ud af det.

Foretager du dig intet, anses dette som, at du ikke efterlever de forpligtigelser, som der er i dit internetabonnement, og dermed ender du med at blive ansvarlig for krænkelsen.

Næste skridt er, at du bliver stævnet, og så begynder der, ud over selve kravet, at påløbe sagsomkostninger og renter, som ikke er ubetydelige beløb i denne sammenhæng!

Som oplyst i starten af artiklen, så blev denne artikel til, efter at jeg modtog en sag fra en klient. I den forbindelse har der været en længere dialog mellem undertegnede og Njord Lawfirm, som har givet adgang til nogle fortrolige domme og retspraksis på området fra de danske domstole.

Retspraksis på området er meget klar, hvis du modtager en skrivelse omkring ulovlig fildeling. Du har en tabt sag!

Uanset hvad du synes, føler, tænker, mener eller andet, vil dette ikke hjælpe dig mod de fakta, som er i sagen. Derfor er opfordringen herfra også meget simpel, FIND EN LØSNING!

Det er spild af tid, penge og dine ressourcer at involvere en advokat eller andre i sagen, for du vinder den ikke, når du først er blevet opdaget. Du trækker kun pinen ud, og det ender med at blive meget dyre i omkostninger!

Og skulle du ende med at vinde, står du blot tilbage med en kæmpe advokatregning. Så det bedste råd er helt klart, at minimere skaderne, og slippe billigt muligt ud af sagen.

Drop ligeledes at følge råd på diverse online forums, det gør blot din sag endnu dårligere. Især hvis du følger råd omkring, hvad du skal skrive retur til Njord Lawfirm.

Hvis du ikke selv føler, at du kan håndtere sådan en sag, hvor du skal i dialog med et advokatfirma, kan du altid kontakte mig, så hjælper jeg gerne mod et salær. Men du skal være indstillet på, at vi ikke kæmper for, at du skal frifindes for kravet, det handler ene og alene omkring, at der skal findes en løsning i sagen.

For når du først er blevet opdaget, er dokumentationen 100% på plads, og det er en tabt kamp at kæmpe. Her er det bedste råd, at du lærer af fejlen, finder en løsning og herefter kommer videre 🙂

Kopieret tekst eller billede = Erstatning?

Jeg får ofte henvendelser fra firmaer, som ved en fejl har kopieret et billede eller en tekst, og de har nu modtaget et krav om erstatning. Ofte er beløbene helt ude af proportioner, men det er en helt anden snak.

Eller fra person eller firmaer, som er blevet kopieret af et andet firma, og dermed føler, at modparten skal betale en høj erstatning for brugen af deres værk.

Spørgsmålet er så, kan man sende et krav om erstatning, når ens værk er blevet publiceret uden tilladelse af en konkurrent eller et andet firma?

Svaret er JA, men før erstatning kan komme på tale, skal du kunne dokumentere, at du har lidt et tab. Ja du læste rigtigt, du skal kunne bevise, at modpartens brug af dit billede, tekst, illustration, video eller andet, har medført, at du har lidt et tab.

Kan man få en bøde eller fængselsstraf for kopiering af værker?

Og det er her, at det bliver rigtig svært, når vi snakker online ophavsretskrænkelser, da det praktisk talt er umuligt at dokumentere, at lige præcis den anvendelse var årsagen til, at du led et tab.

Et tab kan ikke opgøres som, hvad du føler, at du har tabt på modpartens brug af dit værk. Tabet skal være dokumenteret sort på hvidt. Ellers vil domstolene aldrig tilkende dig tabet!

Vederlag og godtgørelse

Ved kopiering af et værk, giver ophavsretslovens §83 stk 1 ophavsmanden ret til betaling af et fair vederlag.

Et fair vederlag kan betegnes som den pris, som ophavsmanden ville have fået, såfremt værket var blevet skabt med det formål, at det skulle sælges, f.eks på bestilling eller efter tilblivelsen.

Betegnelsen et fair vederlag er meget subjektiv, og den tager udgangspunkt i et meget konservativt skøn. Især i sager, hvor du f.eks selv producerer fotos eller tekster til din egen hjemmeside, og værket dermed ikke har været solgt.

Billeder sættes typisk til 1.000-6.000 kr afhængig af fotografens arbejde og normale løn.

Tekster sættes typisk til 1.000 kr pr 100 ord, såfremt der er brugt tid på research mm. Ellers er taksten omkring 500 kr for 100 ord.

Illustrationer derimod er der ikke som sådan en retspraksis, da det 100% afhænger af tidsforbruget og lønnen til skabelsen af disse. Dog starter prisen typisk fra 3.000 kr og op.

Godtgørelse kan tildeles efter Ophavsretslovens §83 stk 3, for ikke økonomisk skade, såfremt der foreligger nogle forhold, som gør, at ophavsmanden har mistet image af brugen.

Forhold der kunne give godtgørelse er f.eks

  • redigering af det originale værk uden tilladelse.
  • Skabelsen af et nyt værk, hvori det originale indgår, som f.eks en planche eller kollage.
  • Brug i forhold til politiske, religiøse eller seksuelle emner, som ophavsmanden ikke ønsker at være sat i forbindelse med.
  • Brug i sammenhænge, som kan være skadelige for ophavsmandens image

Godtgørelse tildeles ikke automatisk til en krænkelse, uden at nogle af ovenstående forhold er gældende.

Så hvis konkurrenten kopierer dine produktfotos, kan du som udgangspunkt ikke kræve godtgørelse, men opfyldes minimum et af kriterierne, vil du kunne kræve det.

Konklusion

Konklusionen er altså, at kopiering af et værk giver ret til et fair vederlag, som er takseret ud fra omkostningerne til skabelsen af værket, og med forbehold for retspraksis.

Derudover er der mulighed for godtgørelse, såfremt nogle forhold, gør sig gældende.

Hvis du kan dokumentere et direkte tab, kan du kræve erstatning, men vær forberedt på, at det kræver meget dokumentation, og det arbejde som der ligger bag dokumentationen, kan ofte slet ikke betale sig i forhold til den erstatning, som du evt måtte blive tilkendt.

Strikke-og hækleopskrifter – Hvordan med rettigheder?

Er der ophavsret på hækle- og strikkeopskrifter?

Artiklen om madopskrifter og ophavsret, er blandt de mest læste her på bloggen, og det er suverænt den artikel, som har flest kommentarer, og som har været anledning til mails og spørgsmål i indbakken hos undertegnede.

Men de fleste spørgsmål omhandler faktisk strikkeopskrifter og hækleopskrifter, og hvad man må og ikke må.

Derfor har jeg langt om længe, ja lidt over 3 år efter den anden artikel, endelig taget mig sammen til at skrive om ophavsret, når det kommer til at hækle og strikke. For hvad må man?

 

Men er der så ophavsret på strikke- og hækleopskrifter? Det korte svar er ja, men ikke altid!

Før en person eller et firma kan have ophavsretten på en opskrift, skal den være unik, nyskabende og have værkshøjde, læs om værkshøjde her.

Du må dog gerne kopiere opskrifter fra nettet, hvis disse er til eget brug, og her menes meget bogstaveligt EGET brug! Du må altså ikke sælge opskriften eller ting du har hæklet eller strikket efter denne, bruge den i artikler, guides eller nyhedsbreve, eller på anden måde bruge eller udnytte opskriften kommercielt. Gør du dette, vil det blive takseret, som en krænkelse af ophavsmandens rettigheder. Se Ophavsretslovens §12.

§ 12. Af et offentliggjort værk må enhver fremstille eller lade fremstille enkelte eksemplarer til sin private brug, såfremt det ikke sker i erhvervsøjemed. Sådanne eksemplarer må ikke udnyttes på anden måde.

 

Hvorfor er der ophavsret på hækle- og stikkeopskrifter?

Forud for skabelsen af en strikkeopskrift eller hækleopskrift, ligger en masse arbejde,  som er baseret på en persons ideer, tanker, kreativitet og nyskabelse. Opskriften er resultatet af disse ting og det arbejde, som personen har lagt i, at strikke eller hækle den genstand, som vedkommende ønskede at lave. Dermed bliver personen ophavsmanden til opskriften, opfinderen om man vil.

Hele processen med at skabe værket, ligger i den opskrift, som nøje beskriver fremgangsmåden, som i sidste ende bliver til en genstand eller et mønster. Det er her vigtigt at huske på, at en opskrift både kan være fremgangsmåden til at lave f.eks en karklud, men det kan også være fremgangsmåden til at skabe et mønster eller motiv på f.eks en bluse eller sweater.

Loven giver skaberen af en opskrift eneret til dette, ophavsretten, og dermed kan personen eller firmaet råde over denne rettighed, som han eller hun ønsker.

Nogle sælger deres opskrifter, og laver det til en forretning, imens andre gratis gør deres opskrifter tilgængelige for andre. Begge dele er tilladt, det er helt op til ophavsmanden, hvad han eller hun ønsker at gøre med opskriften og på hvilke betingelser.

 

Men der er en undtagelse eller to…

For at nogen kan have retten til en opskrift, skal den være unik. Dvs det kan være meget svært, at opnå ophavsretten til f.eks en hæklet karklud, med mindre du virkelig laver noget helt unikt og ekstra ordinært.

Der er nemlig allerede så mange opskrifter på f.eks karklude, at det er svært at nytænke disse.

 

Og så foreskriver Ophavsretsloven også, at du gerne må finde inspiration i andres værker, så længe du selv skaber dine egne værker, i dette tilfælde opskrifter.

Dvs du må gerne kigge og få inspiration i en anden opskrift, hvis du bare skaber dit helt eget værk efterfølgende. Problemet her er bare, at loven ikke uddyber, hvor meget du må finde inspiration, eller hvor meget afvigelse, der skal være fra originalværket, som du får inspiration fra.

Retspraksis på området foreskriver, at der skal være en afvigelse imellem de to værker på minimum 15-30%, afhængig af den enkelte sag. Hvordan dette tal opgøres, er svært at svare på, da der ofte kigges individuelt på den enkelte sag med de to værker.

Så laver du opskrifter, hvor du finder inspiration hos andre, skal du være meget påpasselig, da du let kan ende i problemer, hvis du ikke sørger for, at dine opskrifter afviger tilstrækkeligt!

 

Opskrifter af kendte værker eller figurer

Især indenfor hækling, er det blevet moderne at hækle figurer og andre værker. Det kunne f.eks være Anders And, Rasmus Klump eller den meget berømte abe fra Kay Bojesen.

Begynder du at lave opskrifter med kendte værker, figurer eller tegnefilmsfigurer, skal du være opmærksom på, at du bevæger dig ud af en farlig vej, især hvis du har intentioner om at sælge enten opskriften eller de færdig hæklede genstande.

For der findes et firma eller en person, som typisk har ophavsretten til disse værker, det er f.eks Disney som har ophavsretten til Anders And, og Rosendahl som ejer rettighederne til Kay Bojesens træfigurer.

Derudover har firmaerne varemærkerettighederne til figurerne, dvs de er registrerede varemærker. Så ud over ophavsretten til værket eller figuren, er disse også beskyttede varemærker.

Begynder du at sælge opskrifter eller færdige genstande, som tilforveksling ligner eller lukrerer på disse kendte ting, så får du med overvejende sandsynlighed problemer med rettighedshaverne, og det kan koste dig rigtig rigtig rigtig mange penge i sidste ende.

 

Så sælg kun opskrifter eller færdiglavede genstande, som du selv har opfundet, og hvis ikke, så hækler eller strikker du kun disse til dit eget private forbrug.

 

 

Ønsker du at bruge eller sælge en opskrift, som andre har retten til, så spørg om lov, før du går igang. Du kan højest få et nej, og så slipper du for alt balladen og problemerne, som det sikkert munder ud i, hvis du bare uden tilladelse, begynder at tjene penge og lukrere på andres rettigheder 🙂

 

Har du spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at stille dem herunder 🙂

Godt råd, hvis du sælger billeder, tekster, grafik eller lignende

Foto: “FreeImages.com/Anatoli Styf”

 

Et lille fif til dine handelsbetingelser og faktura!

Jeg får tit henvendelser fra kreative folk, som har udført en opgave for en kunde, men hvor kunden efterfølgende ikke betaler fakturaen eller nægter at betale fakturaen, selvom materialet anvendes online eller offline.

Det er træls, for at sige det på godt jysk!

Men der findes et lille smart trick, som du kan tage i brug, og som faktisk giver dig en fordel. Det kræver bare lige, at du laver en minimal tilføjelse i dine handelsbetingelser, samt skriver en simpel sætning på fakturaen.

Skaber du værker, dvs unikke tekster, fotos, billeder, illustrationer, video mm, går disse ind som et værk i Ophavsretsloven, dvs de er beskyttet af ophavsret. Her er det vigtig at påpege, at korte og faktuelle artikler, typisk på under 100 ord, kan være svære at få ophavsret på.

 

Når der er ophavsret på et værk, kan du ene og alene bestemme, hvem der må bruge værket, da du har rettighederne til det.

Og tager du de rette forbehold, giver du ikke en brugsret eller ophavsretten til kunden, før denne har betalt fakturaen.

 

Den gyldne sætning

Er du smart så sætter du nedenstående sætning ind i dine handelsbetingelser, både dem du har online, men også dem du evt sender til dine kunder, samt du skriver den på din faktura, når du sender den ud til kunden.

 

Handelsbetingelser:

 

Ophavsretten/brugsret til værkerne overdrages først til kunden ved betalingen af den udstedte faktura

 

På fakturaen:

 

Ophavsret/brugsret til værkerne i denne faktura overdrages først til kunden, når betalingen er modtaget

 

 

Helt lavpraktisk betyder det, at kunden først må bruge værket, når fakturaen er betalt. Bruger kunden værkerne før, og undlader at betale for fakturaen, så sker der en ophavsretskrænkelse. Du skal selvfølgelig ikke begynde at sende krav til de kunder, som du ved betaler, selvom de har benyttet dit materiale før betalingen af fakturaen.

Men du har nu mulighed for at gå efter de kunder, som laver indsigelser eller undlader at betale, men som bruger dit foto, billede, tekst, illustration, video mm.

 

Hvad er fordelen?

Hvad er fordelen ved dette så fremfor inkasso?

Der er faktisk kæmpe forskel! For kunden har ingen rettigheder til materialet, ikke en gang en brugsret, før denne har betalt. Dvs du undgår at de lidt for “smarte” typer, bestiller materialet i et firma, som går konkurs, og benytter det i et andet. Det er ikke muligt!

De har nemlig ikke fået brugsretten eller ophavsretten til det materiale, som du har lavet, før de har betalt fakturaen for arbejdet. Dermed kan værkerne heller ikke overdrages eller sælges videre til andre firmaer. De har ingen råderet over det, end of story.

Hvis du ikke tager dette forbehold i dine handelsbetingelser og på din faktura, så overdrager du som minimum en brugsret, når du sender materialet til kunden, en brugsret som du ikke kan trække retur, heller ikke hvis betalingen udebliver. Skal du kunne trække brugsretten retur, skal dette aftales inden aftalen om ordren indgås. Du skal altså bruge tid og ressourcer på at sikre dig i hoved og røv – hvis du vil sikre dine rettigheder – hvilket du kan undgå, hvis du blot benytter de to sætninger 🙂

Dermed kan du juridisk komme efter dem, hvis du er uheldig at få sådan en kunde, det kan du ellers ikke.

Du kan ligeledes lettere presse en kunde til at betale, da de ellers får en sag på nakken, og det gider de færreste bøvle med.

Og så står du bare bedre, både i fogedretten eller civilretten, hvis du kan bevise, at modparten slet ikke har ret til at bruge dine værker, før denne har betalt fakturaen 🙂

 

Og skulle modparten være totalt umulig, så kan du faktisk få dele af deres site udelukket fra søgemaskinerne, fordi de bevist krænker din ophavsret. Denne metode bør kun anvendes i nødtilfælde med umulige kunder, læs hvordan her.

 

Hvem kan bruge dette trick?

Alle der sælger værker, kan gøre brug af dette lille trick, og det er uanset om du har et lille eller stort firma.

Det er især oplagt for følgende:

  • Webdesigner
  • Tekstforfatter
  • Fotograf
  • Designer
  • Illustrator
  • Grafiker
  • Marketingfirma
  • Programmør (kun hvis der laves design eller unikke koder)
  • Maler
  • Person der laver videomateriale
  • Lydspeaker
  • mm

 

Alle kreative personer, som sælger noget, hvor de er skaberen af det endelige værk.

 

Og tippet er gratis herfra, benyt det endelig 🙂

 

 

Minretssag.dk – Den komplette guide – Nemt og hurtig

 

Sådan opretter du hurtigt sager via Minretssag.dk

Opdateret den 14.10.2019

Alle sager, som skal anlægges ved de danske domstole, skal nu oprettes via www.minretssag.dk, med mindre der er specielle omstændigheder, som gør, at sagerne oprettes på den gammeldags måde.

Den nye portal er smart på mange måder, den gør det hurtigt, lettere og med færre misforståelser og fejl, dog kan det være ret svært at indsende en sag, hvis man ikke lige kender til fagudtryk og fremgangsmåden.

Derfor har vi lavet denne lynguide, så du kan indsende sager på 3-5 minutter.

Vi tager udgangspunkt i vores klienter, dvs ophavsretssager. Har du andre sager, skal du selvfølgelig lige huske at vælge de rigtige emner mm, samt indsætte tekst, som passer med din sag. Men som udgangspunkt kan du bruge denne guide som vejledning.

Du kan klikke på alle billederne i artiklen her, så kommer de op i stor format. Det gør det lidt lettere at se, de markerede områder.

 

1. Logind med NemID

Først går du ind på siden www.minretssag.dk, hvorefter du trykker på log ind, og logger ind med dit NemID.

Er du en enkeltmandsvirksomhed, skal du logge ind med dit private NemID og anlægge sagen via dette.

Sagsøger du som et selskab (Aps, A/S og evt IVS), skal du logge ind med firmaets NemID og anlægge sagen via dette.

 

2. Opret sag

Vælg “Ny sag” i venstre kolonne, se markering med rød.

 

3. Vælg sagstype

Vælg i menuen sagstype. De fleste sager er småsager, hvilket vil sige, at kravet er under 50.000 kr

 

4. Vælg sagsemne

Vælg emnet, som sagen omhandler. Scroll ned til “Ophavsret og eneret”, og tryk på pilen -> i midten, se den røde markering

 

5. Sagens parter

Nu skal sagens parter indtastes, se punkterne herunder. Du skal ikke vælge “værge/mandatar”, hvorfor denne også er streget over.

Start med at klikke på “Tilføj part” under fanen Sagsøger.

 

6. Tilføj sagsøger

Sagsøger er dig/din virksomhed.

Er det dig privat, som sagsøger, skal du vælge person, hvorimod du skal vælge virksomhed, hvis det er dit firma, som er sagsøger. Se den røde boks.

Du kan indtaste enten CPR- eller CVR nummer i kassen til højre, se den røde bokse, hvorefter systemet automatisk udfylder alle felterne.

Sagsøger du som privatperson eller enkeltmandsvirksomhed, skal du indtaste dine personlige informationer, og skrive firmaets navn i feltet 2Virkosmhedsnavn eller anden betegnelse”.

Sagsøger du som et selskab (Aps, A/S eller IVS), skal du blot indtaste firmaets CVR nummer.

Husk at tjekke, at informationerne herunder mail og tlfnummer er korrekte.

 

7. Tilføj sagsøgte

Sagsøgte er modparten i sagen.

Er sagsøgte en person, vælges dette i boksen, hvorimod du vælger virksomhed, hvis modparten er et firma. Se stævningen for info omkring dette.

Indtast CVR nummer i boksen til højre, se den røde firkant, hvorefter systemet automatisk udfylder alle felter.

Er sagsøgte en person eller enkeltmandsvirksomhed, skal du indtaste personens private informationer.

 

8. Tilføj advokat eller partsrepræsentant

Hvis du har en repræsentant, tilføjer du denne her. Benytter du Not Allowed, skal du tilføje dig selv, da systemet ikke kan håndtere jurister eller advokater fra udlandet.

 

9. Vælg domstol

Værneting er altid i sagsøgtes retskreds, og systemet fortæller, hvilken domstol det er. Så med mindre der er særlige omstændigheder, som gør, at der skal vælges en anden domstol, skal du blot godkende systemets forslag.

 

10. Kort beskrivelse af sagen

Her skal du beskrive sagen kort og præcist. Du skal indsætte sætningen herunder:

“Sagsøgte har krænket sagsøgers ophavsret ved at kopiere sagsøgers værk uden tilladelse”

 

11. Påstand og sagens værdi

,

Her skal du indsætte sagens værdi og datoen, hvorfra der skal pålægges renter.

Du finder disse info i stævningen på side 2.

 

12. Sagsfremstilling og synspunkter

Vedhæft stævningen ved at trykke “Tilføj processkrift” og tryk “fortsæt”.

 

13. Tilføj bilag

Tryk “Tilføj Bilag” og vedhæft sagens bilag, og tryk derefter på “fortsæt”.

 

14. Retsafgift

Da du valgte småsag i starten, skal du blot trykke fortsæt her. Er værdien af sagen over 50.000 kr, skal du lige tjekke og beregne den korrekt retsafgift.

 

15. Retsmægling

Ved dette punkt vælger du “Nej tak til retsmægling”, da vi som udgangspunkt ikke ønsker dette.

 

16. Øvrige oplysninger

Her skal ikke indtastes noget, så du trykker blot “fortsæt”

 

17. Anlæg sagen

Slutteligt skal du lige tjekke, at alle informationerne i sagen er korrekt, f.eks at sagsøger og sagsøgte er de rigtige jævnfør informationerne i stævningen, ligesom at kravet, dato mm matcher.

Og husk at tjekke, at du har fået vedhæftet stævningen og bilag.

Når alt er godkendt, trykker du “Anlæg sag”.

 

Har du et dankort, kan du betale retsgebyret på 500 kr direkte på siden. Det skal dog være et rent dankort, ellers virker det ikke.

Alternativt skal de 500 kr i retsgebyr overføres via en bankoverførsel til retten. Info får vores klienter tilsendt ved hver sag.

Du kan finde domstolens bankinformationer under de enkelte domstole på Domstol.dk ved at vælge den korrekte domstol i menuen i venstre side.

 

Har du problemer, kan du altid kontakte Minretssag.dks support på tlf 22 10 23 05.

De har åbent Mandag til Torsdag fra 8-18, samt Fredag fra 8-16.

 

Ophavsretkrænkelser online – Det hemmelige våben!

 

Det hemmelige våben imod krænkelser af ophavsret

Lad det være sagt med det samme, denne metode, som nævnes i dette indlæg er sidste udvej, hvis modparten ikke vil fjerne dine tekster, billeder eller illustrationer. Det er ikke en fremgangsmåde, som du skal starte med at benytte, da den kan give bagslag, hvis du ikke har forsøgt det andet først!

Derfor bør du enten selv eller via en rådgiver eller repræsentant tage kontakt til krænkeren, og prøve at få denne til at fjerne materialet.

Det er ligeledes vigtigt at påpege, at dette våben ikke stopper krænkelsen af din ophavsret, den vil fortsætte, men det stopper skaderne af, at andre benytter dine værker uden tilladelse, og det er jo mindst ligeså vigtigt!

 

Anmeld krænkeren!

Er du i en situation, hvor modparten ikke reagerer på henvendelser, eller at modparten ligger i en verdensdel, hvor ophavsret ikke tages alvorligt, her tænkes især på Afrika, Asien og Sydamerika, så findes der heldigvis en metode, som kan mindske skaderne.

Især sider fra Kina, Thailand, USA, Canada, Rusland mm, hvor folk er ligeglade med ophavsret, kan denne metode være smart og gavnlig.

Du kan nemlig anmelde sider til Google, som krænker din ophavsret, og dermed få Google til ikke at indeksere siden eller hele websitet, hvis der er tale om massive krænkelser.

En sådan anmeldelse sker dog under tro og love, dvs hvis du anmelder en part for en krænkelse, og der ikke er tale om en krænkelse, så bliver du erstatningsansvarlig, fordi du har handlet groft forsætligt!

Du bør derfor kun benytte denne måde at stoppe andre på, hvis du er 100% sikker på, at der er tale om krænkelse af din ophavsret, og der ikke er andre måder at få dem til at stoppe med at krænke dig på.

 

BEMÆRK at denne metode ene og alene handler om at stoppe krænkelsen af din ophavsret, den kan ikke benyttes til at få modparten til at betale, såfremt denne ikke vil det. Der skal du via retten!

 

Du kan på dette link anmelde sider til Google, som krænker din ophavsret. Udfyld formularen, og afvent!

Du kan godt risikere, at du skal indsende yderligere dokumentation, såfremt Google forespørger på det. Google tjekker nemlig, om du er ophavsmanden, da de ikke bare uden videre fjerner sider eller hjemmesider fra deres indeks blot fordi du anmelder dem.

 

Og igen husk, du er erstatningsansvarlig, hvis du misbruger denne metode, så forsøg alt andet først, og brug kun metoden, såfremt du ikke kan gøre andet!

 

7 råd til at beskytte din blog/hjemmeside imod kopiering

7 måder at minimere kopieringer fra dit website

Kopiering foregår i stor stil, og det selvom flere og flere har forstået, at det er skadeligt at kopiere tekster, fordi der opstår DC – duplicate content (læs mere om DC her), så findes problemet stadigvæk. Ved billeder, fotos og illustrationer er de fleste ikke opmærksomme på, at der er samme problematikker, som ved tekster. Og derfor er kopieringer af fotos, billeder og illustrationer et kæmpe problem idag, som blot vokser og vokser.

Det er let at kopiere noget fra et andet firmas / en anden persons hjemmeside, da det tager 5-20 sekunder, hvorimod det at skabe et originalt værk i form af en tekst eller et foto, ofte tager mange timers forberedelse og arbejde.

Selvom du muligvis har den holdning, ligesom mange andre, at dine værker er skabt af dig, og at det er kopisterne, som er problemet, er du nok nødtil at forberede dig på, at du er nødtil at lave nogle justeringer på dit website, blog eller webshop, for at undgå at blive kopieret i fremtiden, eller ihvertfald for at mindske risikoen for, at du bliver kopieret.

Herunder finder du en liste med 10 gode råd til, hvordan og hvorledes du kan forsøge at reduceret risikoen, uden at du skal bruge meget tid og ressourcer på dette.

 

1. Drop ©! Skriv en tekst eller artikel i stedet

Langt de fleste hjemmesider har et copyright tegn eller symbol = © stående et eller andet sted, oftest i footeren.

Det er der nu heller intet galt i, problemet er bare, at ingen forstår hvad dette symbol betyder, eller hvad sætningen “copyright – ophavsret på indholdet”. Og det er en problemstilling, som du er nødtil at forholde dig til, som website ejer.

For hvis dine konkurrenter eller andre erhvervsdrivende ikke ved, hvad symbolet betyder, hvorfor så overhovedet have det på siden? Om du har et © eller ej, det ændre ikke ved, at du er ophavsmanden og har rettighederne til de værker du har skabt i form af tekster, artikler, guides, fotos, billeder, illustrationer, videoer mm.

Skriv derimod en kortere tekst, hvori du forklare, hvordan og hvorledes. Et eksempel på sådan en tekst finder du i sidebaren på denne side. En kort, præcis og informativ tekst, for fortæller den besøgende, hvordan og hvorledes.

Har du tid, og er du lidt cool, laver du en hel side på dit site omkring dette. Det kunne f.eks være en udvidelse på din “Om os” side, eller en hel separat side, som kun omhandler ophavsretten til dine værker.

Fordelen ved at lave en hel side er, at du kan gå mere i dybden, og på den måde forebygge, at der opstår krænkelser af din ophavsret. Ligeledes kan du fortælle private, hvordan og hvorledes de linker eller citere dine tekster korrekt. Det er win-win, især hvis du får links fra andre relevante sites!

En popup box er også en mulighed, dog er det dumt, hvis du benytter samme tiltag til f.eks nyhedsmails.

 

2. Brug signatur eller logo på billeder!

En god måde at beskytte et foto, er ved at tilføje en signatur eller logo. Det løser ikke problemet med kopiering, da det ofte er let at fjerne, men såfremt modparten gør dette, har denne redigeret i fotoet, hvorved du er berettiget til godtgørelse.

Og i og med at en potentiel krænker skal til at bruge tid på at fjerne signaturen eller logoet, får det mange til at finde andre fotos at bruge. Dvs du undgår at blive kopieret, det går derimod ud over en anden.

En god måde at gøre dette på, er som f.eks Anne-Katrine Schelde fra Madenimitliv.dk.

Hun har indsat en næsten usynlig signatur nede i højre hjørne.

Klik på fotoet, hvis du vil se det i fuld størrelse. Der er det tydeligere at se signaturen.

 

3. Brug mere eller mindre skjulte vandmærker

En anden måde er at benytte vandmærker. Vandmærker fylder ofte større dele af fotoet, og det beskytter i langt højere grad fotoet imod kopiering.

Du kender det f.eks fra vandmærker fra Shutterstock eller andre foto services.

Vandmærker kan være problematiske i f.eks webshops, da de generer mere mere end de gavner. Vandmærket er ganske enkelt forstyrrende for øjet, og alle tests viser at konverteringsraten falder, når en webshop bruger mere eller mindre synlige vandmærker.

Derfor skal du nøje overveje, om vandmærker er løsningen for dig.

Læs vores guide til usynlige vandmærker her. Det virker dog næppe imod kopiering, men det gør det lettere at bevise, at fotoet tilhører dig, hvis nogen kopierer det!

 

4. Programmer som krediterer automatisk (løser ikke alle problemer)

Der findes mange plugins, programmer og scripts, som laver en kreditering til din hjemmeside inkl et link, såfremt en person kopierer en tekst. Det er dog værd at påpege, at disse kun virker på tekster.

Den type plugins, programmer og scripts er ret effektive, men hvis krænkeren er bare lidt opmærksom, bemærker vedkommende hurtigt kreditering, og den er desværre meget let at slette.

Derfor beskytter det ikke dit site særlig godt imod krænkelser, og min erfaring siger, at 1 ud af 20 krænkelser resulterer i et link og en kreditering. Det er selvfølgelig også værd at tage med, men det giver stadigvæk et problem i de foregående 19 kopierings sager.

Du bør derfor ikke kun benytte dette råd, men mere have det med som en ekstra backup til de andre gode råd.

 

5. Skriv dit firmanavn eller hjemmesidenavn regelmæssigt

Et andet smart trick, som ikke bør anvendes alene, men sammen med flere af rådene på denne side, er at nævne sit firmanavn eller hjemmeside navn jævnligt i tekster.

Tager vi udgangspunkt i denne side, vil det betyde, at navnet Not Allowed skulle bruges jævnligt i denne artikel.

Dette råd er meget let at føre ud i livet, men det skal gøres med stil, således læseren ikke bliver generet eller irriteret over, at du nævner dit firmanavn eller hjemmesidenavn hele tiden. Tænk derfor meget nøje over, hvor ofte og i hvilke sammenhænge, du anvender det!

Hos Not-Allowed.dk har vi besluttet, at vi i vores artikler, ikke vil skrive firmanavnet hele tiden, fordi det er mere forstyrende, og det gør faktuelle artikler mindre faktuelle i manges øjne. Det er et valg, som vi har truffet, og sådan er og bliver det.

I de andre tekster på siden, nævnes Not Allowed jævnligt, uden at det bliver for meget.

 

6. Del dine problemer offentligt

Det er vigtigt at slå fast, at jeg ikke opfordre til, at du skal hænge evt krænkere ud, fordi de har dummet sig og kopieret dine tekster eller fotos. For det har næppe den ønskede effekt, nærmest tværtimod.

Derimod bør du f.eks lave updates på Facebook, finde spalteplads i nyhedsbrevet, eller skrive det på Twitter, G+, LinkedIn mm, når du er udsat for krænkelser.

På den måde gør du både konkurrenterne, men også dine kunder opmærksomme på problemet, og hvis du er heldig, begynder dine kunder at give dig besked, hvis de støder på flere krænkelser online.

Men vigtigst af alt, så gør du konkurrenterne opmærksomme på, at du ikke acceptere krænkelser af din ophavsret, samt at du tager action, såfremt denne bliver misbrugt. Signalværdien kan medføre, at flere af dine konkurrenter begynder at tænke sig om, før de bliver fristet til at kopiere dine værker.

 

7. Så højreklik fra på dit site (kan ikke altid anbefales)

Du kan via simple scripts slå højre klik på billeder fra, samt slå muligheden for at kopiere en tekst fra, eller dvs i begge tilfælde gør du det mere besværligt, men det er altså ikke umuligt at gøre.

I nogle sammenhænge er dette en fordel og smart, fordi det får mange til at tænke sig om, før de skal til at bruge ekstra tid på at kopiere dine værker. I andre sammenhænge kan det være en katastrofe. F.eks bliver du næppe citeret på blogs, i medier eller andre steder, hvis din tekst ikke kan kopieres, og dermed let anvendes som citat.

Dine billeder bliver heller ikke anvendt i medierne eller relaterede steder, hvis de er svære at kopiere. Det kan være en ulempe, hvis du f.eks driver en webshop.

Så inden du tilføjer dette tiltag til dit site, skal du lige have gennemtænkt det hele. For der er både fordele og ulemper! Og har du en større blog, f.eks en madblog, hvor mange låner og deler dine opskrifter, vil det være en katastrofe, hvis f.eks teksten ikke kan kopieres. Dermed går du glip af mange låne-delinger med dertilhørende links retur til dit site.

Så brug denne mulighed med stor omtanke, for i nogle brancher/nicher, er dette tiltag mere skadeligt end det gavner!

 

 

Generelt er det svært at beskytte noget online imod kopiering, da der idag er mange værktøjer og muligheder for, at kopiere dine værker. Men jeg vil til hver en tid anbefale, at du som minimum benytter de første 2-3 råd, da de er lette at tilføje til din blog eller hjemmeside, og de har altså en forebyggende værdi.

Bliver du kopieret efter du har fulgt disse par tips, kan du være 100% sikker på, at du alligevel ville være blevet kopieret, og så må du tage sagerne derfra, enten via dialog eller retssager.

 

Har du spørgsmål eller kommentarer, kan du stille dem i kommentarfeltet herunder 🙂

 

 

Mail eller brev fra Not Allowed? – FAQ og forklaring

email-brev-not-allowed

Foto: “FreeImages.com/Svilen Milev”

Henvendelse fra Not Allowed

Vi har igennem tiden ofte fået stillet spørgsmålet, hvorfor en person/firma har modtaget en mail fra os med et krav. Da vi besvarer de samme spørgsmål om og om igen, har vi lavet denne lille FAQ info, hvor du kan læse meget mere omkring årsagen til henvendelsen og kravet, hvad vi foretager os, samt hvad vi vil anbefale, at du gør.

Alle informationer og fakta i denne guide er vejledende, der kan være sager, hvor der afviges fra det, der er beskrevet her, fordi klienten har nogle ønsker, eller fordi sagen har en karakter, som gør, at vi er nødtil at håndtere den anderledes.

 

1. Mail eller brev fra Not Allowed – Hvorfor?

Du modtager en mail eller et brev fra os, såfremt du har krænket en anden parts ophavsret jævnfør ophavsretsloven. Krænkelsen består typisk i, at du enten har anvendt en af følgende dele på din hjemmeside, f.eks på din webshop eller blog, på et socialt medie eller lignende uden tilladelse.

  • Et eller flere billeder
  • Et eller flere fotos
  • En eller flere tekster (artikler, guides, digte mm)
  • En grafik
  • Et maleri eller andet kunstnerisk matriale
  • Et eller flere designs (f.eks hjemmeside design, design til bog, andre former for design)
  • Andet relateret til ovenstående

Det kan også skyldes, at du har anvendt et værk, som du har tilladelse til, men hvor du ikke har krediteret fotografen eller citeret ophavsmanden.

 

2. Er det spam, fup eller svindel? Eller skal jeg tage henvendelsen seriøst?

Vores henvendelser er hverken spam, fup eller svindel! Det er et reel og seriøst krav, som der er rejst imod dig. I første omgang er kravet sendt til dig, således du ved, hvad sagen omhandler, samtidig med opfordre vi til, at krænkelsen stopper og ophører med det samme, alternativt hurtigst muligt.

Tager du ikke vores henvendelse seriøst, eller hører vi ikke fra dig, stævner vi dig på vegne af vores klient ved en dansk eller europæisk domstol.

Læs evt her om alle de gange, vi har været nævnt i medierne.

 

3. Jeg fjerner krænkelsen, droppes sagen så?

Nej sagen droppes ikke. Heller ikke selvom du ophører med at krænke vores klients ophavsret. Vi tager kun sager ind, hvor klienten er indstillet på, at såfremt der ikke falder en betaling enten i form af kravet eller et aftalt forlig, så sendes sagen videre til domstolene. Såfremt du blot skulle ophøre med at krænke vores klient, opfordre vi altid klienten til selv at tage kontakt.

Såfremt andet er gældende end ovenstående, vil dette fremgå af vores mail eller brev.

 

4. Hvad sker der, hvis jeg ignorer jeres mail/brev?

Hvis du ikke reagerer på vores første mail eller brev, forsøger vi at gensende kravet 1-3 gange i ugerne efter.

Får vi heller ikke her kontakt, er næste skridt, at vi stævner dig med dertilhørende omkostninger.

Derfor opfordre vi altid til, at du retter henvendelse så tidligt i forløbet som muligt, da det giver den billigst mulige løsning for dig. Men vi kan selvfølgelig ikke kræve dette, det er dit valg.

 

5. Hvordan er I kommet frem til beløbets størrelse?

Alle krav tager udgangspunkt i domme fra domstolene i sager, som enten er identiske eller sammenlignelige. Det er ikke beløb, som vi har fundet på ud af den blå luft.

Alle krav kan og vil blive forsvaret med henvisning til andre domme, såfremt sagen går videre til domstolene.

Tjek evt denne artikel.

 

6. Kravet er højt, er der mulighed for at finde et forlig på et lavere beløb?

De fleste klienter er indstillet på at finde en mindelig løsning mod betaling af et mindre beløb, end det der er i kravet.

Bemærk det er ikke os, som bestemmer, og et beløb kan accepteres, det er 100% klienten, dog rådgiver vi altid vores klienter, jævnfør loven og dennes interesser.

Såfremt du gerne vil finde en løsning, bør du altid besvare vores henvendelse, hvorefter vi vil forsøge at finde en løsning via dialog. Er dette ikke muligt, vil sagen blive sendt videre til domstolene.

 

7. Jeg er uenig! Jeg vil ikke betale! Hvad sker der så?

Hvis du ikke er enig, behøver du ikke foretage dig det store, andet end at afvente stævningen fra domstolene.

Vi vil dog opfordre til, at du stopper brugen af værket, da du ellers vil fortsætte med krænkelsen, hvilket er skærpende omstændigheder, og det vil ligeledes for indflydelse på kravets størrelse.

 

8. Hvordan kan sagen lukkes?

Når vi får en sag ind, kan den kun lukkes mod enten betaling af kravet, eller mod betaling af et aftalt forligsbeløb.

Sagen vil ikke blive lukket, hvis du overfører et beløb til klientens konto, som du synes er fair. Er forligsbeløbet ikke aftalt, vil vi gøre indsigelse imod betalingen, og sagen vil om nødvendigt blive sendt videre til domstolene.

 

9. Hvorfor skal betalingen ske direkte til jeres klient?

Alle betalinger skal ske direkte til vores klient, da vi ikke er advokater, og derfor ikke har en klient konto. Klienten er altid forpligtet til at oplyse os om, at de har modtaget pengene, og derefter vil vi meddele dig, at sagen er lukket fra vores side.

Der er derfor intet mærkeligt eller mistænkeligt i, at betalingen skal ske direkte til klienten, hvilket også er din sikkerhed for, at dette ikke er fup og fidus. Du overfører nemlig ingen penge til os, men derimod til vores klient, som selv afregner os efterfølgende, jævnfør gældende praksis og aftale.

 

10. Jeg har et spørgsmål? Hvad gør jeg?

Har du et spørgsmål, bedes du kontakte os pr mail. Du skal IKKE kontakte vores klient direkte, det ønsker de nemlig ikke, det er derfor de har bedt os om at hjælpe dem.

Vi skal nok fremsende dine spørgsmål, bemærkninger og andet til vores klient, og få dennes kommentar eller synspunkt, før vi besvare dig.

Ønsker du at snakke med vores klient direkte, bedes du stadigvæk rette henvendelse til os, så vil vi spørge, om klient har interesse i den direkte samtale. Langt de fleste klienter, vil gerne tale direkte med krænkeren, hvis dialogen er aftalt, og du ikke ringer uopfordret eller f.eks med hemmeligt nummer uden en aftale.
De fleste ønsker nemlig at være forberedt på samtalen, de ønsker ikke modtaget sådan et opkald, mens de f.eks står i Føtex, mens de er til møde, eller mens de er sammen med venner og familie.

Så alt kontakt skal gå igennem os!