I forlængelsen af denne artikel om Brunnergate retssagen ved Landsretten, er der kommet en masse spørgsmål omkring, hvordan Parodi og Satire undtagelsen i Ophavsretsloven skal forstås og fortolkes.

Derfor kommer her en artikel om emnet, som går i dybden med problemstillingen, herunder hvad du skal være opmærksom på, før du bare kopiere materiale fra internettet til sjov og ballade.

Hvad er Parodi og Satire?

Inden vi begynder at dykke ned i juraen bag lovgivningen og domme fra retssager, vil det være en god ide, at vi lige får helt på plads, hvad en parodi er, samt hvad satire dækker over.

For hvis du ikke forstår begreberne, herunder hvad der ligger til grund for, at nogen kan kaldes en parodi elle satire, vil det nok være svært at forstå loven helt præcist.

Inden vi går i dybden med begreberne, kan vi f.eks konkludere, at Memes og Gifs går under begge begreber, hvilket af begreberne afhænger af billedet og teksten. Læs mere om Memes og Gifs her.

Hvad er en Parodi?

Ordet Parodi stammer fra det græske παρῳδία = parodia. Begrebet kan føres helt tilbage til de gamle grækere og oldtiden.

En Parodi er en overdrevet efterligning af en person eller et fænomen, hvor overdrivelsen af de karakteristiske træk giver en humoristisk eller komisk effekt. Ofte via stereotype menneskeskildringer eller klicher.

Det er meget vigtigt, at man kender til personen eller fænomenet, som parodien er på, for at forstå budskabet. Hvis ikke du gør det, kan en parodi hurtigt virker uforståelig, til tider måske plat eller meningsløs.

Kender du derimod personen eller fænomenet, som Parodien er lavet på, vil du hurtigt forstå og fange budskabet. Om du så synes det er sjovt, det er en subjektiv vurdering.

Parodier kendes indenfor litteratur, teater – herunder især revyer, film, musik samt tegninger og kunst. Ved især tegninger tangere det oftere satire.

En af de mest kendte indenfor Parodier er musikeren Weird Al Yankovic, som har formået at forvandle kendte musik hits til sjove Parodier i hans eget univers med tilhørende musikvideoer.

Hvad er Satire?

Ordet satire stammer fra det latinske satira, egentlig lanx satura ‘et fyldt fad med forskellige frugter, blanding’. Begrebet kan føres helt tilbage til de gamle grækere og romere, som brugte satiren som underholdning, herunder til at få folk til at grine helt uhæmmet.

Faktisk blev satiren den gang delt op i 3 forskellige kategorier:

Den godmodige
Den provokerende
Den aggressive og hånende

Satire er kunstnerisk og humoristisk genre, der har til formål at latterliggøre og udhænge mennesker – især deres dumheder og unoder.

Ideen er at underholde, samtidig med at revse og udstille de mange forskellige former for dumheder, tåbeligheder og uretfærdigheder, som satiren bruges om.

Formålet er enten at forbedre nogle forhold, eller ændre ved magtbalancen i et samfund, hvor fokus pludselig kommer på de ting og områder, der laves satire omkring.

Idag kan satiren deles op i en masse under grupper.

Politisk satire
Social satire
Sexistisk satire
Religiøst satire
Medie satire
Samfundsmæssig satire
mm

Uanset hvilken undergruppe satiren tilhører, handler det om at sætte tingene på spidsen.

I nyere tid har blandt andet DR været dygtige til at lave en masse forskellige satire programmer på DR2, hvor fokus har været Medie- og Social satire.

Der kan blandt andet nævnes:

Drengene fra Angora
Rytteriet – herunder især de to meget kendte karaktere “Snobberne”
Casper og Mandrilaftalen – Delvist satire

I radioen er især DRs Svedbanken blevet et hit. Eller Radio24Syvs “Den Korte Avis” med den fiktive karakter Kirsten Birgit Schøitz Kretz Hørsholm.

DR havde også held med at skabe nyhedswebsitet Rokokoposten, der i starten primært lavede politiske artikler, men som med tiden også gik ind og lavede social- og samfundsmæssig satire.

Ellers kan der nævnes det franske satire ugeavis Charlie Hebdo, som er blevet verdenskendt for sin satire.

Hvad er Pastiche?

I modsætning til Parodi og Satire, som handler om at latterliggøre, udhænge og overdrive, handler Pastiche om at rose og hylde.

Pastiche stammer af det franske ord Pasticcio, men er især kendt fra de italienske scener.

Det handler om en bevidst imitation eller efterligning af tidligere stilarter, værker, genrer eller kunstneriske konventioner. Enten i form af visuel kunst, litteratur, teater eller musik.

Pastiche kan både hylde eller være kritisk overfor en person, en genre eller en tidsalder.

Essensen er, at der skabes et nyt værk, hvor der blandes forskellige tidligere værker og nutid, som resulterer i det nye værk med klare referencer til de elementer eller personer, der “kopieres”.

Nogle mener f.eks at plagiater og replikas af gamle malerier og værker, har reference og udspringer af ideen bag pastiche. Andre mener, at det bare er kopier, uden den nye kunstners eller nutidens særpræg.

Det er i hvert fald en stilart, som ikke anvendes så ofte i Danmark og Norden, og som er gået i glemmebogen for mange kunstnere.

Parodi, Satire, Jura og Ophavsret

Nu hvor du forhåbentlig forstå begreberne, efter vores lille gennemgang, er det lettere at se på loven.

Først og fremmest er det vigtigt at få på plads, at EU domstolen i sagen C-201/13, Johan Deckmyn m.fl. mod Helena Vandersteen m.fl. (”Deckmyn-dommen”), har slået fast, at Parodi og Satire af originale værker er lovligt, hvis nogle bestemte betingelser er opfyldt.

Nemlig at et værk bliver brugt i Parodi eller Satire, og at værket spillere en central rolle i dette.

EU Dommen har medført, at der i den danske Ophavsretslov, er kommet en Parodiundtagelse, nærmere bestemt nedenstående.

Ophavsretslovens §24b, som er Parodiundtagelsen:

Det er tilladt at anvende værker, når det sker med henblik på parodi, karikatur eller pastiche.

Ophavsretslovens §52 C stk 10, som er Parodiundtagelsen:

§52 C stk 10 Brugere af onlineindholdsdelingstjenester må uploade og stille brugergenereret indhold, der indeholder værker og frembringelser beskyttet efter §§ 65-71, til rådighed på onlineindholdsdelingstjenesterne, når dette sker med henblik på karikatur, parodi eller pastiche.”

Men hvad betyder det helt præcist, hvis det skal oversættes til forståeligt dansk?

Loven siger, at det er lovligt at benytte ophavsretligt beskyttede værker, som f.eks billeder, fotos, illustrationer, figurer/karakterer, video, musik mm uden at spørge ophavsmanden/ophavspersonen om tilladelse, såfremt de anvendes som en parodi eller til satire.

Dvs det er meget vigtigt, at det brugte værk er en del af parodien/satiren, og at seerne får en klar reference til det originale værk, når de ser parodien/satiren.

Såfremt det ikke genkalder genkendelse, er brugen af værket ikke sket indenfor undtagelsen i loven, og der vil være tale om en krænkelse.

Undtagelsen gælder altså ikke, bare fordi et værk anvendes i en sjov henseende, det er ikke tilstrækkeligt.

Årsagen hertil skal findes i, at man ikke kan lave love, som er baseret på en subjektiv vurdering, f.eks om nogle synes noget er sjovt eller ej. For her vil man ikke kunne lave en lov, som vil kunne håndhæves retfærdigt, da det dermed ville afhænge af den enkelte person eller dommers humor. Og det dur ikke.

Hvad er ikke dækket under undtagelsen i loven?

Praktisk talt alt brug af værker, hvor værket ikke indgår som parodi eller satire, er ikke undtaget.

Loven er ikke sat i verden for at give personer eller virksomheder, der laver sjove film, opslag, produkter, shows, tv-programmer eller lignende en carte blanche til at anvende og bruge alle værker og materiale skabt af andre uden begrænsninger.

Loven er sat i verden for at sikre ytringsfriheden, hvilket giver parodier og satire en mulighed for, at anvende beskyttede værker, så længe værkerne indgår aktivt i parodien og satiren, og hvor det er åbenlyst, at der er en reference til det originale værk.

For at illustrere dette, og gøre det lidt lettere at forstå, er herunder en række eksempler, på brug, som ikke er dækket ind under parodiundtagelsen.

Underholdningsprogram på TV eller Youtube video, hvor der laves sjov og ballade

Lad os antage, at et TV-program eller en Youtube video omhandler en eller flere personer, som laver sjove indslag af en eller anden karakter.

Disse må ikke bruge f.eks billeder eller videoer, uden tilladelse, med mindre der laves en parodi elle satire, hvor billederne eller videoerne er en vigtig del af dette.

Det er ikke nok, at TV-programmets eller Youtube videoens formål er humor, hvis de ønsker at vise andres værker uden tilladelse.

Her vil det også være underordnet, om det er fiktive karakterer, som indgår, det fritager ikke for ansvar.

Musikvideo

En musikvideo er som udgangspunkt ikke fritaget under undtagelsen i Ophavsretsloven, da de færreste musikvideoer indeholder parodier eller satire.

Selv Weird Al Yankovic, som er parodiens mester i forhold til musik og musikvideoer, vil i mange tilfælde, ikke leve op til undtagelsen i loven.

Dette blot for at sætte det lidt i perspektiv, hvor klart og tydeligt parodien eller satiren skal være, omkring det enkelte værk.

Derfor kan det heller ikke anbefales, at du anvender værker uden tilladelse til musikvideoer, da risikoen for, at du ikke lever op til bestemmelserne i loven, er alt for stor.

Stand-up show

Stand-up er i nogle tilfælde Parodi eller Satire, hvorfor det i disse tilfælde kan være lettere at inddrage andre værker, og anvende disse korrekt.

Det handler i høj grad om, at der laves Parodi eller Satire på selve værket, hvilket også ville give mest mening, såfremt det skulle indgå i et show.

Det er blandt andet her, at det er lettest at overholde loven, hvis der skal bruges andres værker uden tilladelse.

Film

I film kræves det ligeledes, at der laves Parodi eller Satire på selve værket, dvs det er ikke godt nok, at det f.eks anvendes i en komedie eller sjov film. Det er faktisk irrelevant.

Problemstillingen og udfordringen er den samme som i punktet om Underholdningsprogrammer og Youtube videoer.

I mange film vil det være svært at leve op til undtagelsen i loven, og derfor vil brugen af andres materiale uden tilladelse være besværlig.

Det er dog ikke umuligt, det kræver bare den rette fokus.

Illustrationer og tegninger

Det er måske ved illustrationer eller tegninger – herunder satiretegninger, at det er lettest at overholde loven, såfremt du vil bruge andres værker.

Både Parodi- og satiretegninger er en meget udbredt del af den danske humor og kultur, og flere store aviser har daglige tegninger i, hvor der laves sjov med enten personer til holdninger.

Derfor er det også meget let at overholde undtagelserne i Ophavsretsloven, hvis du laver tegninger eller illustrationer indenfor dette område.

Det er dog vigtigt at påpege, at det at lave en tegning eller illustration, ikke er nok for at leve op til undtagelsen, der skal være en parodi eller satire inde over i forhold til original værket.

Opsummering og gode huskeregler

Selvom der findes en undtagelse i Ophavsretsloven, som tillader, at du kan anvende andres værker uden at spørge om lov først, er det langt fra sikkert, at din anvendelse lever op til denne undtagelse.

Faktisk er det ikke nemt i mange henseender at efterleve bestemmelserne i undtagelsen.

Opfordring er derfor herfra, at med mindre at du kender loven, og især forstår, hvordan og hvorledes der kan laves parodi eller satire på et værk, at du aldrig bruger andres materiale, uden at du har fået lov eller købt en brugsret.

Der er ganske enkelt alt for mange faldgruber, som du let kan falde i.

Har du styr på tingene, er mulighederne mange, så længe du huske at holde dig indenfor rammerne i undtagelsen til Ophavsretsloven.

Parodi, Satire og Ophavsret – Hvad er lovligt?