Forældelse af krav? Kan en ophavsretskrænkelse forældes?

Noget af det første, man bør gøre, når man bliver bekendt med en ophavsretskrænkelse, er at sikre, om sagen er forældet eller ikke.

Og her er der mange, både advokater, jurister og krænkere, som misfortolker loven omkring, hvornår kravet reelt er forældet.

Det er en af de klassiske stridspunkter i ophavsretssager, og det er et spørgsmål, som der kommer jævnligt.

I denne artikel vil vi gennemgå, hvornår og hvorfor et krav er eller kan blive forældet, og hvordan og hvorledes at du sikre dig, at det ikke umildbart sker.

Hvornår forældes en ophavsretskrænkelse?

Forældelsesfristen ved en krænkelse af ophavsretten er 10 år fra publiceringsdatoen.

Herefter vil ophavsmanden ikke kunne rejse et gyldigt krav, da det er efter forældelsesfristen.

Dvs du kan kun gøre krav på publiceringer, som er sket indenfor de sidste 10 år, ligesom du kun kan hæfte for publiceringer, som er sket indenfor de sidste 10 år.

Loven er lavet således, at du ikke hæfter et helt liv for udgivelser, som er sket årtier tilbage i tiden, hvilket også er meget fair, et eller andet sted.

I tillæg til ovenstående, foreskriver loven, at krav ligeledes forældes efter 3 år fra den dato, hvor ophavsmanden blev bekendt eller burde have opdaget krænkelsen.

Det er især 3 år reglen, som mange tror, gælder fra publiceringsdatoen og ikke fra opdagelsesdatoen.

Men hvad betyder det egentligt, at man blev bekendt eller burde være blevet bekendt med krænkelsen?

Hvornår er man bekendt eller burde være bekendt med en krænkelse?

Forældelsen på 10 år afbrydes fra den dato, hvor ophavsmanden blev bekendt med krænkelsen eller burde være blevet bekendt med krænkelsen.

Der er lidt løse fortolkninger af, hvad der især angår “burde være bekendt med krænkelsen”, da det kan tolkes på mange måder, men domstolene har hidtil valgt en retning, hvor det kræver at ophavsmanden åbenlyst burde kende til krænkelsen, for at forældelsesfristen kan begynde fra denne dato.

Det er vigtigt at slå fast, at det ofte kræver en konkret vurdering af den enkelte sag, for at kunne bestemme, om det er 10 års fristen eller 3 års fristen, som er gældende, og i såfald fra hvilken dato.

Men lad os tage et par eksempler, for at gøre det mere åbenlyst, hvordan loven tolkes.

1. En fotograf sælger et foto på licens til en avis eller en virksomhed

Dette sker på daglig basis enten via en direkte dialog mellem fotografen og mediet/virksomheden, eller via en af de mange stockfoto tjenester, som der findes, f.eks Shutterstock eller Adobe Stock.

Betingelsen er i en del tilfælde, at fotografen bliver krediteret ved publicering, men det sker desværre ikke altid, og dermed er der tale om en krænkelse.

Her er det domstolenes opfattelse, at forældelsesfristen starter fra den dato, hvor mediet eller virksomheden publicerer billedet.

Fotografen er nemlig blevet bekendt med salget af brugsretten/licensen, og dermed er det fotografens ansvar at følge op på, at anvendelsen sker som aftalt.

I sådanne tilfælde vil det som udgangspunkt være en forældelse på 3 år fra publiceringsdatoen.

2. Et medie/virksomhed udgiver et billede uden en brugsret, men krediterer fotografen

Et andet klassisk eksempel er, at et medie eller en virksomhed finder et billede på nettet, f.eks på Flickr, hvorefter de publicerer det og krediterer fotografen, dog uden at have fået en brugsret til billedet.

Dermed er der tale om en krænkelse af fotografens ophavsret.

Her er det domstolenes opfattelse, at forældelsesfristen starter fra den dato, hvor fotografen opdager krænkelsen, herunder rejser kravet for krænkelsen.

Fotografen ved ikke, at billedet bliver anvendt, og domstolene mener ikke, at man kan pålægge en fotograf eller person, at denne gennemsøger nettet konstant for at tjekke, at medier eller virksomheder overholder gældende lovgivning.

I sådanne tilfælde vil det som udgangspunkt være en forældelse på 3 år fra datoen, hvor krænkelsen opdages.

3. En influencers billede anvendes i markedsføringen uden tilladelse

Igen et eksempel som sker på daglig basis desværre, hvor især virksomheder ikke sikre sig en brugsret/licens, før de anvender andres fotos.

En krænkelse af ophavsmandens ophavsret, uden tvivl.

Men i modsætning til de to første eksempler, er her flere mulige udfald, afhængig af sagsforløbet.

• Hvis influenceren/personen er blevet tagget i opslaget f.eks på Instagram, vil forældelsesfristen starte fra den dag, hvor publiceringen/taggingen sker, og derefter løbe i 3 år.
• Hvis en læser tagger influenceren/personen i kommentarsporet, vil forældelsen starte fra den dato, hvor kommentaren med tagget er udgivet.
• Hvis influenceren/personen ikke er tagget, er forældelsesfristen 10 år, dog 3 år fra den dato, hvor krænkelsen bliver opdaget.
  Dette gælder også, hvis der er sket en kreditering i tekst, uden at ophavsmandens profil er blevet tagget, og derefter har modtaget en notifikation.

Som du kan læse af ovenstående 3 eksempler, er forældelsen af krænkelsen 10 år fra publiceringsdatoen, med mindre ophavsmanden er opmærksom eller burde være opmærksom på publiceringen. I så fald vil kravet forældes 3 år efter den dato (det kan være publiceringsdatoen eller den dag, hvor ophavsmanden burde have opdaget krænkelsen).

Såfremt der ikke anlægges en retssag indenfor tidsfristen på enten 10 år eller 3 år, vil kravet blive forældet, og ophavsmanden kan dermed ikke længere kræve kompensationen udbetalt. Og såfremt sagen anlægges ved Retten, vil ophavsmanden blive dømt som taber.

Der findes selvfølgelig nuancer og sager, hvor der er forhold, som afviger fra ovenstående, men generelt kan du tage udgangspunkt i disse forældelsesregler, som også er retspraksis fra adskillige retssager, hvor der er faldet dom.

Derfor er det også meget vigtigt, at du holder øje med dit content, uanset om det er billeder, fotos, tekster, illustrationer, videoer mm. Og aktivt søger for at beskytte det, herunder at få fjernet evt krænkelser hurtigt og effektivt.