Fakta om #Brunnergate – Gennemgang af sagen om brunsviger billederne

Foto: Lene Tranberg – Bagvrk.dk

 

Disclaimer: Dette er første, og forhåbentligt også sidste gang, at der herfra bliver delt detaljer fra en sag, som er håndteret på vegne af en klient. Dette sker normalt ikke i det omfang, som du vil kunne læse herunder.

Det vælter ind med mails og spørgsmål om sagen, hvilket jo er positivt. Det er bare lidt tidskrævende at svare på det samme om og om og om igen, og det betyder desværre også, at ikke alle får et lige uddybende svar.

Efter aftale med Lene Tranberg, kommer her en detaljeret gennemgang af sagen, indtil den blev overdraget til hendes advokat, efter at Retten i Svendborg vurderede, at sagen var kompliceret og principiel, og derfor ikke længere kunne behandles som en småsag/en sag i den forenklede proces. Men med kommentarer til dommene fra Byretten og Landsretten, herunder med analyse på, hvorfor byretsdommen var forkert.

Alt der indgår i indeværende indlæg kan dokumenteres via mailkorrespondancer mellem undertegnede og modparten eller modpartens advokat, via printscreens, via retsbøger, processkrifter og bilag fra retssagen.

Modparten er velkommen til at fremlægge de mailkorrespondancer, som der har været forud for sagens anlæg og under retssagen, såfremt han mener, at noget er gengivet eller citeret forkert. Undertegnede har intet at skjule i de dialoger, alt er foregået efter bogen. 

 

Grov manipulation og fordrejning af fakta

Der er tidligere foregået og foregår lige nu en fordrejning af sagens fakta, som er af så voldsom og absurd en karakter, at det næsten skriger til himlen.

I diverse medier bringes modpartens historie og informationer, uden nogen former for fakta tjek eller kritisk journalistik, modparten nærmest hyldes for at være dømt for krænkelse af Lenes ophavsret.

De mange misvisende udtalelser er så langt fra virkeligheden, at jeg ikke længere kan vende det døve øre til, og derfor kommer her sagsforløbet med de faktuelle informationer omkring sagen.

Igen må det understreges med tykke fede streger, at alt i dette indlæg kan dokumenteres, der er ingen citater fra de få tlfsamtaler, som der var mellem undertegnede og modpartens advokat. ALT er skriftligt og dokumenterbart.

Og modparten er mere end velkommen til selv at fremlægge materialet, såfremt han ønsker dette.

 

Det er på tide, at den sande historie om forløbet om Brunsviger sagen kommer frem, og hvad der reelt skete, og som førte til den dom, som

Østre Landsret afsagde den 13. November 2024. Link til dommen.

 

 

Praktisk information om domstolene og dommerne

Modparten i sagen har fremsat nogle meget absurde påstande omkring Østre Landsret og dommerne fra sagen ved Østre Landsret.

For at alle forstår sagen og forløbet i sagen, kommer her nogle praktiske informationer omkring det danske retssystem.

 

1. De fleste sager starter i Byretten, og kan evt ankes til Landsretten

Det forholder sig således, at langt de fleste civile retssager starter i Byretten, og såfremt man er uenig i dommen herfra, og nogle betingelser er opfyldt, kan afgørelsen ankes til Landsretten, som herefter træffer en afgørelse, som vil være den bindende.

Få sager kan, såfremt de er meget principielle, ankes til Højesteret. Men der skal helt særlige omstændigheder til.

Sager om immaterielle rettigheder (ophavsret, varemærker, designrettigheder, patenter mm), kan ligeledes startes ved Sø-og Handelsretten, såfremt de er komplicerede. Disse sager kræver ofte special viden, og denne besidder dommerne ved Sø- og Handelsretten.

Domme fra Sø- og Handelsretten kan ligeledes ankes til Landsretten.

 

2. Angående dommerne i Byretten og Landsretten

I sager om ophavsret er der normalt 1 dommer i Byretten, som træffer en afgørelse ud fra sagen, forklaringerne og de fremlagte beviser mm.

Dommerne har ofte ikke specialviden, de ved bare noget generelt om mange forskellige områder, da de behandler sager indenfor alle områder. Derfor har de en meget bred almen viden, dog begrænses deres dybdegående indsigt i mange emner, fordi man banalt set ikke kan vide alt.

 

I sager som behandles ved Landsretten, træffes afgørelsen af minimum 3 dommere ud fra sagen, forklaringerne og de fremlagte beviser.

Dommerne har mulighed for at snakke om sagen, og i fælles skab nå frem til en afgørelse. Hvis dommerne ikke er enige, vil udfaldet blive det, som 2 af dommerne mener er det rigtige.

Landsretsdommere besidder ofte en specialviden, og det kræver både erfaring, de rette menneskelige kompetencer og en vis viden, at blive Landsretsdommer. Kravene er så strenge, at stort set alle Landsretsdommere er 40 år eller over, før de kan blive dommer ved en af de to Landsretter i Danmark.

Det er yderst kompetente mennesker, som er dommere i Landsretten.

 

Sådan startede #brunnergate

Den 22. Oktober 2020 sender Lene en mail med et link til en Youtubevideo, hvori 2 af hendes fotos er anvendt.

Det er en sang, hvortil der er lavet en musikvideo, hvor der vises 6-10 forskellige billeder af brunsviger. Og dele af sangteksten er indsat på nogle af billederne. Nok det, som man vil kalde omkvædet i sangen.

 

Anvendelsen er sket uden hendes samtykke, og hun vil gerne have misbruget stoppet, hvorfor der bliver sendt et helt almindeligt krav afsted kl 10:24 til modparten på misbrug af 2 fotos, samlet 8.000 kr.

 

Kl 11:24 svarer modparten retur. Han kalder det “en lille film” og “filmen”, og han beklager brugen af billederne, som han har fundet på Google. Faktisk kopierede modparten de første billeder, som Google foreslog ved søgning på brunsviger, jævnfør mailen.

Han tilbyder at kreditere og linke til Lenes madblog, som eneste løsning.

 

Kl 12:20 sendes en mail til modparten, hvor forslaget afvises, men der ligges op til en forligsmæssig løsning.

Samtidig redegøres for, at Google gør opmærksom på, at billeder kan være beskyttet af Ophavsret, og at det derfor sjældent er lovligt at kopiere fotos fra Google.

Slutteligt redegøres der for, hvorfor modparten har en kommerciel eller økonomisk interesse i krænkelsen.

 

Kl 12:51 svarer modparten, at en løsning er godt, men at han kun vil tilbyde at kreditere Lene.

 

Kl 14:12 sendes svar til modparten, hvor forslaget afvises, og der lægges op til en forligsmæssig løsning med betaling af et beløb, som parterne kan blive enige om.

 

Kl14:21 svarer modparten, at han ikke vil betale noget.

Han synes, at der skal laves noget “siav”, og hvis sagen ender ved Retten, at de fynske medier skal have lov til at skrive om to Fynboer, der er uenige omkring brugen af to fotos.

Mailen sluttes af med citat: “Ser frem til sagsanlægget :)”

 

Kl 14:31 sendes svar til modparten med forklaring af kravet, og at modpartens ønske bekræftes.

 

Kl. 15:31 svarer modparten, at han siger ja tak til en retssag, at han glæder sig til det show, og at han glæder sig til at dele det med alle hans fans og følgere.

 

 

Ca 4 timer efter at kravet er modtaget, ønsker modparten, at sagen skal afgøres ved en domstol, nemlig Retten i Svendborg.

Når en part afviser et krav, er der ikke andre muligheder, end at anlægge en retssag.

 

 

Grundet Corona nedlukning, og lidt uvished omkring sagspresset hos domstolene, blev sagen først anlagt ved Retten i Svendborg den 6. Juli 2021.

 

 

Hængt ud på Twitch

Dagen efter den 23. Oktober 2020 om aftenen vælger modparten at hænge Lene ud på dennes Twitch stream.

Dette sker med fremvisning af et portrætfoto af Lene, oplysninger om navn, område hvor hun bor mm. Og endnu en gang sammen med de 2 famøse billeder af brunsviger.

Her gøres der grin med hende, og modparten skaber helt klart en stemning, hvori det er Lene, som er syndebukken, selvom det er modparten selv, som har skabt hele problemstillingen, og som på intet tidspunkt, har ville finde en fair løsning.

Udhængningen på Twitch medførte en lang række ubehagelige beskeder, mails mm fra personer, som hverken forstod sagen eller alvoren, og som blot blev draget af den stemning, som modparten skabte mod Lene.

 

I Retten har modparten selv oplyst, at denne ingen kommercielle eller økonomiske interesser havde i live streamen på Twitch.

Dette står dog i skærende kontrast til den bjælke, som modparten havde indsat i bunden af streamen, hvor der stod:

“Køv Harske Hubbis hjælpepakke på dennes hjemmeside å støt en arbsløs diskjokki”.

Link til video her.

 

Hvis det at opfordre seere til at købe merchandise fra ens webshop ikke er kommerciel eller økonomiske interesser, så ved jeg godt nok ikke, hvad det er.

 

Ovenstående medførte, at kravet blev hævet til 22.000 kr, bestående af 4 publiceringer, godtgørelse og overtrædelse af Persondataforordningen, Personlighedsretten og Markedsføringsloven.

 

 

Retssagen ved Retten i Svendborg

Da sagen blev anlagt havde modparten ingen advokat eller partsrepræsentant.

Men det fik han, og Svarskriftet blev indleveret af en tidligere partner og advokat ved Horten. Svarskriftet blev indleveret efter forligsdialogen herunder.

Denne advokat anerkendte, at der var sket en krænkelse, og at der burde betales et vederlag.

Derfor var der flere tlfsamtaler mellem undertegnede og modpartens advokat, hvor der først blev tilbudt 5.000 kr, dette blev efterfølgende hævet til 6.000 kr.

Begge dele afvises af Lene, som føler sig groft krænket af, at hun blev hængt ud på Twitch.

Efter dialog blev modparten tilbudt et forligsbeløb på 12.000 kr til fuld og endelig afgørelse, dvs inkl sagsomkostninger mm.

Dette afviste modparten.

Efterfølgende meddelte modpartens advokat, at han trak sig som advokat for modparten, grundet uenighed om sagens håndtering.

 

Herefter fortsatte sagen ved Retten i Svendborg, som vurderede at sagen var kompliceret og principiel, hvorfor begge parter fik advokatpålæg, dvs man skal have en advokat til at føre sagen, ellers taber man. Man kan ikke selv føre den, når der er advokatpålæg. Samtidig blev sagen rykket ud af småprocessen, og det blev en almindelig civil sag.

 

 

Byretsdommen

I selve afgørelsen fra Retten i Svendborg indgår begge parters forklaring, også kaldet en partsforklaring. Og her er der mange gode informationer at hente.

Herunder følger nogle citater fra Byretsdommen.

“Retten har den 21. september 2021 bestemt, at sagen ikke skal behandles efter reglerne om småsager med følgende begrundelse:
”Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgtes anvendelse af fotos i en musikvideo og i en livevideo udgør en krænkelse af sagsøgerens ophavsret og om det udgør en overtrædelse af databeskyttelsesloven.
Retten skal i den forbindelse tage stilling til, om anvendelsen er sket som led i satire og i så fald, hvilken betydning det har ved vurderingen af de nævnte spørgsmål. En stillingtagen til spørgsmålet om, hvorvidt databeskyttelsesloven er overtrådt indebærer fortolkning af EU-retten.””

 

Interessant er Rettens egen brug af ordet musikvideo.

 

Modparten har blandt andet forklaret nedenstående citater i byretten, som fremgår af dommen (dommen skrives ene og alene af dommeren, dvs det er det, modparten har forklaret under selve retssagen foran dommeren):

 

“Han tjener også penge på merchandise.”

“På videoen fra den 7. oktober 2020 er der snak og sang. Der er 9-10 fotos af brunsviger med i videoen. Det er ligesom en karaoke med sang og tekst.”

“Han modificerede billederne med tekst, sang og musik. Han lavede brunsvigererotik. Han indsang først sangen. Derefter fandt han de 9-10 første fotos af brunsviger på Google. Han lagde tekst, stjerner og alt muligt sjov ind over billederne. Der var tale om en form for kunstnerisk videreudvikling af billederne. Bagefter fandt han ud af, at han havde lavet et meme.”

 

Problemet er bare, at du ikke kan lave en musikvideo og et meme med det samme værk. Det vil være enten eller. Det kan ikke jævnfør fortolkningerne være begge dele. Læs artiklen om Memes her.

Så enten er det en musikvideo, eller også er det et Meme, som modparten har lavet, såfremt det skulle være et Meme, skal det leve op til betingelserne for sådan et.

 

“Ni gange forsøgte han at række ud til Not Allowed, men der var ingen kontakt. Budskabet fra Not Allowed var: ”bare betal”.”

Ovenstående citat er ligeledes forkert.

Der blev sendt 4 mails den 22. Oktober 2020, hvor modpartens eneste forslag var at kreditere og linke til Lenes madblog.

Modparten udtaler selv senere til Retten, det er citeret længere nede, at han blokkerede undertegnedes mail, hvorved det ikke længere var muligt at have en dialog.

Modpartens advokat forsøgte to gange at komme med et forligstilbud på henholdsvis 5.000 kr og 6.000 kr alt inkl, dette var vel at mærke efter udhængningen og sagens anlæg. Og der var hele situationen voldsomt ændret og eskaleret grundet udhængningen på Twitch, hvilket de fleste nok ville kunne sætte sig ind i, hvis de selv var blevet udsat for noget lignende uden grund.

 

“Han blev mødt af en mur af tavshed i forhold til de løsningsforslag, som han kom med.”

Dette passer heller ikke, modparten fik svar på hver eneste mail, men de forslag, som han kom med, kunne bare ikke accepteres. Og han ville ikke selv komme med andre forslag eller acceptere andre forslag.

 

“Han blokerede Morten Kristensen fra Not Allowed. Først da han modtog en stævning, fandt han ud af, at det ikke var stoppet. Det var ikke smart at spørge sine følgere, som han gjorde i liveudsendelsen.”

Ovenstående viser åbenlyst, at modpartens informationer om mange forsøg på en løsning ikke er korrekt. Det er faktuelt umuligt, at have en dialog, hvis den ene part vælger og blokkere den anden part. Og som listet tidligere i artiklen her, har modparten fået svar på samtlige emails indtil denne valgte at lave en blokering.

Når man i en dialog blokkere modparten, og samtidig opfordre til, at sagen anlægges ved Retten, er chancerne for, at dette bliver udfaldet også meget meget meget store.

 

“Det er markedsføring at lave opslag på Instagram og optagelser på Twitch. Det tænkte han også over i corona-tiden. Han tjente måske 1.500 kr. om ugen i coronatiden. Det var de penge, som han levede af.”

Her erkender modparten selv, at han tjener penge på Twitch, om ikke vanvittige beløb, så kom der stadigvæk en indtjening, og dermed en kommerciel og økonomisk interesse.

 

“Foreholdt sin e-mail af 22. oktober 2020 til Morten Kristensen, forklarede han, at han bare ville lave noget sjov. Han havde flere gange før rakt frem og blev hver gang mødt af en mur af tavshed. Til sidst gav han op. Han spurgte til, hvordan det kunne være så dyrt med et foto, når videoen var 9 dollars værd på YouTube.”

Ser man på dialogen den 22. Oktober 2020, som der er redegjort for længere oppe, har der ingen tavshed været, men Lene ville bare ikke acceptere en kreditering for det, som modparten havde gjort. Dvs man var ikke enige om en løsning, men modparten blev på intet tidspunkt mødt af tavshed!

 

 

Byretsdommen

Dommeren skriver følgende som argument for sagens udfald i dommen.

“Retten lægger herved vægt på, at modparten i musikvideoen og i liveudsendelsen optræder som Harske Hubbi, der er en karakter, som laver parodier og satire over det fynske sprog og fynske særkender. Harske Hubbi brugte de to fotos til at lave en parodi på brunsvigeren og på Harske Hubbis lyst og begær til alt, hvad der er fynsk. Brunsvigeren bliver i musikvideoen og live-udsendelsen benævnt ”brunner”, som er det fynske kælenavn for brunsviger, og på de to fotos er påført teksten ”brunner” og ”brunner te mig”. De to fotos bliver vist i forbindelse med, at Harske Hubbi synger en humoristisk sang. Der er dermed skabt synlige forskelle i forhold til de eksisterende værker.”

 

Dommeren kommer frem til, at billeder med sangteksten på, nærmere bestemt omkvædet, skulle være en parodi.

Men det matcher slet ikke med fortolkningen af ordet parodi i loven.

Kunne man påstå, at sangen var en parodi, muligvis ja, men selve musikvideoen kunne aldrig være en parodi af flere årsager.

Wierd Al Jankovic er en kunstner, som er kendt for at lave parodier af andre kendte musikeres mega hits, se f.eks nedenstående:

 

 

Her er der sket en bearbejdning og latterliggørelse af original sangen og den originale musikvideo.

Dette var ikke tilfælde i denne sag.

 

Desuden lægger dommeren mere vægt på, at det er figuren/karakteren, som er en parodi, end det er anvendelsen af de to billeder, som sker i en parodi.

Loven siger, at anvendelsen af værker skal ske i form af en parodi, og her er det underordnet, om det sker af en karakter/figur eller en ægte person. Det vigtigste er, at værket, dvs billederne, anvendes som et vigtigt element i parodien.

Og disse forhold var ikke opfyldt i sagen her.

 

 

Landsretsdommen

Landsretten kommer frem til følgende argumenter i dommen.

“Såvel YouTube-videoen af 20. oktober 2020 som den efterfølgende Twitch udsendelse den 23. oktober 2020 må efter landsrettens opfattelse anses for at indgå i markedsføringen af modpartens erhvervsmæssige virksomhed som DJ og med salg af merchandise og kan derfor ikke anses for en sådan privat brug, jf. ophavsretslovens § 12, at Lenes ophavsret ikke kan anses for krænket.”

 

Herefter følger nogle meget interessante argumenter

 

“Modparten har som nævnt forklaret, at det var helt tilfældigt, at han brugte Lenes fotografier. Det, han ønskede, var, at hans publikum skulle tænke på det generiske begreb …kage. Der skulle således ikke − og kan efter indholdet af de to fremlagte skærmbilleder og det i øvrigt forklarede om indholdet af videoen ikke − ved den skete brug anses at være blevet vakt en forestilling hos det publikum, som så videoen, om Lenes to originale fotografier eller hendes bageblog.

Herefter, og efter indholdet af de fremlagte skærmbilleder er der ikke ved den skete brug vækket en forestilling om Lenes eksisterende værk, som krævet i præmis 20 i Deckmyn-dommen. Allerede som følge heraf finder den ulovbestemte parodiundtagelse ikke anvendelse.”

 

Landsretten skriver, at en almindelig seer af modpartens musikvideo, ville ikke umildbart, når de så videoen tænke på Lenes billeder eller hendes madblog. Og af den årsag, er der ikke tale om parodi af de to fotos, som undtagelsen i Ophavsretsloven foreskriver, at der skal være.

Derfor ændre Landsretten også udfaldet af sagen, hvorefter Lene bliver den vindende part.

 

Kigger man i Ophavsretslovens §24b, som er Parodiundtagelsen, lyder lovteksten således:

Det er tilladt at anvende værker, når det sker med henblik på parodi, karikatur eller pastiche.

 

 

Kigger man i Ophavsretslovens §52 C stk 10, som er Parodiundtagelsen, lyder lovteksten således:

 

§52 C stk 10 Brugere af onlineindholdsdelingstjenester må uploade og stille brugergenereret indhold, der indeholder værker og frembringelser beskyttet efter §§ 65-71, til rådighed på onlineindholdsdelingstjenesterne, når dette sker med henblik på karikatur, parodi eller pastiche.”

 

Landsretten påpeger, at selve anvendelsen skal være en parodi, for at undtagelses kan komme i spil, og Byretten sagde, at fordi karakteren/figuren var en parodi, så var det lovligt.

Her er Landsrettens fortolkning af loven den rigtige, og derfor ændres udfaldet af sagen også.

Læs Landsrettens afgørelse her.

 

 

Udsagn efter dommen

Modparten er efter Landsretsdommen kommet med en række forskellige udsagn i diverse medier.

Udsagn som ikke helt matcher med sagen og udfaldet, som det også er belyst herunder.

 

  • “Dansk satire har tabt” – Dette er ikke korrekt. Retten har i den konkrete sag vurderet, at de to fotos ikke var anvendt som en parodi, og dermed var brugen ikke fritaget jævnfør undtagelsen i loven. Det betyder ikke, at andre ikke kan lave satire, det kræver blot, at anvendelsen lever op til bestemmelserne i §52 C stk 10, ellers vil brug af værker uden tilladelse være en krænkelsen af ophavsmandens rettigheder.
  • “Jeg har lavet et Meme” – Nej det er heller ikke korrekt, det er forklaret af modparten i såvel Byretten som Landsretten, at det var en musikvideo til en sang. For at noget kan betegnes som et Meme, skal det leve op til forskellige bestemmelser. Og personer eller virksomheder, som anvender Memes, er ikke fritaget for ansvar, som det er tilfældet for privatpersoner. Så alene af de forhold, at modparten havde kommercielle og økonomiske interesser, ville ikke være en garanti for, at et evt Meme ikke kunne være en krænkelse. Så er man erhvervsdrivende eller virksomhed, bør man nøje overveje brugen af Memes!
  • “Slut med at lave Memes” – Dette er på ingen måde korrekt, det forholder Landsretten sig slet ikke til. De forholder sig kun til, hvordan de to fotos i denne konkrete sag var anvendt, og det var ikke indenfor undtagelsesparagraffen, kendt som parodiparagraffen.
  • “Kom med 9-11 forslag til en løsning (antallet variere lidt fra medie til medie) – Der er kommet 3 forslag til en løsning, men grundet modpartens udhængning, var det svært at finde en løsning, som begge kunne acceptere. Hvor de 6-8 andre forslag er sendt hen, det må stå hen i det uvisse og for modpartens regning, de er i hvert fald ikke sendt til Lene eller undertegnede.
  • “Harske Hubbi vil sælge noget, vi ved ikke hvad” – Landsretten skriver meget klart og tydeligt i deres afgørelse, hvilke kommercielle og økonomiske interesser modparten havde, modparten har endda selv forklaret dele af disse i Retten. At påstå efterfølgende, at dommerne ikke ved, hvilke kommercielle eller økonomiske interesser der forelå, er ikke korrekt. Det står jo i Rettens begrundelse for dommen!
  • “Det her handler i høj grad om landet og byen” – Dette er forkert. Byretten fortolkede en paragraf forkert, dette rettede Landsretten op på i denne sag, således sagen fik den rigtige afgørelse. Det handler ikke om, hvor de forskellige domstole ligger, men det er rent og skær en korrekt fortolkning af loven, som afgøre, om sagen falder ud til den ene eller den anden part.
  • “Dem der laver sjov med andres billeder på internettet er kriminelle” – Dette er ikke korrekt. Loven har hele tiden heddet, at privatpersoner kan lave og bruge Memes uden risiko, så længe det lever op til bestemmelserne for et Memes. Virksomheder eller erhvervsdrivende med kommercielle eller økonomiske interesser, skal efter leve loven, og de er nødvendigvis ikke fritaget for ansvar ved Memes. Derfor skal virksomheder og erhvervsdrivende nøje overveje brugen af Memes, herunder om Memes virkelig er nødvendige for dem.

 

 

Til slut kan vi blot konstatere, at sagen aldrig burde være kørt så langt ud, som det er sket. Den burde være lukket i et forlig i forbindelse med modtagelsen af kravet, eller i starten af forløbet ved Byretten.

Men når den ene part ikke rigtig vil betale for dennes fejl, kan det være svært at finde en løsning. Og så viser denne sag, hvor galt det kan gå.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *