Hvad er ophavsret?
Lov om ophavsret
Mange synes, at jura og lovgivning er langhåret og svært at forstår, og de kan til dels have en pointe. Men arbejder du med hjemmesider/webshops eller medier online/offline, er det meget vigtigt, at du ved, hvad ophavsret er. Ellers kommer du galt afsted før eller senere hen. Læs evt artiklen om copyright her.
Derfor vil vi i denne artikel se nærmere på nedenstående spørgsmål.
- Hvad er ophavsret?
- Hvad dækker begrebet ophavsret over?
- Hvad beskytter og sikre den?
- Hvem har ophavsretten?
- Hvordan får du ophavsret?
- Og hvorfor er den vigtig for dig, som skaber værker?
Hvad er ophavsret?
Ophavsret eller copyright, som det hedder på engelsk og internationalt, er det regelsæt, som beskytter og sikre ejeren af et værk. Med værker menes det, som en kreativ person har skabt. Det kan f.eks være nedenstående ting:
- Bøger både skønlitteratur og faglitteratur
- Tekster, herunder artikler, produktbeskrivelser, guides, informations tekster, blogindlæg, opdateringer på sociale medier mm
- Musik
- Film
- Fotos taget med alle former for fotoudstyr, dvs digitalkamera, spejlreflekskamera, mobiltelefon, webcam mm
- Grafisk materiale og illustrationer
- Malerier og tegninger
- Kunst – andet end malerier, f.eks vaser, skulpture mm
- Software
- Bygningsværker og arkitektur
- Koreografi
- mm
For at noget er beskyttet af ophavsretten, skal værket falde ind under værksbegrebet, læs om værksbegrebt – værkshøjde her. Her menes, at en eller flere personer, skal have skabt et kreativt værk, som er unikt og har særpræg. Værket skal være resultatet af egen selvstændig og kreativ proces.
I Danmark og det meste af EU er kravet til værksbegrebet meget mild, dvs der skal ikke særlig meget særpræg til, før et værk er beskyttet af ophavsretten.
F.eks er alle billeder, malerier og fotos altid beskyttet af ophavsretten. Tekster er dermed ikke som udgangspunkt beskyttet, da f.eks ingredienslister, produkt specifikationer, oversigt over indholdet i et produkt, fakta om et produkt og lignende. Her er tale om standardtekster, som er uden særpræg, hvorfor alle frit og uden problemer kan anvende dem.
Ophavsretten på et værk gælder indtil 70 år efter ophavsmandens død.
Det er også muligt, at få ophavsret på kreative produkter, som normalt ikke vil blive betegnet som deciderede værker. De opnår derimod beskyttelsen via en såkaldt “naboretlig” beskyttelse.
Det gælder blandt andet fremførelse af musik, lyd-og billedoptagelser, databaser og pressemeddelelser. Dog er disse værker beskyttet i kortere tid – f.eks. 15 år for databaser og 50 år for fremførelse af musiknumre.
Hvordan får du ophavsret?
Ophavsret er ikke noget, som du skal ansøge eller registrerer imodsætning til f.eks varemærker og trademarks. Du opnår automatisk ophavsret til det værk, som du har skabt, såfremt det har værkshøjde. Derfor adskiller ophavsretten sig væsentlig fra andre immaterielle rettigheder, dog giver ophavsretten ikke en idebeskyttelse.
Du skal heller ikke mærke eller gøre opmærksom på din ophavsret, for at kunne påråbe den. Dvs billeder eller fotos skal ikke have et vandmærke eller logo, tekster eller hjemmesider skal ikke markeres med ©. Når værket er skabt, beskytter loven værket, så længe du kan bevise, at det er dit værk.
Hvis værket er lavet af en ansat i et firma, tilfalder ophavsretten som udgangspunkt firmaet, med mindre der foreligger andre aftaler, eller det er ejeren selv, som har skabt det. Så kan arbejdsgiveren påråbe sig ophavsretten. Læs mere om ansat og ophavsret i denne artikel.
Købes værket derimod af f.eks en freelancer, konsulent eller af en person, som ikke er ansat, tilhører ophavsretten denne person/firma, med mindre andet er aftalt.
Hvorfor er ophavsretloven vigtig for dig?
Hvis du har skabt et værk, er ophavsretsloven det regelsæt, som beskytter og sikre dine rettigheder, såfremt andre uden tilladelse anvender dit værk.
Ophavsretten giver dig eneret til fremstille eksemplarer af værket, men også eneret til at publicere og tilgængeliggøre værket for offentligheden. Dette kan f.eks ske via salg, udlejning eller offentlig udgivelse.
Er værket en artikel, tekst, guide, bog eller lignende, gælder der visse indskrænkninger i ophavsretten, det er nemlig lovligt at citerer fra værket, hvis lov om god citatskik overholdes. Det er ligeledes tilladt at kopiere et ophavsretbeskyttet værk til privat brug. Ved privat brug må værket ikke publiceres for offentligheden.
Kopieres et ophavsretbeskyttet værk, eller anvendes det f.eks et foto, har ophavsretmanden ret til at blive navngivet som ejer af værket. Værket må hverken anvendes eller redigeres, så det krænker ophavsretmandens originalværk.
Hvornår krænkes ophavsretten?
Når vi taler online og internettet, krænkes din ophavsret i det det øjeblik, at et firma eller privatperson publicerer dit værk, enten på en hjemmeside, på sociale medier, i en bog, avis eller magasin mm. eller bruger din kode (webkode til hjemmeside eller lignende) uden din tilladelse.
Når det gælder billeder, fotos eller illustrationer, er det også en krænkelse, hvis dele af værket anvendes, eller hvis originalværket redigeres eller ændres uden tilladelse.
Ved tekster, artikler, guides og blogindlæg er det en krænkelse, hvis hele eller dele af værket benyttes. Omskrivning af værket er lovligt, så længe der er tilstrækkelig afvigelse fra originalværket. Her baseres afvigelsen på et skøn, men som udgangspunkt bør sætningerne i teksterne ikke være identiske. Dvs det er ikke nok at rette stavefejl, ændre et par ord her og der eller lignende. Der skal være en markant forskel på originalværket og den tekst, som har fundet inspiration i originalværket.
Det er ikke en krænkelse, som nogle fejlagtigt tror, hvis en konkurrent bruger samme overskrift eller produkt navn/overskrift, hvis det kan retfærdiggøres, at der er tale om noget faktuelt. F.eks er nedenstående produkt navne ikke beskyttet af ophavsretten:
- Kay Bojesen sangfugl i blå
- Ralph Lauren Small pony i sort
- 10 glas fra Rosendahl med Grand cru kendetegnet
- Sort blækpatron til en HP printer (evt modellen)
- mm
Her er der tale om faktuelle informationer, som ingen kan påråbe ophavsret.
Dog kan der være afvigelser, hvis f.eks alle produktnavne er kopieret, eller hvis alle URLs adresse og side opbygningen er kopieret. Men som udgangspunkt er der intet ulovligt i det.
For at der er tale om en krænkelse, skal en anden part altså anvende dit værk, enten i uændret tilstand eller i ændret tilstand. Sker dette, vil du kunne påråbe, at din ophavsret er blevet krænket, og du har derfor ret til vederlag og godtgørelse i henhold til loven.
Kontakt os evt på info@not-allowed.dk, hvis du har en sag, som vi skal kigge nærmere på.
Har du spørgsmål eller kommentarer, kan du stille dem i kommentarfeltet herunder.
Ovenstående artikel er skrevet generelt, og der tages ikke hensyn til alle undtagelser fra hovedreglerne. Artiklen bør derfor anvendes med omtanke. Brug af informationerne sker på eget ansvar.
Hvad hvis man tager et screenshot af en tekst fra en blog og deler i en Facebook gruppe..? Skal man bare linke til bloggen..?
@Christina
Sorry for det sene svar, men din kommentar var endt i spamfilteret.
Ja du bør altid linke til bloggen, og du skal lige overveje, hvor meget tekst eller lignende, du tager et printscreen af 🙂
Hvordan gælder ophavsretten på tekster skrevet til/for en forenings hjemmeside, af en eller flere personer der har tillidspost i foreningen ? Jeg har svært ved at finde noget om foreninger nogen steder.
@Manuela Blom
Det hele afhænger af, hvad der er aftalt. Er der ikke aftalt noget, og har teksten værkshøjde, er det personen, som har skrevet teksten, som har rettighederne til denne.
En relativ simpelt spørgsmål. Ophavslov, gælder den også hvis du tager et billede af digselv, altså en såkaldt selfie som privatperson. Jeg tænker parsgraf 70 måske. Eller dækker ophavsloven kun i følge arbejde eller professionele?
@Henrik s. C
Ophavsretloven gælder alle, privatpersoner som professionelle og erhverv.
Selfies vil være omfattet af ophavsretslovens §1 og §70 🙂
Der er tale om frembringelse af et kunstnerisk værk, det er stort set alle fotos og billeder.
Hej
Hvis jeg laver et kort ud af materialer købt i en hobbyforretning og vælger at sælge kortet i vennekredsen/bekendtskabskredsen, overtræder jeg så nogen form for opretshav?
@Lene Wadland
Altså hvis du køber pap, papir og andre materialer i en hobbybutik, og derefter laver kort af disse materialer, så kan du roligt sælge disse uden problemer. Så er det dig der har ophavsretten til disse kort, såfremt du selv designer layoutet 🙂
Jeg er prof fotograf og har på bestilling lavet en film til en kunde (droneoptagelser som 360 gr Virtual Reality der skal ses såvel i 2D som i 3D med VR briller, hvor kunden figurer og taler) og da der ikke er lavet kontrakt vil jeg høre om ophavsret? Hvis jeg leverer min film færdigredigeret og kunden for leveret denne, må jeg så selv anvende filmsekvens til andre kunder og sælge disse, hvor jeg fraklipper de scener/sekvenser, hvor kunden optræder ? Hvad hvis jeg udleverer originale filmoptagelser og kunden selv redigerer til færdig film … bortfalder min ophavsret så?
@Klaus Willis Andresen
Hvis du filmer optagelserne, herunder redigerer dem, er det dig, som er ophavsmanden, og dermed har ophavsretten, også selvom kunden indgår i materialet.
Det behøver du ingen kontrakt for at få ophavsret, da den følger automatisk med, når du skaber noget.
Hvis kunden selv redigerer materialet til en film, vil I begge have en rettighed til den færdige film, imens du har ene rettighederne til råmaterialet.
Nej du må ikke sælge materialet til en anden kunde, når det er lavet på bestilling, det vil være en overtrædelse af Markedsføringsloven.