Hvad betyder værkshøjde og værksbegrebet?

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Foto: “FreeImages.com/Thomas Rittsche”

 

 

Hvad er værkshøjde – værksbegrebet?

Værkshøjde er et begreb, som anvendes i forbindelse med ophavsret til et værk. For at et værk kan beskyttes af ophavsretsloven, skal værket have såkaldt værkshøjde. Men hvad dækker begrebet værkshøjde egentlig over?

Ret basalt set betyder værkshøjde, at et værk, det kan være en tekst, et billed, en illustration, en bygning, et teaterstykke, en bog, en film, et stykke musik mm, skal bære præg af skaberens ideer og kreativitet.

Der skal altså være et personligt præg på det skabte, før det har værkshøjde. Dertil kommer, at det skal være noget, som andre ikke umildbart ville kunne skabe. Den sidste sætning er noget løs i formuleringen, hvilket vi kommer ind på i afsnittet herunder.

 

Hvordan vurderes det, om et værk har et personligt præg?

Den vurdering burder i en personlig vurdering fra dommerens side. Der foreligger ikke nogle præcise retningslinjer for, hvad der giver et værk et personligt præg, men der kigges på, om ophavsmanden har haft en selvstændig og skabende ide og udførsel i forbindelse med skabelsen.

Det skal hertil siges, at værker meget let får værkshøjde i Danmark, såvel som i EU, da retspraksis er, at der kun skal lidt kreativ og skabende til, før værket anses som unikt. F.eks opnår stort set alle fotos og billeder værkshøjde, det samme gør de fleste tekster, såfremt de er af en vis længde – med meget få undtagelser, så som ingredienslister, produktspecifikationer og kortere standard tekster, som er alment tilgængelige, og som ikke er unikke.

Kvaliteten af det kunstneriske værk er underordnet. Ophavsretsloven og dommeren tager ikke stilling til, om det er god eller dårlig kunst, eller kvaliteten af det skabte, så længe det har et særpræg fra skaberen.

 

Hvis det vurderes, at et værk IKKE har værkshøjde, kan du ikke påråbe ophavsretten, og værket kan være til fri benyttes af andre, dog ikke konkurrenter.

 

Derfor vil f.eks tekster, artikler eller guides med stavefejl, grammatiskefejl, udenlandske vendinger og sætninger mm også være beskyttet. Bare disse formuleringer har et særpræg, så tages der ikke højde for om det er grammatisk korrekt.

Da ophavsretsloven dækker over mange forskellige former for værker, læs §1 her for information omkring dette, kan der være variationer imellem de enkelte værker.

F.eks skal en arkitekt skabe noget nyt og uset, før der kan opnås ophavsret, hvorimod en fotograf “blot” skal tage et billed, eller en forfatter skal skrive eller omskrive en tekst til egne ord og vendinger, før denne er beskyttet.

Generelt set har ophavsmanden den stærkeste retsbeskyttelse.

 

Konklusion

Som loven er idag, skal der ikke særlig meget til, før en tekst, billede eller video har værkshøjde, og dermed er beskyttet af ophavsretsloven.

Derfor gælder det for dig om, at lave noget unikt, som adskiller sig fra konkurrenternes materiale, og samtidig give det din egen vinkel. Det er meget vigtigt, at du sætter dit præg på værket, såfremt du vil opnå rettigheder til den.

Herunder er en kort sammendrag af de forskellige typer af værker, samt hvad det generelt kræver, såfremt du vil have ophavsret på disse.

 

  • Fotos og billeder – Billeder er altid beskyttet af ophavsretten, fordi de viser det perspektiv og den vinkel, som fotografen gerne vil have frem. Det er fotografens vinkel i et øjeblik. Og her er motivet irrelevant, et træ er ikke bare et træ, det er hele skabelsen bag billedet, som er afgørende.
  • Produktfotos – Selvom mange produktfotos idag er såkaldte packfotos – et produkt med en hvid baggrund – så er de stadigvæk beskyttet af ophavsretsloven. Selvom værkshøjden ikke er den største, er der sket tilstrækkelig bearbejdning til, at sådanne fotos har værkshøjde.
    Derfor har du rettighederne til et produktfoto, hvis du selvfølgelig selv har taget det
  • Artikler og guide – Ofte er artikler og guides af en vis længde, minimum et par hundrede ord, og dermed nyder langt de fleste beskyttelse efter ophavsretsloven, fordi der er sat et særpræg på teksten fra forfatterens side. Der er som minimum sket en bearbejdning, hvis der er tale om faglitteratur.
  • Produkttekster – Disse er ofte fyldt med produktspecifikationer og fakta, hvorfor det kræves, at de er af en vis længde, hvis du skal kunne opnå ophavsret til disse. Her skal teksten gerne være over 100 ord, og meget gerne mere!
  • Video – Ligesom med fotos og billeder, er videoer optagerens vinkel på en given situation. Og dermed er de altid beskyttet af ophavsretslovens bestemmelser.
  • Illustrationer – Her er det en afgørende faktor, om du benytter elementer, som tilhører andre, eller du selv skaber illustrationen. Er det det sidste, vil du selvfølgelig have ophavsret til dette. Såfremt din illustration består af elementer, som tilhører andre, kan du muligvis have ophavsret til værket, alternativt skal du dele den med den/de andre ophavsmænd.
  • Bøger – Både faglitteratur og skønlitteratur er dække af ophavsretten, såfremt bogen er af en vis længde. Men det kræver ikke meget
  • Film og musik – Begge dele er oftest beskyttet af ophavsretsloven, da der er tale om værker, da disse er skabt af komponisten eller forfatteren.
  • Bygninger, produkter, teaterstykker mm – Her kræver det en vurdering fra gang til gang, da der er mange andre elementer i spil, herunder den nyskabende mm.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *