Top 10 over de mest brugte undskyldninger!

Top 10 over de mest brugte undskyldninger ved en ophavsretskrænkelse

Det er ofte de samme undskyldninger, som går igen, når folk bliver kontaktet angående en krænkelse af ophavsretten.

Derfor har vi for sjov lavet en top 10 over dem, som bliver oftest anvendt, og som nærmest er blevet klassikere. Bemærk listen er lavet for sjov og med et glimt i øjet, da vi har ingen intention om at træde nogen over tæerne.

Uddybende forklaring til hvert punkt følger efter grafikken 🙂

 

Not-allowed-ophavsretskrænkelser-undskyldninger

Kredit for ide og grafikken: Jesper Nerløe fra Engodnat.dk

 

  1. “Jeg fandt billedet på Google, og troede at jeg måtte bruge det”
  2. “Vi har haft en praktikant, som imod vores regler, har anvendt billedet…”
  3. “Jeg vidste ikke at der var ophavsret på billedet, og anvendte det, fordi det var godt”
  4. “Alle andre brugte billedet, derfor troede jeg også, at vi måtte”
  5. “Jeg er selv fotograf, og har taget mange fotos i mit liv…….”
  6. “Det tager kun 2 minutter at tage et billede, så kan der ikke både være ophavsret på, og vi skal betale for at have brugt det!”
  7. “Jeg fik billedet af min leverandør” (leverandøren kan sjovt nok aldrig bekræfte, at de har sendt det)
  8. “Jeg har ikke lagt billedet på siden, så jeg ved ikke, hvordan det er endt der?”
  9. “Vi har overtaget siden fra nogle andre, og derfor har vi ikke langt noget online” (ofte har siden ikke skiftet ejer i flere år…)
  10. “Vi har intet ulovligt gjort. I bruger rockermetoder, jeg melder jer til politiet imorgen, så ender i nok i fængsel for det her”

Tjek om dine billeder eller fotos er blevet kopieret eller stjålet

magnifying glass

Foto: “FreeImages.com/Benis Arapovic”

 

Sådan tjekker du om dine billeder er blevet stjålet

Er du professionel- eller pressefotograf, eller tager du billeder til dit firma, enten stemnings billeder, produktfotos eller lignende, så ved du alt om, hvor lang tid der oftest går på at tage gode billeder. Uanset om det er helt simple fotos eller mere komplicerede fotos, f.eks stemnings billeder. For billeder består af meget mere, end det spiltsekund, som bliver foreviget, nemlig hele forarbejdet og redigeringsarbejdet, som sker efterfølgende.

Derfor er det ikke ualmindeligt, at et billed let kan tage både 1-2-3-4-5 timer at tage, fra opstart til det færdige og endelige resultat.

Især pga det store tidsforbrug, er der desværre mange, som vælger den lette løsning, når de enten skal bruge billeder til deres hjemmeside, blog eller webshop. Nemlig bare at kopiere andres billeder. Især webshops har lange fingre, hvor det desværre er helt almindeligt, at konkurrenter stjæler de gode billeder, hvis du tager dem.

HUSK du må ALDRIG kopiere eller bruge andres billeder, uanset motivet, uden tilladelse. Spørg altid om lov, køb dine billeder på diverse stockphoto sider, eller tag dine billeder selv, evt få en fotograf til at gøre det. Kopiering af billeder er en overtrædelse af Ophavsretslovens §1 mm.

Og fordi det kun tager få sekunder eller minutter at kopiere og bruge andres billeder, mod de op til flere timer, som et godt billed kan løbe op i, før det er helt færdigt, giver det en konkurrencefordel til den langfingrede konkurrent.

Derfor er det super vigtigt, at du jævnligt holder øje med, om andre har benyttet dine billeder uden tilladelse. Især hvis du har en webshop, da du dermed sandsynligvis har rigtig mange produktfotos.

Find ud af, hvem der har kopieret dine billeder

Imodsætning til tekster, som du kan læse om her, hvor der findes en masse forskellige tools, er der desværre ikke ret mange gode og brugbare tools, når det gælder billeder. Men der findes da heldigvis nogle metoder, som gør søgningen efter ophavsretskrænkelser let og effektiv. Og ikke overraskende, er Google en af dem.

Herunder er nogle af de metoder, som du kan anvende.

Find billeder via Google images search

Et af de mest effektive værktøjer på markedet til at finde billeder, er Google images search, eller Google billedsøgning, som tjeneste bliver kaldt på dansk. Imodsætning til tekst søgningen, hvor Google er 100% præcis, og stort set fanger alle, er billedsøgningen pt i udviklingsfasen, og den finder derfor også billeder, som ligner dit billed. Dvs du skal tage resultatet med forbehold, da det ikke nødvendigvis kun er dit billed, som den finder.

Men i mangel af bedre alternativer, er første forslag Google Images Search. Et stort plus er, at tjenesten er yderst let at anvende, især hvis du bruger Chrome browseren. Benytter du Chrome metoden, kan du hoppe direkte til punkt 4!

Direkte link til Google Images Search.

 

1. Gå ind på Google.dk

Google-images-searcg-billed-søgning

2. Vælg billeder oppe i højre hjørne, den er markeret med en rød cirkel.

Google-images-searcg-billed-søgning-5

3. Upload det billed, som du ønsker at søge efter, eller indsæt den URL, som billedet ligger på. Se den røde cirkel.

Google-images-searcg-billed-søgning-1

Google-images-searcg-billed-søgning-2

4. Bruger du Google Chrome, kan du blot højre klikke på billedet og vælge “Søg efter dette billed på Google”

Google-images-searcg-billed-søgning-3

5. Uanset om du oploader et billed, eller benytter Google Chrome, får du oversigten i Googles søgeresultater med sider, som benytter billedet eller et lignende billed.

Google-images-searcg-billed-søgning-4

Det skal lige bemærkes, at billedsøgningen på argan olien fra Cosmos Co blot var et eksempel, og at alle firmaer/hjemmesiderne i oversigten har tilladelse og brugsret til at benytte billederne, og derfor ikke krænker ophavsretten.

Som sagt skal du tjekke Googles resultater godt igennem, da det kan indeholde billeder, som til forveksling minder om dit billed. Her er det vigtigt, at du sammenligner kendetegn i dit billed med det andet billed.

Find billeder via TinEye

Før Google Images Search blev lanceret, var TinEye det største og bedste tool på markedet til at spore kopierede billeder. Men TinEye er ikke blevet værdiløst, det er faktisk stadigvæk super brugbart, og det er et godt supplement til Google Images Search.

TinEye kan anvendes på samme måde, som Google Images Search, dvs du kan indtaste en URL eller uploade et billed, og derefter søge efter dette.

Men TinEye har også et plugin til disse browsere:

  • Firefox
  • Google Chrome
  • Internet Explorer
  • Opera
  • Safari

Det er super let at installere TinEye og bruge dette plugin. Du skal blot finde det billed, som du ønsker at søge efter.

Herefter højre klikker du på billedet, og vælger fanen “Search Image in TinEye”. TinEye vil nu præsenterer dig for en række sider, som har anvendt dit billede, eller som benytter et lignende billede.

Du kan downloade TinEyes plugin her.

 

Kender du til andre måder, at søge efter billeder på, som både er præcise og effektive, er du mere end velkommen til at beskrive disse i kommentarfeltet herunder. Det samme gælder, hvis du har et spørgsmål eller en kommentar til indlægget.

 

Skal Not Allowed tjekke dine sager, er du altid velkommen til at sende os en uforpligtende mail på info@not-allowed.dk

 

Tjek om dine tekster, artikler eller guides er blevet kopieret

detektiv-sherlock-holmes-ophavsret-not-allowed

Foto: “FreeImages.com/Thomas Römer”

 

Sådan tjekker du om dine tekster er blevet stjålet

Rigtig mange har den fejlagtige opfattelse, at alt der ligger på internettet er gratis. Det er uanset om det er tekster, guides, artikler, billeder, fotos, videoer mm. Nettet er et frit tagselv land, hvor man ikke skal yde, men blot kan nyde af andres arbejde. 

Virkerligheden er dog en helt andet. Alt der lægges online på nettet, uanset om det er på en hjemmeside, et nyhedssite, en blog, en webshop eller et socialt medie, er omfattet er ophavsretslovens bestemmelser. Eller sagt på en anden måde, der gælder præcis de samme forhold online, som hvis du tager en bog, et fotografialbum, en plakat eller andet.
Har du ikke selv skabt værket, må du altså kun anvende det, hvis du har fået lov af ejeren/ophavsmanden.

En ret simpel lov, som alt for mange private, såvel som virksomheder desværre krænker i stor stil!

Men hvordan finder du lettest og mest effektivt ud af, om nogen benytter dine tekster, artikler, guides eller blogindlæg? Det får du nogle gode tip og guldkorn til i dette indlæg. Efter at have læst denne artikel, vil du helt sikkert vide, hvad du skal gøre, for at finde dem, som krænker din ophavsret.

Manuel søgning på Google

Som det er pt, er den mest effektive måde at søge efter en krænkelse af tekst, faktisk at benytte Googles søgemaskine. For via denne får du fat i flest mulige kopister, men det er også den mest effektive og præcise metode, når det gælder tekster. Mange automatiserede tools bygger på data fra Googles søgemaskine.

Men hvordan søger du korrekt efter tekst, således du ikke får alle de sider, som har benyttet de samme ord, som dig, men ikke direkte kopieret din tekst.

Husk at anvende gåsetegn ” “, når du benytter Google, ellers får du alt for mange irrelevante resultater på din søgning.

Svaret er simpelt, du sætter din tekst i gåsetegn ” “. Dermed søger Google præcist på den ordstilling og de ord, som indgår i det afsnit, som du vil tjekke.

Herunder er et par billeder, så du kan se det i praksis.

 

Google-ophavsret-not-allowed

1. Gå til Google.dk

Google-kopieret-tekst-ophavsret-not-allowed

2. Indtast den sætning eller det afsnit, som du vil søge på i ” “, herefter viser Google dig hvilke sider, der benytter præcis den sætning, som du søger efter.

 

Det er meget vigtigt, at du husker at benytte ” “, da du ellers får en masse irrelevante søgeresultater, som indeholder et eller flere af de ord, som indgår i din sætning/afsnit. Og før der kan være tale om en ophavsretskrænkelse, skal din tekst være kopieret, eller modpartens tekst skal ligge så tæt op af din, at den ikke kan gå under kategorien, at finde inspiration.

Bruger du Chrome browseren, kan du blot markere den tekst, som du vil søge efter, højre klikke, og vælge Søg på Google efter ” “…..

At benytte Google er en kedelig, langsommelig og ensformlig måde, at tjekke og gennemsøge nettet for krænkelser på, men det er og bliver pt den mest effektive metode. Og det gælder om at være effektiv, når du søger efter krænkelser, da de ellers bare ligger ude i cyberspace og lukrerer på dit hårde arbejde, og sågar skader din side pga DC (duplicate content) i søgemaskinerne.
Derfor er tiden givet godt ud med en manuel søgning, især fordi du fanger mange af krænkelserne tidligt i forløbet, og dermed spare meget tid senere hen, når skaden evt er sket.

Copyscape søgetool

Er du mere til en hurtigere metode, som dog ikke er ligeså effektiv, er Copyscape et godt alternativ. Dette tool findes i en gratis version, som virker okay, og det findes i en betalt version, som virker væsentlig bedre.

Copyscape crawler nettet via Google, og dette tool finder en del krænkelser, især når det gælder tekster. Det er et af de bedste automatiske tools, som er på markedet pt.

Har du mange hjemmesider, eller vigtige hjemmesider, kan det anbefales, at du betaler for den udvidede version, da denne først og fremmest er mere grundig og effektiv, når nettet crawles efter krænkere, men også fordi du får rapporter og oversigter med i købet.

Overvågnings tjenester eller søge tools

Der findes en hel del tools, som kan overvåge nettet, og måske spotte ophavsretskrænkelser. Nogle er mere oplagte end andre, men bruges de korrekt, kan du faktisk få et effektivt og godt spionnetværk ud af nedenstående tools.

Duplichecker – Et gratis, hurtigt og ret effektivt tool, som med fordel kan benyttes som alternativ til Copyscape, især hvis du kun bruger gratis versionen på af Copyscape.

Plagscan – En udfordre til Copyscape, som gør det super godt, og som bliver bedre og bedre.

Plagium – Et billigt og godt alternativ til Copyscape, som især er godt til at søge efter stjålet tekster på de sociale medier.

Grammarly – En gratis og hurtig service, som tjekker om dit indhold er kopieret.

Copygator – En smart tjeneste, som overvåger dit RSS-feed, og den vej igennem giver dig besked, hvis andre har kopieret eller stjålet dine tekster.

Mention.com – Måske ikke lige et tool, som de fleste forbinder med ophavsret. Men du kan taste vigtige ord ind, som indgår i dine vigtigste tekster. På denne måde får du en mail, så snart andre anvender disse ord på en hjemmeside eller et socialt medie. Det er ikke en tjeneste, som kan stå alene, men den er god som supplement.

Google alert – Det samme som med Mention.com

 

Ud over de nævnte, er der rigtig mange plagiat checkers / plagiarism checkers sider, hvor du manuelt kan kopiere tekst ind, og så søger de på nettet efter ophavsretkrænkelser. Det eneste minus ved alle disse sider er, at det hele foregår manuelt, og jo længere tekst stykker, du sætter ind i felterne, des mere upræcise og ubrugelige bliver disse checks. Derfor er det ingen fordel, at flere af disse tools kan søge på op til 1000 ord af gangen.

 

Har du andre forslag til, hvordan andre let kan tjekke, om deres tekster er blevet kopieret, eller kender du til smarte tools, som andre kan få gavn af, så smid gerne et link i kommentarfeltet. Er tjeneste god og brugbar, vil den blive oprettet på listen, så alle de andre læsere kan få gavn af den 🙂

 

Køb og salg af virksomhed – Hvad med ophavsret?

køb-salg-firma-ophavsret-brugsret

Foto: “FreeImages.com/Jes Lis”

 

Køb af firma – Hvad med ophavsretten?

Du står og skal købe en webshop, en hjemmeside eller en service online. Du har 100% fokus på at få handlen lukket, og derfor har fokus slet ikke rettet mod ophavsretten. Men er det en fejl?

Det korte svar er JA, for det er sindsyg vigtigt, at ophavsretten overdrages til dig, samt at der tages stilling til flere forskellige forhold i forhold til ophavsret og evt kommende ophavsretskrænkelser.

I takt med at internettet har vundet frem, driver stadig flere og flere personer og fimaer deres business via nettet, hvilket betyder at webshops, hjemmesider, online services mm i højere og højere grad er en del af den virksomhed, som der købes. Og endda en vigtig del.

Herunder er listet nogle af de områder, som du SKAL tage stilling til, før du køber et firma, som har online aktiviteter! Ihvertfald hvis du vil undgår problemer og irritations momenter.

Brugsret eller ophavsret?

Et af de steder, hvor mange glemmer at lave en klar og tydelig aftale, er når det gælder spørgsmålet om brugsret eller ophavsret til billederne, fotos, teksterne, grafikken, banner, webkoder mm til en hjemmeside/webshop.

Såfremt der ikke aftales noget i en kontrakt, vil du som køber have brugsretten til værkerne, mens ophavsretten tilhører sælgeren. Og det kan blive katastrofalt for dig.

§ 1. Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde.
Kilde: Ophavsretsloven

Brugsretten giver dig tilladelse til at bruge og benytte værkerne. Dvs intet skal eller bør ændres på hjemmesiden, når du overtager den.

Problemet er bare, at ophavsretten tilhører sælger, som dermed kan sælge/give andre tilladelse til at benytte de samme billeder, fotos, tekster mm. Det ville være katastrofalt, hvis en af dine konkurrenter fik sådan en tilladelse.

Det er ligeledes den tidligere ejer, som ene og alene kan påråbe krænkelser af ophavsretten. Du kan altså intet gøre, såfremt en konkurrent eller andre anvender værkerne uden tilladelse.

Sørg derfor altid at få præciseret, hvem der ejer ophavsretten, og hvis sælger ikke vil overdrage denne, så få lavet begrænsninger på, at værkerne ikke må sælges eller benyttes af andre end dig.

Er der tale om tekster, bør det i kontrakten tydeligt fremgå, at disse ikke må publiceres andre steder online, da det skaber duplicate content, som er skadeligt for siden placering i Google og de andre søgemaskiner.

Krænkelse opdaget efter overtagelse 🙁

Hvem hæfter for krænkelser, som er sket under den tidligere ejer? Såfremt intet er aftalt, sidder du som den nye køber med problemet, og det kan altså blive en dyr fornøjelse. At du så senere kan gå videre med kravet, kan være et plaster på såret, men det kræver igen, at den tidligere ejer kan betale dit krav mod ham/hende/mod selskabet som solgte dig webshoppen/hjemmesiden.

I købsaftalen bør du derfor altid får præciseret meget tydeligt, hvem der hæfter for krænkelser, der er sket under sælgers ejerskab. Såfremt sælger ikke vil dette, bør du være meget påpasselig med at købe firmaet.

Husk ophavsretskrænkelser kan ske mange steder online, derfor bør det også fremgå af aftalen, at der er tale om krænkelser på såvel webshoppen/hjemmesiden, som på f.eks sociale medier, i reklame sammenhænge mm.
Det optimale for dig ville være, hvis aftalen siger, at sælger hæfter for ALLE de krænkelser, som er sket under dennes ejerskab, dvs på alle platformer og i alle former og formater.

Husk at få originalerne!

En af de største fejl, som de fleste laver, er at de glemmer at få originalerne af de værker, som er på den webshop/hjemmeside, som de er ved at købe.

Det er super, hvis du i købskontrakten har fået overdraget ophavsretten og alle rettighederne til værkerne, men dette er bare ikke meget værd, hvis du ikke får originalerne.

Ved tekster er det f.eks de mails eller filer, hvori teksterne oprindeligt er sendt/skrevet. Få sælger til at sende disse pr mail til dig. Ved tekster er det godt, hvis du har disse, men det er ikke nødvendigvis afgørende for, om du kan vinde en sag om ophavsretskrænkelser.

Ved billeder eller fotos derimod, er de originale og uredigerede fotos livsvigtige, såfremt du nu eller i fremtiden vil påråbe, hvis andre kopiere eller stjæler dine værker, og dermed benytter den uden tilladelse.

Den eneste måde, hvorpå du kan dokumentere, at du er ophavsmanden (fotografen) eller ejer af ophavsretten, er hvis du kan fremlægge disse uredigerede originale fotos, og gerne i de oprindelige formater.

Har du ikke de originale fotos, kan det blive nærmest umuligt at dokumentere, at du er ejeren af billederne, og dermed vil det ligeledes være umuligt at køre sager om krænkelse af ophavsretten.

Tjek billeder, tekster mm før køb!

Som udgangspunkt er det altid smart, hvis du hurtigt laver et tjek af billeder, fotos, tekster, banner mm før du køber en webshop/hjemmeside. Du skal ikke side og bruge dagevis på at tjekke alt, men derimod lave en 10-20 stikprøver.

På den måde får du hurtigt et indblik i, om der måske ligger nogle kommende problemer og lurer.

Det tager ikke mere end et par timer max, og dermed er du bedre forberedt og bevidst om, hvad det er, du køber.

Her er en guide til, at tjekke billeder, og her er en guide til at tjekke tekster.

salg-af-firma-ophavsret

Salg af firma – Hvad med ophavsret?

Skal du til at sælge en webshop eller en hjemmeside, skal du ligeledes gøre dig nogle overvejelse, omend de er lidt anderledes, end hvis du er køber. Spørgsmålene du skal overveje gennemgår vi her under.

Beholde ophavsretten eller ikke?

Jeg vil gerne starte med at påpege, at det altså er god stil, at du overdrager såvel ophavsretten, som alle andre rettigheder til de billeder, fotos, tekster, illustrationer, grafik, koder mm, som køber får med i handlen. Selvom du har skabt disse med hårdt arbejde, sved og tårer, så er og bliver disse værker en vigtig del af den virksomhed/firma/forretning, som du er ved at sælge, med undtagelse af, hvis du driver en fotograf website. Det er derfor urimeligt, hvis du gør krav på disse værker, samtidig med, at du sælger siden.

Når det er sagt, er det selvfølgelig et valg, som du bør og skal træffe, men inden du beslutter dig, bør du lige tænke situationen fra købers side, hvis det nu var dig selv, som skulle købe en side. Ville du kræve ophavsretten mm? Hvis JA, så skal du selvfølgelig også selv overdrage den, hvis NEJ, kan du selv overveje, hvordan og hvorledes du gør det.

Det er vigtigt at påpege, at uanset hvad der aftales, bør dette fremgå tydeligt og uden mulighed for misforståelser af købspapirene.

Garanti eller ikke garanti?

Vil du garantere for omkostningerne til evt ophavsretskrænkelser, som der kommer i fremtiden, hvis krænkelserne er sket under dit ejerskab?

Har du overholdt loven, er der intet at frygte ved sådan en garanti, dog kan det anbefales, at du gemmer siden og alle undersider via Archive.org, således du har dokumentationen på plads.

Har du kopieret eller brugt billeder/tekster, som du ikke selv har skabt, bør du selvfølgelig overveje, om du skal lave sådan en garanti.

Som sælger skal du dog være opmærksom på, at hvis dette ikke uddybes udførligt i kontrakten, vil sælger kunne komme efter dig, såfremt der kommer krav pga krænkelser, som er sket under dit ejerskab.
Det er derfor ikke nok bare at ignorere dette punkt, du er nødtil aktivt at tage stilling, samt få skrevet det hele ind i kontrakten, da du ellers med garanti kommer til at stå med problemerne senere, hvis der opstår nogle.

Har du ikke overblik over konsekvenserne, kan det kun anbefales, at du søger hjælp hos en advokat, som kan udfærdige kontrakten jævnfør den aftale og vilkår, som du aftaler med køber.

De originale værker?

Vælger du at overdrage ophavsretten til køber, bør du også overdrage de originale værker, således at køber har mulighed for at forfølge evt krænkere.

Vælger du selv at beholde rettighederne, og dermed forblive ophavsmanden, skal du selvfølgelig ikke udlevere disse.

Uanset hvad du vælger, bør dette notes klart og tydeligt i kontrakten.

Beholder ophavsretten – Sælge værker til andre?

Herfra kan vi kun anbefale, at du ikke modarbejder den nye ejer ved f.eks at give brugsret til andre, eller sælge brugsretten til konkurrenter eller lignende.

Du får penge for din shop eller hjemmeside, og derfor er det god stil, hvis du støtter den nye køber, også hvis du beholder rettighederne.

Det bør tydeligt fremgå af kontrakten, hvordan og hvorledes du må benytte værkerne, efter du har solgt siden.

Må du:

  • frit benytte dem hvor du vil?
  • er der restriktioner i forhold til konkurrenter eller lignende?
  • skal der være restriktioner i forhold til hvilke platforme, de må anvendes på?
  • mm

Jo mere præcist det er forklaret, des større sandsynlighed er der for, at begge parter overholder aftalen, og ingen bliver skuffet og sure.

 

Har du spørgsmål eller kommentarer, kan disse stilles herunder. Du kan ligeledes altid sende os en mail på info@not-allowed.dk 🙂

 

Manglende kreditering af ophavsmanden? Ophavsretkrænkelse?

fotograf-ophavsret-not-allowed

Skal en fotograf eller forfatter krediteres?

Jævnfør ophavsretsloven, skal en fotograf, forfatter eller anden ophavsmand krediteres, såfremt et værk anvendes såvel online, som i en trykt avis, magasin eller andet. Det hele er formuleret i §3.

§ 3. Ophavsmanden har krav på at blive navngivet i overensstemmelse med, hvad god skik kræver, såvel på eksemplarer af værket som når dette gøres tilgængeligt for almenheden.
Kilde: Lov om ophavsret

Ved fotografier, billeder og tekster anses normalt, at ophavsmanden krediteres under fotoet, billedet eller teksten, som er anvendt. Dette gælder også, hvis der citeres fra en tekst. Læs mere om god citatskik her.

Derfor er der tale om en krænkelse, hvis f.eks en avis, et online medie, en blogger eller andet anvender et billed med tilladelse, men glemmer at kreditere fotografen.

Hvad kan jeg gøre ved manglende kreditering?

Som udgangspunkt er der to måder at håndtere manglende kreditering på, og du bør nøje overveje, hvilken du vælger, da et forkert valg kan have store konsekvenser for dig i fremtiden, især hvis du er fotograf.

  1. Den simple og samarbejdsvillige måde – Såfremt et online medie, blogger, hjemmeside eller andet glemmer at kreditere dig på et billed, som de har fået lov til at anvende, henvender du dig stille og roligt til journalisten, forfatteren eller redaktionen, og gør dem opmærksomme på forglemmelsen. De fleste vil herefter hurtigt rette fejlen og kreditere dig for værket.
  2. Den hårde og kontante måde – Såfremt et online medie, blogger, hjemmeside eller andet glemmer at kreditere dig på et billed, som de har fået lov til at anvende, henvender du dig med et krav om betaling for den krænkelse, som den manglende kreditering af værket er. Udfaldet af denne metode afhænger meget af modparten.

Fordelen ved metode 1 er, at du bibeholder dit gode forhold til udgiveren, om det er en avis, et medie, en blogger eller andet. Alle kan glemme, men de fleste er klar på at kreditere dig, såfremt de har glemt det.
Ulempen ved metode 1 er der ikke rigtig nogle af, ud over du ikke for en mindre betaling ind for den krænkelse, som der reelt sker.

Fordelen ved metode 2 er, at du får lidt penge i kassen, fordi andre har lavet en mindre fejl, samtidig med at alle bliver mere opmærksomme på at krediteringen sker, fordi de kender konsekvenserne.
Ulempen ved metode 2 er, at du hurtigt kan rage dig uklar med de personer, medier eller firmaer, som du ellers samarbejdede med, fordi du kræver penge af dem pga en mindre forglemmelse. Måske koster det ikke det store her og nu, men du vil ok risikere, at flere vil stoppe med at samarbejde med dig, såfremt du opkræver betaling, hvis de glemmer en kreditering. Alternativt kan du risikere, at dine samarbejdspartnere begynder at kræve penge af dig, hver gang du laver en fejl, eller f.eks er forsinket eller andet.
Så metode 2 er forbundet med en vis risiko, som du skal indregne i den lille skilling, som sådan en fejl kan give.

Anbefalingen herfra er, at du altid forsøger at løse sagen via metode 1, da dem som anvender dine fotos og billeder, også er samarbejdspartnere i en eller anden forstand, og de giver dine værker eksponering.

Kan en sag ikke løses via metode 1, kan du altid gå over og anvende metode 2 bagefter, hvis du mener det er nødvendigt. Men husk, at metode 2 er forbundet med visse konsekvenser.

Kompensation ved manglende kreditering?

Som det fremgår af Ophavsretslovens §3, så har du krav på at blive krediteret. Sker dette ikke, kan du kræve en kompensation for den manglende kreditering.

Retspraksis på området er meget ugennemskuelig, man kan nærmest påstå, at der pt ikke er en retspraksis, men det hele er baseret på en individuel vurdering fra sag til sag.

Tidligere havde man tommelfingerreglen om, at det var vederlagt x2, men flere og flere domme går direkte imod denne praksis, hvor de oftere og oftere kommer frem til, at den manglende kreditering måske udgør 1-2.000 kr, alt efter sagens størrelse, og hvor mange der potentielt har set mediet.

Den manglende kreditering er altså blevet et lille biprodukt ved f.eks ophavsretskrænkelser, og derfor skal du nøje overveje, om så sådan en lille skilling, er risikoen værd. Især hvis det er en eller anden samarbejdspartner, som der har været glemsom. Så kan det hurtigt blive de dyreste 1.000 kr du tjener.

Er dit billed derimod blevet kopieret uden tilladelse, kan du med fordel tilføje 1.000 kr ekstra til kravet, grundet den manglende kreditering. Her er risikoen der ikke, da samarbejdspartnere som udgangspunkt ikke burde kopiere dig.

 

Har du spørgsmål eller kommentarer, kan disse stilles herunder 🙂

 

Har du en sag, som du gerne vil have vurderet, er du altid velkommen til at sende os en mail på info@not-allowed.dk 🙂

 

Hvad er god citatskik?

Startup Stock Photo

Hvad betyder udtrykket God citatskik?

Du har sikkert hørt udtrykket, hvis du bevæger dig rundt på foraer, sociale medier eller andet, eller hvis du skriver artikler, blogindlæg eller andet. God citatskik, er ikke bare en skik, det er faktisk lovbestemt, at ophavsmanden skal krediteres, og kilden skal angives, når du citerer fra et værk. Når vi snakker internettet, er især den sidste del med kilden vigtig.

Sådan helt lav praktisk er loven skruet sådan sammen, at det faktisk er lovligt at kopiere små uddrag af en tekst, artikel, blogindlæg, bog mm, så længe du husker at krediterer originalværket, samt linker til det, såfremt det ligger på en hjemmeside.

§ 22. Af et offentliggjort værk er det tilladt at citere i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet.
Ophavsretsloven

Det er altså lovligt at benytte et uddrag af et værk, så længe nogle få og simple regler overholdes.

God citatskik er hvis følgende overholdes:

  1. Der må kun citeres fra lovligt offentliggjorte tekster
  2. Citatet skal være i overensstemmelse med „god skik“
  3. Der må kun citeres „i det omfang, som betinges af formålet“
  4. Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives (dvs. man skal oplyse hvem, der har skrevet det citerede, og hvor man har hentet citatet henne)

Hvad er god og lovlig citatskik?

Hverken i loven eller Kulturministeriets vejledning til god citatskik, læs den her, står der ordret, hvad begrebet dækker over og ikke dækker over. Der er altså tale om en konkret og individuel vurdering i hver sag, en helhedsvurdering, som tager udgangspunkt i sædvane og praksis. Dog er en urimelig sædvane, dvs hvis mange gør et eller andet, ikke nødvendigvis lovlig, da der også tages højde for loyaliteten overfor original værket.

Der kigges især meget på, om citatet er brugt på en loyal og rimlig måde overfor original værket, uden at dette krænker  ophavsmanden, på hverken den en eller den anden måde.
Citatet må heller ikke udgøre en større del af værket, f.eks en artikel eller blogindlæg, således at citeringen udvander originalværkets værdi.

Der lægges meget vægt på, at citatet skal levende og illustrerende for den tekst, som den indgår i, samt at citatet skal have relevans for den nye tekst. Der skal altså være et formål med citeringen, og vigtigst af alt, den skal være relevant for den nye tekst. Hvad begrebet relevant så dækker over, det er igen en individuel vurdering fra sag til sag.

Hvor langt må et citat være?

Der foreligger inden afgrænsninger i, hvor kort eller langt et citat må være, men tommelfingerreglen hedder, at det skal være kortest muligt, eller ikke længere end højest nødvendigt.

Når citatets længe diskuteres, kigges der primært to 3 ting.

  1. Hvor meget citatet udgør af den nye tekst, som citatet indgår i
  2. Hvor meget citatet udgør af den tekst, som er citeret
  3. Hvordan citatet er brugt i den nye tekst

Et citat må kun være et citat, dvs citatet må på ingen måde udgøre den bærende del af det nye værk, som du har skabt. Er der tale om en artikel eller bog, bør citatet som udgangspunkt udgøre mindre end 1-2% af det samlede nye værk, med forbehold for de undtagelser, som der selvfølgelig er til God citatskik. Men udgangspunktet er altid så lidt som muligt.

Et godt tip
Skriver du artikler, blogindlæg eller tekster online, bør citater som udgangspunkt ikke være mere end 4-6 linjer max. Holder du dig indenfor dette antal, kan du næsten ikke komme galt af sted. Dog kan der forekomme undtagelser, men de går mere på, hvilken type tekst der citeres

Det er ligeledes værd at påpege, at selvom du overholder ovenstående, så kan der opstå overtrædelser, da du ikke må citerer karismatiske formuleringer, ene og alene fordi du ikke selv kan skrive dem bedre. Citatet skal altså underbygge synspunkterne i din tekst, og citeringen skal være loyal overfor original værket.

Citater på sociale medier eller debatforums?

Sociale medier, som Facebook, Twitter, LinkedIn, G+, Instagram, Pinterest, Snapchat osv spiller en større og større rolle i online verdenen. Og mere og mere bliver delt, fortalt og skrevet om på disse medier.

Men hvordan er loven, når du enten privat eller i firma øjemed citerer en tekst?

Pt forefindes der ikke en 100% retspraksis på området, hvorfor dette afsnit bør tages med forbehold for evt domme, lovjusteringer eller lignende. Kulturministeriets vejledning om God citatskik tager nemlig ikke forbehold for sociale medier.

Men som udgangspunkt er det lovligt, at citere kortere tekster på sociale medier eller debatforaer, såfremt du overholder nogle helt basale ting.

  1. Citatet skal være kort og præcist, og ophavsmanden bør krediteres, men som minimum SKAL kildens angives!
  2. Citater bør altid markeres tydeligt, f.eks i ” ” eller med kursiv
  3. Citatet skal være relevant! Selvom citatet udgør hovedparten af et debatindlæg eller en tekst, er det ingen overtrædelse, så længe citatet er relevant for debatten eller diskussionen, og at citeringen sker med respekt overfor det originale værk.

Da debatter på sociale medier eller debatforums ofte er kortere indlæg fra deltagerne, kan et citat fra f.eks en kilde omkring emnet sagtens udgøre en større del af en brugers indlæg. Dette anses dog ikke som et ulovligt citat, såfremt kilden er angivet, og der linkes til denne, og at citatdelen udgør en naturlig del af debatten.

Det er altså ikke lovligt, at lave en debat, hvor hovedparten af indlæggende er citater fra andre kilder. Citatet skal altid have relevans, oftest som dokumentation for fakta eller påstande.

Hvad gør blandt andet et citat ulovligt?

Der er masse af forbehold, når det gælder citater, men nedenstående 3 punkter er de klassiske fejl

  • Citatet er for langt
  • Citatet er forkert krediteret
  • Citatet er omskrevet eller fejlciteret (citatfusk)

Ud over disse spiller sammenhængen, hvori du bruger citatet, også en stor rolle for, om det er god citatskik eller ulovligt citeret. Det er f.eks ALDRIG lovligt at anvende citater i reklameformål, som led i politisk agitation eller i religiøse eller pornografiske sammenhænge, uden at der er givet tilladelse til dette af ophavsmanden eller ejeren af ophavsretten.

5 gode råd angående god citatskik

I denne artikel er vi kommet ind på nogle af de vigtigste punkter om god citatskik, men der findes en masse undtagelser, som ofte afhænger af, hvilken tekst du vil citere, samt til hvilket formål. Derfor kan det være svært at skrive og forklare omkring disse undtagelser, da de afhænger af sagens faktiske forhold.

Men vi kan dog lave 5 gode råd, som du kan følge som hovedregel. Og husk altid at overveje, om et citat nu også er relevant for din tekst, eller om det bare er fyld.

  1. Citatet skal være kort og præcist, som udgangspunkt max 3-5 linjer
  2. HUSK at angive kilde og linke til denne. Sekundært husk at kreditere ophavsmanden
  3. Marker tydeligt, at der er tale om et citat, f.eks indsæt det i ” ” eller skrev det med kursiv eller fed skrift
  4. Brug kun citater, hvis det har relevans for din tekst!
  5. Respekter original værker du citerer fra, og gør det med omtanke

Det er domstolene, som afgøre, hvad der er god citatskik, samt hvad der er ulovligt citatskik.

Der er mange undtagelser til informationerne i denne artikel, og derfor kan det kun anbefales, at du læser Kulturministeriets Vejledning om god citatskik her.

 

Har du spørgsmål eller kommentarer, kan disse stilles i kommentarfeltet herunder, eller du kan sende os en mail på info@not-allowed.dk.

 

Stjålet billed eller tekst anvendt i et nyhedsbrev

nyhedsbrev-nyhedsmail-ophavsret

Foto: “FreeImages.com/Agne Kveselyte”

 

Kan ophavsretten krænkes i en nyhedsmail?

Du har brugt rigtig lang tid på et billed, et foto, en illustration eller en tekst, og pludselig finder du ud af, at andre har benyttet dit værk i en nyhedsmail. Men er det en ophavsretskrænkelse, eller er det bare sur røv, at andre har fundet en smart metode, hvorpå de omkostningsfrit kan udnytte dit værk?

Det spørgsmål har vi fået stillet en hel del gange på det sidste, og derfor kommer her et indlæg omkring nyhedsbreve og ophavsretkrænkelser. For kan din ophavsret blive krænket? Og kan du krænke andre, når du sender nyhedsbreve ud, hvis du ikke tænker dig om?

For at finde ud af, om det er muligt at krænke ophavsretten, er vi nødtil at kigge nærmere i Lov om Ophavsret. Nærmere bestemt §2.

§ 2. Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur- eller kunstart eller i anden teknik.

Stk. 2. Som eksemplarfremstilling anses enhver direkte eller indirekte, midlertidig eller permanent og hel eller delvis eksemplarfremstilling på en hvilken som helst måde og i en hvilken som helst form. Som fremstilling af eksemplarer anses også det forhold, at værket overføres på indretninger, som kan gengive det.

Stk. 3. Værket gøres tilgængeligt for almenheden, når

1) eksemplarer af værket udbydes til salg, udlejning eller udlån eller på anden måde spredes til almenheden,

2) eksemplarer af værket vises offentligt, eller

3) værket fremføres offentligt.

Stk. 4. Som offentlig fremførelse efter stk. 3, nr. 3, anses også

1) trådbunden eller trådløs overføring af værker til almenheden, herunder udsendelse i radio eller fjernsyn og tilrådighedsstillelse af værker på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, og

2) fremførelse i en erhvervsvirksomhed, der finder sted for en større kreds, som ellers måtte anses som ikke-offentlig.
Lov om ophavsret

 Som du kan se i paragraffen herover, er der flere steder, hvor der er understreget noget. Lad os tage disse understregninger slavisk, så du forstår sammensætningen.

§2 siger kort og simpelt fortalt, at som ophavsmand har du alle rettighederne til værket, dvs du må gøre med værket hvad du ønsker, men det må andre ikke uden din tilladelse. Der er dog få undtagelser til denne paragraf, men dem undlader vi lige pt, for ellers bliver det forvirrende. I langt de fleste sager, spiller disse undtagelser nemlig ingen rolle.

§2 stk 2 siger, at værket kan fremstilles/publiceres på en hvilken som helst måde, og i hvilken som helst form, hvilket vil sige, det gælder alle platformer og publicerings muligheder, som gør værket tilgængelig for andre.

§2 stk 3 og stk 4 siger, at udbredelsen kan ske digitalt f.eks via nyhedsbreve, dog er ophavsretsloven lidt old school, så alle internettets mange muligheder er ikke uddybet i loven, og at det vil være en krænkelse, såfremt udbredelse sker i et lukket netværk, hvilket et nyhedsbrev må siges at være.

Kort sagt, det er ulovligt at kopiere værker og indhold fra andre, og bruge dette i et nyhedsbrev. Kopiere du fra en konkurrent, men angiver du denne som en kilde, dvs overholder god citatskik, overtræder du ikke ophavsretsloven, men derimod markedsføringsloven.

Opsummeringen på dette er derfor, at du er ophavsmanden, og du har 100% kontrol over, hvor dit værk må bruges og ikke bruges, herunder gælder også udgivelser i f.eks lukkede foraer, nyhedsmails eller lignende.

Hvad må bruges i nyhedsbreve?

For at være kort og præcis, må du faktisk kun benytte følgende ting:

  • Tekster, billeder, fotos, illustrationer mm, som du selv har taget/lavet/skrevet
  • Tekster, billeder, fotos, illustrationer mm, som du har købt rettighederne til f.eks fra en freelancer eller en fotohjemmeside
  • Tekster, billeder fotografier, illustrationer mm, som du har fået tilladelse til at ejeren
  • Tekster, billeder, fotos, illustrationer mm, som er lagt ud til brug. Her menes, at ophavsmanden har givet alle tilladelse til brug, f.eks mod en kreditering.

Alt andet du finder, som ikke passer ind i en af ovenstående 4 sætninger, bør ALDRIG benyttes, heller ikke selvom, det måske er spot on og passer perfekt i dit nyhedsbrev.

Er du i tvivl, bør du altid søge efter ophavsmanden eller ejeren af ophavsretten, og spørge denne om tilladelse til at bruge værket, eller tilbyde at købe værket/brugsretten til værket, og derefter anvende det i din mail.

Overholder du ikke de 4 sætninger, kan du risikere at få store problemer, ikke blot med overtrædelse af Lov om ophavsret, men også med overtrædelse af markedsføringsloven, dvs det kan bliver dobbelt eller tredobbelt så dyrt, som en simpel ophavsretskrænkelse.

Husk ovenstående gælder selvfølgelig kun for værker, som har værkshøjde. Ved du ikke, hvad værkshøjde eller værksbegrebet er, så kan du læse meget mere omkring dette her. Klik her (åbner i et nyt vindue).

 

Har du fået kopieret et værk, og vil du gerne have en gratis vurdering af sagen, er du altid velkommen til at kontakte os på info@not-allowed.dk

 

Spørgsmål eller kommentarer kan stilles i kommentarfeltet herunder 🙂

 

Hvordan foregår en småsag? Hvad er en småsagsproces?

småsager-ophavsret-not-allowed

Foto: “FreeImages.com/Stephen Stacey”

 

Hvordan fører Not Allowed sager?

Et af de spørgsmål, som vi får oftest, er hvordan forløbet er i en sag om ophavsretskrænkelser, dvs overtrædelse af Lov om ophavsret. Og vi forstår godt, hvorfor folk spørger, for det kan være svært at gennemskue, hvordan og hvorledes, hvis du aldrig har været i en retssag.

Herunder finder du forløbet, som vi arbejder ud fra. Ønsker du selv at føre din sag, kan du med fordel tage udgangspunkt i, hvordan og hvorledes det foregår, og så kan du selv vælge, om du vil lave andre tiltag, end dem vi benytter. Men her følger et kort gennemgang af, hvordan det altså foregår.
Bemærk det er vigtigt, at din tekst, billed, foto eller andet har værkshøjde, hvis du skal kunne påråbe din ret til værket. Læs mere om det her.

Gennemgang af en småsag

Læs mere om, hvad en småsag er her.

  • Sagen modtages – Først modtager vi sagen fra en klient, oftest per mail, da der skal sendes en masse dokumentation og links. Herefter sikre vi beviserne, således de haves, hvis sagen skulle ende i retten
  • Mail sendes til krænkeren – Der sendes en mail til modparten med de første bilag, som viser krænkelsen, samt et krav om, at krænkeren fjerner de kopierede billeder, fotos, tekster eller andet, samt betaler kravet
  • Der forsøges at lave et forlig – Der forsøges evt at laves et forlig, det afhænger af sagen, samt klientens ønsker
  • Stævning indsendes – Vi udfærdiger en stævning, som vi indsender til retten
  • Modparten sender svarskrift – Modparten skal indenfor 14-21 dage efter, at stævningen er blevet forkyndt (dvs sige afleveret, hvor der kvitteres for modtagelsen), sende et svarskift, hvor modparten enten erklære sig enig i stævningen eller uenig, samt fremsender beviser mm. Tiden afhænger af, hvad retten sætter som rimlig svartid, hvilket variere fra sag til sag.
  • Vi sender replik – Som modsvar til modpartens svarskift, må vi fremsende en replik med kommentarer, yderligere bilag mm.
  • Modparten sender duplik – Som modsvar til vores replik, må modparten fremsende en duplik, med kommentarer, yderligere bilag mm
  • Tlfmøde – Såfremt sagen ikke er løst, sætter retten et tlfmøde op, hvor sagen gennemgås. Retten forsøger i småsager at få parterne til at indgå forlig, dvs retten mægler, hvis det er muligt. De er typisk afsat 45-90 min til disse tlf møder, men oftest tager de 10-15 min.
  • Selve retssagen – Såfremt sagen ikke kunne løses via et tlfmøde, findes der en dato, hvor den rigtige retssag finder sted.
  • 14 dage senere kommer dommen – 14 dage efter selve retssagen falder der dom i sagen, hvor retten kommer med sin vurdering og en dom ud fra de beviser der er fremlagt. En dom kan evt ankes, men sker dette skal sagen videre til landsretten, hvor Not Allowed ikke har møderet, dvs der skal du selve føre sagen, eller du skal få en advokat til det. Men det bør  du over nøje overveje, da omkostningerne hurtigt kan overgå selve sagens beløb.

Du bør være opmærksom på, at der kan være afvigelser i, hvordan listen ser ud efter svarskriftet, da nogle retskredse foretrækker tlfmøde før replik og duplik. Andre undlader replik og duplik, og springer direkte fra svarskrift til tlfmøde til retssag.
Men som udgangspunkt ser listen sådan ud.

Ud over dette, er det normal praksis, at der er dialog mellem os og krænkeren eller krænkerens advokat eller rådgiver i løbet af sagen, da alle parter, med mindre man er direkte uenige i at der har fundet en overtrædelse sted, har en interesse i at løse sagen.

Vælger du os hos Not Allowed, skal du faktisk blot sende os sagen, indbetale de 500 kr i retsgebyr, som vi får retur når sagen er vundet, samt evt møde op til selve retssagen, såfremt det kommer dertil. Vi tager os af alt det andet, og holder dig nøje opdateret i hele sagsforløbet, så du ved, hvordan og hvorledes det går, samt hvad modparten siger og mener.

 

Har du en sag, som du ønsker, at vi skal kigge nærmere på, så send os en mail på info@not-allowed.dk eller anvend vores kontaktformular 🙂

 

Har du spørgsmål eller kommentarer, kan disse stilles i kommentarfeltet herunder 🙂 

 

Er love, paragraffer og domme beskyttet af ophavsret?

kender-du-ophavsretsloven

Er der ophavsret på loven mm?

Rigtig mange mennesker er i tvivl om, de må kopiere love (f.eks lov om ophavsret), paragraffer, domme mm. For har disse værkshøjde, læs om værkshøjde her, og hvem ejer egentlig de danske love?

Hvis du har læst artiklen om værkshøjde, ville du vide, at før et værk er omfattet af ophavsretsloven, skal værket have et særpræg fra skaberen. Og dette har loven, paragraffer og domme ikke. Først og fremmest ejes rettighederne af os alle, da man ikke kan finde en person, som har skabt disse. Dernæst har de ikke det særpræg, som det kræver, for at de er omfattet af lov om ophavsret. Faktisk siger §9 i Ophavsretsloven, at disse ikke er omfattet af lov om ophavsret, dog med enkelte undtagelser.

§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
Kilde: Lov om ophavsret

Du kan derfor frit benytte disse, så længe du overholder bestemmelserne i §9.

Det er dog altid en god ide, at du enten citerer Ophavsretsloven eller linker tilbage til lov om ophavsret, således at den står som kilde. Ved at benytte denne fremgangsmåde, som også er den korrekte måde, jævnfør God citatskik, vil du gardere dig imod, at du overtræder evt særregler eller undtagelser i ophavsretsloven, og du vil ligeledes fremstå seriøs overfor læseren.

Så selvom loven f.eks ikke er beskyttet af ophavsretsloven, kan og bør du følge normal kutyme, således at du lærer dine læsere, hvordan og hvorledes god citatskik håndteres.

§ 3. Ophavsmanden har krav på at blive navngivet i overensstemmelse med, hvad god skik kræver, såvel på eksemplarer af værket som når dette gøres tilgængeligt for almenheden.

§9 overruler §3 som ellers siger, at ophavsmanden har krav på en kreditering. Men da love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker ikke er beskyttet af ophavsretten, er du ikke forpligtet til at citerer eller krediterer selve loven. Men det er god stil at gøre det, jævnfør god citatskik.

Har du spørgsmål eller kommentarer, kan disse stilles i kommentarfeltet herunder, eller du kan kontakte os direkte på info@not-allowed.dk 🙂

Ophavsret online vs offline – Hvad er forskellen?

news paper9

Credit Coffee vector designed by Freepik

Ophavsret online vs offline

Umildbart skulle man tro, at loven var den samme, om en krænkelse skete online på internettet, eller offline in the real world, f.eks i en trykt avis, magasin eller lignende. Loven er dog den samme, men det økonomiske udbytte ved en krænkelse er i mange sager vidt forskellig. Men hvorfor er det sådan? Og hvad spiller en afgørende rolle?

Uanset om en krænkelse ske på internettet eller i den virkelige verden, er det bestemmelserne i Lov om ophavsret, som skal følges eller straffes efter. Det er altså de samme love, som regulere krænkelserne, uanset hvor de sker, hvilket egentlig er meget logisk. Men retspraksis er langt fra hinanden, når det gælder sager online vs offline, og forklaringen er ikke helt logisk og ligetil.

Ophavsretskrænkelser online

Der er ingen tvivl om, at de fleste krænkelser idag sker online, fordi konkurrencen er utrolig hård, men især fordi det er nemt, hurtigt og effekten ses relativt hurtigt. Det tager max 5-10 sekunder at kopiere et billed, et produktfoto eller en produkttekst, guide eller artikel. Det tager ofte længere tid at finde de gode værker, end det tager at kopiere eller stjæle dem, hvilket er paradoksalt.

Det tager få sekunder at kopiere værker online, men krænkelser kan stoppes og fjernes efterfølgende

Internettet giver alle mange muligheder, men den lette adgang til data, giver endnu flere faldgrupper, især fordi internettet er et relativt nyt fænomen, som reelt set ikke har eksisteret længenre end siden 1995, dvs 20 år ved forfatningen af denne artikel. 20 år er lang tid, men de første 10 år af internettets levetid, var det lidt en wild wild west, hvor lovløshed herskede, fordi lovene world wide ikke tog højde for denne nye fagre digitale verden.

Fordi online verdenen er digital, opstår der også nogle nye muligheder, når det kommer til efterredigering, f.eks i forbindelse med ophavsretkrænkelser. For ud over at det er nemt og hurtigt at kopiere et værk, så er der også mulighed for, at slette en krænkelse igen, både nemt og hurtigt. Du kan ikke skrue tiden tilbage, og dermed undgå selve krænkelsen, men du kan slette det kopierede værk fra hjemmesiden igen, og dermed stoppe udbredelsen af krænkelsen, hvilket helt klart er en fordel.

Ophavsretkrænkelser offline

At krænke andres ophavsret offline, er en mere besværlig og tidskrævende proces, end det er f.eks at kopiere online. Jeg ved dog godt, at mange magasiner, aviser mm idag laves digitalt, før de trykkes, og dermed også kan udnytte den fagre nye digitale verden online. Derfor er begrebet offline også flydende, forstået på den måde, at der ikke så meget henvises til selve skabelsen af værket, men derimod hvor værket publiceres.

Vi skal ikke længere tilbage i tiden end 1990´erne, før artikelskrivning mm foregik på skrivemaskiner, dvs kopiering af en tekst, var noget af et arbejde. Hele teksten skulle nemlig manuelt maskinskrives, hvorefter den røg videre i systemet til design- og trykkeri. Billeder eller fotos skulle manuelt kopieres, i en kvalitet der gjorde dem brugbare, før de kunne anvendes i aviser eller andet.

Krænkelser offline er ofte svære at stoppe, fordi de ofte er i aviser, magasiner, bøger mm, som ikke kan trækkes tilbage.

Sådan er det ikke mere, hele skabelsesprocessen sker på computere, hvorfor der er rig mulighed for at kopiere værker fra nettet.

Men offline adskiller sig især ved, at når noget er publiceret, f.eks i en avis, i et magasin, som reklame i busstoppesteder, på emballager eller andet, så er det svært at stoppe krænkelsen og trække den tilbage. Krænkelsen vil altså være synlig længe efter, at den har været publiceret, og i mange tilfælde er det fysisk umuligt at stoppe krænkelsen.

Forskel på online vs offline

Det er vigtigt at påpege, at nedenstående er eksempler, og du ikke bare kan overføre disse direkte til din sag, såfremt du er blevet kopieret. Der skal altid ske en individuel vurdering af en sag, og af omfanget af krænkelsen for at bestemme, hvilket beløb der skal betales i skadeskompensation.

Den største forskel på online krænkelser vs offline krænkelser ligger i selve muligheden, for at stoppe skaden. Online kan teksten, fotoet, billedet, illustration mm slettes, og dermed er der sat en stopper for krænkelsen. Så let er det dog ikke, hvis f.eks et billed, foto eller tekst er brugt i en avis, magasin eller i en anden sammenhæng.

Typisk giver et billed online 1.500-5.000 kr i vederlag og godtgørelse.
Offline findes der eksempler, hvor aviser har betalt både 10.000 og 20.000 kr for et billed.

Samme forskelle findes der, når det gælder tekster, illustrationer, fotos mm. Det er bare vigtigt at påpege, at udgangspunktet for opgørelsen er den samme, om den er sket offline eller online, men der kan være parametre i den enkelte sag, som gør at den afviger fra normen, hvis krænkelsen er sket offline.

Der er dog ved at ske et skred, fordi mere og mere flytter online, og derved KAN en krænkelse online, let overgå omfanget af selvsamme krænkelse offline. F.eks hvis en avis udgiver en artikel i den trykte avis og samme artikel online. Her vil online artiklen, såfremt den ikke er gemt bag en abonnementsservice, potentielt og ofte komme ud til langt flere læsere, end artiklen i den trykte avis. Dermed vil omfanget af ophavsretkrænkelsen også være større, selvom krænkelsen hurtigt kan slettes efterfølgende.

Men retssystemet er pt først ved at lave retspraksis for online krænkelser, og derfor vil det ikke overraske mig, hvis vi i en nær fremtid ser, at retspraksis for online ophavsretskrænkelser ændre sig til, at det bliver dyre at bruge andres værker uden tilladelse.

Der er ihvertfald behov for, at retten og domstolene begynder at tage retspraksis for ophavsretskrænkelser online op til revurdering, da grundlaget for den nuværende praksis er en del år gammel, og der er sket meget alene i de sidste 5 år, når det gælder internettet og de muligheder, som nettet giver.

 

Har du spørgsmål eller kommentarer, kan disse stilles i kommentarfeltet herunder, eller du kan sende os en mail direkte på info@not-allowed.dk. Det er altid gratis og uforpligtende at spørge 🙂

 

Disclaimer. Ovenstående artikel beskriver generelt problemstillingen, og den tager ikke højde for undtagelserne til hovedreglen. Alt brug sker på eget ansvar.