Hvordan foregår en småsag? Hvad er en småsagsproces?

småsager-ophavsret-not-allowed

Foto: “FreeImages.com/Stephen Stacey”

 

Hvordan fører Not Allowed sager?

Et af de spørgsmål, som vi får oftest, er hvordan forløbet er i en sag om ophavsretskrænkelser, dvs overtrædelse af Lov om ophavsret. Og vi forstår godt, hvorfor folk spørger, for det kan være svært at gennemskue, hvordan og hvorledes, hvis du aldrig har været i en retssag.

Herunder finder du forløbet, som vi arbejder ud fra. Ønsker du selv at føre din sag, kan du med fordel tage udgangspunkt i, hvordan og hvorledes det foregår, og så kan du selv vælge, om du vil lave andre tiltag, end dem vi benytter. Men her følger et kort gennemgang af, hvordan det altså foregår.
Bemærk det er vigtigt, at din tekst, billed, foto eller andet har værkshøjde, hvis du skal kunne påråbe din ret til værket. Læs mere om det her.

Gennemgang af en småsag

Læs mere om, hvad en småsag er her.

  • Sagen modtages – Først modtager vi sagen fra en klient, oftest per mail, da der skal sendes en masse dokumentation og links. Herefter sikre vi beviserne, således de haves, hvis sagen skulle ende i retten
  • Mail sendes til krænkeren – Der sendes en mail til modparten med de første bilag, som viser krænkelsen, samt et krav om, at krænkeren fjerner de kopierede billeder, fotos, tekster eller andet, samt betaler kravet
  • Der forsøges at lave et forlig – Der forsøges evt at laves et forlig, det afhænger af sagen, samt klientens ønsker
  • Stævning indsendes – Vi udfærdiger en stævning, som vi indsender til retten
  • Modparten sender svarskrift – Modparten skal indenfor 14-21 dage efter, at stævningen er blevet forkyndt (dvs sige afleveret, hvor der kvitteres for modtagelsen), sende et svarskift, hvor modparten enten erklære sig enig i stævningen eller uenig, samt fremsender beviser mm. Tiden afhænger af, hvad retten sætter som rimlig svartid, hvilket variere fra sag til sag.
  • Vi sender replik – Som modsvar til modpartens svarskift, må vi fremsende en replik med kommentarer, yderligere bilag mm.
  • Modparten sender duplik – Som modsvar til vores replik, må modparten fremsende en duplik, med kommentarer, yderligere bilag mm
  • Tlfmøde – Såfremt sagen ikke er løst, sætter retten et tlfmøde op, hvor sagen gennemgås. Retten forsøger i småsager at få parterne til at indgå forlig, dvs retten mægler, hvis det er muligt. De er typisk afsat 45-90 min til disse tlf møder, men oftest tager de 10-15 min.
  • Selve retssagen – Såfremt sagen ikke kunne løses via et tlfmøde, findes der en dato, hvor den rigtige retssag finder sted.
  • 14 dage senere kommer dommen – 14 dage efter selve retssagen falder der dom i sagen, hvor retten kommer med sin vurdering og en dom ud fra de beviser der er fremlagt. En dom kan evt ankes, men sker dette skal sagen videre til landsretten, hvor Not Allowed ikke har møderet, dvs der skal du selve føre sagen, eller du skal få en advokat til det. Men det bør  du over nøje overveje, da omkostningerne hurtigt kan overgå selve sagens beløb.

Du bør være opmærksom på, at der kan være afvigelser i, hvordan listen ser ud efter svarskriftet, da nogle retskredse foretrækker tlfmøde før replik og duplik. Andre undlader replik og duplik, og springer direkte fra svarskrift til tlfmøde til retssag.
Men som udgangspunkt ser listen sådan ud.

Ud over dette, er det normal praksis, at der er dialog mellem os og krænkeren eller krænkerens advokat eller rådgiver i løbet af sagen, da alle parter, med mindre man er direkte uenige i at der har fundet en overtrædelse sted, har en interesse i at løse sagen.

Vælger du os hos Not Allowed, skal du faktisk blot sende os sagen, indbetale de 500 kr i retsgebyr, som vi får retur når sagen er vundet, samt evt møde op til selve retssagen, såfremt det kommer dertil. Vi tager os af alt det andet, og holder dig nøje opdateret i hele sagsforløbet, så du ved, hvordan og hvorledes det går, samt hvad modparten siger og mener.

 

Har du en sag, som du ønsker, at vi skal kigge nærmere på, så send os en mail på info@not-allowed.dk eller anvend vores kontaktformular 🙂

 

Har du spørgsmål eller kommentarer, kan disse stilles i kommentarfeltet herunder 🙂 

 

Er love, paragraffer og domme beskyttet af ophavsret?

kender-du-ophavsretsloven

Er der ophavsret på loven mm?

Rigtig mange mennesker er i tvivl om, de må kopiere love (f.eks lov om ophavsret), paragraffer, domme mm. For har disse værkshøjde, læs om værkshøjde her, og hvem ejer egentlig de danske love?

Hvis du har læst artiklen om værkshøjde, ville du vide, at før et værk er omfattet af ophavsretsloven, skal værket have et særpræg fra skaberen. Og dette har loven, paragraffer og domme ikke. Først og fremmest ejes rettighederne af os alle, da man ikke kan finde en person, som har skabt disse. Dernæst har de ikke det særpræg, som det kræver, for at de er omfattet af lov om ophavsret. Faktisk siger §9 i Ophavsretsloven, at disse ikke er omfattet af lov om ophavsret, dog med enkelte undtagelser.

§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
Kilde: Lov om ophavsret

Du kan derfor frit benytte disse, så længe du overholder bestemmelserne i §9.

Det er dog altid en god ide, at du enten citerer Ophavsretsloven eller linker tilbage til lov om ophavsret, således at den står som kilde. Ved at benytte denne fremgangsmåde, som også er den korrekte måde, jævnfør God citatskik, vil du gardere dig imod, at du overtræder evt særregler eller undtagelser i ophavsretsloven, og du vil ligeledes fremstå seriøs overfor læseren.

Så selvom loven f.eks ikke er beskyttet af ophavsretsloven, kan og bør du følge normal kutyme, således at du lærer dine læsere, hvordan og hvorledes god citatskik håndteres.

§ 3. Ophavsmanden har krav på at blive navngivet i overensstemmelse med, hvad god skik kræver, såvel på eksemplarer af værket som når dette gøres tilgængeligt for almenheden.

§9 overruler §3 som ellers siger, at ophavsmanden har krav på en kreditering. Men da love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker ikke er beskyttet af ophavsretten, er du ikke forpligtet til at citerer eller krediterer selve loven. Men det er god stil at gøre det, jævnfør god citatskik.

Har du spørgsmål eller kommentarer, kan disse stilles i kommentarfeltet herunder, eller du kan kontakte os direkte på info@not-allowed.dk 🙂

Ophavsret online vs offline – Hvad er forskellen?

news paper9

Credit Coffee vector designed by Freepik

Ophavsret online vs offline

Umildbart skulle man tro, at loven var den samme, om en krænkelse skete online på internettet, eller offline in the real world, f.eks i en trykt avis, magasin eller lignende. Loven er dog den samme, men det økonomiske udbytte ved en krænkelse er i mange sager vidt forskellig. Men hvorfor er det sådan? Og hvad spiller en afgørende rolle?

Uanset om en krænkelse ske på internettet eller i den virkelige verden, er det bestemmelserne i Lov om ophavsret, som skal følges eller straffes efter. Det er altså de samme love, som regulere krænkelserne, uanset hvor de sker, hvilket egentlig er meget logisk. Men retspraksis er langt fra hinanden, når det gælder sager online vs offline, og forklaringen er ikke helt logisk og ligetil.

Ophavsretskrænkelser online

Der er ingen tvivl om, at de fleste krænkelser idag sker online, fordi konkurrencen er utrolig hård, men især fordi det er nemt, hurtigt og effekten ses relativt hurtigt. Det tager max 5-10 sekunder at kopiere et billed, et produktfoto eller en produkttekst, guide eller artikel. Det tager ofte længere tid at finde de gode værker, end det tager at kopiere eller stjæle dem, hvilket er paradoksalt.

Det tager få sekunder at kopiere værker online, men krænkelser kan stoppes og fjernes efterfølgende

Internettet giver alle mange muligheder, men den lette adgang til data, giver endnu flere faldgrupper, især fordi internettet er et relativt nyt fænomen, som reelt set ikke har eksisteret længenre end siden 1995, dvs 20 år ved forfatningen af denne artikel. 20 år er lang tid, men de første 10 år af internettets levetid, var det lidt en wild wild west, hvor lovløshed herskede, fordi lovene world wide ikke tog højde for denne nye fagre digitale verden.

Fordi online verdenen er digital, opstår der også nogle nye muligheder, når det kommer til efterredigering, f.eks i forbindelse med ophavsretkrænkelser. For ud over at det er nemt og hurtigt at kopiere et værk, så er der også mulighed for, at slette en krænkelse igen, både nemt og hurtigt. Du kan ikke skrue tiden tilbage, og dermed undgå selve krænkelsen, men du kan slette det kopierede værk fra hjemmesiden igen, og dermed stoppe udbredelsen af krænkelsen, hvilket helt klart er en fordel.

Ophavsretkrænkelser offline

At krænke andres ophavsret offline, er en mere besværlig og tidskrævende proces, end det er f.eks at kopiere online. Jeg ved dog godt, at mange magasiner, aviser mm idag laves digitalt, før de trykkes, og dermed også kan udnytte den fagre nye digitale verden online. Derfor er begrebet offline også flydende, forstået på den måde, at der ikke så meget henvises til selve skabelsen af værket, men derimod hvor værket publiceres.

Vi skal ikke længere tilbage i tiden end 1990´erne, før artikelskrivning mm foregik på skrivemaskiner, dvs kopiering af en tekst, var noget af et arbejde. Hele teksten skulle nemlig manuelt maskinskrives, hvorefter den røg videre i systemet til design- og trykkeri. Billeder eller fotos skulle manuelt kopieres, i en kvalitet der gjorde dem brugbare, før de kunne anvendes i aviser eller andet.

Krænkelser offline er ofte svære at stoppe, fordi de ofte er i aviser, magasiner, bøger mm, som ikke kan trækkes tilbage.

Sådan er det ikke mere, hele skabelsesprocessen sker på computere, hvorfor der er rig mulighed for at kopiere værker fra nettet.

Men offline adskiller sig især ved, at når noget er publiceret, f.eks i en avis, i et magasin, som reklame i busstoppesteder, på emballager eller andet, så er det svært at stoppe krænkelsen og trække den tilbage. Krænkelsen vil altså være synlig længe efter, at den har været publiceret, og i mange tilfælde er det fysisk umuligt at stoppe krænkelsen.

Forskel på online vs offline

Det er vigtigt at påpege, at nedenstående er eksempler, og du ikke bare kan overføre disse direkte til din sag, såfremt du er blevet kopieret. Der skal altid ske en individuel vurdering af en sag, og af omfanget af krænkelsen for at bestemme, hvilket beløb der skal betales i skadeskompensation.

Den største forskel på online krænkelser vs offline krænkelser ligger i selve muligheden, for at stoppe skaden. Online kan teksten, fotoet, billedet, illustration mm slettes, og dermed er der sat en stopper for krænkelsen. Så let er det dog ikke, hvis f.eks et billed, foto eller tekst er brugt i en avis, magasin eller i en anden sammenhæng.

Typisk giver et billed online 1.500-5.000 kr i vederlag og godtgørelse.
Offline findes der eksempler, hvor aviser har betalt både 10.000 og 20.000 kr for et billed.

Samme forskelle findes der, når det gælder tekster, illustrationer, fotos mm. Det er bare vigtigt at påpege, at udgangspunktet for opgørelsen er den samme, om den er sket offline eller online, men der kan være parametre i den enkelte sag, som gør at den afviger fra normen, hvis krænkelsen er sket offline.

Der er dog ved at ske et skred, fordi mere og mere flytter online, og derved KAN en krænkelse online, let overgå omfanget af selvsamme krænkelse offline. F.eks hvis en avis udgiver en artikel i den trykte avis og samme artikel online. Her vil online artiklen, såfremt den ikke er gemt bag en abonnementsservice, potentielt og ofte komme ud til langt flere læsere, end artiklen i den trykte avis. Dermed vil omfanget af ophavsretkrænkelsen også være større, selvom krænkelsen hurtigt kan slettes efterfølgende.

Men retssystemet er pt først ved at lave retspraksis for online krænkelser, og derfor vil det ikke overraske mig, hvis vi i en nær fremtid ser, at retspraksis for online ophavsretskrænkelser ændre sig til, at det bliver dyre at bruge andres værker uden tilladelse.

Der er ihvertfald behov for, at retten og domstolene begynder at tage retspraksis for ophavsretskrænkelser online op til revurdering, da grundlaget for den nuværende praksis er en del år gammel, og der er sket meget alene i de sidste 5 år, når det gælder internettet og de muligheder, som nettet giver.

 

Har du spørgsmål eller kommentarer, kan disse stilles i kommentarfeltet herunder, eller du kan sende os en mail direkte på info@not-allowed.dk. Det er altid gratis og uforpligtende at spørge 🙂

 

Disclaimer. Ovenstående artikel beskriver generelt problemstillingen, og den tager ikke højde for undtagelserne til hovedreglen. Alt brug sker på eget ansvar.

 

Kan en ophavsretkrænkelse politianmeldes?

politi-ophavsret-ophavsretskrænkelser

Foto: “FreeImages.com/Geoffrey LEBREC”

 

Kan et stjålet billed eller tekst politianmeldes?

Svaret er ja, du kan sagtens indgive en anmeldelse til politiet, men de gør intet ved det. Møder du op på politistationen, vil en betjent sikkert afvise sagen, fordi det er et civilt anliggende, og derfor skal der laves en civilsag i retssystemet.
Dog skal det siges, at politiet går ind i store, læs virkelig store sager, om ophavsretskrænkelser. Det er f.eks kopiering af mærkevarer, altså kopier og falske varer, kopiering og videresalg af f.eks musik eller film, eller lignende sager af en vis størrelse. Så fordi din konkurrent stjæler en eller fem billeder fra din webshop, så er sagen på ingen måde stor nok til, at politiet skal og eller bør involveres.

Så ja det kan anmeldes, men din anmeldelse bliver enten afvist, eller også foretager politiet sig ikke noget i sagen.

Hvad skal jeg så gøre?

Helt basalt set, skal du enten rette henvendelse til krænkeren, hvor du beder dem stoppe med at krænke din ophavsret, og samtidig skal du forelægge dit krav til kompensation for krænkelsen. Dette kan du selvfølgelig selv gøre, eller du kan få en advokat eller juridisk rådgiver til at varetage dine interesser.
Ellers skal du starte hardcore ud, og stævne krænkeren uden nogen former for kontakt. Dette kan du ligeledes gøre selv, hvis du har styr på juraen omkring dette, eller du kan lade din rådgiver gøre det for dig.

DONT DO!

Herefter går slaget sin vanlige gang, hvilket du kan læse meget mere omkring i de andre blogindlæg her på siden.

Du bør ihvertfald ikke spilde dine eller politiets ressourcer med en politianmeldelse, med mindre der virkelig er tale om en stor og grov overtrædelse, hvor det er nødvendigt, at ordensmagten involveres til sikring af beviser, såvel som til beslaglæggelse af varer, der måtte krænke din ophavsret.

 

Har du spørgsmål eller kommentarer, kan disse frit stilles i kommentarfeltet herunder, eller du kan sende os en mail på info@not-allowed.dk, hvis du gerne vil stille spørgsmålet i fortrolige rammer.

 

Disclaimer. Ovenstående artikel beskriver generelt problemstillingen, og den tager ikke højde for undtagelserne til hovedreglen. Alt brug sker på eget ansvar.

 

Kan en sag om ophavsret sendes til inkasso?

inkasso-faktura-ophavsret

Foto: “FreeImages.com/Wayne Roddy”

 

Ophavsretskrænkelse til inkasso?

Det korte svar er NEJ. Desværre bliver mange fejlinformeret på forums, Facebook mm, når de har problemer med andre firmaer eller personer, som har kopieret og stjålet deres indhold. Et af de typiske råd lyder:

“Send dem en faktura, derefter 3 rykkere med 3 x 100 kr i rykkergebyr, og så sender du dem bare til inkasso”

Problemet er bare, at det ikke kan lade sig gøre. Først og fremmest, kan du ikke udstede en faktura, hvis andre krænker din ophavsret, læs artiklen om emnet her, og derfor kan du slet ikke sende denne faktura til inkasso. Og såfremt du gør det, og inkassofirmaet tager sagen, kan modparten let afvise kravet, da modparten aldrig har foretaget et køb. Desuden kan modparten give dig store problemer, hvis det meldes til myndighederne, at du går og udsteder fakturaer på falske betingelser, og samtidig prøver at indkræve disse via inkassofirmaer.

Heller ikke din advokat eller juridiske rådgiver kan udstede en faktura til en krænker, og sker dette er det igen en lovovertrædelse.

Hvad skal jeg så gøre?

Bliver din ophavsret krænket, er der 2 måder at gøre det på. Og du kan enten gøre det selv, eller du kan vælge at overlade opgaven til din advokat eller rådgiver, rådgiven kan kun tage sagen, såfremt det samlede krav er under 50.000 kr.

Metode 1

Stævn modparten med krav om vederlag og godtgørelse for krænkelsen + kræv at værkerne fjernes øjeblikkeligt.

Dette er ikke måden, som vi vil foreslå.

Metode 2

Start med at kontakte modparten med dit økonomiske krav, og kræv samtidig at krænkelserne indstilles øjeblikkeligt.

Vil modparten ikke betale, og er det ikke muligt at forhandle et forlig på plads, som er tilfredsstillende for begge parter, bør du stævne krænkeren med krav om betaling af det fulde beløb.

Du kan også foreslå retten, at de hjælper med at forlig sagen, hvorved retten vil forsøge at forhandle en løsning igennem med begge parter.

 

Vinder du en sag i retten, og modparten ikke vil betale, kan du gå videre med dit krav til fogedretten, som herefter vil hjælpe og forsøge at få indkrævet det skyldige beløb.

 

Har du spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at stille disse i feltet herunder, eller du kan sende os en mail på info@not-allowed.dk, det er gratis og uforpligtende 🙂

 

Disclaimer. Ovenstående artikel beskriver generelt problemstillingen, og den tager ikke højde for undtagelserne til hovedreglen. Alt brug sker på eget ansvar.

Ophavsretskrænkelse – Skal jeg sende en faktura?

faktura-invoice-ophavsret

Foto: “FreeImages.com/John Ridley”

 

 

Faktura ved stjålet/kopieret billed eller tekst?

Det korte svar er NEJ! Der skal ALDRIG, og her er det vigtigt at påpege, at der menes ALDRIG sendes en faktura, hvis andre har kopieret et af dine værker. Heller ikke selvom der er tale om andet end billeder, fotos eller tekster.

Jeg ved godt, at du flere steder online kan læse i diverse guides, at sådan foregår det, men det er altså faktuelt forkert. For en krænkelse af din ophavsret, er ikke faktureres, fordi der ikke er tale om et salg af et produkt eller en ydelse, men derimod er tale om betaling for uberettiget brug samt skadeskompensation for den uberettigede brug.

Det står tydeligt i Momslovens §52a, hvad der må og kan faktureres. Dette er skadeskompensation eller erstatning ikke en del af.

§ 52 a. Enhver afgiftspligtig person skal for levering af varer eller ydelser udstede en faktura til aftageren (kunden). Hvis hele eller en del af leverancen kræves betalt, inden leverancen er afsluttet, skal der udstedes særskilt faktura herfor.
Momsloven

Du kan evt finde yderligere information og svar på Skats hjemmeside. Klik her.

Er din ophavsret blevet krænket, skal du derimod fremsende et krav for ophavsretskrænkelsen. Dette kan du selv gøre, eller du kan få en advokat eller juridisk rådgiver til det. Det vigtigste er blot,  at kravet matcher retspraksis og lovgivningen, og at du kan dokumentere, at kravet er korrekt. Kravet kan sendes på en af følgende måder:

  • Pr email – Den letteste og mest anvendte metode idag
  • Pr brev – Lidt mere langsommelig, men ofte anvendt af større advokatfirmaer
  • Personlig aflevering – At du møder personligt op på krænkers adresse, kan umildbart ikke anbefales
  • Med brevdue – Kan ikke anbefales, da det er svært at dokumenterer, at krænkeren har fået brevet 😉

Hvis du vælger at henvende dig til krænkeren, før du starter en retssag, er det altid en god ide, at du på en eller anden måde kan dokumentere, at modparten har modtaget din henvendelse. Det får dig til at stå bedre, såfremt modparten ikke stopper krænkelsen indenfor rimlig tid.

Hvad skal der stå i kravet?

Basalt set, skal der ikke stå ret meget, men ofte benytter mange advokat og rådgivere lange breve, fordi det har en afskrækkende virkning på modtageren, da sådanne juridiske breve kan og vil virke uoverskuelige for helt normale dødelige mennesker. Der spilles altså især på uoverskuelighed og frygten for det uvisse.

Men du kan altså relativt simpelt sammensætte et kort, præcist, men stadig aggressivt og dokumenterende brev eller skrivelse. Det er bare vigtigt, at din skrivelse indeholder følgende:

  1. Informationer om den påståede krænkelse
  2. Henvisning til de love, som er overtrådt
  3. Et klart og tydeligt opgjort krav (bemærk 30.000 kr totalt er ikke en tydeligt opgjort krav, det skal udspecificeres)
  4. Bankinformation til betaling ved frivilligt forlig
  5. En tidsfrist til at stoppe krænkelsen
  6. En tidsfrist til frivilligt at betale skadeskompensationen for krænkelsen
  7. En konsekvens ved manglende reaktion eller betaling
  8. Tillæg, det er en fordel, hvis du sender beviserne (bilag) med din første skrivelse

Mere behøver din skrivelse faktisk ikke indeholde, og den kan faktisk holdes relativt kort og præcis, hvis du ønsker det.

Det er altid en god ide, at opstille det hele overskueligt, og hvis du ønsker hurtig reaktion, at benytte et sprog, som er let forståeligt (hint hint det løser mange sager via forlig).
Vil du evt gøre modparten lidt nervøs, kan du spille på muligheden for bøder eller fængselsstraf, som især er aktuelt i sager, hvor det er virksomheder, som har krænket dig.

 

Har du spørgsmål eller kommentarer kan disse stilles i kommentarfeltet herunder, eller du kan kontakte os direkte på info@not-allowed.dk

 

Disclaimer. Ovenstående artikel beskriver generelt problemstillingen, og den tager ikke højde for undtagelserne til hovedreglen. Alt brug sker på eget ansvar.

 

Kan man få bøder og fængselsstraf for ophavsretskrænkelser?

GEDSC DIGITAL CAMERA

Foto: “FreeImages.com/William Schenold”

 

Bøde eller fængsel ved ophavsretkrænkelse?

Når du høre om krænkelser af ophavsret, forbinder du det sikkert med skadeskompensation, herunder vederlag for uberettiget brug, samt godtgørelse som et plaster på såret for brugen. I ekstreme tilfælde måske også erstatning pga tabt omsætning, kunder eller profit.

Men de færreste er faktisk klar over, at du kan få både bøder og fængselsstraf, såfremt du krænker andres ophavsret. Bøder udstedes i sager, hvor krænkeren har handlet groft uagtsomt, men fængselsstraf idømmes krænkeren i rigtig grove sager. Men for at du bliver idømt en fængselsstraf, skal er virkelig være tale om en grov overtrædelse af lov om ophavsret.

Det er Ophavsretslovens §76 og §76 stk 2, som åbner op for disse ekstra straffe muligheder i sager, hvor der er handlet groft uagsomt!

§ 76. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt

1) overtræder § 2 eller § 3,

2) overtræder §§ 65, 66, 67, 69, 70 eller 71,

3) overtræder § 11, stk. 2, § 60 eller §§ 72-75,

4) undlader at fremsende opgørelse eller oplysninger efter § 38, stk. 7,

5) undlader at lade sig anmelde eller undlader at meddele oplysninger til fællesorganisationen efter § 41, stk. 1, § 42, stk. 6, og § 46, 1. pkt., eller undlader at føre eller opbevare regnskaber i henhold til § 45 eller

6) overtræder forskrifter, der er givet efter § 61, stk. 2.

Stk. 2. Er en overtrædelse af de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte bestemmelser begået ved forsætligt og under skærpende omstændigheder at gengive de af bestemmelserne omfattede værker eller frembringelser eller blandt almenheden at sprede eksemplarer heraf, kan straffen stige til fængsel i 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 299 b. Skærpende omstændigheder anses navnlig for at foreligge, hvis overtrædelserne sker erhvervsmæssigt, hvis der fremstilles eller blandt almenheden spredes et betydeligt antal eksemplarer, eller hvis værker og frembringelser gengives på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr. 1, 2. led.
Ophavsretsloven

Bemærk især sidste del, som er markeret med rød. Især den første sætning, hvor følgende indgår “hvis overtrædelserne sker erhvervsmæssigt”. Eller sagt på helt normalt dansk, det er skærpende omstændigheder, hvis du kopiere tekster, billeder, illustrationer, hjemmesidekoder mm fra dine konkurrenter, og benytter det f.eks online eller offline.

Hvad betyder det, hvis jeg har krænket en anden?

Sådan helt basalt betyder det faktisk, at såfremt modparten henviser til denne lovgivning, vil du blive pålagt at betale vederlag og godtgørelse, som normalt, evt erstatning såfremt tab kan dokumenteres, men du kan også blive tildelt en bøde af retten, og i særligt grove tilfælde betinget eller ubetinget fængsel for din krænkelse.
Det skal dog siges, at der skal være tale om meget grove uagtsomme krænkelser, såfremt du skal tilkendes en fængselsstraf, men muligheden foreligger der altså jævnfør loven.

Dvs det kan blive rigtig dyrt i kompensation, omkostninger og bøder, hvis du kopiere andre erhvervsdrivende.

Hvad betyder groft uagsomt i forbindelse med ophavsret?

Der skal faktisk ikke ret meget til, før du handler groft uagtsomt, når det handler om ophavsretskrænkelser. Der skælnes i lovgivningen mellem, om handlingen er uagtsom og groft uagtsom, men forskellen er faktisk minimal indenfor ophavsret.

I og med at du burde vide, at kopiering er ulovligt, sådan foreskriver loven det, så vil en hver kopiering af billeder, fotos, illustrationer, tekster, kildekoder, webkoder mm være en uagtsom handling, og spørgsmålet er derfor, om handlingen også er groft uagtsom.

Kopiering af andres værker sker med forsæt, hvorfor stort set alle krænkelser, som sker erhvervsmæssigt, vil ske groft uagtsomt. Det er dog en individuel vurdering fra sag til sag, men i de fleste sager vil kopieringen være sket groft uagtsomt.

 Imodsætning til strafferet mm, optræder de fleste handlinger, som fører til krænkelser af ophavsretten, groft uagtsomt, såfremt kopieringen sker med økonomisk vinding for øje, dvs erhversmæssigt.

Er denne handling groft uagtsomt?

Der er dog visse handlinger, når det gælder kopiering af andres værker, som altid sker groft uagtsomt. Fordi handlingerne 100% sker med forsæt og overlæg.

  • Kopiering af produktfotos
  • Kopiering af produkttekster
  • Fjernelse af logoer eller vandmærker
  • Ændring af firmanavne eller website adresser i tekster
  • Generelt ændringer af andres værker, hvor kendetegn, herunder logoer, firmanavn, slogans mm fjernes og erstattes med egne kendetegn
  • Kopiering af artikler, blogindlæg eller guides, hvor den krænkende part er bekendt med, at værker tilhører en konkurrerende person eller virksomhed
  • Kopieringer der sker med fuldt overlæg, f.eks hvor billeder eller tekster generelt altid findes online, fordi det er lettest og mest tidsbesparende

Handlinger hvor du foretager ændringer af originalværket, vil altid ske groft uagtsomt. Dette skal du have i baghovedet, hvis du pludselig står i en sag, hvor du har brugt en anden person eller firmas værker.

 

Har du spørgsmål eller kommentarer, kan du frit stille dem i kommentarfeltet herunder. Ønsker du ikke, at alle skal se dit spørgsmål, kan du altid sende Not Allowed en mail, hvor du gratis og uforpligtende får et svar. Vores mail er info@not-allowed.dk

 

Disclaimer. Ovenstående artikel beskriver generelt problemstillingen, og den tager ikke højde for undtagelserne til hovedreglen. Alt brug sker på eget ansvar.

Kan det betale sig at sagsøge en krænker udenfor Danmark?

lommeregner-ophavsret

Foto: “FreeImages.com/Hgf Hdfhdfgh”

 

Kopieret af udenlandsk firma/person. What to do?

Rigtig mange er i tvivl om, hvordan de skal forholde sig, hvis deres billeder, fotos, illustrationer eller tekster bliver stjålet og kopieret af udenlandske firmaer eller privatpersoner.

Først og fremmest er det vigtigt, at du får sikret beviserne i sagen, før du foretager dig yderligere. Du kan enten selv bevissikre, eller du kan lade andre gøre det. Her er en guide om emnet.

Når beviserne er på plads, er det i første omgang vigtigt, at få modparten til at stoppe med at krænke dig. Dvs fjerne dine billeder, tekster, illustration eller andet. Altså “stoppe ildebranden” før skaderne gøres op. Du kan dog med fordel sende krænkeren en email med både krav om at stoppe ophavsretskrænkelserne samt et økonomisk krav.

Endnu bedre er ofte, hvis du lader en anden part gøre dette, f.eks en advokat eller en juridisk rådgiver, læs artiklen disse her.

Basalt set er procedurerne de samme, om krænkeren er et dansk firma/privat person, eller om krænkeren sidder i udlandet. Forskellen ligger derimod i, hvor langt du kan og bør gå med en konkret sag.

Kan det betale sig at stævne en udenlands krænker?

Svaret er måske. Der findes ingen facit på dette spørgsmål, fordi der er rigtig mange parametre, som du eller din rådgiver bør tage i betragtning, før du tager skridtet og stævner nogen.

Du kan derfor starte med at stille dig selv følgende spørgsmål:

  1. Hvilket land er modparten fra?
  2. Er det et firma eller en privat person?
  3. Er det realistisk at modparten betaler?

Hvorfor skal du så stille dig selv disse spørgsmål? Jo ganske enkelt, fordi det er den eneste måde, hvorpå det kan vurderes, om det reelt kan betale sig, eller om du bare skal være glad for, at krænkelserne er stoppet.

Men de krænker min ophavsret? Bør jeg ikke få penge for det?
Jo i den perfekte verden, ville det være sådan, men hvorfor spilde tid, ressourcer og gode penge, hvis resultatet er, at du får en dom, men alligevel aldrig får en kr? En dom er altså intet værd, hvis modparten ikke betaler, og du skal igennem halv korrupte systemer i et eller andet U-land.

Lad os se nærmere og gå lidt i dybden med de 3 spørgsmål.

1. Hvilket land kommer modparten fra?

Det er altid en god ide at starte med at tjekke, hvilket land modparten kommer fra. Det giver dig en god indikation på, om det er realistisk at få stoppet krænkelsen, samt om det er realistisk at få penge ud af krænkeren.

Som udgangspunkt er det kun værd at bruge tid på dine økonomiske krav, hvis krænkeren er fra EU eller Europa, Nordamerika, her menes Canada eller USA, eller dele af Pacific, her menes Australien, New Zealand, Hong Kong og Japan. Til dels kan krav mod firmaer i Mellemøsten og Asien også være mulige, her tænkes især på Tyrkiet, Israel, Dubai mm.

Kommer krænkeren fra andre lande, kan du selvfølgelig sagtens stævne dem med dine krav, men du bør nøje overveje, om det er tiden og pengene værd. For det kan være op af bakke, at få nogle penge ud af modparten, også selvom du vinder en retssag.

2. Er det et firma eller en privatperson?

Er det en privat person, som har krænket dig, står du altid godt, da vedkommende dermed hæfter personligt for krænkelsen. Men er det et firma, er det altid en god ide, at lave en smule research på firmaet, hvis det ligger i udlandet. F.eks hvilken selskabsform det er, evt tjekke regnskaber mm.

For er firmaet bare et tomt selskab, får du ingen penge ud af at vinde en retssag. Dog skal du altid lige have i baghovedet, at der kan være en konkurrence fordel i, at få lukket en konkurrent ned, f.eks via et økonomisk krav pga en ophavsretskrænkelse.

3. Er det realistisk at modparten betaler?

Denne del er super vigtigt, hvis du skal ud og bruge omkostninger på f.eks en advokat eller en juridisk rådgiver. For her vil du få nogle omkostninger, og disse vil være der, også selvom modparten ikke betaler.

Advokaten skal have sit honorar, og det samme skal en juridisk rådgiver, også selvom de tager en %-sats af total beløbet, som der kan kræves ind fra krænkeren.

Derfor bør du altid lave en realistisk vurdering, som skal bunde i, om der reelt er noget at hente, og om det er tiden værd, såfremt der ingen penge kommer fra krænkeren.

Konklusion

Det er umuligt at sige generelt, om du skal eller bør forfølge en krænkelse udenfor Danmarks grænser, da det hele afhænger af forskellige forhold. Det hele bunder i en vurdering fra sag til sag, alt efter hvem sagen er imod.

Det bedste råd herfra er, at du enten selv laver en risiko vurdering ud fra de 3 spørgsmål her i artiklen, eller også kontakter du en advokat eller en rådgiver, f.eks os hos Not Allowed, som hurtigt kan lave denne vurdering, og så kan du derfra træffe valget, om du bør stille dig tilfreds med, at modparten stopper krænkelsen, eller om du også bør følge op med at stævne modparten, for at kræve kompensation for krænkelsen af din ophavsret.

 

Har du spørgsmål eller kommentarer, kan du frit stille dem i kommentarfeltet herunder 🙂

Kontakt Not Allowed for en uforpligtende vurdering af din sag på info@not-allowed.dk

 

Advokat eller juridisk rådgiver ved ophavsretskrænkelser?

business-jura-rådgiver-advokat

Foto: “FreeImages.com/Linusb4”

 

Advokat eller juridisk rådgiver?

Nu er meningen med dette indlæg ikke, at vi skal sidde og skamrose os på bekostning af alle andre. Dog har vi erfaret via mange sager efterhånden, at der er meget stor forskel på en god advokat og en dårlig advokat, ligesom der er stor forkel på en god juridisk rådgiver og en dårlig juridisk rådgiver. I dette indlæg kommer vi derfor med nogle tips og råd til, hvordan du træffer det rette valg, når du skal have rådgivning i forbindelse med ophavsret eller hjælp ved en ophavsretskrænkelse.

Og for at starte med konklusion og svaret på overskriften, så er verden ikke sort/hvid, og det er branchen for advokat og juridisk rådgivning heller ikke. Derfor er det umuligt at sige, om du skal vælge det ene eller det andet, vi kan dog sige, at du ALTID bør vælge en kompetent firma/person til rådgivning eller til at varetage dig sag. Og det er uanset hvilken titel personen måtte have!

Hvorfor en advokat?

At en person har titlen advokat, betyder at vedkommende har gennemgået en uddannelse indenfor jura. Men da jura efterhånden dækker over mange områder og felter, er det umuligt idag at vide alt om alt. Derfor ser du typisk også, at advokater specialiserer sig, hvorved de bliver eksperter eller dygtige indenfor et område eller felt. Det kunne f.eks være IP rettigheder og varemærker, ophavsret, EU handel mm.

Derfor er det meget vigtigt, at hvis du vælger en advokat, at vedkommende som minimum har lidt viden om ophavsret. Her menes ikke, at advokaten bare kan slå op i Lov om ophavsret, men derimod at vedkommende også har kendskab til domme, retspraksis, smarte tricks og fiduser, som stiller dig bedre i en evt retssag, samt kan give dig de bedst mulige sejre i sagerne.

Derfor bør du som minimum stille krav til din advokat om, at vedkommende har viden og evnerne til at føre din sag på et niveau, som tjener dig bedst muligt.

Stil krav til din advokat, og benyt om muligt altid en advokat, som har en udvidet viden og erfaring med ophavsretskrænkelser og ophavsretssager.

Du kan med fordel sammenligne en advokat med en tømrer eller en murer. Skal du have bygget et hus, vælger du så tømren og muren, som har erfaring og viden om at bygge huse, men som sikkert ligger i den lidt dyre ende rent prismæssigt, eller vælger du en person, som er helt nyuddannet fra teknisk skole, måske med kompetencerne indenfor elektrikerfaget?

De fleste ville med sikkerhed vælge det første, fordi de ved, at det er vigtigt, at firmaet og personen der bygger huset, har viden og forstand på dette, således det endelige resultat bliver bedst muligt. Og du kan faktisk med fordel overføre denne filosofi, når du skal vælge en advokat.

Det er måske ikke smart at vælge en advokat, som er ekspert indenfor international handel og valuta til at varetage dine interesser i en sag om ophavsretkrænkelser.

Rådet er derfor, stil krav og vælg kun advokater, som arbejder i din interesse, og fravælg advokater, som ikke har den nødvendige viden og know how, eller de advokater som primært arbejder ud fra filosofien om, at der skal udskrives den størst mulige faktura til klienten i sagen. De findes desværre, og de gavner på ingen måde din sag eller din økonomi.

Hvorfor en juridisk rådgiver?

Fordelen ved en juridisk rådgiver KAN VÆRE, at vedkommende har specialiseret sig i et område, som f.eks vi har hos Not Allowed med ophavsretskrænkelser.

Ved juridiske rådgivere er det super vigtigt, at du kigger 100% på firmaets eller personens kompetance. Rådgiver de indenfor f.eks gæld, selskabsstiftelse eller finansiering, bør du ikke vælge sådan et firma eller person til at varetage dine interesser i forbindelse med ophavsret, uanset om du er blevet krænket eller er krænkeren.
Selvom ophavsret på overfladen for de fleste virker simpelt og lige til, er der desværre rigtig mange faldgrupper, som en med viden om området vil falde i, og dermed kan en sag gå fra simpel og ligetil, til besværlig og med risiko for en dom, som er helt anderledes, end det forventede og forudsete.

Selvom en juridisk rådgiver ikke er uddannet f.eks advokat, kan vedkommende eller firmaet sagtens levere en service og kvalitet, som vil kunne matche en advokats. Det hele afhænger af, hvilke ressourcer og hvilken viden, firmaet eller personen er i besiddelse af. Dertil kommer, at erfaring med sager om ophavsret er et helt klart plus, da det dermed stiller dig i en bedre position.

Stil krav til din rådgiver, og vælg kun rådgivere, som har kompetencerne til at varetage dine interesser. Ellers kommer du galt afsted.

Men det er vigtigt, at du stiller krav til din rådgiver, og det er altid godt, hvis du kan få referencer, som du kan dobbelt tjekke. På den måde kan du få input fra andre omkring, hvordan og hvorledes det hele er forløbet, og om de føler de har fået god og brugbar rådgivning og evt håndtering i en sag om krænkelse af ophavsretten.

Da der er meget stor forskel på juridiske rådgivere, er det svært at tale generelt om emnet, men du skal være opmærksom på flere ting, som adskiller rådgivere fra advokater, og som også stiller dig anderledes. For der er stor forskel, og hvilket vi vil se nærmere på herunder.

5 ting du skal være opmærksom på ved juridisk rådgivere

Der er stor forskel på advokater og rådgivere, og vælger du en rådgiver i en sag om ophavsretskrænkelser, er det vigtigt at du er opmærksom på følgende 5 ting. Disse 5 ting skal overholdes, ellers er det en overtrædelse af loven.

  1. Små sager – Det er KUN advokater eller dig selv, som kan møde ved byretten, landsretten, højeste ret eller Sø- og Handelsretten. En rådgiver kan kun møde i små sager, læs om småsager her, hvorfor vedkommende kun kan tage sager, som har en max værdi af højest 50.000 kr pr sag.
  2. Ingen klient konto – En rådgiver har ingen klient konto, som f.eks en advokat har. En klient konto er en separat konto, som advokaten ikke kan hæve penge fra. Da rådgivere ikke har sådan en, skal betalingerne altid ske direkte til dig/dit firmas konto, eller du skal overføre pengene direkte til modpartens konto. Pengene må IKKE mellemlande på rågiverens konto.
  3. Ofte ingen forsikring – Det er ikke alle rådgivere, som har en forsikring, og derfor har du krav på at få at vide på forhånd, hvordan og hvorledes, såfremt der opstår sager, hvor du har et krav mod rådgiveren.
  4. Må ikke udstede fakturaer for dig – Vi ser desværre ofte, at rådgivere udsteder fakturaer på vederlag og godtgørelse til krænkeren på vegne af en klient. Dette er ikke lovligt. Først og fremmest må der ikke udstedes en faktura jævnfør Momslovens kapitel 4 i sager om krænkelser. Dernæst er det også ulovligt, at skadeserstatningen for en krænkelse mellemlander på en rådgivers konto, jævnfør punkt 2.
  5. Kan ikke træffe beslutninger, KUN RÅDGIVE – En advokat kan få bemyndigelse til at kunne træffe afgørelser på vegne af en klient, såfremt det er advokatens vurdering, at dette er det bedste alternativ for klienten. Det kan en rådgiver ikke. Vedkommende må kun rådgive og anbefale, hvordan og hvorledes, og rådgiveren må kun træffe beslutninger indenfor de aftalte rammer, f.eks ved forlig.

Som du kan se, er der væsentlig forskel på en advokat og en rådgiver, men tager du nogle simple forholdsregler, er forskellene minimale, og de er ihvertfald så små, at de ikke stiller dig hverken dårligere eller bedre, end hvis du havde benytte en advokat.

Konklusion

Skal du vælge en advokat eller en juridisk rådgiver? Konklusion må være, at du IKKE skal vælge en person ud fra personens titel, men derimod altid bør vælge ud fra kompetencerne og know how. Derfor vil det i nogle sager være optimalt, hvis du kontakter en advokat, mens det i andre sager vil være optimalt at benytte en juridisk rådgiver.

Ser vi isoleret set på sager om krænkelse af ophavsretten, så vil det oftest i mindre sager, altså sager som kan placeres i småsags regi, være en fordel at vælge en juridisk rådgiver. Først og fremmest pga prisen, men også fordi der er tale om en niche, hvor det er lettere at opnå ekspertviden. Som f.eks vi har gjort hos Not Allowed.

Men stil altid krav til din rådgiver, uanset om vedkommende er advokat eller juridisk rådgiver. De skal nemlig handle i dine interesser, og ikke kun ud fra egne økonomiske interesser!

 

Har du spørgsmål eller kommentarer, kan disse stilles i kommentarfeltet herunder 🙂

 

Kontakt Not Allowed på info@not-allowed.dk, hvis du ønsker en gratis og uforpligtende vurdering af din sag.

 

 

Er der ophavsret på en E-bog eller en PDF fil?

e-bog-bøger-pdf-ophavsret

Hvad er en E-bog?

Helt basalt set, er en e-bog en digital bog, som du kan læse via en såkaldt e-bogslæser, f.eks en Kindle. Der er ingen forskel på indholdet i en e-bog og indholdet i en trykt bog, forskellen er derimod, hvordan de laves, samt hvordan de læses. Hvor en klassisk papirbog er trykt på papir, og kan købes i boghandlen eller online, er en e-bog derimod digital, og den kan kun downloades online til en e-boglæser.

Der er meget delte meninger om, hvilken type bog folk foretrækker at læse. Nogle vil gerne have en klassisk papirbog, fordi de føler det er bedst. Andre hælder til e-bøger, fordi det er lettest og mest miljøvenligt.

En E-bog er blot den digitale version af en fysisk bog, og den har præcist det samme indhold, som en papirbog.

Der er næppe den store tvivl om, at e-bøger er og bliver fremtiden, og de vil stille og roligt overtage markedet fra de fysiske trykte bøger. Hvor hurtigt denne udvikling kommer til at ske, det er umuligt at forudse, men det kommer nok til at gå stærkt fra nu af. Der er nemlig mange fordele ved e-bøger, både skønlitteratur og faglitteratur, da de kræver mindre ressourcer at laver, og de er nemmere at håndtere, både for sælger, men også for køberen, altså dig.

Ophavsret på E-bøger og PDF filer?

E-bøger og PDF filer er ikke det samme, da e-bøger er bøger, som navnet også angiver, mens en PDF fil, er en kopi af et original dokument, som kun kan læses med et program, som f.eks Adobe Reader. Derfor kan de to ting ikke sammenlignes, og der er derfor forskellige forudsætninger for, om der er ophavsret på indholdet. For at gøre det let overskueligt og let forståeligt, deler vi lige de to filtyper op i hvert deres afsnit.

Er der ophavsret på E-bøger?

Der er som udgangspunkt ALTID ophavsret på e-bøger, med mindre andet er angivet ved den enkelte bog. E-bøger er sammenlignelige med papirbøger, og bøger har altid værkshøjde, læs mere om begrebet her, da forfatteren har skabt bogen ud fra sin viden eller fantasi, og dermed givet den et særpræg.

Du må ikke kopiere e-bøger, med mindre de er til eget forbrug, jævnfør Ophavsretslovens §12. Erhversrelaterede e-bøger må som udgangspunkt ikke kopieres, da du dermed opnår økonomisk vinding ved kopieringen.

§ 12. Af et offentliggjort værk må enhver fremstille eller lade fremstille enkelte eksemplarer til sin private brug, såfremt det ikke sker i erhvervsøjemed. Sådanne eksemplarer må ikke udnyttes på anden måde.
Ophavsretsloven

Er der ophavsret på PDF filer?

Det er umuligt at give et standard svar på dette, da filtypen PDF ikke som udgangspunkt giver nogen ophavsret. Derimod er det indholdet i filen, som er afgørende for, om der kan påråbes en ophavsret.

Skriver du selv en artikel, laver en guide, skriver en bog, laver illustrationer eller andet, hvor der er værkshøjde, vil du have ophavsret på indholdet i PDF filen. På samme måde, som du ville have haft ophavsret, hvis værket var udgivet i et Word dokument, et Excel dokument eller en anden dokument type.

HUSK det er ikke afgørende for din ophavsret, i hvilket format du gemmer dine dokumenter, men derimod hvad dokumenterne indeholder af værker!

Det er derfor ikke afgørende, i hvilket format du gemmer dine værker, det er kun afgørende, hvorfor noget indhold du skaber eller gemmer.

Er indholdet i en f.eks PDF fil kopieret fra en anden, vil du ikke opnå ophavsretten til dette værk, men derimod krænke modpartens ophavsret, såfremt du publicerer eller gør værket tilgængelig for andre. Du kan altså også krænke andres ophavsret ved at sende eller offentliggøre dokumenter gemt i PDF, Word, Excel, Powerpoint mm.

 

Har du spørgsmål eller kommentarer, kan du stille dem i kommentarfeltet herunder eller sende os en email på info@not-allowed.dk 🙂