Foto: “FreeImages.com/John Smith”

Lad specialister føre dine ophavsretsager

Vi oplever jævnligt, at personer eller firmaer selv forsøger at føre deres ophavsretsager, evt med vejledning fra vores guides og sider, men ofte sker det med en begrænset succes. Vi overtager ofte sagerne midtvejs, hvor parterne ikke kan blive enige om noget som helst, eller hvor den krænkede er kørt fast rent juridisk.

Jura og lovgivning er ofte kompliceret og langhåret, og selvom ophavsret er en af de mere simple lovsamlinger, så kræver det stadigvæk en del viden og erfaring, hvis du gerne vil opnå et godt resultat. For der kan være meget stor forskel på, hvad du selv kan opnå kontra hvad en specialist kan opnå.

Når Not Allowed bliver foreslået, som juridisk rådgiver på forums, Facebook mm, er en af de typiske kommentarer, at det er for dyrt, at lade os tage en opgave, da vi skal have en time løn eller op til 35% af beløbet. Og ser man sort/hvidt på udregningen, er det korrekt. Problemet er bare, at mange ender med et lavere beløb og et stort tidsforbrug, når de fører sagerne i forhold til, hvis de lod os føre dem fra start.

Lyder det underligt? Måske, men når du har læst nedenstående 5 punkter, vil du sikkert opdage, at du kan snyde dig selv og spilde masser af tid, hvis du selv kører dine sager om ophavsretkrænkelser.

I dette indlæg har vi listet de 5 vigtigste grunde til, hvorfor du ikke selv skal bruge tid og ressourcer på at føre dine sager om ophavsretkrænkelser. Jeg har forsøgt at være objektiv, hvilket uddybningen til hvert punkt gerne skulle afspejle.

1. Du har ingen autoritet!

Det kan lyde fjollet at sige, at du ingen autoritet har, men faktum er bare, at det betyder rigtig meget i en ophavsretsag, om du har autoritet eller ej. Ejer du en webshop eller en hjemmeside, har konkurrenter eller andre hjemmesideejere ikke den store respekt for dig, hvis du henvender dig med et krav for en krænkelse af ophavsretten. Det skyldes ikke, at du ikke har ret i dit krav, men det er idag utroligt let at true med bål og brand via en email. Derfor oplever mange, at de ikke bliver taget seriøst af krænkeren, når de henvender sig selv.

Kommer der derimod en skrivelse fra en advokat eller en juridisk rådgiver, vil modparten automatisk reagere anderledes, fordi de pludselig ved, at det ikke længere er trusler om bål og brand uden substans, men der er handling bag ordene. Derfor tager de fleste sådan en henvendelse meget mere alvorligt og seriøst, også selvom der faktisk kan stå præcist det samme i begge henvendelser.

Folk har en eller anden form for respekt for advokater og rådgivere, og den autoritet er guld værd, når der f.eks skal forhandles et forlig eller en aftale på plads.

Derfor bør du altid overveje, om du tror, at din henvendelse vil blive taget alvorligt, eller om du i sidste ende alligevel skal have fat i en advokat eller en juridisk rådgiver. Og er risikoen der for det sidste, så kan du ligeså godt starte med at kontakte en af dem, da du dermed sparer tid og ressourcer.

2. Din viden er mangelfuld

Manglende viden eller misforstået fakta, er giftig når det gælder sager om ophavsret, eller generelt sager af juridisk karakter. Det er her, at rigtig mange fejler, da de ikke kan redegøre eller dokumentere et krav.

Du kan sikkert finde mange hjemmesider eller forums, hvor der står at et billede skal takseres til xxxx kr i vederlag og godtgørelse, eller at en tekst af den og den længde, skal værdisættes til xxxx kr i vederlag og godtgørelse. Men hvordan dokumenterer du dette overfor modparten eller en dommer?

Hvis du ikke er inde i ophavsretsloven, og hvis du ikke har tidligere domme, som du kan bruge som dokumentation, vil du i mange tilfælde få svært ved at redegøre for, hvordan og hvorledes du er kommet frem til beløbet i sagen.

Derudover er lov om ophavsret også fyldt med fælder, som du let kan falde i. En meget simpel og ligetil sag, kan ende som det rene mareridt, såfremt du falder i en undtagelse, eller såfremt du pludselig ikke kan dokumentere dit krav.

Derfor er opfordringen herfra altid, at du gør det, som du er bedst til, og det er formegentlig ikke ophavsretskrænkelser, hvis du læser dette indlæg.

Husk på, at det ikke er en skam, ikke at vide noget om ophavsretskrænkelser. Jeg støder tit på advokater, hvis viden om emnet er yderst begrænset, ligesom jeg er stødt på dommere, som intet ved om ophavsret ud over det helt basale.

Så vil du undgå at gøre tingene mere besværligt end højest nødvendig, bør du fokusere på dine kompetencer, og overlader ophavsretskrænkelser til personer med viden om emnet. Og det er uanset, om du vælger en advokat eller en juridisk rådgiver. Vælg med omhu!

3. Du snyder dig selv – For lave beløb

Hvad skal en krænkelse af et billede, foto, illustration eller tekst takseres til? Du kan sikkert finde en masse beløb på diverse hjemmesider, forums og Facebook, men hvad kan du forsvare i praksis?

Alt for mange direkte snyder sig selv, når de skal opgøre deres samlede krav ved en ophavsretskrænkelse. Ikke fordi de er dumme eller ikke har undersøgt emnet, men fordi de ikke kender mulighederne 100%.

For hvorfor er det lige præcis, at et foto i en sag kan takseres til 1.000 kr, mens et foto i en anden sag kan takseres til 15.000 kr? I begge sager er der tale om et foto, men hvilke forhold spiller ind i prissætningen? Dette kan du sjældent læse om online, da det er en viden, som forbeholdes personer med indsigt i emnet. Så selvom du kan læse dig til meget, kan du ikke finde alt online, ligesom erfaring ikke er noget, du kan læse dig til via Google.

Rigtig mange prissætter en krænkelse væsentlig under, hvad de reelt kunne taksere den til. Og har du først selv kontaktet modparten med et krav, er det svært efterfølgende at ændre og justere kravet, da det virker forkert og ukorrekt. Derfor skal du altid nøje tænke dig om, inden du sender et krav selv, da bordet fanger. For modpartens rådgiver eller advokat er det let at skabe tvivl, hvis du ændre dit krav væsentlig i processen efter første henvendelse.

Vil du gerne have takseret dine værker korrekt, bør du altid overlade din sag og vurdering til personer, som har indsigt og viden om emnet, det kan være såvel en advokat, som en juridisk rådgiver.

4. Du spilder for meget tid og ressourcer i forhold til resultatet

Dette punkt er resultatet af punkt 1-3. Når du kigger på udbyttet af en ophavsretkrænkelse, kigger de fleste kun på de kr og øre, som tikker ind på kontoen. En væsentlig parameter i ligningen er dog tid og tidsforbrug i sagen.

Når mange selv fører deres sager, oplever de hurtigt, at dialogen med krænkeren ender i det rene mudderkast eller udenomssnak, hvor dialogen kører i cirkler, og man kommer ikke rigtig nogen vegne. Alternativt begynder modparten at stille en masse spørgsmål og krav, før vedkommende vil godkende kravet og betale en kompensation.

Ovenstående sker også for os, dog er vi yderst effektive til at svare modparten kort, præcist og kontant af, således vi undgår alt for meget negativ dialog, men imodsætning har en konstruktiv dialog, som er løsnings orienteret.

Inden du ser dig om, kan du hurtigt bruge 2-3-4-5 timer på dialog med modparten, og det kan f.eks dreje sig om et billede til 3.000 kr. Tid du kunne have brugt på din virksomhed, webshop, hjemmeside eller fritidsinteresser, og så har vi ikke en gang regnet alt den tid, energi og tanker med ind, hvor du går og tænker på sagen.

Samme sag ville vi måske kunne lukke indenfor 30-60 min, hvoraf du måske skal bruge max 5-7 minutter på sagen. En væsentlig reduktion af tidsforbruget, og samtidig spares du for tankerne omkring sagen, hvad du skal svare modparten osv.

Når ovenstående regnes om i, hvor effektiv du kan være i din virksomhed, samtidig med at kompensationen regnes ud i en timeløn, så skal man ikke være matematisk geni for at regne ud, hvad der er den bedste forretning.

5. Du mangler kilder og referencer

I forlængelse af punkt 2 og 3 opstår problemet med kilder og referencer. Du kan ikke bare Google og finde disse. Og uden gode domme og sager, kan det være utroligt svært at dokumentere og understøtte et krav.

Ophavsret er en individuel vurdering, hvor tidligere sager og domme tages i betragtning, når krænkelsen skal prisfastsættes. Derfor er manglende kilder og referencer et kæmpe problem, hvis du ikke kan finde et forlig med modparten, og sagen dermed skal for retten. For her vil det være dommerens vurdering, som resulterer i dommen. Og kan du ikke bevise og overbevise en dommer om, at dit krav er korrekt, fair og retfærdigt, kan du ende med at blive tilkendt et beløb, som er væsentlig lavere end det, som du havde krævet.

Da alle ophavsretskrænkelser er unikke, da ingen sager er 100% identiske, sager kan dog ligne hinanden meget, eller have samme faktuelle forhold, som gør dem sammenlignelige, så har du intet at støtte dig op af, hvis du ikke er i besiddelse af brugbare kilder og referencer.

En dygtig advokat eller juridisk rådgiver har selvfølgelig adskillige forskellige domme og reference sager, som kan benyttes til at understøtte dit krav imod modparten. Det er blandt andet også derfor, at du altid bør overveje, om det ikke tjener dine interesser mest muligt, hvis du lader en specialist føre din sag, fremfor hvis du selv fører den.

Konklusion

Der findes intet rigtig eller forkert svar på, om du selv skal køre din sag, eller om du skal søge professionel hjælp. Det er op til dig at vurdere, hvad du mener er bedst. Jeg håber dog, at ovenstående 5 punkter har sat nogle tanker i gang, således at du kan træffe den rigtige beslutning omkring, hvem der skal føre dine ophavsretsager.

Men der er ingen tvivl omkring, hvad der i langt de fleste tilfælde ville være den optimale løsning for de fleste, hvis deres ophavsret blev krænket.

Et godt råd herfra er, at du altid overvejer alle tænkelige senarier i en sag, før du selv fører den. Er du i det mindste i tvivl omkring, hvordan og hvorledes, bør du ikke selv køre den, da der er risiko for, at du enten spilder alt for meget tid på sagen, eller at du ganske enkelt opnår et mindre kompensationsbeløb, end hvis du overlod det til en specialist.

Har du spørgsmål eller kommentarer, kan du skrive dem i kommentarfeltet herunder 🙂

Foto: “FreeImages.com/Benis Arapovic”

Sådan tjekker du om dine billeder er blevet stjålet

Er du professionel- eller pressefotograf, eller tager du billeder til dit firma, enten stemnings billeder, produktfotos eller lignende, så ved du alt om, hvor lang tid der oftest går på at tage gode billeder. Uanset om det er helt simple fotos eller mere komplicerede fotos, f.eks stemnings billeder. For billeder består af meget mere, end det spiltsekund, som bliver foreviget, nemlig hele forarbejdet og redigeringsarbejdet, som sker efterfølgende.

Derfor er det ikke ualmindeligt, at et billed let kan tage både 1-2-3-4-5 timer at tage, fra opstart til det færdige og endelige resultat.

Især pga det store tidsforbrug, er der desværre mange, som vælger den lette løsning, når de enten skal bruge billeder til deres hjemmeside, blog eller webshop. Nemlig bare at kopiere andres billeder. Især webshops har lange fingre, hvor det desværre er helt almindeligt, at konkurrenter stjæler de gode billeder, hvis du tager dem.

HUSK du må ALDRIG kopiere eller bruge andres billeder, uanset motivet, uden tilladelse. Spørg altid om lov, køb dine billeder på diverse stockphoto sider, eller tag dine billeder selv, evt få en fotograf til at gøre det. Kopiering af billeder er en overtrædelse af Ophavsretslovens §1 mm.

Og fordi det kun tager få sekunder eller minutter at kopiere og bruge andres billeder, mod de op til flere timer, som et godt billed kan løbe op i, før det er helt færdigt, giver det en konkurrencefordel til den langfingrede konkurrent.

Derfor er det super vigtigt, at du jævnligt holder øje med, om andre har benyttet dine billeder uden tilladelse. Især hvis du har en webshop, da du dermed sandsynligvis har rigtig mange produktfotos.

Find ud af, hvem der har kopieret dine billeder

Imodsætning til tekster, som du kan læse om her, hvor der findes en masse forskellige tools, er der desværre ikke ret mange gode og brugbare tools, når det gælder billeder. Men der findes da heldigvis nogle metoder, som gør søgningen efter ophavsretskrænkelser let og effektiv. Og ikke overraskende, er Google en af dem.

Herunder er nogle af de metoder, som du kan anvende.

Find billeder via Google images search

Et af de mest effektive værktøjer på markedet til at finde billeder, er Google images search, eller Google billedsøgning, som tjeneste bliver kaldt på dansk. Imodsætning til tekst søgningen, hvor Google er 100% præcis, og stort set fanger alle, er billedsøgningen pt i udviklingsfasen, og den finder derfor også billeder, som ligner dit billed. Dvs du skal tage resultatet med forbehold, da det ikke nødvendigvis kun er dit billed, som den finder.

Men i mangel af bedre alternativer, er første forslag Google Images Search. Et stort plus er, at tjenesten er yderst let at anvende, især hvis du bruger Chrome browseren. Benytter du Chrome metoden, kan du hoppe direkte til punkt 4!

Direkte link til Google Images Search.

1. Gå ind på Google.dk

2. Vælg billeder oppe i højre hjørne, den er markeret med en rød cirkel.

3. Upload det billed, som du ønsker at søge efter, eller indsæt den URL, som billedet ligger på. Se den røde cirkel.

4. Bruger du Google Chrome, kan du blot højre klikke på billedet og vælge “Søg efter dette billed på Google”

5. Uanset om du oploader et billed, eller benytter Google Chrome, får du oversigten i Googles søgeresultater med sider, som benytter billedet eller et lignende billed.

Det skal lige bemærkes, at billedsøgningen på argan olien fra Cosmos Co blot var et eksempel, og at alle firmaer/hjemmesiderne i oversigten har tilladelse og brugsret til at benytte billederne, og derfor ikke krænker ophavsretten.

Som sagt skal du tjekke Googles resultater godt igennem, da det kan indeholde billeder, som til forveksling minder om dit billed. Her er det vigtigt, at du sammenligner kendetegn i dit billed med det andet billed.

Find billeder via TinEye

Før Google Images Search blev lanceret, var TinEye det største og bedste tool på markedet til at spore kopierede billeder. Men TinEye er ikke blevet værdiløst, det er faktisk stadigvæk super brugbart, og det er et godt supplement til Google Images Search.

TinEye kan anvendes på samme måde, som Google Images Search, dvs du kan indtaste en URL eller uploade et billed, og derefter søge efter dette.

Men TinEye har også et plugin til disse browsere:

• Firefox
• Google Chrome
• Internet Explorer
• Opera
• Safari

Det er super let at installere TinEye og bruge dette plugin. Du skal blot finde det billed, som du ønsker at søge efter.

Herefter højre klikker du på billedet, og vælger fanen “Search Image in TinEye”. TinEye vil nu præsenterer dig for en række sider, som har anvendt dit billede, eller som benytter et lignende billede.

Du kan downloade TinEyes plugin her.

Kender du til andre måder, at søge efter billeder på, som både er præcise og effektive, er du mere end velkommen til at beskrive disse i kommentarfeltet herunder. Det samme gælder, hvis du har et spørgsmål eller en kommentar til indlægget.

Skal Not Allowed tjekke dine sager, er du altid velkommen til at sende os en uforpligtende mail på info@not-allowed.dk

Foto: “FreeImages.com/Jes Lis”

Køb af firma – Hvad med ophavsretten?

Du står og skal købe en webshop, en hjemmeside eller en service online. Du har 100% fokus på at få handlen lukket, og derfor har fokus slet ikke rettet mod ophavsretten. Men er det en fejl?

Det korte svar er JA, for det er sindsyg vigtigt, at ophavsretten overdrages til dig, samt at der tages stilling til flere forskellige forhold i forhold til ophavsret og evt kommende ophavsretskrænkelser.

I takt med at internettet har vundet frem, driver stadig flere og flere personer og fimaer deres business via nettet, hvilket betyder at webshops, hjemmesider, online services mm i højere og højere grad er en del af den virksomhed, som der købes. Og endda en vigtig del.

Herunder er listet nogle af de områder, som du SKAL tage stilling til, før du køber et firma, som har online aktiviteter! Ihvertfald hvis du vil undgår problemer og irritations momenter.

Brugsret eller ophavsret?

Et af de steder, hvor mange glemmer at lave en klar og tydelig aftale, er når det gælder spørgsmålet om brugsret eller ophavsret til billederne, fotos, teksterne, grafikken, banner, webkoder mm til en hjemmeside/webshop.

Såfremt der ikke aftales noget i en kontrakt, vil du som køber have brugsretten til værkerne, mens ophavsretten tilhører sælgeren. Og det kan blive katastrofalt for dig.

§ 1. Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde.
Kilde: Ophavsretsloven

Brugsretten giver dig tilladelse til at bruge og benytte værkerne. Dvs intet skal eller bør ændres på hjemmesiden, når du overtager den.

Problemet er bare, at ophavsretten tilhører sælger, som dermed kan sælge/give andre tilladelse til at benytte de samme billeder, fotos, tekster mm. Det ville være katastrofalt, hvis en af dine konkurrenter fik sådan en tilladelse.

Det er ligeledes den tidligere ejer, som ene og alene kan påråbe krænkelser af ophavsretten. Du kan altså intet gøre, såfremt en konkurrent eller andre anvender værkerne uden tilladelse.

Sørg derfor altid at få præciseret, hvem der ejer ophavsretten, og hvis sælger ikke vil overdrage denne, så få lavet begrænsninger på, at værkerne ikke må sælges eller benyttes af andre end dig.

Er der tale om tekster, bør det i kontrakten tydeligt fremgå, at disse ikke må publiceres andre steder online, da det skaber duplicate content, som er skadeligt for siden placering i Google og de andre søgemaskiner.

Krænkelse opdaget efter overtagelse 🙁

Hvem hæfter for krænkelser, som er sket under den tidligere ejer? Såfremt intet er aftalt, sidder du som den nye køber med problemet, og det kan altså blive en dyr fornøjelse. At du så senere kan gå videre med kravet, kan være et plaster på såret, men det kræver igen, at den tidligere ejer kan betale dit krav mod ham/hende/mod selskabet som solgte dig webshoppen/hjemmesiden.

I købsaftalen bør du derfor altid får præciseret meget tydeligt, hvem der hæfter for krænkelser, der er sket under sælgers ejerskab. Såfremt sælger ikke vil dette, bør du være meget påpasselig med at købe firmaet.

Husk ophavsretskrænkelser kan ske mange steder online, derfor bør det også fremgå af aftalen, at der er tale om krænkelser på såvel webshoppen/hjemmesiden, som på f.eks sociale medier, i reklame sammenhænge mm.
Det optimale for dig ville være, hvis aftalen siger, at sælger hæfter for ALLE de krænkelser, som er sket under dennes ejerskab, dvs på alle platformer og i alle former og formater.

Husk at få originalerne!

En af de største fejl, som de fleste laver, er at de glemmer at få originalerne af de værker, som er på den webshop/hjemmeside, som de er ved at købe.

Det er super, hvis du i købskontrakten har fået overdraget ophavsretten og alle rettighederne til værkerne, men dette er bare ikke meget værd, hvis du ikke får originalerne.

Ved tekster er det f.eks de mails eller filer, hvori teksterne oprindeligt er sendt/skrevet. Få sælger til at sende disse pr mail til dig. Ved tekster er det godt, hvis du har disse, men det er ikke nødvendigvis afgørende for, om du kan vinde en sag om ophavsretskrænkelser.

Ved billeder eller fotos derimod, er de originale og uredigerede fotos livsvigtige, såfremt du nu eller i fremtiden vil påråbe, hvis andre kopiere eller stjæler dine værker, og dermed benytter den uden tilladelse.

Den eneste måde, hvorpå du kan dokumentere, at du er ophavsmanden (fotografen) eller ejer af ophavsretten, er hvis du kan fremlægge disse uredigerede originale fotos, og gerne i de oprindelige formater.

Har du ikke de originale fotos, kan det blive nærmest umuligt at dokumentere, at du er ejeren af billederne, og dermed vil det ligeledes være umuligt at køre sager om krænkelse af ophavsretten.

Tjek billeder, tekster mm før køb!

Som udgangspunkt er det altid smart, hvis du hurtigt laver et tjek af billeder, fotos, tekster, banner mm før du køber en webshop/hjemmeside. Du skal ikke side og bruge dagevis på at tjekke alt, men derimod lave en 10-20 stikprøver.

På den måde får du hurtigt et indblik i, om der måske ligger nogle kommende problemer og lurer.

Det tager ikke mere end et par timer max, og dermed er du bedre forberedt og bevidst om, hvad det er, du køber.

Her er en guide til, at tjekke billeder, og her er en guide til at tjekke tekster.

Salg af firma – Hvad med ophavsret?

Skal du til at sælge en webshop eller en hjemmeside, skal du ligeledes gøre dig nogle overvejelse, omend de er lidt anderledes, end hvis du er køber. Spørgsmålene du skal overveje gennemgår vi her under.

Beholde ophavsretten eller ikke?

Jeg vil gerne starte med at påpege, at det altså er god stil, at du overdrager såvel ophavsretten, som alle andre rettigheder til de billeder, fotos, tekster, illustrationer, grafik, koder mm, som køber får med i handlen. Selvom du har skabt disse med hårdt arbejde, sved og tårer, så er og bliver disse værker en vigtig del af den virksomhed/firma/forretning, som du er ved at sælge, med undtagelse af, hvis du driver en fotograf website. Det er derfor urimeligt, hvis du gør krav på disse værker, samtidig med, at du sælger siden.

Når det er sagt, er det selvfølgelig et valg, som du bør og skal træffe, men inden du beslutter dig, bør du lige tænke situationen fra købers side, hvis det nu var dig selv, som skulle købe en side. Ville du kræve ophavsretten mm? Hvis JA, så skal du selvfølgelig også selv overdrage den, hvis NEJ, kan du selv overveje, hvordan og hvorledes du gør det.

Det er vigtigt at påpege, at uanset hvad der aftales, bør dette fremgå tydeligt og uden mulighed for misforståelser af købspapirene.

Garanti eller ikke garanti?

Vil du garantere for omkostningerne til evt ophavsretskrænkelser, som der kommer i fremtiden, hvis krænkelserne er sket under dit ejerskab?

Har du overholdt loven, er der intet at frygte ved sådan en garanti, dog kan det anbefales, at du gemmer siden og alle undersider via Archive.org, således du har dokumentationen på plads.

Har du kopieret eller brugt billeder/tekster, som du ikke selv har skabt, bør du selvfølgelig overveje, om du skal lave sådan en garanti.

Som sælger skal du dog være opmærksom på, at hvis dette ikke uddybes udførligt i kontrakten, vil sælger kunne komme efter dig, såfremt der kommer krav pga krænkelser, som er sket under dit ejerskab.
Det er derfor ikke nok bare at ignorere dette punkt, du er nødtil aktivt at tage stilling, samt få skrevet det hele ind i kontrakten, da du ellers med garanti kommer til at stå med problemerne senere, hvis der opstår nogle.

Har du ikke overblik over konsekvenserne, kan det kun anbefales, at du søger hjælp hos en advokat, som kan udfærdige kontrakten jævnfør den aftale og vilkår, som du aftaler med køber.

De originale værker?

Vælger du at overdrage ophavsretten til køber, bør du også overdrage de originale værker, således at køber har mulighed for at forfølge evt krænkere.

Vælger du selv at beholde rettighederne, og dermed forblive ophavsmanden, skal du selvfølgelig ikke udlevere disse.

Uanset hvad du vælger, bør dette notes klart og tydeligt i kontrakten.

Beholder ophavsretten – Sælge værker til andre?

Herfra kan vi kun anbefale, at du ikke modarbejder den nye ejer ved f.eks at give brugsret til andre, eller sælge brugsretten til konkurrenter eller lignende.

Du får penge for din shop eller hjemmeside, og derfor er det god stil, hvis du støtter den nye køber, også hvis du beholder rettighederne.

Det bør tydeligt fremgå af kontrakten, hvordan og hvorledes du må benytte værkerne, efter du har solgt siden.

Må du:

• frit benytte dem hvor du vil?
• er der restriktioner i forhold til konkurrenter eller lignende?
• skal der være restriktioner i forhold til hvilke platforme, de må anvendes på?
• mm

Jo mere præcist det er forklaret, des større sandsynlighed er der for, at begge parter overholder aftalen, og ingen bliver skuffet og sure.

Har du spørgsmål eller kommentarer, kan disse stilles herunder. Du kan ligeledes altid sende os en mail på info@not-allowed.dk 🙂

Hvad betyder udtrykket God citatskik?

Du har sikkert hørt udtrykket, hvis du bevæger dig rundt på foraer, sociale medier eller andet, eller hvis du skriver artikler, blogindlæg eller andet. God citatskik, er ikke bare en skik, det er faktisk lovbestemt, at ophavsmanden skal krediteres, og kilden skal angives, når du citerer fra et værk. Når vi snakker internettet, er især den sidste del med kilden vigtig.

Sådan helt lav praktisk er loven skruet sådan sammen, at det faktisk er lovligt at kopiere små uddrag af en tekst, artikel, blogindlæg, bog mm, så længe du husker at krediterer originalværket, samt linker til det, såfremt det ligger på en hjemmeside.

§ 22. Af et offentliggjort værk er det tilladt at citere i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet.
Ophavsretsloven

Det er altså lovligt at benytte et uddrag af et værk, så længe nogle få og simple regler overholdes.

God citatskik er hvis følgende overholdes:

1. Der må kun citeres fra lovligt offentliggjorte tekster
2. Citatet skal være i overensstemmelse med „god skik“
3. Der må kun citeres „i det omfang, som betinges af formålet“
4. Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives (dvs. man skal oplyse hvem, der har skrevet det citerede, og hvor man har hentet citatet henne)

Hvad er god og lovlig citatskik?

Hverken i loven eller Kulturministeriets vejledning til god citatskik, læs den her, står der ordret, hvad begrebet dækker over og ikke dækker over. Der er altså tale om en konkret og individuel vurdering i hver sag, en helhedsvurdering, som tager udgangspunkt i sædvane og praksis. Dog er en urimelig sædvane, dvs hvis mange gør et eller andet, ikke nødvendigvis lovlig, da der også tages højde for loyaliteten overfor original værket.

Der kigges især meget på, om citatet er brugt på en loyal og rimlig måde overfor original værket, uden at dette krænker  ophavsmanden, på hverken den en eller den anden måde.
Citatet må heller ikke udgøre en større del af værket, f.eks en artikel eller blogindlæg, således at citeringen udvander originalværkets værdi.

Der lægges meget vægt på, at citatet skal levende og illustrerende for den tekst, som den indgår i, samt at citatet skal have relevans for den nye tekst. Der skal altså være et formål med citeringen, og vigtigst af alt, den skal være relevant for den nye tekst. Hvad begrebet relevant så dækker over, det er igen en individuel vurdering fra sag til sag.

Hvor langt må et citat være?

Der foreligger inden afgrænsninger i, hvor kort eller langt et citat må være, men tommelfingerreglen hedder, at det skal være kortest muligt, eller ikke længere end højest nødvendigt.

Når citatets længe diskuteres, kigges der primært to 3 ting.

1. Hvor meget citatet udgør af den nye tekst, som citatet indgår i
2. Hvor meget citatet udgør af den tekst, som er citeret
3. Hvordan citatet er brugt i den nye tekst

Et citat må kun være et citat, dvs citatet må på ingen måde udgøre den bærende del af det nye værk, som du har skabt. Er der tale om en artikel eller bog, bør citatet som udgangspunkt udgøre mindre end 1-2% af det samlede nye værk, med forbehold for de undtagelser, som der selvfølgelig er til God citatskik. Men udgangspunktet er altid så lidt som muligt.

Et godt tip
Skriver du artikler, blogindlæg eller tekster online, bør citater som udgangspunkt ikke være mere end 4-6 linjer max. Holder du dig indenfor dette antal, kan du næsten ikke komme galt af sted. Dog kan der forekomme undtagelser, men de går mere på, hvilken type tekst der citeres

Det er ligeledes værd at påpege, at selvom du overholder ovenstående, så kan der opstå overtrædelser, da du ikke må citerer karismatiske formuleringer, ene og alene fordi du ikke selv kan skrive dem bedre. Citatet skal altså underbygge synspunkterne i din tekst, og citeringen skal være loyal overfor original værket.

Citater på sociale medier eller debatforums?

Sociale medier, som Facebook, Twitter, LinkedIn, G+, Instagram, Pinterest, Snapchat osv spiller en større og større rolle i online verdenen. Og mere og mere bliver delt, fortalt og skrevet om på disse medier.

Men hvordan er loven, når du enten privat eller i firma øjemed citerer en tekst?

Pt forefindes der ikke en 100% retspraksis på området, hvorfor dette afsnit bør tages med forbehold for evt domme, lovjusteringer eller lignende. Kulturministeriets vejledning om God citatskik tager nemlig ikke forbehold for sociale medier.

Men som udgangspunkt er det lovligt, at citere kortere tekster på sociale medier eller debatforaer, såfremt du overholder nogle helt basale ting.

1. Citatet skal være kort og præcist, og ophavsmanden bør krediteres, men som minimum SKAL kildens angives!
2. Citater bør altid markeres tydeligt, f.eks i ” ” eller med kursiv
3. Citatet skal være relevant! Selvom citatet udgør hovedparten af et debatindlæg eller en tekst, er det ingen overtrædelse, så længe citatet er relevant for debatten eller diskussionen, og at citeringen sker med respekt overfor det originale værk.

Da debatter på sociale medier eller debatforums ofte er kortere indlæg fra deltagerne, kan et citat fra f.eks en kilde omkring emnet sagtens udgøre en større del af en brugers indlæg. Dette anses dog ikke som et ulovligt citat, såfremt kilden er angivet, og der linkes til denne, og at citatdelen udgør en naturlig del af debatten.

Det er altså ikke lovligt, at lave en debat, hvor hovedparten af indlæggende er citater fra andre kilder. Citatet skal altid have relevans, oftest som dokumentation for fakta eller påstande.

Hvad gør blandt andet et citat ulovligt?

Der er masse af forbehold, når det gælder citater, men nedenstående 3 punkter er de klassiske fejl

• Citatet er for langt
• Citatet er forkert krediteret
• Citatet er omskrevet eller fejlciteret (citatfusk)

Ud over disse spiller sammenhængen, hvori du bruger citatet, også en stor rolle for, om det er god citatskik eller ulovligt citeret. Det er f.eks ALDRIG lovligt at anvende citater i reklameformål, som led i politisk agitation eller i religiøse eller pornografiske sammenhænge, uden at der er givet tilladelse til dette af ophavsmanden eller ejeren af ophavsretten.

5 gode råd angående god citatskik

I denne artikel er vi kommet ind på nogle af de vigtigste punkter om god citatskik, men der findes en masse undtagelser, som ofte afhænger af, hvilken tekst du vil citere, samt til hvilket formål. Derfor kan det være svært at skrive og forklare omkring disse undtagelser, da de afhænger af sagens faktiske forhold.

Men vi kan dog lave 5 gode råd, som du kan følge som hovedregel. Og husk altid at overveje, om et citat nu også er relevant for din tekst, eller om det bare er fyld.

1. Citatet skal være kort og præcist, som udgangspunkt max 3-5 linjer
2. HUSK at angive kilde og linke til denne. Sekundært husk at kreditere ophavsmanden
3. Marker tydeligt, at der er tale om et citat, f.eks indsæt det i ” ” eller skrev det med kursiv eller fed skrift
4. Brug kun citater, hvis det har relevans for din tekst!
5. Respekter original værker du citerer fra, og gør det med omtanke

Det er domstolene, som afgøre, hvad der er god citatskik, samt hvad der er ulovligt citatskik.

Der er mange undtagelser til informationerne i denne artikel, og derfor kan det kun anbefales, at du læser Kulturministeriets Vejledning om god citatskik her.

Har du spørgsmål eller kommentarer, kan disse stilles i kommentarfeltet herunder, eller du kan sende os en mail på info@not-allowed.dk.