Kan en ophavsretkrænkelse politianmeldes?

politi-ophavsret-ophavsretskrænkelser

Foto: “FreeImages.com/Geoffrey LEBREC”

 

Kan et stjålet billed eller tekst politianmeldes?

Svaret er ja, du kan sagtens indgive en anmeldelse til politiet, men de gør intet ved det. Møder du op på politistationen, vil en betjent sikkert afvise sagen, fordi det er et civilt anliggende, og derfor skal der laves en civilsag i retssystemet.
Dog skal det siges, at politiet går ind i store, læs virkelig store sager, om ophavsretskrænkelser. Det er f.eks kopiering af mærkevarer, altså kopier og falske varer, kopiering og videresalg af f.eks musik eller film, eller lignende sager af en vis størrelse. Så fordi din konkurrent stjæler en eller fem billeder fra din webshop, så er sagen på ingen måde stor nok til, at politiet skal og eller bør involveres.

Så ja det kan anmeldes, men din anmeldelse bliver enten afvist, eller også foretager politiet sig ikke noget i sagen.

Hvad skal jeg så gøre?

Helt basalt set, skal du enten rette henvendelse til krænkeren, hvor du beder dem stoppe med at krænke din ophavsret, og samtidig skal du forelægge dit krav til kompensation for krænkelsen. Dette kan du selvfølgelig selv gøre, eller du kan få en advokat eller juridisk rådgiver til at varetage dine interesser.
Ellers skal du starte hardcore ud, og stævne krænkeren uden nogen former for kontakt. Dette kan du ligeledes gøre selv, hvis du har styr på juraen omkring dette, eller du kan lade din rådgiver gøre det for dig.

DONT DO!

Herefter går slaget sin vanlige gang, hvilket du kan læse meget mere omkring i de andre blogindlæg her på siden.

Du bør ihvertfald ikke spilde dine eller politiets ressourcer med en politianmeldelse, med mindre der virkelig er tale om en stor og grov overtrædelse, hvor det er nødvendigt, at ordensmagten involveres til sikring af beviser, såvel som til beslaglæggelse af varer, der måtte krænke din ophavsret.

 

Har du spørgsmål eller kommentarer, kan disse frit stilles i kommentarfeltet herunder, eller du kan sende os en mail på info@not-allowed.dk, hvis du gerne vil stille spørgsmålet i fortrolige rammer.

 

Disclaimer. Ovenstående artikel beskriver generelt problemstillingen, og den tager ikke højde for undtagelserne til hovedreglen. Alt brug sker på eget ansvar.

 

Kan en sag om ophavsret sendes til inkasso?

inkasso-faktura-ophavsret

Foto: “FreeImages.com/Wayne Roddy”

 

Ophavsretskrænkelse til inkasso?

Det korte svar er NEJ. Desværre bliver mange fejlinformeret på forums, Facebook mm, når de har problemer med andre firmaer eller personer, som har kopieret og stjålet deres indhold. Et af de typiske råd lyder:

“Send dem en faktura, derefter 3 rykkere med 3 x 100 kr i rykkergebyr, og så sender du dem bare til inkasso”

Problemet er bare, at det ikke kan lade sig gøre. Først og fremmest, kan du ikke udstede en faktura, hvis andre krænker din ophavsret, læs artiklen om emnet her, og derfor kan du slet ikke sende denne faktura til inkasso. Og såfremt du gør det, og inkassofirmaet tager sagen, kan modparten let afvise kravet, da modparten aldrig har foretaget et køb. Desuden kan modparten give dig store problemer, hvis det meldes til myndighederne, at du går og udsteder fakturaer på falske betingelser, og samtidig prøver at indkræve disse via inkassofirmaer.

Heller ikke din advokat eller juridiske rådgiver kan udstede en faktura til en krænker, og sker dette er det igen en lovovertrædelse.

Hvad skal jeg så gøre?

Bliver din ophavsret krænket, er der 2 måder at gøre det på. Og du kan enten gøre det selv, eller du kan vælge at overlade opgaven til din advokat eller rådgiver, rådgiven kan kun tage sagen, såfremt det samlede krav er under 50.000 kr.

Metode 1

Stævn modparten med krav om vederlag og godtgørelse for krænkelsen + kræv at værkerne fjernes øjeblikkeligt.

Dette er ikke måden, som vi vil foreslå.

Metode 2

Start med at kontakte modparten med dit økonomiske krav, og kræv samtidig at krænkelserne indstilles øjeblikkeligt.

Vil modparten ikke betale, og er det ikke muligt at forhandle et forlig på plads, som er tilfredsstillende for begge parter, bør du stævne krænkeren med krav om betaling af det fulde beløb.

Du kan også foreslå retten, at de hjælper med at forlig sagen, hvorved retten vil forsøge at forhandle en løsning igennem med begge parter.

 

Vinder du en sag i retten, og modparten ikke vil betale, kan du gå videre med dit krav til fogedretten, som herefter vil hjælpe og forsøge at få indkrævet det skyldige beløb.

 

Har du spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at stille disse i feltet herunder, eller du kan sende os en mail på info@not-allowed.dk, det er gratis og uforpligtende 🙂

 

Disclaimer. Ovenstående artikel beskriver generelt problemstillingen, og den tager ikke højde for undtagelserne til hovedreglen. Alt brug sker på eget ansvar.

Ophavsretskrænkelse – Skal jeg sende en faktura?

faktura-invoice-ophavsret

Foto: “FreeImages.com/John Ridley”

 

 

Faktura ved stjålet/kopieret billed eller tekst?

Det korte svar er NEJ! Der skal ALDRIG, og her er det vigtigt at påpege, at der menes ALDRIG sendes en faktura, hvis andre har kopieret et af dine værker. Heller ikke selvom der er tale om andet end billeder, fotos eller tekster.

Jeg ved godt, at du flere steder online kan læse i diverse guides, at sådan foregår det, men det er altså faktuelt forkert. For en krænkelse af din ophavsret, er ikke faktureres, fordi der ikke er tale om et salg af et produkt eller en ydelse, men derimod er tale om betaling for uberettiget brug samt skadeskompensation for den uberettigede brug.

Det står tydeligt i Momslovens §52a, hvad der må og kan faktureres. Dette er skadeskompensation eller erstatning ikke en del af.

§ 52 a. Enhver afgiftspligtig person skal for levering af varer eller ydelser udstede en faktura til aftageren (kunden). Hvis hele eller en del af leverancen kræves betalt, inden leverancen er afsluttet, skal der udstedes særskilt faktura herfor.
Momsloven

Du kan evt finde yderligere information og svar på Skats hjemmeside. Klik her.

Er din ophavsret blevet krænket, skal du derimod fremsende et krav for ophavsretskrænkelsen. Dette kan du selv gøre, eller du kan få en advokat eller juridisk rådgiver til det. Det vigtigste er blot,  at kravet matcher retspraksis og lovgivningen, og at du kan dokumentere, at kravet er korrekt. Kravet kan sendes på en af følgende måder:

  • Pr email – Den letteste og mest anvendte metode idag
  • Pr brev – Lidt mere langsommelig, men ofte anvendt af større advokatfirmaer
  • Personlig aflevering – At du møder personligt op på krænkers adresse, kan umildbart ikke anbefales
  • Med brevdue – Kan ikke anbefales, da det er svært at dokumenterer, at krænkeren har fået brevet 😉

Hvis du vælger at henvende dig til krænkeren, før du starter en retssag, er det altid en god ide, at du på en eller anden måde kan dokumentere, at modparten har modtaget din henvendelse. Det får dig til at stå bedre, såfremt modparten ikke stopper krænkelsen indenfor rimlig tid.

Hvad skal der stå i kravet?

Basalt set, skal der ikke stå ret meget, men ofte benytter mange advokat og rådgivere lange breve, fordi det har en afskrækkende virkning på modtageren, da sådanne juridiske breve kan og vil virke uoverskuelige for helt normale dødelige mennesker. Der spilles altså især på uoverskuelighed og frygten for det uvisse.

Men du kan altså relativt simpelt sammensætte et kort, præcist, men stadig aggressivt og dokumenterende brev eller skrivelse. Det er bare vigtigt, at din skrivelse indeholder følgende:

  1. Informationer om den påståede krænkelse
  2. Henvisning til de love, som er overtrådt
  3. Et klart og tydeligt opgjort krav (bemærk 30.000 kr totalt er ikke en tydeligt opgjort krav, det skal udspecificeres)
  4. Bankinformation til betaling ved frivilligt forlig
  5. En tidsfrist til at stoppe krænkelsen
  6. En tidsfrist til frivilligt at betale skadeskompensationen for krænkelsen
  7. En konsekvens ved manglende reaktion eller betaling
  8. Tillæg, det er en fordel, hvis du sender beviserne (bilag) med din første skrivelse

Mere behøver din skrivelse faktisk ikke indeholde, og den kan faktisk holdes relativt kort og præcis, hvis du ønsker det.

Det er altid en god ide, at opstille det hele overskueligt, og hvis du ønsker hurtig reaktion, at benytte et sprog, som er let forståeligt (hint hint det løser mange sager via forlig).
Vil du evt gøre modparten lidt nervøs, kan du spille på muligheden for bøder eller fængselsstraf, som især er aktuelt i sager, hvor det er virksomheder, som har krænket dig.

 

Har du spørgsmål eller kommentarer kan disse stilles i kommentarfeltet herunder, eller du kan kontakte os direkte på info@not-allowed.dk

 

Disclaimer. Ovenstående artikel beskriver generelt problemstillingen, og den tager ikke højde for undtagelserne til hovedreglen. Alt brug sker på eget ansvar.

 

Kan man få bøder og fængselsstraf for ophavsretskrænkelser?

GEDSC DIGITAL CAMERA

Foto: “FreeImages.com/William Schenold”

 

Bøde eller fængsel ved ophavsretkrænkelse?

Når du høre om krænkelser af ophavsret, forbinder du det sikkert med skadeskompensation, herunder vederlag for uberettiget brug, samt godtgørelse som et plaster på såret for brugen. I ekstreme tilfælde måske også erstatning pga tabt omsætning, kunder eller profit.

Men de færreste er faktisk klar over, at du kan få både bøder og fængselsstraf, såfremt du krænker andres ophavsret. Bøder udstedes i sager, hvor krænkeren har handlet groft uagtsomt, men fængselsstraf idømmes krænkeren i rigtig grove sager. Men for at du bliver idømt en fængselsstraf, skal er virkelig være tale om en grov overtrædelse af lov om ophavsret.

Det er Ophavsretslovens §76 og §76 stk 2, som åbner op for disse ekstra straffe muligheder i sager, hvor der er handlet groft uagsomt!

§ 76. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt

1) overtræder § 2 eller § 3,

2) overtræder §§ 65, 66, 67, 69, 70 eller 71,

3) overtræder § 11, stk. 2, § 60 eller §§ 72-75,

4) undlader at fremsende opgørelse eller oplysninger efter § 38, stk. 7,

5) undlader at lade sig anmelde eller undlader at meddele oplysninger til fællesorganisationen efter § 41, stk. 1, § 42, stk. 6, og § 46, 1. pkt., eller undlader at føre eller opbevare regnskaber i henhold til § 45 eller

6) overtræder forskrifter, der er givet efter § 61, stk. 2.

Stk. 2. Er en overtrædelse af de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte bestemmelser begået ved forsætligt og under skærpende omstændigheder at gengive de af bestemmelserne omfattede værker eller frembringelser eller blandt almenheden at sprede eksemplarer heraf, kan straffen stige til fængsel i 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 299 b. Skærpende omstændigheder anses navnlig for at foreligge, hvis overtrædelserne sker erhvervsmæssigt, hvis der fremstilles eller blandt almenheden spredes et betydeligt antal eksemplarer, eller hvis værker og frembringelser gengives på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr. 1, 2. led.
Ophavsretsloven

Bemærk især sidste del, som er markeret med rød. Især den første sætning, hvor følgende indgår “hvis overtrædelserne sker erhvervsmæssigt”. Eller sagt på helt normalt dansk, det er skærpende omstændigheder, hvis du kopiere tekster, billeder, illustrationer, hjemmesidekoder mm fra dine konkurrenter, og benytter det f.eks online eller offline.

Hvad betyder det, hvis jeg har krænket en anden?

Sådan helt basalt betyder det faktisk, at såfremt modparten henviser til denne lovgivning, vil du blive pålagt at betale vederlag og godtgørelse, som normalt, evt erstatning såfremt tab kan dokumenteres, men du kan også blive tildelt en bøde af retten, og i særligt grove tilfælde betinget eller ubetinget fængsel for din krænkelse.
Det skal dog siges, at der skal være tale om meget grove uagtsomme krænkelser, såfremt du skal tilkendes en fængselsstraf, men muligheden foreligger der altså jævnfør loven.

Dvs det kan blive rigtig dyrt i kompensation, omkostninger og bøder, hvis du kopiere andre erhvervsdrivende.

Hvad betyder groft uagsomt i forbindelse med ophavsret?

Der skal faktisk ikke ret meget til, før du handler groft uagtsomt, når det handler om ophavsretskrænkelser. Der skælnes i lovgivningen mellem, om handlingen er uagtsom og groft uagtsom, men forskellen er faktisk minimal indenfor ophavsret.

I og med at du burde vide, at kopiering er ulovligt, sådan foreskriver loven det, så vil en hver kopiering af billeder, fotos, illustrationer, tekster, kildekoder, webkoder mm være en uagtsom handling, og spørgsmålet er derfor, om handlingen også er groft uagtsom.

Kopiering af andres værker sker med forsæt, hvorfor stort set alle krænkelser, som sker erhvervsmæssigt, vil ske groft uagtsomt. Det er dog en individuel vurdering fra sag til sag, men i de fleste sager vil kopieringen være sket groft uagtsomt.

 Imodsætning til strafferet mm, optræder de fleste handlinger, som fører til krænkelser af ophavsretten, groft uagtsomt, såfremt kopieringen sker med økonomisk vinding for øje, dvs erhversmæssigt.

Er denne handling groft uagtsomt?

Der er dog visse handlinger, når det gælder kopiering af andres værker, som altid sker groft uagtsomt. Fordi handlingerne 100% sker med forsæt og overlæg.

  • Kopiering af produktfotos
  • Kopiering af produkttekster
  • Fjernelse af logoer eller vandmærker
  • Ændring af firmanavne eller website adresser i tekster
  • Generelt ændringer af andres værker, hvor kendetegn, herunder logoer, firmanavn, slogans mm fjernes og erstattes med egne kendetegn
  • Kopiering af artikler, blogindlæg eller guides, hvor den krænkende part er bekendt med, at værker tilhører en konkurrerende person eller virksomhed
  • Kopieringer der sker med fuldt overlæg, f.eks hvor billeder eller tekster generelt altid findes online, fordi det er lettest og mest tidsbesparende

Handlinger hvor du foretager ændringer af originalværket, vil altid ske groft uagtsomt. Dette skal du have i baghovedet, hvis du pludselig står i en sag, hvor du har brugt en anden person eller firmas værker.

 

Har du spørgsmål eller kommentarer, kan du frit stille dem i kommentarfeltet herunder. Ønsker du ikke, at alle skal se dit spørgsmål, kan du altid sende Not Allowed en mail, hvor du gratis og uforpligtende får et svar. Vores mail er info@not-allowed.dk

 

Disclaimer. Ovenstående artikel beskriver generelt problemstillingen, og den tager ikke højde for undtagelserne til hovedreglen. Alt brug sker på eget ansvar.

Kan det betale sig at sagsøge en krænker udenfor Danmark?

lommeregner-ophavsret

Foto: “FreeImages.com/Hgf Hdfhdfgh”

 

Kopieret af udenlandsk firma/person. What to do?

Rigtig mange er i tvivl om, hvordan de skal forholde sig, hvis deres billeder, fotos, illustrationer eller tekster bliver stjålet og kopieret af udenlandske firmaer eller privatpersoner.

Først og fremmest er det vigtigt, at du får sikret beviserne i sagen, før du foretager dig yderligere. Du kan enten selv bevissikre, eller du kan lade andre gøre det. Her er en guide om emnet.

Når beviserne er på plads, er det i første omgang vigtigt, at få modparten til at stoppe med at krænke dig. Dvs fjerne dine billeder, tekster, illustration eller andet. Altså “stoppe ildebranden” før skaderne gøres op. Du kan dog med fordel sende krænkeren en email med både krav om at stoppe ophavsretskrænkelserne samt et økonomisk krav.

Endnu bedre er ofte, hvis du lader en anden part gøre dette, f.eks en advokat eller en juridisk rådgiver, læs artiklen disse her.

Basalt set er procedurerne de samme, om krænkeren er et dansk firma/privat person, eller om krænkeren sidder i udlandet. Forskellen ligger derimod i, hvor langt du kan og bør gå med en konkret sag.

Kan det betale sig at stævne en udenlands krænker?

Svaret er måske. Der findes ingen facit på dette spørgsmål, fordi der er rigtig mange parametre, som du eller din rådgiver bør tage i betragtning, før du tager skridtet og stævner nogen.

Du kan derfor starte med at stille dig selv følgende spørgsmål:

  1. Hvilket land er modparten fra?
  2. Er det et firma eller en privat person?
  3. Er det realistisk at modparten betaler?

Hvorfor skal du så stille dig selv disse spørgsmål? Jo ganske enkelt, fordi det er den eneste måde, hvorpå det kan vurderes, om det reelt kan betale sig, eller om du bare skal være glad for, at krænkelserne er stoppet.

Men de krænker min ophavsret? Bør jeg ikke få penge for det?
Jo i den perfekte verden, ville det være sådan, men hvorfor spilde tid, ressourcer og gode penge, hvis resultatet er, at du får en dom, men alligevel aldrig får en kr? En dom er altså intet værd, hvis modparten ikke betaler, og du skal igennem halv korrupte systemer i et eller andet U-land.

Lad os se nærmere og gå lidt i dybden med de 3 spørgsmål.

1. Hvilket land kommer modparten fra?

Det er altid en god ide at starte med at tjekke, hvilket land modparten kommer fra. Det giver dig en god indikation på, om det er realistisk at få stoppet krænkelsen, samt om det er realistisk at få penge ud af krænkeren.

Som udgangspunkt er det kun værd at bruge tid på dine økonomiske krav, hvis krænkeren er fra EU eller Europa, Nordamerika, her menes Canada eller USA, eller dele af Pacific, her menes Australien, New Zealand, Hong Kong og Japan. Til dels kan krav mod firmaer i Mellemøsten og Asien også være mulige, her tænkes især på Tyrkiet, Israel, Dubai mm.

Kommer krænkeren fra andre lande, kan du selvfølgelig sagtens stævne dem med dine krav, men du bør nøje overveje, om det er tiden og pengene værd. For det kan være op af bakke, at få nogle penge ud af modparten, også selvom du vinder en retssag.

2. Er det et firma eller en privatperson?

Er det en privat person, som har krænket dig, står du altid godt, da vedkommende dermed hæfter personligt for krænkelsen. Men er det et firma, er det altid en god ide, at lave en smule research på firmaet, hvis det ligger i udlandet. F.eks hvilken selskabsform det er, evt tjekke regnskaber mm.

For er firmaet bare et tomt selskab, får du ingen penge ud af at vinde en retssag. Dog skal du altid lige have i baghovedet, at der kan være en konkurrence fordel i, at få lukket en konkurrent ned, f.eks via et økonomisk krav pga en ophavsretskrænkelse.

3. Er det realistisk at modparten betaler?

Denne del er super vigtigt, hvis du skal ud og bruge omkostninger på f.eks en advokat eller en juridisk rådgiver. For her vil du få nogle omkostninger, og disse vil være der, også selvom modparten ikke betaler.

Advokaten skal have sit honorar, og det samme skal en juridisk rådgiver, også selvom de tager en %-sats af total beløbet, som der kan kræves ind fra krænkeren.

Derfor bør du altid lave en realistisk vurdering, som skal bunde i, om der reelt er noget at hente, og om det er tiden værd, såfremt der ingen penge kommer fra krænkeren.

Konklusion

Det er umuligt at sige generelt, om du skal eller bør forfølge en krænkelse udenfor Danmarks grænser, da det hele afhænger af forskellige forhold. Det hele bunder i en vurdering fra sag til sag, alt efter hvem sagen er imod.

Det bedste råd herfra er, at du enten selv laver en risiko vurdering ud fra de 3 spørgsmål her i artiklen, eller også kontakter du en advokat eller en rådgiver, f.eks os hos Not Allowed, som hurtigt kan lave denne vurdering, og så kan du derfra træffe valget, om du bør stille dig tilfreds med, at modparten stopper krænkelsen, eller om du også bør følge op med at stævne modparten, for at kræve kompensation for krænkelsen af din ophavsret.

 

Har du spørgsmål eller kommentarer, kan du frit stille dem i kommentarfeltet herunder 🙂

Kontakt Not Allowed for en uforpligtende vurdering af din sag på info@not-allowed.dk

 

Advokat eller juridisk rådgiver ved ophavsretskrænkelser?

business-jura-rådgiver-advokat

Foto: “FreeImages.com/Linusb4”

 

Advokat eller juridisk rådgiver?

Nu er meningen med dette indlæg ikke, at vi skal sidde og skamrose os på bekostning af alle andre. Dog har vi erfaret via mange sager efterhånden, at der er meget stor forskel på en god advokat og en dårlig advokat, ligesom der er stor forkel på en god juridisk rådgiver og en dårlig juridisk rådgiver. I dette indlæg kommer vi derfor med nogle tips og råd til, hvordan du træffer det rette valg, når du skal have rådgivning i forbindelse med ophavsret eller hjælp ved en ophavsretskrænkelse.

Og for at starte med konklusion og svaret på overskriften, så er verden ikke sort/hvid, og det er branchen for advokat og juridisk rådgivning heller ikke. Derfor er det umuligt at sige, om du skal vælge det ene eller det andet, vi kan dog sige, at du ALTID bør vælge en kompetent firma/person til rådgivning eller til at varetage dig sag. Og det er uanset hvilken titel personen måtte have!

Hvorfor en advokat?

At en person har titlen advokat, betyder at vedkommende har gennemgået en uddannelse indenfor jura. Men da jura efterhånden dækker over mange områder og felter, er det umuligt idag at vide alt om alt. Derfor ser du typisk også, at advokater specialiserer sig, hvorved de bliver eksperter eller dygtige indenfor et område eller felt. Det kunne f.eks være IP rettigheder og varemærker, ophavsret, EU handel mm.

Derfor er det meget vigtigt, at hvis du vælger en advokat, at vedkommende som minimum har lidt viden om ophavsret. Her menes ikke, at advokaten bare kan slå op i Lov om ophavsret, men derimod at vedkommende også har kendskab til domme, retspraksis, smarte tricks og fiduser, som stiller dig bedre i en evt retssag, samt kan give dig de bedst mulige sejre i sagerne.

Derfor bør du som minimum stille krav til din advokat om, at vedkommende har viden og evnerne til at føre din sag på et niveau, som tjener dig bedst muligt.

Stil krav til din advokat, og benyt om muligt altid en advokat, som har en udvidet viden og erfaring med ophavsretskrænkelser og ophavsretssager.

Du kan med fordel sammenligne en advokat med en tømrer eller en murer. Skal du have bygget et hus, vælger du så tømren og muren, som har erfaring og viden om at bygge huse, men som sikkert ligger i den lidt dyre ende rent prismæssigt, eller vælger du en person, som er helt nyuddannet fra teknisk skole, måske med kompetencerne indenfor elektrikerfaget?

De fleste ville med sikkerhed vælge det første, fordi de ved, at det er vigtigt, at firmaet og personen der bygger huset, har viden og forstand på dette, således det endelige resultat bliver bedst muligt. Og du kan faktisk med fordel overføre denne filosofi, når du skal vælge en advokat.

Det er måske ikke smart at vælge en advokat, som er ekspert indenfor international handel og valuta til at varetage dine interesser i en sag om ophavsretkrænkelser.

Rådet er derfor, stil krav og vælg kun advokater, som arbejder i din interesse, og fravælg advokater, som ikke har den nødvendige viden og know how, eller de advokater som primært arbejder ud fra filosofien om, at der skal udskrives den størst mulige faktura til klienten i sagen. De findes desværre, og de gavner på ingen måde din sag eller din økonomi.

Hvorfor en juridisk rådgiver?

Fordelen ved en juridisk rådgiver KAN VÆRE, at vedkommende har specialiseret sig i et område, som f.eks vi har hos Not Allowed med ophavsretskrænkelser.

Ved juridiske rådgivere er det super vigtigt, at du kigger 100% på firmaets eller personens kompetance. Rådgiver de indenfor f.eks gæld, selskabsstiftelse eller finansiering, bør du ikke vælge sådan et firma eller person til at varetage dine interesser i forbindelse med ophavsret, uanset om du er blevet krænket eller er krænkeren.
Selvom ophavsret på overfladen for de fleste virker simpelt og lige til, er der desværre rigtig mange faldgrupper, som en med viden om området vil falde i, og dermed kan en sag gå fra simpel og ligetil, til besværlig og med risiko for en dom, som er helt anderledes, end det forventede og forudsete.

Selvom en juridisk rådgiver ikke er uddannet f.eks advokat, kan vedkommende eller firmaet sagtens levere en service og kvalitet, som vil kunne matche en advokats. Det hele afhænger af, hvilke ressourcer og hvilken viden, firmaet eller personen er i besiddelse af. Dertil kommer, at erfaring med sager om ophavsret er et helt klart plus, da det dermed stiller dig i en bedre position.

Stil krav til din rådgiver, og vælg kun rådgivere, som har kompetencerne til at varetage dine interesser. Ellers kommer du galt afsted.

Men det er vigtigt, at du stiller krav til din rådgiver, og det er altid godt, hvis du kan få referencer, som du kan dobbelt tjekke. På den måde kan du få input fra andre omkring, hvordan og hvorledes det hele er forløbet, og om de føler de har fået god og brugbar rådgivning og evt håndtering i en sag om krænkelse af ophavsretten.

Da der er meget stor forskel på juridiske rådgivere, er det svært at tale generelt om emnet, men du skal være opmærksom på flere ting, som adskiller rådgivere fra advokater, og som også stiller dig anderledes. For der er stor forskel, og hvilket vi vil se nærmere på herunder.

5 ting du skal være opmærksom på ved juridisk rådgivere

Der er stor forskel på advokater og rådgivere, og vælger du en rådgiver i en sag om ophavsretskrænkelser, er det vigtigt at du er opmærksom på følgende 5 ting. Disse 5 ting skal overholdes, ellers er det en overtrædelse af loven.

  1. Små sager – Det er KUN advokater eller dig selv, som kan møde ved byretten, landsretten, højeste ret eller Sø- og Handelsretten. En rådgiver kan kun møde i små sager, læs om småsager her, hvorfor vedkommende kun kan tage sager, som har en max værdi af højest 50.000 kr pr sag.
  2. Ingen klient konto – En rådgiver har ingen klient konto, som f.eks en advokat har. En klient konto er en separat konto, som advokaten ikke kan hæve penge fra. Da rådgivere ikke har sådan en, skal betalingerne altid ske direkte til dig/dit firmas konto, eller du skal overføre pengene direkte til modpartens konto. Pengene må IKKE mellemlande på rågiverens konto.
  3. Ofte ingen forsikring – Det er ikke alle rådgivere, som har en forsikring, og derfor har du krav på at få at vide på forhånd, hvordan og hvorledes, såfremt der opstår sager, hvor du har et krav mod rådgiveren.
  4. Må ikke udstede fakturaer for dig – Vi ser desværre ofte, at rådgivere udsteder fakturaer på vederlag og godtgørelse til krænkeren på vegne af en klient. Dette er ikke lovligt. Først og fremmest må der ikke udstedes en faktura jævnfør Momslovens kapitel 4 i sager om krænkelser. Dernæst er det også ulovligt, at skadeserstatningen for en krænkelse mellemlander på en rådgivers konto, jævnfør punkt 2.
  5. Kan ikke træffe beslutninger, KUN RÅDGIVE – En advokat kan få bemyndigelse til at kunne træffe afgørelser på vegne af en klient, såfremt det er advokatens vurdering, at dette er det bedste alternativ for klienten. Det kan en rådgiver ikke. Vedkommende må kun rådgive og anbefale, hvordan og hvorledes, og rådgiveren må kun træffe beslutninger indenfor de aftalte rammer, f.eks ved forlig.

Som du kan se, er der væsentlig forskel på en advokat og en rådgiver, men tager du nogle simple forholdsregler, er forskellene minimale, og de er ihvertfald så små, at de ikke stiller dig hverken dårligere eller bedre, end hvis du havde benytte en advokat.

Konklusion

Skal du vælge en advokat eller en juridisk rådgiver? Konklusion må være, at du IKKE skal vælge en person ud fra personens titel, men derimod altid bør vælge ud fra kompetencerne og know how. Derfor vil det i nogle sager være optimalt, hvis du kontakter en advokat, mens det i andre sager vil være optimalt at benytte en juridisk rådgiver.

Ser vi isoleret set på sager om krænkelse af ophavsretten, så vil det oftest i mindre sager, altså sager som kan placeres i småsags regi, være en fordel at vælge en juridisk rådgiver. Først og fremmest pga prisen, men også fordi der er tale om en niche, hvor det er lettere at opnå ekspertviden. Som f.eks vi har gjort hos Not Allowed.

Men stil altid krav til din rådgiver, uanset om vedkommende er advokat eller juridisk rådgiver. De skal nemlig handle i dine interesser, og ikke kun ud fra egne økonomiske interesser!

 

Har du spørgsmål eller kommentarer, kan disse stilles i kommentarfeltet herunder 🙂

 

Kontakt Not Allowed på info@not-allowed.dk, hvis du ønsker en gratis og uforpligtende vurdering af din sag.

 

 

Er der ophavsret på en E-bog eller en PDF fil?

e-bog-bøger-pdf-ophavsret

Hvad er en E-bog?

Helt basalt set, er en e-bog en digital bog, som du kan læse via en såkaldt e-bogslæser, f.eks en Kindle. Der er ingen forskel på indholdet i en e-bog og indholdet i en trykt bog, forskellen er derimod, hvordan de laves, samt hvordan de læses. Hvor en klassisk papirbog er trykt på papir, og kan købes i boghandlen eller online, er en e-bog derimod digital, og den kan kun downloades online til en e-boglæser.

Der er meget delte meninger om, hvilken type bog folk foretrækker at læse. Nogle vil gerne have en klassisk papirbog, fordi de føler det er bedst. Andre hælder til e-bøger, fordi det er lettest og mest miljøvenligt.

En E-bog er blot den digitale version af en fysisk bog, og den har præcist det samme indhold, som en papirbog.

Der er næppe den store tvivl om, at e-bøger er og bliver fremtiden, og de vil stille og roligt overtage markedet fra de fysiske trykte bøger. Hvor hurtigt denne udvikling kommer til at ske, det er umuligt at forudse, men det kommer nok til at gå stærkt fra nu af. Der er nemlig mange fordele ved e-bøger, både skønlitteratur og faglitteratur, da de kræver mindre ressourcer at laver, og de er nemmere at håndtere, både for sælger, men også for køberen, altså dig.

Ophavsret på E-bøger og PDF filer?

E-bøger og PDF filer er ikke det samme, da e-bøger er bøger, som navnet også angiver, mens en PDF fil, er en kopi af et original dokument, som kun kan læses med et program, som f.eks Adobe Reader. Derfor kan de to ting ikke sammenlignes, og der er derfor forskellige forudsætninger for, om der er ophavsret på indholdet. For at gøre det let overskueligt og let forståeligt, deler vi lige de to filtyper op i hvert deres afsnit.

Er der ophavsret på E-bøger?

Der er som udgangspunkt ALTID ophavsret på e-bøger, med mindre andet er angivet ved den enkelte bog. E-bøger er sammenlignelige med papirbøger, og bøger har altid værkshøjde, læs mere om begrebet her, da forfatteren har skabt bogen ud fra sin viden eller fantasi, og dermed givet den et særpræg.

Du må ikke kopiere e-bøger, med mindre de er til eget forbrug, jævnfør Ophavsretslovens §12. Erhversrelaterede e-bøger må som udgangspunkt ikke kopieres, da du dermed opnår økonomisk vinding ved kopieringen.

§ 12. Af et offentliggjort værk må enhver fremstille eller lade fremstille enkelte eksemplarer til sin private brug, såfremt det ikke sker i erhvervsøjemed. Sådanne eksemplarer må ikke udnyttes på anden måde.
Ophavsretsloven

Er der ophavsret på PDF filer?

Det er umuligt at give et standard svar på dette, da filtypen PDF ikke som udgangspunkt giver nogen ophavsret. Derimod er det indholdet i filen, som er afgørende for, om der kan påråbes en ophavsret.

Skriver du selv en artikel, laver en guide, skriver en bog, laver illustrationer eller andet, hvor der er værkshøjde, vil du have ophavsret på indholdet i PDF filen. På samme måde, som du ville have haft ophavsret, hvis værket var udgivet i et Word dokument, et Excel dokument eller en anden dokument type.

HUSK det er ikke afgørende for din ophavsret, i hvilket format du gemmer dine dokumenter, men derimod hvad dokumenterne indeholder af værker!

Det er derfor ikke afgørende, i hvilket format du gemmer dine værker, det er kun afgørende, hvorfor noget indhold du skaber eller gemmer.

Er indholdet i en f.eks PDF fil kopieret fra en anden, vil du ikke opnå ophavsretten til dette værk, men derimod krænke modpartens ophavsret, såfremt du publicerer eller gør værket tilgængelig for andre. Du kan altså også krænke andres ophavsret ved at sende eller offentliggøre dokumenter gemt i PDF, Word, Excel, Powerpoint mm.

 

Har du spørgsmål eller kommentarer, kan du stille dem i kommentarfeltet herunder eller sende os en email på info@not-allowed.dk 🙂

Madopskrifter – Er der ophavsret på opskrifter?

opskrifter-madlavning-ingredienser

Hvem har ophavsretten på en opskrift?

Mange har den fejlagtig opfattelse, at opskrifter er hver mands eje. Men sådan forholder det sig faktisk ikke!
Opskrifter er beskyttet af ophavsretsloven på lige fod med artikler og guides. Der er tale om helt unikke værker, og derfor tilfalder ophavsretten den eller de personer, som har skrevet opskriften.

Du kan derfor ikke bare kopiere en opskrift fra nettet, med mindre denne er til privatbrug. Ophavsretslovens §12 giver nemlig tilladelse til, at alle og enhver kan fremstille kopiere af værker, såfremt disse er til eget brug. Bemærk eget brug betyder EGET brug. Du må ikke posten den online, inkludere den i nyhedsbreve, artikler, bøger eller andet. Men du må bruge opskriften i dit eget køkken til at lave den ret, som opskriften omtaler.

§ 12. Af et offentliggjort værk må enhver fremstille eller lade fremstille enkelte eksemplarer til sin private brug, såfremt det ikke sker i erhvervsøjemed. Sådanne eksemplarer må ikke udnyttes på anden måde.

Dette er uanset, om det er en:

  • madopskrift
  • bageopskrift
  • kageopskrift
  • dessertopskrift
  • eller andre former for opskrifter

Hvorfor er der ophavsret på madopskrifter?

Årsagen til at en opskrift er beskyttet af ophavsretsloven, skyldes begrebet værkshøjde/værksbegreb, som du kan læse om her. At ophavsmanden har været nyskabende, kreativ og iderig, da vedkommende udforskede og opfandt den ret, som madopskriften omhandler. Derefter har personen med egne ord beskrevet den proces, som giver det resultat, som ophavsmanden ønsker.

For at kunne skrive og lave en god madopskrift, er det nødvendigt, at en person, bager eller kok tester en masse sammensætninger af ingredienser af. Der skal altså prøves og forsøges, før der findes en sammensætning i madlavningen eller bagningen, som giver et godt resultat, eller det resultat, som ophavsmanden ønsker.
Bagefter nedskrives hele processen, og i denne proces beskriver personen, bageren eller kokken, hvordan og hvorledes retten eller bagværket laves med egne ord. Bemærk det er ikke personen, som opfinder retten, som har ophavsretten til opskriften, det er derimod den person, som skriver opskriften. I mange tilfælde er det et samarbejde mellem flere personer, som munder ud i en nedskrevet opskrift.

 

Er der ophavsret på ingrediens oversigten?

Svaret er som udgangspunkt nej. En ingrediensoversigt er en opremsning af råvarer/ingredienser, som en ret, et bagværk, en kage, en dessert mm består af. Da der opremses en række helt almindelige ord, vil denne opremsning som udgangspunkt ikke have værkshøjde, hvorfor selve ingredienserne delen ikke kan beskyttes. Og så alligevel.

I nogle helt særlige tilfælde, kan ingredienserne beskyttes. Men her er det selve sammensætningen af ingredienser, som er beskyttet, og ikke selve opremsningen. Men der er tale om helt særlige tilfælde, hvorfor du stort set altid kan gå ud fra, at oversigten over ingredienser er risiko fri at benytte.

 

Må andre ikke bruge opskriften på deres side?

Her er svaret NEJ og JA. Du må ikke kopierer opskriften fra en kollega, konkurrent f.eks bog eller andet, det vil være en overtrædelse af ophavsretsloven. Dermed ikke sagt, at du ikke kan beskrive, hvordan en bestemt madret eller bagværk laves, du skal blot omskrive den originale opskrift, og beskrive processen med dine egne ord.

Den opskrift du ender ud med, hvor du selv har beskrevet processen, har du selvfølgelig ophavsretten til.

Dermed har du ikke kopieret modpartens opskrift, men med egne ord beskrevet, hvordan maden eller kagen laves. På den måde har du omgået problemerne i forhold til kopiering.

Det er dog meget vigtigt at påpege, at din omskrivning skal være en omskrivning. Det er ikke nok, at du blot ændre et par ord hist og her, eller justerer nogle småting. Nej du skal skrive hele opskriften på ny, og du bør gøre det med egne ord. Ellers vil du overtræde modpartens ophavsret, og det kan komme til at koste dig dyrt.

 

Må en opskrift benyttes i en restaurant uden tilladelse?

Svaret er JA. Du kan ikke beskytte selve maden, dvs have eneret på, at du er den eneste i hele verden som må lave denne madret, dette brød, denne kage, denne dessert mm. Hvis du ønsker eneret, bør du slet ikke dele din opskrift med andre. Tænk dig derfor godt om, før du poster din opskrift på en hjemmeside, eller udgiver den i en bog eller PDF/e-bog.

En kok, en bager eller andre kan altså frit og uden tilladelse benytte alle opskrifter til at lave mad, brød, kager eller desserter efter, uden at skulle indhente samtykke. Også selvom opskriften benyttes i en erhvervsmæssig sammenhæng, hvor kokken, bageren eller restauratøren har økonomiske interesser.

Kokken må gerne lave mad efter opskriften, som han har fundet på nettet eller i en bog, han må dog ikke kopiere eller udlevere opskriften til kunder eller andre kokke uden tilladelse.

Kokken må dog ikke udlevere opskriften til andre, f.eks gæster i restauranten, da der dermed vil være tale om en publisering uden tilladelse. Også selvom det blot er udlevering til en gæst eller en samarbejspartner.

 

Er der nogen undtagelser?

Svaret er NEJ, men umildbart er der alligevel nogle retter, hvor opskrifterne anvendes af mange. F.eks opskriften på frikadeller, boller eller rugbrød. Her findes der opskrifter, som betegnes som standard opskrifter, og dermed frit kan benyttes af alle. Men men men. Det kan være svært at gennemskue, hvilke der er standard opskrifterne, og hvilke der er skrevet af hjemmesidens ejer.

Derfor er rådet altid, at du enten spørger om lov, før du kopiere en opskrift og anvender den online, f.eks på din hjemmeside, Facebook, i et nyhedsbrev eller lignende, eller at du selv omskriver opskriften til din egen version, som du selv har ophavsretten over, og som du selv kan anvende på den måde og de steder, som du måtte ønske.

 

Har du spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at skrive dem i kommentarfeltet herunder, eller at sende os en mail på info@not-allowed.dk 🙂

Hvad betyder værkshøjde og værksbegrebet?

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Foto: “FreeImages.com/Thomas Rittsche”

 

 

Hvad er værkshøjde – værksbegrebet?

Værkshøjde er et begreb, som anvendes i forbindelse med ophavsret til et værk. For at et værk kan beskyttes af ophavsretsloven, skal værket have såkaldt værkshøjde. Men hvad dækker begrebet værkshøjde egentlig over?

Ret basalt set betyder værkshøjde, at et værk, det kan være en tekst, et billed, en illustration, en bygning, et teaterstykke, en bog, en film, et stykke musik mm, skal bære præg af skaberens ideer og kreativitet.

Der skal altså være et personligt præg på det skabte, før det har værkshøjde. Dertil kommer, at det skal være noget, som andre ikke umildbart ville kunne skabe. Den sidste sætning er noget løs i formuleringen, hvilket vi kommer ind på i afsnittet herunder.

 

Hvordan vurderes det, om et værk har et personligt præg?

Den vurdering burder i en personlig vurdering fra dommerens side. Der foreligger ikke nogle præcise retningslinjer for, hvad der giver et værk et personligt præg, men der kigges på, om ophavsmanden har haft en selvstændig og skabende ide og udførsel i forbindelse med skabelsen.

Det skal hertil siges, at værker meget let får værkshøjde i Danmark, såvel som i EU, da retspraksis er, at der kun skal lidt kreativ og skabende til, før værket anses som unikt. F.eks opnår stort set alle fotos og billeder værkshøjde, det samme gør de fleste tekster, såfremt de er af en vis længde – med meget få undtagelser, så som ingredienslister, produktspecifikationer og kortere standard tekster, som er alment tilgængelige, og som ikke er unikke.

Kvaliteten af det kunstneriske værk er underordnet. Ophavsretsloven og dommeren tager ikke stilling til, om det er god eller dårlig kunst, eller kvaliteten af det skabte, så længe det har et særpræg fra skaberen.

 

Hvis det vurderes, at et værk IKKE har værkshøjde, kan du ikke påråbe ophavsretten, og værket kan være til fri benyttes af andre, dog ikke konkurrenter.

 

Derfor vil f.eks tekster, artikler eller guides med stavefejl, grammatiskefejl, udenlandske vendinger og sætninger mm også være beskyttet. Bare disse formuleringer har et særpræg, så tages der ikke højde for om det er grammatisk korrekt.

Da ophavsretsloven dækker over mange forskellige former for værker, læs §1 her for information omkring dette, kan der være variationer imellem de enkelte værker.

F.eks skal en arkitekt skabe noget nyt og uset, før der kan opnås ophavsret, hvorimod en fotograf “blot” skal tage et billed, eller en forfatter skal skrive eller omskrive en tekst til egne ord og vendinger, før denne er beskyttet.

Generelt set har ophavsmanden den stærkeste retsbeskyttelse.

 

Konklusion

Som loven er idag, skal der ikke særlig meget til, før en tekst, billede eller video har værkshøjde, og dermed er beskyttet af ophavsretsloven.

Derfor gælder det for dig om, at lave noget unikt, som adskiller sig fra konkurrenternes materiale, og samtidig give det din egen vinkel. Det er meget vigtigt, at du sætter dit præg på værket, såfremt du vil opnå rettigheder til den.

Herunder er en kort sammendrag af de forskellige typer af værker, samt hvad det generelt kræver, såfremt du vil have ophavsret på disse.

 

  • Fotos og billeder – Billeder er altid beskyttet af ophavsretten, fordi de viser det perspektiv og den vinkel, som fotografen gerne vil have frem. Det er fotografens vinkel i et øjeblik. Og her er motivet irrelevant, et træ er ikke bare et træ, det er hele skabelsen bag billedet, som er afgørende.
  • Produktfotos – Selvom mange produktfotos idag er såkaldte packfotos – et produkt med en hvid baggrund – så er de stadigvæk beskyttet af ophavsretsloven. Selvom værkshøjden ikke er den største, er der sket tilstrækkelig bearbejdning til, at sådanne fotos har værkshøjde.
    Derfor har du rettighederne til et produktfoto, hvis du selvfølgelig selv har taget det
  • Artikler og guide – Ofte er artikler og guides af en vis længde, minimum et par hundrede ord, og dermed nyder langt de fleste beskyttelse efter ophavsretsloven, fordi der er sat et særpræg på teksten fra forfatterens side. Der er som minimum sket en bearbejdning, hvis der er tale om faglitteratur.
  • Produkttekster – Disse er ofte fyldt med produktspecifikationer og fakta, hvorfor det kræves, at de er af en vis længde, hvis du skal kunne opnå ophavsret til disse. Her skal teksten gerne være over 100 ord, og meget gerne mere!
  • Video – Ligesom med fotos og billeder, er videoer optagerens vinkel på en given situation. Og dermed er de altid beskyttet af ophavsretslovens bestemmelser.
  • Illustrationer – Her er det en afgørende faktor, om du benytter elementer, som tilhører andre, eller du selv skaber illustrationen. Er det det sidste, vil du selvfølgelig have ophavsret til dette. Såfremt din illustration består af elementer, som tilhører andre, kan du muligvis have ophavsret til værket, alternativt skal du dele den med den/de andre ophavsmænd.
  • Bøger – Både faglitteratur og skønlitteratur er dække af ophavsretten, såfremt bogen er af en vis længde. Men det kræver ikke meget
  • Film og musik – Begge dele er oftest beskyttet af ophavsretsloven, da der er tale om værker, da disse er skabt af komponisten eller forfatteren.
  • Bygninger, produkter, teaterstykker mm – Her kræver det en vurdering fra gang til gang, da der er mange andre elementer i spil, herunder den nyskabende mm.

 

EU-domstolen gør det lettere at anlægge sag ved ophavsretskrænkelser online

EU dom fra Januar 2015 fastslår praksis ved krænkelser online

EU-flag

Foto: Nicolas Raymond

 

I 2013 afsagde EU-domstolen dom i Pinckney-sag (sag C-170/12), som sagen blev dømt. Sagen omhandlede, hvor en ophavsmand eller ophavsrethaver kan anlægge en retssag for ophavsretkrænkelser på internettet i henhold til Bruxelles I-forordningens artikel 5, nr. 3. EU-domstolen slog fast, at en ophavsrethaver har mulighed for at anlægge sag i alle de EU-lande, hvor der er ophavsretlig beskyttelse, og risiko for at krænkelsen kan medføre skade.

Da ophavsretskrænkelser online kan forekomme i et omfang, som det kan være svært som ophavsretshaver at overskue, og det tidligere kunne være svært at stille noget op mod disse, uden at det blev en økonomisk dårlig forretning, valgte EU-Domstolen at give ophavsmanden bedre muligheder for at håndhæve sin ophavsret.
Derfor var dommen fra 2013 vigtig for alle, som arbejder og skaber værker online.

Men siden 2013 har der været meget uklare og delte meninger om, hvordan dommen skulle tolkes. Der var ikke klarhed over, hvad dommen indebar.
Men med en ny afgørelse fra Januar 2015 fastslår EU-domstolen, hvad der er retspraksis, samt at det er blevet lidt lettere at være ophavsmand på kryds og tværs af EU.

I januar 2015 bekræftede EU-domstolen den tidligere afgørelse, da domstolen fastslog i den nye sag (sag C-441/13), at retssager om krænkelser af ophavsretten på nettet kan anlægges i alle de EU-lande, hvor materialet er tilgængeligt. Dvs med mindre en side er IP beskyttet, kan en sag anlægges i alle medlemslandene, uanfægtet, at der ikke er sket skader i det pågældende land.
EU-domstolen har dermed lagt en linje, hvor domstolen tilgodeser ophavsmanden, og giver denne væsentlige fordele i sager, hvor der er sket en ophavsretslig krænkelse.

Sagen fra Januar 2015 kort

Den nye sag omhandler den østrigske arkitektfotograf Pez Hejduk, som lagde sag an mod det tyske firma EnergieAgentur i Østrig. Det tyske firma havde fået tilladelse til at anvende en række af Pez Hejduks billeder på en konference. Men EnergieAgentur gjorde efterfølgende billederne tilgængelige for offentligheden på firmaets hjemmeside, ligesom det var muligt at downloade disse. Pez Hejduk mente at det var en krænkelse af hendes ophavsret, da tilladelsen til billederne kun var givet til konferencen, og dermed anlagde hun en sag ved den østrigske domstol.

EnergieAgentur forsøgte at få sagen afvist med henvisning til den såkaldte Bruxelles I-forordning, samt at hjemmesiden ikke var målrettet Østrig, men derimod det tyske marked, hvor firmaet markedsførte sig, hvilket domænet .de også indikerede. Udgangspunktet i Bruxelles I-forordningen er, at værnetingen er sagsøgtes bopæl, hvilket vil sige, at sagen skal anlægges ved den ret, hvor sagsøgte bor, i dette tilfælde Tyskland. I sager om erstatning uden for kontraktforhold er der imidlertid også værneting ved retten på det sted, hvor skaden indtrådte. Dette åbnede op for, at sagen kunne anlægges ved den østrigske domstol, som kunne anses for rette værneting.

Domstolen i Østrig anmodede, på baggrund af den tidligere dom, EU-domstolen om en præjudiciel afgørelse angående fortolkningen af dommen i Pinckney-sagen (sag C-170/12), herunder om rettens kompetencer til at afsige en dom.

EU-domstolen kom frem til, at domstolen i Østrig havde kompetencerne til at træffe en afgørelse og afsige dom i sagen. Domstolen lagde især vægt på, at hjemmesiden var tilgængelig i Østrig, og dermed var krænkelsen indtrådt i Østrig. Domstolen fandt det dermed ikke afgørende, at sagsøgte havde hjemsted i Tyskland, samt at sagsøgtes hjemmeside var målrettet det tyske marked med et .de domæne.
Dermed er det muligt for en ophavsretmand at anlægge en sag i alle medlemsstater, såfremt der er internet, og hjemmesiden er tilgængelig i det pågældende land, kan f.eks undgås med IP spærring osv.

EU-domstolen fastslår også, at de nationale domstoles kompetencer er begrænset til den skade, som krænkelsen har forårsaget i det pågældende land. Domstolen i Østrig kan derfor kun træffe afgørelser om den krænkelse, som der er indtrådt i Østrig. Krænkelser online vil normalt involvere flere lande, og det kan derfor være nødvendigt, at anlægge flere separate sager i de enkelte EU-lande.
Hvis du som ophavsmand ønsker en samlet dom for skaden, som krænkelsen har forårsaget, er det stadigvæk muligt at anlægge en retssag ved sagsøgtes værneting.

Læs dommen her.

world-wide-web

Foto: “FreeImages.com/Claudio Sepulveda Geoffrey”

 

Hvad betyder det for dig?

Sådan helt simpelt og let forståeligt dansk, så betyder det, at du kan anlægge sag i Danmark, såfremt en person eller et firma krænker din ophavsret online. Her er det vigtigt at forstå, at krænkelsen SKAL være sket online, da normal retspraksis ellers vil være gældende.

Du kan dermed anlægge sagen ved en dansk domstol, som kan tage stilling til dele af din sag, dvs de skader, som krænkelsen har forårsaget i Danmark. Ønsker du det, kan du anlægge sager i alle i EU-lande, hvor krænkelsen har forårsaget skader, og dermed få domme i de enkelte lande.
Sælger du f.eks varer til hele EU, vil der være tale om mange mulige domme, som dog kan variere alt efter skadens omfang i det enkelte EU-land.

Som ophavsretshaver er dette gode nyheder, da det gør det væsentlig lettere at komme efter ophavsretskrænkere på kryds og tværs af grænserne i EU. Ligeledes stiller det ophavsretshaver væsentlig bedre i større sager, hvor ophavsretten er blevet krænket.

 

Vil du vide mere om ophavsret, så læs indlægget om ophavsretsloven her.

 

Har du spørgsmål eller kommentarer, kan disse stilles i kommentarfeltet herunder.

 

Har du en sag, som du gerne vil have vurderet gratis, så kontakt Not Allowed på info@not-allowed.dk