Advokat eller juridisk rådgiver ved ophavsretskrænkelser?

business-jura-rådgiver-advokat

Foto: “FreeImages.com/Linusb4”

 

Advokat eller juridisk rådgiver?

Nu er meningen med dette indlæg ikke, at vi skal sidde og skamrose os på bekostning af alle andre. Dog har vi erfaret via mange sager efterhånden, at der er meget stor forskel på en god advokat og en dårlig advokat, ligesom der er stor forkel på en god juridisk rådgiver og en dårlig juridisk rådgiver. I dette indlæg kommer vi derfor med nogle tips og råd til, hvordan du træffer det rette valg, når du skal have rådgivning i forbindelse med ophavsret eller hjælp ved en ophavsretskrænkelse.

Og for at starte med konklusion og svaret på overskriften, så er verden ikke sort/hvid, og det er branchen for advokat og juridisk rådgivning heller ikke. Derfor er det umuligt at sige, om du skal vælge det ene eller det andet, vi kan dog sige, at du ALTID bør vælge en kompetent firma/person til rådgivning eller til at varetage dig sag. Og det er uanset hvilken titel personen måtte have!

Hvorfor en advokat?

At en person har titlen advokat, betyder at vedkommende har gennemgået en uddannelse indenfor jura. Men da jura efterhånden dækker over mange områder og felter, er det umuligt idag at vide alt om alt. Derfor ser du typisk også, at advokater specialiserer sig, hvorved de bliver eksperter eller dygtige indenfor et område eller felt. Det kunne f.eks være IP rettigheder og varemærker, ophavsret, EU handel mm.

Derfor er det meget vigtigt, at hvis du vælger en advokat, at vedkommende som minimum har lidt viden om ophavsret. Her menes ikke, at advokaten bare kan slå op i Lov om ophavsret, men derimod at vedkommende også har kendskab til domme, retspraksis, smarte tricks og fiduser, som stiller dig bedre i en evt retssag, samt kan give dig de bedst mulige sejre i sagerne.

Derfor bør du som minimum stille krav til din advokat om, at vedkommende har viden og evnerne til at føre din sag på et niveau, som tjener dig bedst muligt.

Stil krav til din advokat, og benyt om muligt altid en advokat, som har en udvidet viden og erfaring med ophavsretskrænkelser og ophavsretssager.

Du kan med fordel sammenligne en advokat med en tømrer eller en murer. Skal du have bygget et hus, vælger du så tømren og muren, som har erfaring og viden om at bygge huse, men som sikkert ligger i den lidt dyre ende rent prismæssigt, eller vælger du en person, som er helt nyuddannet fra teknisk skole, måske med kompetencerne indenfor elektrikerfaget?

De fleste ville med sikkerhed vælge det første, fordi de ved, at det er vigtigt, at firmaet og personen der bygger huset, har viden og forstand på dette, således det endelige resultat bliver bedst muligt. Og du kan faktisk med fordel overføre denne filosofi, når du skal vælge en advokat.

Det er måske ikke smart at vælge en advokat, som er ekspert indenfor international handel og valuta til at varetage dine interesser i en sag om ophavsretkrænkelser.

Rådet er derfor, stil krav og vælg kun advokater, som arbejder i din interesse, og fravælg advokater, som ikke har den nødvendige viden og know how, eller de advokater som primært arbejder ud fra filosofien om, at der skal udskrives den størst mulige faktura til klienten i sagen. De findes desværre, og de gavner på ingen måde din sag eller din økonomi.

Hvorfor en juridisk rådgiver?

Fordelen ved en juridisk rådgiver KAN VÆRE, at vedkommende har specialiseret sig i et område, som f.eks vi har hos Not Allowed med ophavsretskrænkelser.

Ved juridiske rådgivere er det super vigtigt, at du kigger 100% på firmaets eller personens kompetance. Rådgiver de indenfor f.eks gæld, selskabsstiftelse eller finansiering, bør du ikke vælge sådan et firma eller person til at varetage dine interesser i forbindelse med ophavsret, uanset om du er blevet krænket eller er krænkeren.
Selvom ophavsret på overfladen for de fleste virker simpelt og lige til, er der desværre rigtig mange faldgrupper, som en med viden om området vil falde i, og dermed kan en sag gå fra simpel og ligetil, til besværlig og med risiko for en dom, som er helt anderledes, end det forventede og forudsete.

Selvom en juridisk rådgiver ikke er uddannet f.eks advokat, kan vedkommende eller firmaet sagtens levere en service og kvalitet, som vil kunne matche en advokats. Det hele afhænger af, hvilke ressourcer og hvilken viden, firmaet eller personen er i besiddelse af. Dertil kommer, at erfaring med sager om ophavsret er et helt klart plus, da det dermed stiller dig i en bedre position.

Stil krav til din rådgiver, og vælg kun rådgivere, som har kompetencerne til at varetage dine interesser. Ellers kommer du galt afsted.

Men det er vigtigt, at du stiller krav til din rådgiver, og det er altid godt, hvis du kan få referencer, som du kan dobbelt tjekke. På den måde kan du få input fra andre omkring, hvordan og hvorledes det hele er forløbet, og om de føler de har fået god og brugbar rådgivning og evt håndtering i en sag om krænkelse af ophavsretten.

Da der er meget stor forskel på juridiske rådgivere, er det svært at tale generelt om emnet, men du skal være opmærksom på flere ting, som adskiller rådgivere fra advokater, og som også stiller dig anderledes. For der er stor forskel, og hvilket vi vil se nærmere på herunder.

5 ting du skal være opmærksom på ved juridisk rådgivere

Der er stor forskel på advokater og rådgivere, og vælger du en rådgiver i en sag om ophavsretskrænkelser, er det vigtigt at du er opmærksom på følgende 5 ting. Disse 5 ting skal overholdes, ellers er det en overtrædelse af loven.

  1. Små sager – Det er KUN advokater eller dig selv, som kan møde ved byretten, landsretten, højeste ret eller Sø- og Handelsretten. En rådgiver kan kun møde i små sager, læs om småsager her, hvorfor vedkommende kun kan tage sager, som har en max værdi af højest 50.000 kr pr sag.
  2. Ingen klient konto – En rådgiver har ingen klient konto, som f.eks en advokat har. En klient konto er en separat konto, som advokaten ikke kan hæve penge fra. Da rådgivere ikke har sådan en, skal betalingerne altid ske direkte til dig/dit firmas konto, eller du skal overføre pengene direkte til modpartens konto. Pengene må IKKE mellemlande på rågiverens konto.
  3. Ofte ingen forsikring – Det er ikke alle rådgivere, som har en forsikring, og derfor har du krav på at få at vide på forhånd, hvordan og hvorledes, såfremt der opstår sager, hvor du har et krav mod rådgiveren.
  4. Må ikke udstede fakturaer for dig – Vi ser desværre ofte, at rådgivere udsteder fakturaer på vederlag og godtgørelse til krænkeren på vegne af en klient. Dette er ikke lovligt. Først og fremmest må der ikke udstedes en faktura jævnfør Momslovens kapitel 4 i sager om krænkelser. Dernæst er det også ulovligt, at skadeserstatningen for en krænkelse mellemlander på en rådgivers konto, jævnfør punkt 2.
  5. Kan ikke træffe beslutninger, KUN RÅDGIVE – En advokat kan få bemyndigelse til at kunne træffe afgørelser på vegne af en klient, såfremt det er advokatens vurdering, at dette er det bedste alternativ for klienten. Det kan en rådgiver ikke. Vedkommende må kun rådgive og anbefale, hvordan og hvorledes, og rådgiveren må kun træffe beslutninger indenfor de aftalte rammer, f.eks ved forlig.

Som du kan se, er der væsentlig forskel på en advokat og en rådgiver, men tager du nogle simple forholdsregler, er forskellene minimale, og de er ihvertfald så små, at de ikke stiller dig hverken dårligere eller bedre, end hvis du havde benytte en advokat.

Konklusion

Skal du vælge en advokat eller en juridisk rådgiver? Konklusion må være, at du IKKE skal vælge en person ud fra personens titel, men derimod altid bør vælge ud fra kompetencerne og know how. Derfor vil det i nogle sager være optimalt, hvis du kontakter en advokat, mens det i andre sager vil være optimalt at benytte en juridisk rådgiver.

Ser vi isoleret set på sager om krænkelse af ophavsretten, så vil det oftest i mindre sager, altså sager som kan placeres i småsags regi, være en fordel at vælge en juridisk rådgiver. Først og fremmest pga prisen, men også fordi der er tale om en niche, hvor det er lettere at opnå ekspertviden. Som f.eks vi har gjort hos Not Allowed.

Men stil altid krav til din rådgiver, uanset om vedkommende er advokat eller juridisk rådgiver. De skal nemlig handle i dine interesser, og ikke kun ud fra egne økonomiske interesser!

 

Har du spørgsmål eller kommentarer, kan disse stilles i kommentarfeltet herunder 🙂

 

Kontakt Not Allowed på info@not-allowed.dk, hvis du ønsker en gratis og uforpligtende vurdering af din sag.

 

 

2 replies
  1. Thomas Petersen
    Thomas Petersen says:

    Jeg har haft valgt en juridisk rådgiver som nu har fremsendt en faktura for den krænkelse der har været for et af mine billeder. Modpartens advokat har skrevet tilbage, at grundet den fremsendte faktura, vil modparten lave en anmeldelse til forbrugerombudsmanden, kan dette virkelig lade sig gøre????

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Thomas Petersen
      Umildbart kan man ikke fakturere krænkelser, det er den første ting.
      Det har jeg skrevet mere om i dette indlæg:
      https://not-allowed.dk/ophavsretskraenkelse-skal-jeg-sende-en-faktura/

      Når det er sagt, lyder det lidt besynderligt, at modpartens advokat truer med det, da Forbrugerombudsmanden primært behandler forbruger relaterede spørgsmål.
      Er krænkeren en privatperson?
      Og i såfald har denne haft en kommerciel interesse i brugen?

      Det lyder som en lidt besynderlig situation, men umildbart vil jeg ikke mene, at Forbrugerombudsmanden kan blande sig i sager om krænkelse af ophavsretten, såfremt der er sket en krænkelse, som kan påtales.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *