Hvad er ophavsret?

24. august 2015/10 Kommentarer/i Blog /af Not Allowed

Lov om ophavsret

Mange synes, at jura og lovgivning er langhåret og svært at forstår, og de kan til dels have en pointe. Men arbejder du med hjemmesider/webshops eller medier online/offline, er det meget vigtigt, at du ved, hvad ophavsret er. Ellers kommer du galt afsted før eller senere hen. Læs evt artiklen om copyright her.
Derfor vil vi i denne artikel se nærmere på nedenstående spørgsmål.

Hvad er ophavsret?
Hvad dækker begrebet ophavsret over?
Hvad beskytter og sikre den?
Hvem har ophavsretten?
Hvordan får du ophavsret?
Og hvorfor er den vigtig for dig, som skaber værker?

Hvad er ophavsret?

Ophavsret eller copyright, som det hedder på engelsk og internationalt, er det regelsæt, som beskytter og sikre ejeren af et værk. Med værker menes det, som en kreativ person har skabt. Det kan f.eks være nedenstående ting:

Bøger både skønlitteratur og faglitteratur
Tekster, herunder artikler, produktbeskrivelser, guides, informations tekster, blogindlæg, opdateringer på sociale medier mm
Musik
Film
Fotos taget med alle former for fotoudstyr, dvs digitalkamera, spejlreflekskamera, mobiltelefon, webcam mm
Grafisk materiale og illustrationer
Malerier og tegninger
Kunst – andet end malerier, f.eks vaser, skulpture mm
Software
Bygningsværker og arkitektur
Koreografi
mm

For at noget er beskyttet af ophavsretten, skal værket falde ind under værksbegrebet, læs om værksbegrebt – værkshøjde her. Her menes, at en eller flere personer, skal have skabt et kreativt værk, som er unikt og har særpræg. Værket skal være resultatet af egen selvstændig og kreativ proces.
I Danmark og det meste af EU er kravet til værksbegrebet meget mild, dvs der skal ikke særlig meget særpræg til, før et værk er beskyttet af ophavsretten.

F.eks er alle billeder, malerier og fotos altid beskyttet af ophavsretten. Tekster er dermed ikke som udgangspunkt beskyttet, da f.eks ingredienslister, produkt specifikationer, oversigt over indholdet i et produkt, fakta om et produkt og lignende. Her er tale om standardtekster, som er uden særpræg, hvorfor alle frit og uden problemer kan anvende dem.

Ophavsretten på et værk gælder indtil 70 år efter ophavsmandens død.

Det er også muligt, at få ophavsret på kreative produkter, som normalt ikke vil blive betegnet som deciderede værker. De opnår derimod beskyttelsen via en såkaldt “naboretlig” beskyttelse.
Det gælder blandt andet fremførelse af musik, lyd-og billedoptagelser, databaser og pressemeddelelser. Dog er disse værker beskyttet i kortere tid – f.eks. 15 år for databaser og 50 år for fremførelse af musiknumre.

Ophavsretloven kan læses her.

Hvordan får du ophavsret?

Ophavsret er ikke noget, som du skal ansøge eller registrerer imodsætning til f.eks varemærker og trademarks. Du opnår automatisk ophavsret til det værk, som du har skabt, såfremt det har værkshøjde. Derfor adskiller ophavsretten sig væsentlig fra andre immaterielle rettigheder, dog giver ophavsretten ikke en idebeskyttelse.

Du skal heller ikke mærke eller gøre opmærksom på din ophavsret, for at kunne påråbe den. Dvs billeder eller fotos skal ikke have et vandmærke eller logo, tekster eller hjemmesider skal ikke markeres med ©. Når værket er skabt, beskytter loven værket, så længe du kan bevise, at det er dit værk.

Hvis værket er lavet af en ansat i et firma, tilfalder ophavsretten som udgangspunkt firmaet, med mindre der foreligger andre aftaler, eller det er ejeren selv, som har skabt det. Så kan arbejdsgiveren påråbe sig ophavsretten. Læs mere om ansat og ophavsret i denne artikel.
Købes værket derimod af f.eks en freelancer, konsulent eller af en person, som ikke er ansat, tilhører ophavsretten denne person/firma, med mindre andet er aftalt.

Hvorfor er ophavsretloven vigtig for dig?

Hvis du har skabt et værk, er ophavsretsloven det regelsæt, som beskytter og sikre dine rettigheder, såfremt andre uden tilladelse anvender dit værk.

Ophavsretten giver dig eneret til fremstille eksemplarer af værket, men også eneret til at publicere og tilgængeliggøre værket for offentligheden. Dette kan f.eks ske via salg, udlejning eller offentlig udgivelse.
Er værket en artikel, tekst, guide, bog eller lignende, gælder der visse indskrænkninger i ophavsretten, det er nemlig lovligt at citerer fra værket, hvis lov om god citatskik overholdes. Det er ligeledes tilladt at kopiere et ophavsretbeskyttet værk til privat brug. Ved privat brug må værket ikke publiceres for offentligheden.

Kopieres et ophavsretbeskyttet værk, eller anvendes det f.eks et foto, har ophavsretmanden ret til at blive navngivet som ejer af værket. Værket må hverken anvendes eller redigeres, så det krænker ophavsretmandens originalværk.

Hvornår krænkes ophavsretten?

Når vi taler online og internettet, krænkes din ophavsret i det det øjeblik, at et firma eller privatperson publicerer dit værk, enten på en hjemmeside, på sociale medier, i en bog, avis eller magasin mm. eller bruger din kode (webkode til hjemmeside eller lignende) uden din tilladelse.

Når det gælder billeder, fotos eller illustrationer, er det også en krænkelse, hvis dele af værket anvendes, eller hvis originalværket redigeres eller ændres uden tilladelse.

Ved tekster, artikler, guides og blogindlæg er det en krænkelse, hvis hele eller dele af værket benyttes. Omskrivning af værket er lovligt, så længe der er tilstrækkelig afvigelse fra originalværket. Her baseres afvigelsen på et skøn, men som udgangspunkt bør sætningerne i teksterne ikke være identiske. Dvs det er ikke nok at rette stavefejl, ændre et par ord her og der eller lignende. Der skal være en markant forskel på originalværket og den tekst, som har fundet inspiration i originalværket.

Det er ikke en krænkelse, som nogle fejlagtigt tror, hvis en konkurrent bruger samme overskrift eller produkt navn/overskrift, hvis det kan retfærdiggøres, at der er tale om noget faktuelt. F.eks er nedenstående produkt navne ikke beskyttet af ophavsretten:

Kay Bojesen sangfugl i blå
Ralph Lauren Small pony i sort
10 glas fra Rosendahl med Grand cru kendetegnet
Sort blækpatron til en HP printer (evt modellen)
mm

Her er der tale om faktuelle informationer, som ingen kan påråbe ophavsret.

Dog kan der være afvigelser, hvis f.eks alle produktnavne er kopieret, eller hvis alle URLs adresse og side opbygningen er kopieret. Men som udgangspunkt er der intet ulovligt i det.

For at der er tale om en krænkelse, skal en anden part altså anvende dit værk, enten i uændret tilstand eller i ændret tilstand. Sker dette, vil du kunne påråbe, at din ophavsret er blevet krænket, og du har derfor ret til vederlag og godtgørelse i henhold til loven.

Kontakt os evt på info@not-allowed.dk, hvis du har en sag, som vi skal kigge nærmere på.

Har du spørgsmål eller kommentarer, kan du stille dem i kommentarfeltet herunder.

Ovenstående artikel er skrevet generelt, og der tages ikke hensyn til alle undtagelser fra hovedreglerne. Artiklen bør derfor anvendes med omtanke. Brug af informationerne sker på eget ansvar.

Hvad er copyright? 10 facts om ophavsret

22. august 2015/9 Kommentarer/i Blog /af Not Allowed

10 fakta om copyright & ophavsret

Vi får rigtig mange spørgsmål omkring, hvad er ophavsret og hvad er copyright? Nogle spørgsmål er meget simple, mens andre går mere i dybden. Oftest blander folk patent, ophavsret/copyright og varemærker/trademark sammen i en store uoverskuelig blanding. Her er det vigtigt at slå fast, at det er 3 separate områder, som har hver deres praksis for udregning af vederlag, godtgørelse og erstatning.

I dette indlæg har vi taget de 10 spørgsmål, som vi oftest får stillet og besvaret dem. 10 facts om ophavsret og copyright, hvor du sikkert vil blive overrasket over nogle af svarene!

1. Hvad er copyright?

Copyright er det engelske/amerikanske ord for ophavsret. Dvs i Danmark og EU betyder og dækker ordet over det samme, som ordet ophavsret gør. Der er derfor ikke forskel på, om du har copyright eller ophavsret på dine værker. Det er præcis den samme ting, så længe du er i Danmark & EU, hvorimod copyright betegnelse i USA dækker over noget mere, og straffes på en anden måde.

© er symbolet for copyright, som du kan se mange steder, hvis du kigger godt efter. Ordet ophavsret har derimod ikke et symbol, og derfor anvendes © symbolet altid.

Ophavsretten sikre, at personer som skaber noget kunstnerisk eller fagligt, er sikret rettighederne til det skabte værk, og at ingen andre må bruge disse værker uden tilladelse fra personen/firmaet, som ejer ophavsretten. Tilladelser kan gives både med eller uden betaling for brugen af værket.

2. Hvordan får jeg ophavsret på mine værker?

Mange tror fejlagtigt, at man skal ansøge om at få ophavsret til et værk. Sådan forholder det sig ikke. Det er kun, hvis du vil have et varemærke/trademark, at du skal ansøge om at få retten til anvendelsen af navnet/logoet/sloganet.

Du har ophavsret på alle de værker, som du skaber, så længe de har et særpræg. Hvornår et værk har et særpræg, er et vurderings spørgsmål, men kravene er meget lempelige.

Alle billeder og fotos har du altid ophavsret på, hvis du selv har taget dem.
De fleste tekster er der ophavsret på, hvis du selv har skrevet dem, og det ikke er f.eks ingredienslister, indholdsfortegnelser, produkt specifikationer eller lignende standard tekster.
De fleste illustrationer er der ophavsret på, hvis du selv har skabt dem, og de ikke krænker andres værker eller varemærker.
Der er ophavsret på alle bøger, både skønlitteratur og faglitteratur, så længe bøgerne er unikke
Der kan være ophavsret på arkitektur, her er kravene dog noget mere specifikke
Der er ophavsret på koder til hjemmesider

Læs mere om ophavsret på Ophavsret.com eller find Ophavsretsloven her.

3. Skal copyright logoet være på min hjemmeside for at jeg har ophavsret?

Det korte svar er NEJ! Hvis du selv har taget dine billeder, eller selv har skrevet teksterne, har du automatisk ophavsret på disse, såfremt teksterne overholder undtagelserne i punktet herover.

Der er intet krav om, at du synligt skal benytte copyright logoet, eller skrive at alt indhold er beskyttet af ophavsretten. Selvom du undlader dette, har du stadigvæk ophavsretten til dine værker, og du vil ikke være dårligere stillet ved en evt retssag.

Du bør derfor kun anvende © eller skrive at sidens indhold er beskyttet af ophavsretten, såfremt det tjener et formål, f.eks at forebygge at konkurrenter eller andre misbruger dine værker!

4. Dækker ophavsret både online og offline?

Det korte svar er JA! Ophavsretten følger med værket, dvs dit billed, tekst eller andet er både beskyttet mod anvendelse af andre online, men også mod anvendelse offline, f.eks i aviser, i reklamer osv.

Når du har skabt et værk, har du eneretten til dette værk, og du bestemmer 100% hvem og hvor værket må anvendes, hvis du giver andre brugsretten til det.

Du skal derfor ikke foretage dig yderligere for at sikre din ret online eller offline. Koncentrer dig om at tage gode billeder eller skrive gode tekster.

5. Skal der være vandmærke på billeder, før de er beskyttet?

Det korte svar er NEJ! Som beskrevet i punkt 2, har du automatisk ophavsret, når du tager et billed.

Rigtig mange fotografer benytter vandmærker, og nogle webshops benytter det ligeså. Men det er altså intet krav, for at du har retten til billedet. Det kan dog være en god ide at bruge vandmærker, da det gør hele processen bevis processen om, hvem der ejer billedet lettere.

Læs evt vores indlæg om smarte vandmærker til billeder her.

6. Kan jeg få erstatning ved ophavsretkrænkelser?

Det korte svar er JA! Men for at kunne få erstatning, dvs en betaling ud over vederlaget og godtgørelsen, skal du kunne bevise, at du har lidt et direkte tab pga krænkelsen.

Når det handler om billeder eller tekster online, er bevisbyrden utrolig svær at løfte, da der kan være rigtig mange årsager til, at du f.eks mister salg eller taber kunder/besøgende. Årsager som ikke er forbundet til krænkelsen af dit indhold.

Helt generelt er det nærmest umuligt at bevise et tab ved en ophavsretkrænkelse online, hvorfor rådet herfra er, at du ser bort fra denne del, og i stedet fokusere på vederlaget og godtgørelsen, som du let kan få tilkendt ved en krænkelse, såfremt beviserne er iorden.

7. Er der ophavsret på navne?

Det korte svar er NEJ! Har du et navn, som du gerne vil have beskyttet, firmanavn, produktnavn, servicenavn eller andet, skal du varemærkebeskytte det. Dette kan du enten gøre i Danmark, i EU eller i hele verden.

Ophavsret og varemærker har intet med hinanden at gøre, selvom mange fejlagtigt tror det. Varemærker er et område helt for sig selv, og her kan det kun anbefales, at du søger eksperthjælp, såfremt du ønsker at registrerer et brandnavn eller logo.

8. Er der ophavsret på manualer? Hvad med guides?

Det korte svar er JA! En manuel er et værk, som er skabt af firmaet/personen bag. Du må derfor ikke kopiere en manual, uanset om den er til dit Tv, til en computer eller til din bil.

Du må heller ikke kopiere dele af en manual, uden samtykke fra forfatteren.

Guides kan ligestilles med en manual eller en artikel, og de er dermed også beskyttet af ophavsretten. Du må derfor heller ikke kopiere hele eller dele af en guide. Og kopiere du endelig noget af en guide, skal du være opmærksom på, at selvom du linker til originalguiden, og dermed overholder god citatskik, så kan det stadigvæk være en overtrædelse af markedsføringsloven, hvis guiden tilhører en konkurrent.

9. Må man bruge andres værker i en nyhedsmail uden tilladelse?

Det korte svar er NEJ! Om du bruger andres værk på en hjemmeside, i en avis, som en del af et reklamer eller i en nyhedsmail er irrelevant, det er stadigvæk en krænkelse.

Faktisk kan det blive endnu dyre at anvende en tekst eller billed i et nyhedsbrev, fordi nyhedsbrevet bliver sendt direkte til en masse potentielle kunder, som dermed ser det. Dermed har krænkeren fået en endnu større fordel, end hvis teksten eller billedet “bare” lå på en hjemmeside, hvor kunderne skulle finde og se den.

Brug aldrig andres værker uden tilladelse.

10. Hvorfor er det så dyrt at krænke ophavsretten?

Du har taget andres værker, og anvendt dem uden tilladelse. Andre mennesker eller firmaer har brugt tid og ressourcer på at tage gode billeder eller produktfotos, på at skrive gode og informative tekster, guides eller artikler, på at lave gode banners eller illustrationer, på at udvikle software, plugin eller koder til hjemmesider mm.

Ved at kopiere deres værker, får du gratis adgang til værker, som de måske sælger eller selv anvender til at sælge produkter eller services.

Retten i Danmark og EU er derfor kommet frem til, at du som krænker skal betale et vederlag for uberettiget at have brugt andres værker, samtidig skal du betale en godtgørelse (en skades kompensation) for den uberettigede brug.
Dertil kommer, at der i nogle sager skal betales en erstatning, fordi du har haft store økonomiske fordele af krænkelsen, samt dig brug har skadet modpartens forretning.

Derfor bliver beløbene for krænkelser ofte ret høje, hvilket et eller andet sted er retfærdigt, når du nu har opnået en konkurrence fordel ved at bruge andres værker og arbejde gratis.

Skulle du have spørgsmål eller kommentarer, kan du altid stille dem i kommentarfeltet herunder. Du kan også sende os en mail på info@not-allowed.dk

Vil du blive klogere omkring billeder, fotos og tekster, kan vi anbefale, at du læser mere på siderne kopiering af billeder og fotos eller kopiering af tekster.

5 råd til problemfri brug af billeder (hvor du har tilladelse)

20. august 2015/4 Kommentarer/i Blog /af Not Allowed

Tjekliste hvis du bruger andres billeder

Et af de spørgsmål, som oftest kommer via mail er: “Hvordan sikre jeg mig, hvis jeg har fået tilladelse til at bruge et billed af et andet firma?”. Det er også en af de problemstillinger, som vi oplever ofte i sager, hvor der er givet tilladelse fra en part, som bare ikke ejer ophavsretten. Et rigtig godt spørgsmål, da det er en problemstilling, som mange ender i, og hvis du ikke har gjort dit forarbejde godt nok, kan du ende med problemer. For det er kun ejeren af ophavsretten, som kan give brugstilladelse til et billed. Og har du fået tilladelse af et andet firma, krænker du ophavsretten, og dermed kan du ende med at få store problemer.

Derfor har vi her lavet en tjekliste med 5 gode råd, som sikre dig mod fremtidige problemer, hvis du får tilladelse til at bruge et billed af en samarbejdspartner, leverandør eller andre. Følger du disse råd, er du på den sikre side, såfremt at der skulle opstå tvister eller problemer.

1. Undersøg hvem der ejer billedet

Det er vigtigt at starte med at finde ud af, hvem der ejer billedet. Ejes ophavsretten af en fotograf, eller ejes ophavsretten af den person/firma, som har givet dig tilladelse til brugen.

Ejes ophavsretten af en fotograf, er det fotografen, som du skal have fat i, og det er kun fotografen, som kan give tilladelse til brugen. Firmaet som har brugsretten, har kun ret til at bruge billedet til eget brug, og du kan derfor ikke bruge en tilladelse fra dem til noget som helst.

Ejes ophavsretten af firmaet, som giver dig tilladelsen, er alt i skønneste orden. Hvis firmaet ikke selv har taget billedet, er det altid en god ide at spørge ind til, om de i kontrakten med fotografen har fået tilføjet, at alle rettigheder inkl ejerskabet af ophavsretten, er overgået til firmaet ved betalingen af fotografens faktura/honorar.
For nogle virker dette som et underligt spørgsmål, men better safe than sorry!

2. Ejes ophavsretten af fotografen, undersøg betingelserne for anvendelse

I forlængelse af svaret i punkt et, kommer her et par tips til, hvad du bør undersøge, hvis en fotograf eller en anden person ejer rettighederne til et billed.

Da det kun er ophavsretsejer, som kan give tilladelser til anvendelse af et værk, er det meget vigtigt, at du får en dialog igang med fotografen omkring, hvad du må anvende billedet til og evt hvordan.

Det er altid en god ide at komme med eksempler på anvendelsen, da fotografer tit snakker “fotograf sprog”, mens f.eks webshopejere eller hjemmesideejere taler “webshop/hjemmeside sprog”. Eller sagt på en anden måde, det er meget let at tale forbi hinanden, når den ene part, her fotografen, kender ophavsretsloven, mens mange hjemmesideejere kun kender den overfladisk.

Eksempler kunne f.eks være:

Må billedet anvendes som produktfoto?
Må billedet anvendes i markedsføringen?
Må fotoet anvendes på sociale medier?
Må fotoet redigeres?
Må billedet f.eks sættes sammen i en kollage med andre billeder?
osv.

Vær forberedt på, at nogle fotografer kun giver tilladelse til nogle af ovenstående punkter, mens andre giver tilladelse til alle. Nogle vil ligeledes også kræve en betalingen for anvendelsen, mens andre giver dig lov til at benytte billedet gratis, fordi deres anden kunde allerede har betalt for det.
Det er derfor meget individuelt, hvordan og hvorledes, og det bør du være opmærksom på!

3. Lav en skriftlig aftale

Lav ALDRIG en mundtlig aftale angående anvendelse af andres billeder! Får det skrevet ned. Enten i form af en mail, hvori punkterne skitseres, og modparten bekræfter, at det er aftalt, eller hvis du er den lidt mere konservative person, så lav en lille kontrakt, hvori alt er nævnt.

En mail er ligeså godt et bevis i en evt retssag, som en kontrakt er, og hvis indholdet af de to ting er identisk, er der ingen forskel på disse. Men lav det du føler, er bedst for dig, bare det er skrevet ned på en eller anden måde. Du bør nemlig altid have på skrift, hvad der aftales, hvordan og hvorledes.

4. Tjek hvem der ellers anvender billedet

Vil du være på den sikre side, f.eks med at tjekke hvem der ejer ophavsretten, er det altid en god ide at bruge f.eks Googles gratis billedværktøj eller Chromes smarte søgefunktion.

Du finder Google billed søgning her.

Bruger du Chrome, kan du højre klikke på billedet, og derefter vælge punktet “Søg efter dette billed på Google”. Se evt billedet herunder.

På den måde kan du let finde ud af, hvem der ellers anvender billedet, og om der evt skulle være faresignaler omkring ejerskabet af billedet.

Det tager ikke mange sekunder at tjekke, men du kan spare dig selv for mange mange mange mange tusinde kroner, hvis du dermed undgår en sag om krænkelse af ophavsretten.

5. Læg aldrig billeder online, hvis du er i tvivl

Er du bare det mindste i tvivl omkring, hvem der ejer et billed, eller om du må anvende andres billeder, bør du ALDRIG lægge billedet online. Selvom du har fået lov af andre til at anvende et billed, vil du i langt de fleste sager blive holdt ansvarlig for krænkelse i første omgang, og bagefter skal du så selv til at føre en sag mod dem, som gav dig lov.

Derfor bør du kun lægge billeder op på nettet, såfremt du er 100% sikker på, hvem der ejer billederne, og at du har fået 100% lov til at bruge og anvende billedet til dine formål.

Er du i tvivl, skal du altid spørge, og hvis du ikke mener, at du får et brugbart svar, bør du søge eksperthjælp, eller finde nogle andre billeder at bruge, evt tage dine egne billeder, hvorved du kommer hele problematikken til livs.

Guide: Det perfekte vandmærke på billeder og fotos

12. august 2015/6 Kommentarer/i Blog /af Not Allowed

Vi er så heldige, at vi har fået drengerøvs webshoppen Morfars.dk som kunde. Pt har vi over 100 sager for Morfars, alle omhandler kopiering af billeder og produktfotos. Men nu skulle dette indlæg ikke handle om pral og selv-promovering, men derimod et af de bedste tips til at lave vandmærker i billeder og fotos.

Vi har fået lov til at dele Morfars.dks helt unikke vandmærke metode med dig! Og vi har selvfølgelig også fået lov til at benytte billederne, som Morfars har stillet til rådighed til dette indlæg.

Men før vi går til selve tippet, skal vi måske lige snakke lidt om vandmærker.

Hvad er vandmærker?

Hvis du ved, hvad et vandmærke er, kan du bare springe videre til næste afsnit. Hvis ikke bør du måske læse dette afsnit, så du forstår indlægget bedre.

Vandmærker er blevet brugt i århundreder i forskellige ting. De findes i pengesedler, i de fleste lande, de var tidligere i frimærker og aktier (den gang aktier var fysiske papire) mm.
Vanmærker er oftest skjult, dvs du bemærker dem ikke ved første øjekast, men holder du f.eks pengesedlen eller frimærket op imod lyset, vil vandmærket vise sig i papiret, som en ekstra sikkerhed mod f.eks forfalskninger eller kopiering.

Når det gælder digitale billeder, fotos, designs mm har vandmærker lidt samme formål, nemlig at beskytte værket. Mange fotografer sætter deres vandmærke i hjørnet af billedet, da det dermed er let at se, hvem der har taget billedet, og hvem der har ophavsretten. Nogle webshops benytter vandmærker, men langt de fleste gør ikke.

Hvorfor ingen vandmærker på produktfotos?

Problemet med vandmærker på produktfotos er, at de stjæler fokus, eller sådan har det ihvertfald været indtil nu. Det er nemlig helt naturligt, at øjet fanges af det, som skiller sig ud på billedet, og her er vandmærket et problem.

Oftest har firmaet benyttet vandmærker i f.eks hjørnerne af produktbilledet, hvor det ikke generer selve produktbilledet. Men vandmærker i f.eks et hjørne er lette at klippe væk, og ønsker du ikke, at konkurrenterne benytter dine super gode billeder, virker det sjældent. Få sekunder i et billedprogram, og vandmærket er væk.
Derfor har jeg f.eks også afholdt mig fra vandmærker på Customfit.eu, selvom vi har taget over 10.000 forskellige produktfotos i tidens løb. Det var ganske enkelt for besværligt at beskytte dem vs tabte ordre.

Derfor har de fleste shopejere vurderet, at vandmærker generer mere i købsprocessen, end de sikre at konkurrenterne ikke benytter billederne. Og det kan der være noget om, hvis du tænker vandmærker på traditionelvis.

De fleste fravælger altså vandmærker, fordi de generer i handelsprocessen, hvilket også er korrekt, eller ihvertfald har været det indtil nu. For herunder får du verdens bedste tip til at beskytte dine billeder!

Lav de perfekte vandmærker i dine billeder

Kig godt på nedenstående billed. Bemærker du noget usædvanligt?

Umildbart ser du bare en Hubsan drone i grøn. Et flot og skarpt billed, som både er sælgende og tiltalene.

Men hvis jeg nu påstår, at billedet er beskyttet af et vandmærke, som er umuligt at fjerne, tror du så må mig?

Inden vi afslører hemmeligheden, så kig lige godt på billedet igen. Prøv evt at kigge på billedet nedefra, eller vip din skærm eller tablet/smartphone lidt frem og tilbage.

Morfars.dk har nemlig lavet det perfekte vandmærke, som både beskytter hele billedet, men som ikke er synligt umildbart for kunden, hvorfor det ikke generer i selve købsprocessen, og det er altså mega godt tænkt og pisse smart.

For at gøre det helt tydeligt, har vi lavet billedet sort/hvid, da vandmærket dermed træder ekstra tydeligt frem. Tjek det herunder.

Nu bør du tydeligt kunne se, at der står MORFARS.DK vandret hen over billedet. Det er godt nok skrevet, med tynde bogstaver, men de fremtræder tydeligt. Ellers tjek denne side på Morfars.dk, hvor der er en gif, som viser det tydeligt.

De tynde bogstaver er hele pointen. Ved at anvende tyde bogstaver i gul på baggrunden, og i blå gennem selve produktet, har Morfars.dk formået at skjule vandmærket så godt, at de færreste faktisk bemærker det, med mindre de ved, at de skal kigge efter noget.

Fordelen ved dette vandmærke er rigtig mange, hvilket er listet herunder:

Vandmærket generer ikke produktfotoet
Billedet er med vandmærke, og dermed er det let at bevise evt krænkelser
Du undgår at konkurrenterne benytter billedet, fordi det er umuligt at redigere væk
Du giver alle dine billeder et vandmærke = branding
De fleste annoncetjenester registrerer ikke vandmærket
Google shopping accepterer billedet, selvom vandmærker normalt ikke er tilladt
mm

Dette lille snedige trick, har gjort det utroligt nemt at bevise, at billederne er kopieret fra Morfars.dk i de mange sager, for hvordan skulle Morfars.dks vandmærke ellers pludselig være på billedet?

Smart ikke? Og nu er tippet ude, så brug det endelig hvis du driver en webshop, eller hvis dine billeder er en vigtig del af din forretning! Dette trick er let, hurtigt og yderst effektivt!