5 råd til problemfri brug af billeder (hvor du har tilladelse)

Tjekliste hvis du bruger andres billeder

Et af de spørgsmål, som oftest kommer via mail er: “Hvordan sikre jeg mig, hvis jeg har fået tilladelse til at bruge et billed af et andet firma?”. Det er også en af de problemstillinger, som vi oplever ofte i sager, hvor der er givet tilladelse fra en part, som bare ikke ejer ophavsretten. Et rigtig godt spørgsmål, da det er en problemstilling, som mange ender i, og hvis du ikke har gjort dit forarbejde godt nok, kan du ende med problemer. For det er kun ejeren af ophavsretten, som kan give brugstilladelse til et billed. Og har du fået tilladelse af et andet firma, krænker du ophavsretten, og dermed kan du ende med at få store problemer.

Derfor har vi her lavet en tjekliste med 5 gode råd, som sikre dig mod fremtidige problemer, hvis du får tilladelse til at bruge et billed af en samarbejdspartner, leverandør eller andre. Følger du disse råd, er du på den sikre side, såfremt at der skulle opstå tvister eller problemer.

fotograf-billed-foto

 

1. Undersøg hvem der ejer billedet

Det er vigtigt at starte med at finde ud af, hvem der ejer billedet. Ejes ophavsretten af en fotograf, eller ejes ophavsretten af den person/firma, som har givet dig tilladelse til brugen.

Ejes ophavsretten af en fotograf, er det fotografen, som du skal have fat i, og det er kun fotografen, som kan give tilladelse til brugen. Firmaet som har brugsretten, har kun ret til at bruge billedet til eget brug, og du kan derfor ikke bruge en tilladelse fra dem til noget som helst.

Ejes ophavsretten af firmaet, som giver dig tilladelsen, er alt i skønneste orden. Hvis firmaet ikke selv har taget billedet, er det altid en god ide at spørge ind til, om de i kontrakten med fotografen har fået tilføjet, at alle rettigheder inkl ejerskabet af ophavsretten, er overgået til firmaet ved betalingen af fotografens faktura/honorar.
For nogle virker dette som et underligt spørgsmål, men better safe than sorry!

2. Ejes ophavsretten af fotografen, undersøg betingelserne for anvendelse

I forlængelse af svaret i punkt et, kommer her et par tips til, hvad du bør undersøge, hvis en fotograf eller en anden person ejer rettighederne til et billed.

Da det kun er ophavsretsejer, som kan give tilladelser til anvendelse af et værk, er det meget vigtigt, at du får en dialog igang med fotografen omkring, hvad du må anvende billedet til og evt hvordan.

Det er altid en god ide at komme med eksempler på anvendelsen, da fotografer tit snakker “fotograf sprog”, mens f.eks webshopejere eller hjemmesideejere taler “webshop/hjemmeside sprog”. Eller sagt på en anden måde, det er meget let at tale forbi hinanden, når den ene part, her fotografen, kender ophavsretsloven, mens mange hjemmesideejere kun kender den overfladisk.

Eksempler kunne f.eks være:

  • Må billedet anvendes som produktfoto?
  • Må billedet anvendes i markedsføringen?
  • Må fotoet anvendes på sociale medier?
  • Må fotoet redigeres?
  • Må billedet f.eks sættes sammen i en kollage med andre billeder?
  • osv.

Vær forberedt på, at nogle fotografer kun giver tilladelse til nogle af ovenstående punkter, mens andre giver tilladelse til alle. Nogle vil ligeledes også kræve en betalingen for anvendelsen, mens andre giver dig lov til at benytte billedet gratis, fordi deres anden kunde allerede har betalt for det.
Det er derfor meget individuelt, hvordan og hvorledes, og det bør du være opmærksom på!

3. Lav en skriftlig aftale

Lav ALDRIG en mundtlig aftale angående anvendelse af andres billeder! Får det skrevet ned. Enten i form af en mail, hvori punkterne skitseres, og modparten bekræfter, at det er aftalt, eller hvis du er den lidt mere konservative person, så lav en lille kontrakt, hvori alt er nævnt.

En mail er ligeså godt et bevis i en evt retssag, som en kontrakt er, og hvis indholdet af de to ting er identisk, er der ingen forskel på disse. Men lav det du føler, er bedst for dig, bare det er skrevet ned på en eller anden måde. Du bør nemlig altid have på skrift, hvad der aftales, hvordan og hvorledes.

4. Tjek hvem der ellers anvender billedet

Vil du være på den sikre side, f.eks med at tjekke hvem der ejer ophavsretten, er det altid en god ide at bruge f.eks Googles gratis billedværktøj eller Chromes smarte søgefunktion.

Du finder Google billed søgning her.

Bruger du Chrome, kan du højre klikke på billedet, og derefter vælge punktet “Søg efter dette billed på Google”. Se evt billedet herunder.

chrome-billed-søgning

 

På den måde kan du let finde ud af, hvem der ellers anvender billedet, og om der evt skulle være faresignaler omkring ejerskabet af billedet.

Det tager ikke mange sekunder at tjekke, men du kan spare dig selv for mange mange mange mange tusinde kroner, hvis du dermed undgår en sag om krænkelse af ophavsretten.

5. Læg aldrig billeder online, hvis du er i tvivl

Er du bare det mindste i tvivl omkring, hvem der ejer et billed, eller om du må anvende andres billeder, bør du ALDRIG lægge billedet online. Selvom du har fået lov af andre til at anvende et billed, vil du i langt de fleste sager blive holdt ansvarlig for krænkelse i første omgang, og bagefter skal du så selv til at føre en sag mod dem, som gav dig lov.

Derfor bør du kun lægge billeder op på nettet, såfremt du er 100% sikker på, hvem der ejer billederne, og at du har fået 100% lov til at bruge og anvende billedet til dine formål.

Er du i tvivl, skal du altid spørge, og hvis du ikke mener, at du får et brugbart svar, bør du søge eksperthjælp, eller finde nogle andre billeder at bruge, evt tage dine egne billeder, hvorved du kommer hele problematikken til livs.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *