Ophavsret online vs offline – Hvad er forskellen?

news paper9

Credit Coffee vector designed by Freepik

Ophavsret online vs offline

Umildbart skulle man tro, at loven var den samme, om en krænkelse skete online på internettet, eller offline in the real world, f.eks i en trykt avis, magasin eller lignende. Loven er dog den samme, men det økonomiske udbytte ved en krænkelse er i mange sager vidt forskellig. Men hvorfor er det sådan? Og hvad spiller en afgørende rolle?

Uanset om en krænkelse ske på internettet eller i den virkelige verden, er det bestemmelserne i Lov om ophavsret, som skal følges eller straffes efter. Det er altså de samme love, som regulere krænkelserne, uanset hvor de sker, hvilket egentlig er meget logisk. Men retspraksis er langt fra hinanden, når det gælder sager online vs offline, og forklaringen er ikke helt logisk og ligetil.

Ophavsretskrænkelser online

Der er ingen tvivl om, at de fleste krænkelser idag sker online, fordi konkurrencen er utrolig hård, men især fordi det er nemt, hurtigt og effekten ses relativt hurtigt. Det tager max 5-10 sekunder at kopiere et billed, et produktfoto eller en produkttekst, guide eller artikel. Det tager ofte længere tid at finde de gode værker, end det tager at kopiere eller stjæle dem, hvilket er paradoksalt.

Det tager få sekunder at kopiere værker online, men krænkelser kan stoppes og fjernes efterfølgende

Internettet giver alle mange muligheder, men den lette adgang til data, giver endnu flere faldgrupper, især fordi internettet er et relativt nyt fænomen, som reelt set ikke har eksisteret længenre end siden 1995, dvs 20 år ved forfatningen af denne artikel. 20 år er lang tid, men de første 10 år af internettets levetid, var det lidt en wild wild west, hvor lovløshed herskede, fordi lovene world wide ikke tog højde for denne nye fagre digitale verden.

Fordi online verdenen er digital, opstår der også nogle nye muligheder, når det kommer til efterredigering, f.eks i forbindelse med ophavsretkrænkelser. For ud over at det er nemt og hurtigt at kopiere et værk, så er der også mulighed for, at slette en krænkelse igen, både nemt og hurtigt. Du kan ikke skrue tiden tilbage, og dermed undgå selve krænkelsen, men du kan slette det kopierede værk fra hjemmesiden igen, og dermed stoppe udbredelsen af krænkelsen, hvilket helt klart er en fordel.

Ophavsretkrænkelser offline

At krænke andres ophavsret offline, er en mere besværlig og tidskrævende proces, end det er f.eks at kopiere online. Jeg ved dog godt, at mange magasiner, aviser mm idag laves digitalt, før de trykkes, og dermed også kan udnytte den fagre nye digitale verden online. Derfor er begrebet offline også flydende, forstået på den måde, at der ikke så meget henvises til selve skabelsen af værket, men derimod hvor værket publiceres.

Vi skal ikke længere tilbage i tiden end 1990´erne, før artikelskrivning mm foregik på skrivemaskiner, dvs kopiering af en tekst, var noget af et arbejde. Hele teksten skulle nemlig manuelt maskinskrives, hvorefter den røg videre i systemet til design- og trykkeri. Billeder eller fotos skulle manuelt kopieres, i en kvalitet der gjorde dem brugbare, før de kunne anvendes i aviser eller andet.

Krænkelser offline er ofte svære at stoppe, fordi de ofte er i aviser, magasiner, bøger mm, som ikke kan trækkes tilbage.

Sådan er det ikke mere, hele skabelsesprocessen sker på computere, hvorfor der er rig mulighed for at kopiere værker fra nettet.

Men offline adskiller sig især ved, at når noget er publiceret, f.eks i en avis, i et magasin, som reklame i busstoppesteder, på emballager eller andet, så er det svært at stoppe krænkelsen og trække den tilbage. Krænkelsen vil altså være synlig længe efter, at den har været publiceret, og i mange tilfælde er det fysisk umuligt at stoppe krænkelsen.

Forskel på online vs offline

Det er vigtigt at påpege, at nedenstående er eksempler, og du ikke bare kan overføre disse direkte til din sag, såfremt du er blevet kopieret. Der skal altid ske en individuel vurdering af en sag, og af omfanget af krænkelsen for at bestemme, hvilket beløb der skal betales i skadeskompensation.

Den største forskel på online krænkelser vs offline krænkelser ligger i selve muligheden, for at stoppe skaden. Online kan teksten, fotoet, billedet, illustration mm slettes, og dermed er der sat en stopper for krænkelsen. Så let er det dog ikke, hvis f.eks et billed, foto eller tekst er brugt i en avis, magasin eller i en anden sammenhæng.

Typisk giver et billed online 1.500-5.000 kr i vederlag og godtgørelse.
Offline findes der eksempler, hvor aviser har betalt både 10.000 og 20.000 kr for et billed.

Samme forskelle findes der, når det gælder tekster, illustrationer, fotos mm. Det er bare vigtigt at påpege, at udgangspunktet for opgørelsen er den samme, om den er sket offline eller online, men der kan være parametre i den enkelte sag, som gør at den afviger fra normen, hvis krænkelsen er sket offline.

Der er dog ved at ske et skred, fordi mere og mere flytter online, og derved KAN en krænkelse online, let overgå omfanget af selvsamme krænkelse offline. F.eks hvis en avis udgiver en artikel i den trykte avis og samme artikel online. Her vil online artiklen, såfremt den ikke er gemt bag en abonnementsservice, potentielt og ofte komme ud til langt flere læsere, end artiklen i den trykte avis. Dermed vil omfanget af ophavsretkrænkelsen også være større, selvom krænkelsen hurtigt kan slettes efterfølgende.

Men retssystemet er pt først ved at lave retspraksis for online krænkelser, og derfor vil det ikke overraske mig, hvis vi i en nær fremtid ser, at retspraksis for online ophavsretskrænkelser ændre sig til, at det bliver dyre at bruge andres værker uden tilladelse.

Der er ihvertfald behov for, at retten og domstolene begynder at tage retspraksis for ophavsretskrænkelser online op til revurdering, da grundlaget for den nuværende praksis er en del år gammel, og der er sket meget alene i de sidste 5 år, når det gælder internettet og de muligheder, som nettet giver.

 

Har du spørgsmål eller kommentarer, kan disse stilles i kommentarfeltet herunder, eller du kan sende os en mail direkte på info@not-allowed.dk. Det er altid gratis og uforpligtende at spørge 🙂

 

Disclaimer. Ovenstående artikel beskriver generelt problemstillingen, og den tager ikke højde for undtagelserne til hovedreglen. Alt brug sker på eget ansvar.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.