Brugsret – Den ultimative guide

Når det gælder især billeder, fotos og illustrationer, men også til dels videoer, så er brugsret en meget almindelig betegnelse. Men mange forveksler brugsret med de rettigheder, som ophavsmanden har.

Derfor kommer her en dybdegående artikel omkring brugsret, og hvad denne juridiske betegnelse dækker over. Samt alle de faldgrupper, som der er forbundet med dette!


Hvad er brugsret?

Som ordet meget klart antyder, betyder brugsret retten til at bruge eller råde over et ophavsretlig beskyttet værk. Oftest er retten til at benytte værket med visse begrænsninger, når det gælder fotos og illustrationer, som er aftalt mellem parterne – ophavsmanden og publicer.

Faktisk findes der flere betegnelser for ordet brugsret, hvor især de engelske betegnelser er meget normale og kendte. Det er f.eks:

  • Licens
  • Licencing agreement
  • Brugsrettigheder
  • Anvendelses rettigheder
  • Brugs tilladelse
  • Creativ Common Licens – En international anerkendt licens, hvor fotos typisk stilles til rådighed vederlagsfrit, mod at fotografen krediteres, linkes til mm. Læs betingelserne under de forskellige Creativ Common Licens versioner.
  • mm

Fælles for alle betegnelserne er dog retten til at bruge et værk i det omfang, som det er aftalt med ophavsmanden.

Forskellen på brugsret og ophavsret er meget simpel.

Ophavsret er de fulde rettigheder til et foto, illustration, video eller tekst, hvor det er personen eller firmaet, som har 100% ejerskab over værket og anvendelsen af dette.
En ophavsmand beholder de fulde rettigheder til værket, selvom der udstedes en brugsret til andre.

Brugsret derimod er en tilladelse til anvende værket, dog uden at man opnår nogle rettigheder. De fulde ophavsretlige rettigheder tilhører stadigvæk ophavsmanden.


Hvordan får man brugsret til et værk?

Der findes flere måder, hvorpå du kan få en brugsret til et foto, billede, illustration, tekst, video, musik mm.

Herunder er listet de mest almindelige former for brugsret sammen med en kort beskrivelse af betingelserne.

  • Spørge om lov – Helt lavpraktisk kan du spørge ophavsmanden, om du må have lov til at anvende vedkommendes værk. Såfremt du får ja, kan du bruge værket indenfor de rammer og betingelser, som der bliver aftalt
  • Købe en brugsret – Især ved fotos og billeder er det meget almindeligt, at fotografen sælger en brugsret – licens til et værk, således andre kan anvende det indenfor den aftale, som der er indgået. Dette kræver typisk blandt andet, at fotografen krediteres i forbindelse med værket.
    Det er vigtigt, at aftalen sker skriftligt, således begge parter kan dokumentere, hvordan værket kan og må anvendes.
  • Køb en eksklusiv brugsret – Her køber kunden en eksklusiv ret til at bruge billedet, teksten eller andet, dvs ophavsmanden ikke kan sælge en brugsret til andre personer eller firmaer.
    Det er stadig skaberen, som ejer alle rettigheder til værket, men det er kun kunden, som må bruge værket, evt må ophavsmanden bruge det som reference, men ikke sælge det til andre.
  • Købe de fulde rettigheder – Kan du ikke nøjes med en brugsret, kan du overtage de fulde rettigheder til værket fra ophavsmanden. Her er normal praksis, at du køber alle rettighederne til værket til en den pris, som I kan blive enige om.
    Det er vigtigt, at overdragelsen sker skriftligt, således du har dokumentation på, at du har erhvervet dig de fulde rettigheder.

Der findes også eksempler på, at du kan leje en brugsret i et begrænset tidsrum. Ligesom der findes flere andre måder, hvorpå en brugsret kan opnås. Det er dog ikke måder, som er særligt praktiske, og som ofte kræver en meget nøje skriftligaftale, da de er forbundet med mange betingelser.
Derfor vil jeg anbefale, at du overvejer ovenstående måder først, hvis du skal erhverve eller give en brugsret.


Hvad er aftalen?

Når det kommer til en brugsret, så er der aftalefrihed, ligesom det er kendt for B2B handler.

Ophavsmanden og den interesserede part kan altså aftale det, som de ønsker, så længe aftalen selvfølgelig overholder loven.

Såfremt der ikke laves en særaftale, vil brugsretten være omfattet af det, som kaldes standardbetingelserne, hvilket vil sige, at der ikke er nogen fortrydelsesret for ophavsmanden, ligesom brugen ikke er tidsbegrænset.
Derudover vil det kræve en kreditering af ophavsmanden, der hvor det giver mening, ligesom anvendelsen af værket skal ske i overensstemmelse med god praksis.

Som ophavsmand skal du være opmærksom på, at en aftale er bindende, og derfor er det vigtigt, at evt klausuler eller justeringer, aftales forud for overdragelsen af brugsretten til modparten.


Brugsretten kan ikke trækkes retur!

Rigtig mange har den fejlagtige opfattelse, at ophavsmanden har de fulde rettigheder over et værk, også selvom han/hun har solgt eller givet en brugsret. Men det kunne ikke være mere forkert!

Når ophavsmanden giver eller sælger en brugsret til f.eks et foto, er der tale om et simpelt aftale forhold, hvor det aftalte mellem parterne er gældende. Dvs hvis der ikke er aftalt restriktioner, evt tidsbegrænsning, mulighed for at stoppe brugsretten mm, kan dette ikke kræves efterlevet efterfølgende.

Derfor skal du som ophavsmand tænke dig rigtig godt om, før du begynder at indgå aftaler. For de er bindende resten af dit liv, om du kan lide dem eller ej. Og det gælder især, hvis du lader andre bruge dine værker vederlagsfrit!


Uheldige scenarier – De kan let opstå

Du sidder sikkert og tænker, at det kun er meget alvorlige eller absurte scenarier, som ville gøre, at du fik lyst til at trække din brugsret til et værk, herunder foto retur.

Men sådan er det faktisk ikke. Der findes mange helt almindelige omstændigheder, som gør at du ville kunne ændre mening. Men de er så basale, at du oppe i dit hoved ikke regner dem for en problemstilling.

De bliver bare først et problem, når de udspiller sig, og så kan det være svært at gøre noget, hvis du ikke har taget dine forholdsregler.


1. Politik eller politiske holdninger

Det sker tit, at folk eller firmaer udtrykker en politisk holdning, eller pludselig går ind i politik, på den ene eller anden måde.

Her er det ikke altid sjovt, hvis dine værker pludselig bliver forbundet med denne person eller det firma.

De fleste fotografer lever af at tage billeder, og de er neutrale, når det kommer til politik mm, fordi dette ikke har noget med deres erhverv at gøre. Og det er set før, at det kan skade, hvis billeder bliver forbundet med noget, som man ikke ønsker sig.


2. Ophørt samarbejde

Dette er en klassiker, som mange oplever. Nemlig at samarbejdet ophører, og så kan de pludselig ikke få fjernet de værker, som modparten har fået en brugsret til.

Det kan være et samarbejde mellem en fotograf og et firma, det kan f.eks også være to, som samarbejder om et projekt, hvor den ene stiller nogle værker til rådighed, og da samarbejdet ophører, vil vedkommende ikke have, at værkerne anvendes i projektet mere.

Problemet er bare, at ophavsmanden intet kan gøre, hvis der ikke er lavet en aftale omkring dette forud for brugsretten.

Det er ikke bare vigtigt, det er meget vigtigt, at der aftales, hvordan og hvorledes, hvis samarbejdet ophører. Hvis ikke, gælder standard betingelserne, som siger, at brugsretten ikke kan trækkes retur.


3. Skifter mening

En anden klassiker er, at f.eks en fotograf skifter mening et par år senere.

Det kunne f.eks være i opstarts fasen, hvor der tages nogle billeder gratis mod promovering.

Kvaliteten af billederne viser klart, at fotografen er ny i gamet.

Efter et par år, fortryder fotografen så, at billederne anvendes kommercielt, fordi han/hun ikke er tilfreds med værket og kvaliteten.

Men her fanger bordet altså, hvis det ikke er aftalt, at brugsretten er tidsbegrænset, eller den kan trækkes retur af den ene eller anden årsag.


Sådan kan en aftale ændres

Før en aftale kan ændres skal begge parter tilslutte sig ændringerne, og det er her problemet opstår. For hvis modparten siger nej, kan du som ophavsmand intet gøre.

Derfor er det en god ide, at du som udgangspunkt laver aftaler, som giver dig mulighed for senere, at opsige samarbejdet med en valid grund. Især hvis du giver andre lov til at anvende dine værker uden betaling!

Det skal ikke være lange og komplicerede aftaler, men derimod aftaler, som tilgodeser dig som ophavsmand, således at du kan tilpasse dig, såfremt der sker noget. Læs f.eks om de klassiske scenarier i afsnittet herover.

Du kan sikkert hurtigt formulere et par punkter i en kontrakt, som giver dig ret til, at ændre i brugsretten eller trække den retur, og så bede kunden eller den der ønsker brugsretten, om at godkende og underskrive betingelserne.

Alternativt findes der mange standard skabeloner af kontrakter online, som du kan anvende. Eller du kan få en jurist eller advokat til at lave en skabelon til dig, som du kan bruge fremover.


Konklusion

Hele pointen med indlægget er, at du skal være meget opmærksom på, hvem og hvad du giver andre folk, firmaer, organisationer eller medier lov til, hvis du giver dem en brugsret til dit værk.

Og det gælder uanset, om du sælger en brugsret, eller hvis du giver dem gratis lov til at anvende dit værk.

Her er det en god ide, at du laver en standardkontrakt, hvori der er visse betingelser, således du senere har mulighed for, at trække brugsretten retur, hvis der opstår en situation, hvor dette vil være i din interesse.

Husk at ALT skal aftales forud, du kan ikke komme bagefter og ændre i de betingelser, som der blev aftalt i starten, med mindre modparten acceptere dette.

Og husk en brugsret gælder forevigt, med mindre andet er aftalt!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.