Ophavsret på billeder og fotos – Hvordan er loven?

Fotos og billeder er oftest det, som bliver kopieret og anvendt uden tilladelse, især online.

Men hvordan er loven, når det kommer til ophavsretten til et foto eller billede? Og er der noget, som du skal være opmærksom på, som fotograf?

I denne artikel laver vi en hurtig gennemgang af, hvordan ophavsretsloven beskytter et foto, og om alle fotos faktisk er beskyttet af ophavsret?

Er der ophavsret på alle fotos?

Dette spørgsmål er et af dem, som vi oftest får, både når det gælder fotografer, men også fra krænkerne.

Det korte svar er ja, men ikke alle fotos har værkshøjde (ved du ikke hvad værkshøjde betyder, så læs denne artikel).

Såfremt et foto har værkshøjde, vil det være beskyttet af Ophavsretslovens §1 og §2 (§2 beskriver mere, hvad beskyttelsen dækker over).

Hvis et foto ikke har værkshøjde, f.eks et produktfoto på hvid baggrund (også kendt som packshot), vil dette være beskyttet af Ophavsretslovens §70, som giver fotografen eneret til at råde over fotografiet.

Alle fotos uanset motiv er dermed beskyttet af Ophavsretsloven, enten i form af §1 eller §70.

Og det er ligeledes vigtigt at slå fast, at det ikke kun er professionelle fotografer, som har ophavsret på deres fotografier. Både amatør fotografer og privatpersoner er omfattet af loven. Alle der tager et foto har ophavsret eller eneret til at anvende billedet, dvs andre må ikke bruge det uden tilladelse.

Er der forskel på kompensationen?

Når nu du ved, at fotos og billeder altid er beskyttet af Ophavsretslovens §1 eller §70, giver det sikkert anledning til et nyt spørgsmål, nemlig om der er forskel på vederlag og godtgørelsen, alt efter hvilken lov billedet hører ind under.

Og det objektive og korte svar er nej.

Vederlaget for et foto vil være det samme, uanset og det er beskyttet af §1 eller §70, da vederlagets størrelse tager udgangspunkt i den pris/tidsforbrug, som der har været i forbindelse med skabelsen af fotoet.

Derfor vil der som udgangspunk ikke være forskel på kompensationens størrelse.

Når det så er sagt, vil man jævnligt opleve, at fotos beskyttet af §1 tilkendes et højere vederlag og godtgørelse, end fotos beskyttet af §70.

Og her er der en meget logisk forklaring.

Fotos som har værkshøjde og nyder beskyttelse efter §1, tager ofte meget længere tid at skabe, end fotos der er beskyttet efter §70. Det er altså arbejdstiden forbundet med skabelsen, som giver en højere kompensation, nærmere end det er den paragraf, som der henvises til.

Hvilke fotos er dækket af §1, og hvilke er dækket af §70?

Uden at kende til skabelsen af et foto, kan det være svært at sige, om det vil høre under §1 eller §70.

Årsagen er, at det skal vurderes, om fotoet har værkshøjde eller ikke. Og for at kunne lave en vurdering af dette, skal der laves en større undersøgelse af tilblivelsen af fotoet.

Men der kan dog laves nogle meget generelle retningslinjer for, hvor et foto typisk vil høre hen. Og det er meget generelle retningslinjer, er det vigtigt at påpege.

Typiske §1 fotos

Billeder som kræver en del forberedelse, klargøring eller individuelle valg.

Eksempler kunne være:

• Street fotos
• Naturfotos
• Fotografering af f.eks skibe, bygninger mm
• Stemningsbilleder
• Fotos hvor det hele er opsat f.eks et foto fra et kontor eller bolig
• mm

Typiske §70 fotos

Billeder hvor der er en meget lille eller næsten ingen individuelle valg

Eksempler kunne være:

• Produktfotos – Packshot fotos
• Billeder taget til en koncert, hvor fotografen er i publikum
• Billeder fra en fest
• Impulsive fotos
• Foto fra en fodboldkamp
• mm

Igen det er vigtigt at påpege, at ovenstående opremsninger er MEGET generelle, da f.eks produktfotos sagtens kan være beskyttet af §1 også.

Listen er blot for at give dig en ide omkring, hvad forskellen er.

Husk at ALLE fotos er beskyttet af ophavsretsloven, enten af §1 eller §70, og du må derfor aldrig kopiere eller bruge et foto eller billede uden tilladelse, med mindre det er til privatbrug, læs §12 i Ophavsretsloven. Og værd opmærksom på, at det er privatbrug, det må på ingen måde anvendes kommercielt eller publiceres udenfor det, som kan beregnes som privatbrug.