Gifs og memes – Hvad er lovligt, og hvad er ulovligt?

 

På nettet er GIFs og Memes blevet en del af den daglige dialog, fordi mange anvender disse sjove fotos, enten som kommentarer eller som en del af deres indlæg på sociale medier.

Men hvad er GIFs og Memes egentlig, og er det lovligt at anvende disse?

Det er et spørgsmål, som jeg jævnligt modtager, og derfor har jeg besluttet, at det måske ville give mere mening, at skrive en artikel om emnet, som jeg fremadrettet kan henvise til.

Det er i den henseende vigtigt at påpege, at der pt ikke forefindes ret meget retspraksis på området, hvorfor artiklen er skrevet ud fra den vide, som er tilgængelige her og nu. Den vil dog løbende blive opdateret, såfremt der kommer mere retspraksis på området.

 

Hvad er GIFs og Memes?

Før vi kan begynde at kigge nærmere på, hvad der er lovligt, og hvad der ikke er lovligt, er det måske vigtigt at få på plads, hvad en GIF og et Meme egentlig er.

For kriterierne er i den her sammenhæng meget vigtige. Der skal nemlig ikke meget til, før et billede ikke er et Meme, og dermed underlagt de love, som beskrives her i artiklen.

 

Hvad er en GIF?

GIF er en forkortelse for “Graphics Interchange Format”. Navnet dækker over en særlig filtype, som blev opfundet i 1987 af Steve Wilhite.

Det er et animeret billede eller kort video klip, som vise som ‘et billede i bevægelse’, som er sat i loop, dvs det vises om og om igen uden afbrydelse.

En GIF er enten tilført en forklarende tekst, eller også viser det bare billedet eller videoklippet, som det er. Og så er der aldrig lyd på.

Mange GIFs er lavet ud fra film, serier, tv-programmer, sportsbegivenheder eller Youtube film, hvor der bliver sagt eller gjort noget ikonisk.

GIFs kan generelt laves ud fra alle billeder og videofilm/videoklip, hvor der siges eller gøres noget sjovt, og det er relativt simpelt at lave disse små klips.

Et eksempel på en GIF finder du herunder.

Det stammer fra TV2s successerie Badehotellet.

 

 

Hvad er et Meme?

I den moderne digitale tidsalder er memes de sjove – ofte skæve billeder med tilhørende tekster – der deles om og om igen på internettet. De har etableret sig som en form for populær kulturarv især på Reddit.

Memes kan være morsomme, satiriske og til tider meget kontroversielle.

Et Meme er et billede eller en illustration, som ofte er ledsaget af en tekst over og under billedet. Det du ser på billedet, spiller typisk sammen med teksten, hvorved der opstår et satirisk indslag.

Memes bruges både i debatter, til at beskrive ens holdning, følelser eller opfattelse, og de er især anvendt på Sociale Medier, så som Facebook, Reddit, X – Twitter, Instagram mm.

Memes består ofte af billeder fra virkeligheden, eller printscreens fra film, serier, tv-programmer, sportsbegivenheder eller Youtube film, hvor der sker noget ikonisk.

Referencer og indforstået budskaber spiller en stor rolle i Memes, da det er de mange referencer, som skaber det humoristiske indslag.

Kendetegnet ved et Meme er teksten, som oftest består af to afsnit, som supplerer hinanden, og dermed skaber det sjove budskab. Billedet og teksten har nødvendigvis ikke noget med hinanden at gøre, men samspillet skaber det humoristiske eller satiriske indspark.

Et billede med en tekst på, er ikke nødvendigvis et Meme, det kræver der er kant og et satirisk budskab.

Herunder er et Meme baseret på den kendte film Star Wars, hvor figuren Yoda spiller en vigtig rolle, og hvor teksten er baseret på Yodas måde at snakke på, hvor der byttes rundt på ordstillingen.

Og et klassisk kattet meme.

 

 

 

Er Memes lovlige at bruge?

Som udgangspunkt ja, men der er selvfølgelig en del undtagelser.

I 2019 vedtog EU en ny lov omkring digital ophavsret, som blandt andet gjorde Memes lovlige for privatpersoner. Se her.

Selvom EU Parlamentet har vedtaget loven, er der selvfølgelig en del undtagelser, hvor Memes ikke er lovlige at lave eller dele. For den øvrige lovgivning skal stadigvæk overholdes, og her er der især 3 områder, som er vigtige.

 

  1. Ophavsret
  2. Chikane og injurier
  3. Racisme og trusler
  4. GDPR og behandling af persondata (publicering af billeder af andre personer uden tilladelse)
  5. Børnepornografi
  6. Markedsføringsloven (gælder kun hvis du er en virksomhed, den gælder ikke for privatpersoner)

 

Hvis du som udgangspunkt bruger printscreens fra film, serier, tv-programmer, sportsbegivenheder eller lignende, er du safe side. Det vil være 100% lovligt, og du vil ikke kunne forfølges.

Der hvor Memes kan blive ulovlige eller en krænkelse, er hvis du bruger private fotos af andre personer til at skabe et Meme. Eller hvis du bruger Memes til at genere eller chikanere en anden person.

Det kan f.eks være billeder, du finder på vedkommendes Facebookprofil, Instagramprofil eller andre Sociale Medier, hvor personen har en profil.

 

Ytringsfrihed og Lovligheden af Memes

I mange lande, herunder USA og mange europæiske nationer, beskytter loven ytringsfriheden som en grundlæggende rettighed. Dette indebærer, at folk har ret til at udtrykke deres tanker og meninger, selv når de gør det gennem humoristiske eller satiriske memes.

Men selvom ytringsfrihed er en grundlæggende rettighed, er der stadigvæk situationer, hvor memes kan overtræde loven. Lad os se nærmere på nogle potentielle love, som memes kan komme i konflikt med, hvis du ikke tænker dig om.

 

1. Ophavsret

En af de mest almindelige juridiske bekymringer vedrørende memes er brud på ophavsretten.

Hvis en person bruger et beskyttet billede, filmklip eller musik i deres meme uden tilladelse fra ophavsmanden, kan det udgøre en krænkelse af ophavsretten.

Der er dog visse undtagelser, såsom “fair use” i USA, og den digitale ophavsret i EU, der kan give visse beskyttelsesmuligheder for memes, der bruger ophavsretsbeskyttet materiale til kritik, kommentar eller parodi.

 

2. Ærekrænkelse og injurier

Hvis en meme indeholder falske udtalelser eller på anden måde skader en persons omdømme, kan det resultere i en ærekrænkelsessag. Det er vigtigt at forstå, at ytringsfrihed ikke beskytter injurier eller ærekrænkende udtalelser.

 

3. Racisme, hadefulde ytringer og trusler

Memes, der fremmer racisme, hadefulde ytringer eller indeholder trusler, kan overtræde love mod hadforbrydelser og chikane i mange lande. Selv i lande med stærk ytringsfrihed kan disse memes føre til juridiske konsekvenser.

 

4. Offentliggørelse af personlige oplysninger:

Hvis en meme indeholder private oplysninger, såsom billeder af en person uden samtykke eller personlige oplysninger som adresse eller telefonnummer, kan det være en overtrædelse af privatlivets fred.

Selvom billeder af en person ligger på dennes Facebookprofil, Instagram eller andet, er det ikke ensbetydende med, at du blot kan bruge billedet til et Meme efter godtbefindende.

 

5. Børnepornografi

Selvom det er åbenlyst, er det værd at nævne, at memes, der indeholder børnepornografisk materiale, er ulovlige i nærmest alle henseender, og det kan have alvorlige konsekvenser at dele disse, også selvom du ikke selv har lavet Memet.

 

6. Markedsføringsloven

Såfremt du driver en virksomhed, eller bruger Memes i PR eller branding, skal du huske på, at Markedsføringslovens bestemmelser stadigvæk er gældende, selvom Memes som udgangspunkt er lovlige.

Især Memes om konkurrenter, eller med materiale fra konkurrenter er et No Go, da du hurtigt overtræder God Markedsføringsskik, hvorved der pludselig kan opstå en sag.

Driver du en virksomhed, er det som udgangspunkt en god ide, at du ikke bruger Memes, som på nogen måde kan skade eller hentyde til andre virksomheder. Dvs generelle og humoristiske Memes er lovlige, så længe det er en parodi og satire.

 

Det skal du huske på, før du bruger eller laver et Meme eller GIF

Det er altid en god ide, at tænke sig om, før du begynder at lave eller postet Memes eller GIFs online.

Først og fremmest er det en god ide at spørge dig selv, vil du selv synes, at det pågældende Meme eller GIF var okay, hvis den blev postet imod dig, eller endnu værre, hvis du selv var på billedett/filmen.

Hvis du ikke selv ville være en del af det, bør du som udgangspunkt heller ikke udsætte andre for det samme.

Langt de fleste problemer kan undgås, hvis du lige tænker dig om en gang eller to.

 

Hvis du ønsker at bruge memes eller GIFs i branding eller promovering af din virksomhed eller dit personlige brand, er det altid en god ide, at holde sig fra alt, der vedrører andre brands eller personer, som ikke optræder i  film, serier, tv-programmer, sportsbegivenheder, Youtube film, Tiktok film mm.

Billeder af en eller flere personer, hvor det er tvivlsomt, om disse har givet tilladelse til at bruge billedet, er aldrig en god ide at bruge. Hverken på den ene eller den anden måde.

 

Det aller bedste råd er bare at tænke sig om, og afstå fra mobning eller lignende, som kan såre dine medmennesker.

Memes og GIFs er sjove, men det skal aldrig være sjovt på andres bekostning, slet ikke, hvis de ikke selv ønsker at blive udstillet på den måde, som det kan ske.

 

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *