Manglende kreditering af ophavsmanden? Ophavsretkrænkelse?
Skal en fotograf eller forfatter krediteres?
Jævnfør ophavsretsloven, skal en fotograf, forfatter eller anden ophavsmand krediteres, såfremt et værk anvendes såvel online, som i en trykt avis, magasin eller andet. Det hele er formuleret i §3.
§ 3. Ophavsmanden har krav på at blive navngivet i overensstemmelse med, hvad god skik kræver, såvel på eksemplarer af værket som når dette gøres tilgængeligt for almenheden.
Kilde: Lov om ophavsret
Ved fotografier, billeder og tekster anses normalt, at ophavsmanden krediteres under fotoet, billedet eller teksten, som er anvendt. Dette gælder også, hvis der citeres fra en tekst. Læs mere om god citatskik her.
Derfor er der tale om en krænkelse, hvis f.eks en avis, et online medie, en blogger eller andet anvender et billed med tilladelse, men glemmer at kreditere fotografen.
Hvad kan jeg gøre ved manglende kreditering?
Som udgangspunkt er der to måder at håndtere manglende kreditering på, og du bør nøje overveje, hvilken du vælger, da et forkert valg kan have store konsekvenser for dig i fremtiden, især hvis du er fotograf.
- Den simple og samarbejdsvillige måde – Såfremt et online medie, blogger, hjemmeside eller andet glemmer at kreditere dig på et billed, som de har fået lov til at anvende, henvender du dig stille og roligt til journalisten, forfatteren eller redaktionen, og gør dem opmærksomme på forglemmelsen. De fleste vil herefter hurtigt rette fejlen og kreditere dig for værket.
- Den hårde og kontante måde – Såfremt et online medie, blogger, hjemmeside eller andet glemmer at kreditere dig på et billed, som de har fået lov til at anvende, henvender du dig med et krav om betaling for den krænkelse, som den manglende kreditering af værket er. Udfaldet af denne metode afhænger meget af modparten.
Fordelen ved metode 1 er, at du bibeholder dit gode forhold til udgiveren, om det er en avis, et medie, en blogger eller andet. Alle kan glemme, men de fleste er klar på at kreditere dig, såfremt de har glemt det.
Ulempen ved metode 1 er der ikke rigtig nogle af, ud over du ikke for en mindre betaling ind for den krænkelse, som der reelt sker.
Fordelen ved metode 2 er, at du får lidt penge i kassen, fordi andre har lavet en mindre fejl, samtidig med at alle bliver mere opmærksomme på at krediteringen sker, fordi de kender konsekvenserne.
Ulempen ved metode 2 er, at du hurtigt kan rage dig uklar med de personer, medier eller firmaer, som du ellers samarbejdede med, fordi du kræver penge af dem pga en mindre forglemmelse. Måske koster det ikke det store her og nu, men du vil ok risikere, at flere vil stoppe med at samarbejde med dig, såfremt du opkræver betaling, hvis de glemmer en kreditering. Alternativt kan du risikere, at dine samarbejdspartnere begynder at kræve penge af dig, hver gang du laver en fejl, eller f.eks er forsinket eller andet.
Så metode 2 er forbundet med en vis risiko, som du skal indregne i den lille skilling, som sådan en fejl kan give.
Anbefalingen herfra er, at du altid forsøger at løse sagen via metode 1, da dem som anvender dine fotos og billeder, også er samarbejdspartnere i en eller anden forstand, og de giver dine værker eksponering.
Kan en sag ikke løses via metode 1, kan du altid gå over og anvende metode 2 bagefter, hvis du mener det er nødvendigt. Men husk, at metode 2 er forbundet med visse konsekvenser.
Kompensation ved manglende kreditering?
Som det fremgår af Ophavsretslovens §3, så har du krav på at blive krediteret. Sker dette ikke, kan du kræve en kompensation for den manglende kreditering.
Retspraksis på området er meget ugennemskuelig, man kan nærmest påstå, at der pt ikke er en retspraksis, men det hele er baseret på en individuel vurdering fra sag til sag.
Tidligere havde man tommelfingerreglen om, at det var vederlagt x2, men flere og flere domme går direkte imod denne praksis, hvor de oftere og oftere kommer frem til, at den manglende kreditering måske udgør 1-2.000 kr, alt efter sagens størrelse, og hvor mange der potentielt har set mediet.
Den manglende kreditering er altså blevet et lille biprodukt ved f.eks ophavsretskrænkelser, og derfor skal du nøje overveje, om så sådan en lille skilling, er risikoen værd. Især hvis det er en eller anden samarbejdspartner, som der har været glemsom. Så kan det hurtigt blive de dyreste 1.000 kr du tjener.
Er dit billed derimod blevet kopieret uden tilladelse, kan du med fordel tilføje 1.000 kr ekstra til kravet, grundet den manglende kreditering. Her er risikoen der ikke, da samarbejdspartnere som udgangspunkt ikke burde kopiere dig.
Har du spørgsmål eller kommentarer, kan disse stilles herunder 🙂
Har du en sag, som du gerne vil have vurderet, er du altid velkommen til at sende os en mail på info@not-allowed.dk 🙂
Hvad hvis man ikke krediteres for et billede de ikke har lov at bruge?
@Anne-Katrine Thormann
Altså hvis udgiver ikke har tilladelse til at bruge dit billede, vil det være en krænkelse i sig selv, og så er krediteringen knap så vigtig, vil jeg mene.
Gælder kravet om kreditering også, hvis personen på billedet har betalt for at få taget sit portrætbillede og har tilbudt os at bruge det (og nu ikke længere kan huske, hvad fotografen hed)?
@Line
Det er svært at give et præcist svar, da det jo afhænger af, hvilken aftale der er indgået mellem personen og fotografen. Men det er vigtigt at sikre sig, at personen har en brugsret, som tillader, at vedkommende kan distribuere billedet.
Hvis ikke kan det hurtigt ende med problemer.
Men som udgangspunkt skal fotografen krediteres. Det kan heller ikke passe, at man ikke kan huske, hvem fotografen er, vedkommendes info fremgår med stor sandsynlighed af billedets Exif data.
1) Hvis vi har en tekst med flere billeder, kræver ordentlig kreditering så at fotografen nævnes under hvert billede eller er det nok blot at nævne fotografen til sidst i teksten i et selvstændigt afsnit?
Dvs. noget i stil med:
“Photos by XX”
2) Hvis det er nok at nævne fotografen sidst i teksten i et selvstændigt afsnit, er det så også ok at have et sådan selvstændigt afsnit hvis der bliver benyttet billeder fra flere forskellige fotograffer?
Dvs. noget i stil med:
“Photos by XX, XX and XX”
Tak,
Mads
@Mads
God skik er, at fotografen krediteres i forbindelse med billedet, oftest under billedet.
Hvis du har flere billeder i en artikel, kunne du med fordel skrive nede i højre eller venstre hjørne “Foto af xxxx”
Så er fotografen blevet krediteret, uden at det nødvendigvis forstyre alt for meget i selve artiklen.
Det er en praksis, som vinder mere og mere frem, fordi det gør det visuelle mere overskueligt 🙂
Vil du kreditere fotografen i bunden af artiklen, bør du aftale dette med hver fotograf, da du ellers risikerer, at de begynder at brokke sig helt vildt.
Check. Tak for det gode svar.
Hvordan er det fotografi krediteret, som I har brugt her i denne artikel? Jeg kan ikke finde nogen kreditering.
@Simon Fredslund
Der er ingen, fordi billedet er købt fri på en stockphoto tjeneste, hvor der er aftalt fri benyttelse uden kreditering 🙂
Jeg har stillet et billede gratis til rådighed for en velgørenhedsorganisation.
Nu er der så udgivet en publikation hvor der krediteres en anden fotograf for mit billede.
Hvad kan jeg kræve at organisationen skal gøre for at korrigere?
@Mogens Petersen
Det lyder meget uheldigt, at det er en anden fotograf, som er krediteret for dit værk.
Hvis I har aftalt, at du skal krediteres, kan du kræve, at de vælger at rette dette, dog kan det være nærmest umuligt, hvis der er tale om en trykt publikation.
Jeg vil ihvertfald anbefale, at du tager fat i dem hurtigst muligt, og fortæller dem om problemet, måske de selv har en løsning 🙂
Hvis du har fået lov på skrift at bruge et privat foto til din hjemmeside, men personen ikke har bedt om kreditering, er det så stadig en krænkelse ikke at skrive personens navn under fotoet?
@Louise Buur
Der er aftale frihed, dvs hvis du har fået tilladelse til at anvende billedet, og I ikke har aftalt noget angående krediteringen, så vil det afhænge af, hvordan det bruges.
Anvendes det i en artikel, hvor kreditering er normal praksis, vil du skulle gøre dette, hvorimod du ikke behøver at kreditere, såfremt det f.eks anvendes som profilfoto på Facebook.
Så det afgørende i forhold til krediteringen er, hvad der er normal praksis i forhold til den måde, hvorpå du anvender billedet.
Men det er altid god stil at kreditere fotografen, uanset hvad der er aftalt 🙂