Ophavsret som ansat? – Dine normale rettigheder ved ansættelse

DISCLAIMER: Denne artikel er kun vejledende, dvs der kan være ansættelsesforhold eller sager, som afviger fra de generelle konklusioner, som der drages i artiklen. Såfremt du er i tvivl omkring, hvem der har ophavsretten til et givent værk, er det altid en god ide, at lave en konkret og objektiv vurdering.

Et spørgsmål, som vi får oftere og oftere er, hvem der egentlig er ophavsmanden, hvis skaberen er ansat i en virksomhed?

Er det medarbejderen eller er det virksomheden, som ejer rettighederne til det skabte?

Svaret er ikke sort/hvidt, men den almindelig standard overrasker de fleste.

Derfor har vi lavet en artikel omkring problemstillingen, herunder vist nogle muligheder og eksempler, som afviger fra den normale tilgang, således du kan sikre dig bedst muligt.

Hvem ejer ophavsretten? Den ansatte eller arbejdsgiveren?

Som du sikkert allerede ved, eller muligvis har læst i en af vores andre artikler f.eks denne her om ophavsret, så er ophavsret en eneret, som yder beskyttelse af litterære og kunstneriske værker.

Ophavsretsloven sikre eneret til skaberen af det pågældende værk, såfremt det lever op til bestemmelserne om værkshøjde – læs mere om værkshøjde her.

Men hvordan er dine rettigheder, hvis du er ansat, og i forbindelse med udførelsen af dit arbejde har skabt et eller flere værker?

De fleste virksomheder ønsker, at ophavsretten til de værker og materiale, som de ansatte skaber, tilgår virksomheden, da denne kompenserer den ansatte med løn for udførelsen af arbejdet.

Og denne tilgang er ligeledes mest praktisk for arbejdsgiver, da den dermed ikke skal ud og hente en brugsret, hver gang et værk skal anvendes, genpubliceres, eller f.eks redigeres mm.

I de fleste brancher giver denne tilgang ligeledes mest mening for begge parter, når der er tale om en ansat, ikke at forveksle med en freelancer.

Det fremgår ikke af Ophavsretsloven, med en enkelt undtagelse, hvem der har ophavsretten til et værk, når dette skabes af en ansat som et led i dennes ansættelsesforhold. Af den årsag skal man altid se nærmere på, hvad der er branchekutyme, alternativt hvad retspraksis foreskriver fra andre sager.

I den forbindelse er du nødt til at inddrage følgende forhold i vurderingen.

• Ansættelseskontraktens ordlyd og vilkår – Hvad er der aftalt mellem virksomheden og den ansatte?
• Tidspunktet for skabelsen af værket – Hvad var virksomhedens branche/fagområde på tidspunktet for skabelsen af værket?
• Om værket ligger indenfor den ansattes arbejdsområde – Er værket skabt indenfor det område, som den ansatte arbejder med til hverdag?
• Særaftaler indgået mellem den ansatte og virksomheden – Er der indgået nogen former for særaftale mellem virksomheden og den ansatte? Evt i ansættelseskontrakten?

Hvis du skaber værker i forbindelse med din ansættelse, som er en del af dine arbejdsopgaver, er udgangspunktet, at ophavsretten overdrages til arbejdsgiveren, da denne honorer dig i form af løn.

Her er det dog vigtigt at påpege, at ovenstående kun er tilfældet, hvis det på frembringelsestidspunktet af værket, er en nødvendigt af hensyn til arbejdsgiverens virksomhed. Og at værket desuden ligger indenfor den ansattes normale fagområde.

Et eksempel kunne være en grafiker, som er ansat i en virksomhed. 

Det grafiske materiale, som denne person skaber til virksomhedens hjemmeside, PR materiale, Sociale Medier og SOME generelt, nyhedsbreve mm, vil være at betegne indenfor grafikerens normale arbejdsområde, hvorfor værkernes ophavsret, som udgangspunkt, overgår til arbejdsgiveren. 

Skulle grafikeren pludselig skabe et stykke musik eller en sangtekst, vil dette værk ikke være at betegne som den ansattes normale arbejdsområde, hvorfor den ansatte, som udgangspunkt, ville beholde ophavsretten til dette værk. Med mindre arbejdsgiveren har bedt om, at den ansatte forsøgte at skabe dette værk i forbindelse med en opgave i virksomheden.

Undtagelsen i Ophavsretsloven

Jævnfør §59 i Ophavsretsloven, tilfalder ophavsretten til EDB-programmer arbejdsgiveren, såfremt dette er skabt under et ansættelsesforhold i erhvervsøjemed.

Her er det vigtigt at slå fast, at det ikke er ideen bag værket, som nyder beskyttelse, men ene og alene kildekoden, herunder evt grafisk materiale.

Husk det i ansættelseskontrakten

Som du kan læse af ovenstående, er der mange fald grupper, når det gælder ophavsret i forbindelse med en ansættelse.

Derfor er opfordringen herfra også, at du søger for inkludere ophavsret og rettigheder generelt i ansættelseskontrakten. Både hvis du er arbejdsgiver, men især også hvis du er arbejdstager/ansat.

Hvis der er klare og rene linjer omkring dette forhold, undgår du problemstillinger og trælse sager i fremtiden.

Få tilføjet et punkt i ansættelseskontrakten, som klart og tydeligt foreskriver, hvad arbejdsgiver (virksomheden) og arbejdstager (den ansatte) har aftalt omkring de værker, der bliver skabt i løbet af ansættelsesforholdet.

Det behøver hverken at være kompliceret eller et større indlæg i ansættelseskontrakten, dog bør det nævnes og beskrives i et sprog, som begge parter forstår, og hvor der ikke er mulighed for fortolkning.

Nogle overenskomster sikre, at arbejdstageren i det pågældende erhverv beholder ophavsretten, det gælder f.eks for pressefotografer, som kun overdrager en brugsret til deres arbejdsgiver.

Er dit erhverv/branche sikret af overenskomst, bør du selv lige undersøge, før du acceptere en ansættelseskontrakt fra en virksomhed.

Freelancer

Er du ansat som freelancer i en kort eller længere periode, er du ikke altid at betegne som ansat, hvorfor de aftaleforhold, som du indgår vil være de gældende i mange tilfælde.

Det anbefales herfra, uanset om du er ansat på projektbasis eller tidsbegrænset til at udføre en opgave, at forholdet omkring ophavsret aftales klart og tydeligt med arbejdsgiver, enten i ansættelseskontrakten eller i en særaftale.

I den forbindelse er det også vigtigt, at du husker, at have fokus på f.eks længden af brugsretten f.eks til fotos eller videomateriale (tidsbegrænset eller ikke tidsbegrænset), herunder om værkerne må redigeres efter endt samarbejde.

Husk at du som freelancer er ansat til at udføre en bestemt opgave, som du får løn for. Derfor vil arbejdsgiveren altid få en eksklusiv brugsret, hvilket vil sige, at du ikke kan sælge dine værker til andre virksomheder eller tredjepart.

Derfor vil det oftest give mest mening, såfremt du overdrager ophavsretten til virksomheden, som har ansat dig, mod at du f.eks får en højere løn eller vederlagsordning.

Hurtig opsummering

Denne opsummering er meget generel, læs evt artiklen herover, hvis du ønsker en mere dybdegående gennemgang af emnet.

Hvis du er ansat i en virksomhed, hvor din arbejdsopgaver er, at skabe content (billeder, video, lyd, grafik/illustrationer, tekster, EDB-programmer mm), som bruges i virksomhedens drift, vil ophavsretten som udgangspunkt tilgå arbejdsgiveren/virksomheden.

Om din content bruges på en hjemmeside, SOME (Sociale Medier), nyhedsbreve, PR materiale mm er ikke afgørende, da alle nævnte områder har til formål, at promovere og skabe PR omkring virksomheden/arbejdsgiver i et eller andet omfang.

Såfremt du som ansat skal beholde din ophavsret til et værk, skal værket enten ligge udenfor dit normale arbejdsområde, ellers skal du i forbindelse med din ansættelse i din ansættelseskontrakt have lavet en særaftale, som gør, at ophavsretten tilfalder dig.

Hvis ovenstående ikke er tilfældet, vil arbejdsgiveren i de fleste tilfælde have ophavsretten til det skabte.

Der er undtagelser til loven, hvor overenskomsten sikre den ansatte/arbejdstager, at denne bibeholder ophavsretten, dette har du selv pligt til at undersøge.

Hvis du vil undgå problemer nu og i fremtiden, uanset om du er arbejdsgiver eller arbejdstager, så får forholdet omkring ophavsret beskrevet i ansættelseskontrakten. Det sikre, at begge parter ved, hvordan og hvorledes de er stillet ved en evt tvist.