Hvad er copyright? 10 facts om ophavsret
10 fakta om copyright & ophavsret
Vi får rigtig mange spørgsmål omkring, hvad er ophavsret og hvad er copyright? Nogle spørgsmål er meget simple, mens andre går mere i dybden. Oftest blander folk patent, ophavsret/copyright og varemærker/trademark sammen i en store uoverskuelig blanding. Her er det vigtigt at slå fast, at det er 3 separate områder, som har hver deres praksis for udregning af vederlag, godtgørelse og erstatning.
I dette indlæg har vi taget de 10 spørgsmål, som vi oftest får stillet og besvaret dem. 10 facts om ophavsret og copyright, hvor du sikkert vil blive overrasket over nogle af svarene!
1. Hvad er copyright?
Copyright er det engelske/amerikanske ord for ophavsret. Dvs i Danmark og EU betyder og dækker ordet over det samme, som ordet ophavsret gør. Der er derfor ikke forskel på, om du har copyright eller ophavsret på dine værker. Det er præcis den samme ting, så længe du er i Danmark & EU, hvorimod copyright betegnelse i USA dækker over noget mere, og straffes på en anden måde.
© er symbolet for copyright, som du kan se mange steder, hvis du kigger godt efter. Ordet ophavsret har derimod ikke et symbol, og derfor anvendes © symbolet altid.
Ophavsretten sikre, at personer som skaber noget kunstnerisk eller fagligt, er sikret rettighederne til det skabte værk, og at ingen andre må bruge disse værker uden tilladelse fra personen/firmaet, som ejer ophavsretten. Tilladelser kan gives både med eller uden betaling for brugen af værket.
2. Hvordan får jeg ophavsret på mine værker?
Mange tror fejlagtigt, at man skal ansøge om at få ophavsret til et værk. Sådan forholder det sig ikke. Det er kun, hvis du vil have et varemærke/trademark, at du skal ansøge om at få retten til anvendelsen af navnet/logoet/sloganet.
Du har ophavsret på alle de værker, som du skaber, så længe de har et særpræg. Hvornår et værk har et særpræg, er et vurderings spørgsmål, men kravene er meget lempelige.
- Alle billeder og fotos har du altid ophavsret på, hvis du selv har taget dem.
- De fleste tekster er der ophavsret på, hvis du selv har skrevet dem, og det ikke er f.eks ingredienslister, indholdsfortegnelser, produkt specifikationer eller lignende standard tekster.
- De fleste illustrationer er der ophavsret på, hvis du selv har skabt dem, og de ikke krænker andres værker eller varemærker.
- Der er ophavsret på alle bøger, både skønlitteratur og faglitteratur, så længe bøgerne er unikke
- Der kan være ophavsret på arkitektur, her er kravene dog noget mere specifikke
- Der er ophavsret på koder til hjemmesider
Læs mere om ophavsret på Ophavsret.com eller find Ophavsretsloven her.
3. Skal copyright logoet være på min hjemmeside for at jeg har ophavsret?
Det korte svar er NEJ! Hvis du selv har taget dine billeder, eller selv har skrevet teksterne, har du automatisk ophavsret på disse, såfremt teksterne overholder undtagelserne i punktet herover.
Der er intet krav om, at du synligt skal benytte copyright logoet, eller skrive at alt indhold er beskyttet af ophavsretten. Selvom du undlader dette, har du stadigvæk ophavsretten til dine værker, og du vil ikke være dårligere stillet ved en evt retssag.
Du bør derfor kun anvende © eller skrive at sidens indhold er beskyttet af ophavsretten, såfremt det tjener et formål, f.eks at forebygge at konkurrenter eller andre misbruger dine værker!
4. Dækker ophavsret både online og offline?
Det korte svar er JA! Ophavsretten følger med værket, dvs dit billed, tekst eller andet er både beskyttet mod anvendelse af andre online, men også mod anvendelse offline, f.eks i aviser, i reklamer osv.
Når du har skabt et værk, har du eneretten til dette værk, og du bestemmer 100% hvem og hvor værket må anvendes, hvis du giver andre brugsretten til det.
Du skal derfor ikke foretage dig yderligere for at sikre din ret online eller offline. Koncentrer dig om at tage gode billeder eller skrive gode tekster.
5. Skal der være vandmærke på billeder, før de er beskyttet?
Det korte svar er NEJ! Som beskrevet i punkt 2, har du automatisk ophavsret, når du tager et billed.
Rigtig mange fotografer benytter vandmærker, og nogle webshops benytter det ligeså. Men det er altså intet krav, for at du har retten til billedet. Det kan dog være en god ide at bruge vandmærker, da det gør hele processen bevis processen om, hvem der ejer billedet lettere.
Læs evt vores indlæg om smarte vandmærker til billeder her.
6. Kan jeg få erstatning ved ophavsretkrænkelser?
Det korte svar er JA! Men for at kunne få erstatning, dvs en betaling ud over vederlaget og godtgørelsen, skal du kunne bevise, at du har lidt et direkte tab pga krænkelsen.
Når det handler om billeder eller tekster online, er bevisbyrden utrolig svær at løfte, da der kan være rigtig mange årsager til, at du f.eks mister salg eller taber kunder/besøgende. Årsager som ikke er forbundet til krænkelsen af dit indhold.
Helt generelt er det nærmest umuligt at bevise et tab ved en ophavsretkrænkelse online, hvorfor rådet herfra er, at du ser bort fra denne del, og i stedet fokusere på vederlaget og godtgørelsen, som du let kan få tilkendt ved en krænkelse, såfremt beviserne er iorden.
7. Er der ophavsret på navne?
Det korte svar er NEJ! Har du et navn, som du gerne vil have beskyttet, firmanavn, produktnavn, servicenavn eller andet, skal du varemærkebeskytte det. Dette kan du enten gøre i Danmark, i EU eller i hele verden.
Ophavsret og varemærker har intet med hinanden at gøre, selvom mange fejlagtigt tror det. Varemærker er et område helt for sig selv, og her kan det kun anbefales, at du søger eksperthjælp, såfremt du ønsker at registrerer et brandnavn eller logo.
8. Er der ophavsret på manualer? Hvad med guides?
Det korte svar er JA! En manuel er et værk, som er skabt af firmaet/personen bag. Du må derfor ikke kopiere en manual, uanset om den er til dit Tv, til en computer eller til din bil.
Du må heller ikke kopiere dele af en manual, uden samtykke fra forfatteren.
Guides kan ligestilles med en manual eller en artikel, og de er dermed også beskyttet af ophavsretten. Du må derfor heller ikke kopiere hele eller dele af en guide. Og kopiere du endelig noget af en guide, skal du være opmærksom på, at selvom du linker til originalguiden, og dermed overholder god citatskik, så kan det stadigvæk være en overtrædelse af markedsføringsloven, hvis guiden tilhører en konkurrent.
9. Må man bruge andres værker i en nyhedsmail uden tilladelse?
Det korte svar er NEJ! Om du bruger andres værk på en hjemmeside, i en avis, som en del af et reklamer eller i en nyhedsmail er irrelevant, det er stadigvæk en krænkelse.
Faktisk kan det blive endnu dyre at anvende en tekst eller billed i et nyhedsbrev, fordi nyhedsbrevet bliver sendt direkte til en masse potentielle kunder, som dermed ser det. Dermed har krænkeren fået en endnu større fordel, end hvis teksten eller billedet “bare” lå på en hjemmeside, hvor kunderne skulle finde og se den.
Brug aldrig andres værker uden tilladelse.
10. Hvorfor er det så dyrt at krænke ophavsretten?
Du har taget andres værker, og anvendt dem uden tilladelse. Andre mennesker eller firmaer har brugt tid og ressourcer på at tage gode billeder eller produktfotos, på at skrive gode og informative tekster, guides eller artikler, på at lave gode banners eller illustrationer, på at udvikle software, plugin eller koder til hjemmesider mm.
Ved at kopiere deres værker, får du gratis adgang til værker, som de måske sælger eller selv anvender til at sælge produkter eller services.
Retten i Danmark og EU er derfor kommet frem til, at du som krænker skal betale et vederlag for uberettiget at have brugt andres værker, samtidig skal du betale en godtgørelse (en skades kompensation) for den uberettigede brug.
Dertil kommer, at der i nogle sager skal betales en erstatning, fordi du har haft store økonomiske fordele af krænkelsen, samt dig brug har skadet modpartens forretning.
Derfor bliver beløbene for krænkelser ofte ret høje, hvilket et eller andet sted er retfærdigt, når du nu har opnået en konkurrence fordel ved at bruge andres værker og arbejde gratis.
Skulle du have spørgsmål eller kommentarer, kan du altid stille dem i kommentarfeltet herunder. Du kan også sende os en mail på info@not-allowed.dk
Vil du blive klogere omkring billeder, fotos og tekster, kan vi anbefale, at du læser mere på siderne kopiering af billeder og fotos eller kopiering af tekster.
Hækling er meget populært i disse år og det her medført at mange har lavet deres egne blogs hvor de har udgivet deres egne opskrifter – ofte gratis for bloggens læsere. Disse er omfattet af ophavsretten. Men, hvad så, når en hækler benytter den beskyttede opskrift til at skabe et produkt og sælger det videre?
Jf. amerikansk og canadisk lovgivning, må man gerne benytte den beskyttede opskrift til at lave og dernæst sælge det færdige produkt (uden ejerskab af opskriften/designet), men man må ikke sælge selve opskriften, ej heller præsentere opskriften som ens egen. Tanken bag er, at man kun kan eje designet/opskriften, men hvad andre folk vælger at gøre med opskriften (salg/bortgivning af færdigt produkt etc.) vedkommer ikke designeren og dennes ophavsret – heller ikke selvom designeren skriver det modsatte.
Er det samme tilfældet i Danmark? Hvor langt strækker ophavsretten sig?
@Lene Iversen
Beklager det lidt sene svar, men din kommentar var endt i spamfilteret.
Jeg er ikke 100% sikker, men umildbart vil jeg mene, at Danmark følger samme praksis, som f.eks i USA og Canada. Tag f.eks en opskrift til brød eller mad. Her ejer forfatteren kun den trykte opskrift, vedkommende ejer ikke de retter, som der bliver skabt ud fra denne opskrift.
Det samme gælder alle andre typer af opskrifter.
Der er så lige det men i opskrifter ved design, at selve designet kan være beskyttet, af enten designbeskyttelse eller varemærke. Så for at ovenstående gælder, må designet ikke være beskyttet af andre ting, for så vil disse være til opfinderen af opskriftens fordel.
Jeg har lavet en strikkeopskrift, som jeg har opdaget at en anden har oversat til norsk og sælger – hun har ikke engang besværet sig med at tage nye billeder, men bruger mine – hvad kan jeg gøre ved det?
Jeg mister jo ikke en formue på det, men hold op hvor er det frækt!
@Birgitte Herskind
At hun har oversat en opskrift, er ikke nødvendigvis en krænkelse, det afhænger meget af om opskriften er unik og har særpræg.
Derimod kan du gøre noget ved det, hvis modparten benytter dine billeder, såfremt modparten har en økonomisk interesse i brugen.
Er det derimod en privatperson, bør du blot kontakte vedkommende, og bede ham/hende om at fjerne dine billeder, da du ejer disse. Meget mere er der ikke at gøre ved dette.
I forlængelse til det her med opskrifter har jeg et spørgsmål.
Jeg har lavet en hækle opskrift på en børnefigur. De der står for denne figur har copyright på det koncept, men er den opskrift jeg har lavet også omfattet af denne copyright ? Må jeg sælge min opskrift eller bryder jeg copyright hvis jeg gør det ?
@Pia
Hvis børnefiguren er f.eks Anders And, lad os bruge ham, som eksempel.
Så må du ikke lave en opskrift på en Anders And figur, og sælge den. Der vi du både krænke Disneys ophavsret og varemærke.
Så er det en kendt børnefigur, kan du godt regne med, at den både er beskyttet af ophavsret og varemærke, og du kan få store problemer, hvis du sælger dem.
Et andet godt eksempel er Kay Bojesen aben. Den må du ikke sælge som opskrift, eller sælge som færdig hæklet figur, du må dog gerne lave den til eget forbrug 🙂
Tusind tak for svar 😊
vedr. tekniske datablade og guides.
Hvis nu jeg gerne vil samle tekniske datablade og guides i et samlet opslagskompendie, må jeg så gerne få en professionel “udskrifts fabrikant” til at fremstille sådan et til mig?
Jeg tænker, at de tekniske datablade og guides allerede findes frit tilgængeligt, som en hjælp til designeren, på fabrikanternes hjemmesider, og kan derfor læses frit som man har lyst til.. jeg vil bare gerne have det samlet og på papir, da jeg ikke læser effektivt på en skærm.
De kommer jo ikke til at lide tab af den grund, og de er jo til for at hjælpe mig med at benyttes deres produkter…
Ellers så må eg bide i det sure æble og sende en mail til dem alle 😀
@Tim
Du skriver ikke noget om, hvad de tekniske datablade og guides skal anvendes til.
Hvis det er nogle, som du skal bruge privat, er der ingen problemer i det, så må du gerne lave dem.
Skal de bruges i firmaregi, vil jeg anbefale, at du lige får en accept fra producenterne, før du begynder at lave noget. Men hvorfor skulle de ikke acceptere, at du kan anvende deres datablade, det er jo derfor, at de er skabt.