Minretssag.dk – Den komplette guide – Nemt og hurtig

 

Sådan opretter du hurtigt sager via Minretssag.dk

Opdateret den 14.10.2019

Alle sager, som skal anlægges ved de danske domstole, skal nu oprettes via www.minretssag.dk, med mindre der er specielle omstændigheder, som gør, at sagerne oprettes på den gammeldags måde.

Den nye portal er smart på mange måder, den gør det hurtigt, lettere og med færre misforståelser og fejl, dog kan det være ret svært at indsende en sag, hvis man ikke lige kender til fagudtryk og fremgangsmåden.

Derfor har vi lavet denne lynguide, så du kan indsende sager på 3-5 minutter.

Vi tager udgangspunkt i vores klienter, dvs ophavsretssager. Har du andre sager, skal du selvfølgelig lige huske at vælge de rigtige emner mm, samt indsætte tekst, som passer med din sag. Men som udgangspunkt kan du bruge denne guide som vejledning.

Du kan klikke på alle billederne i artiklen her, så kommer de op i stor format. Det gør det lidt lettere at se, de markerede områder.

 

1. Logind med NemID

Først går du ind på siden www.minretssag.dk, hvorefter du trykker på log ind, og logger ind med dit NemID.

Er du en enkeltmandsvirksomhed, skal du logge ind med dit private NemID og anlægge sagen via dette.

Sagsøger du som et selskab (Aps, A/S og evt IVS), skal du logge ind med firmaets NemID og anlægge sagen via dette.

 

2. Opret sag

Vælg “Ny sag” i venstre kolonne, se markering med rød.

 

3. Vælg sagstype

Vælg i menuen sagstype. De fleste sager er småsager, hvilket vil sige, at kravet er under 50.000 kr

 

4. Vælg sagsemne

Vælg emnet, som sagen omhandler. Scroll ned til “Ophavsret og eneret”, og tryk på pilen -> i midten, se den røde markering

 

5. Sagens parter

Nu skal sagens parter indtastes, se punkterne herunder. Du skal ikke vælge “værge/mandatar”, hvorfor denne også er streget over.

Start med at klikke på “Tilføj part” under fanen Sagsøger.

 

6. Tilføj sagsøger

Sagsøger er dig/din virksomhed.

Er det dig privat, som sagsøger, skal du vælge person, hvorimod du skal vælge virksomhed, hvis det er dit firma, som er sagsøger. Se den røde boks.

Du kan indtaste enten CPR- eller CVR nummer i kassen til højre, se den røde bokse, hvorefter systemet automatisk udfylder alle felterne.

Sagsøger du som privatperson eller enkeltmandsvirksomhed, skal du indtaste dine personlige informationer, og skrive firmaets navn i feltet 2Virkosmhedsnavn eller anden betegnelse”.

Sagsøger du som et selskab (Aps, A/S eller IVS), skal du blot indtaste firmaets CVR nummer.

Husk at tjekke, at informationerne herunder mail og tlfnummer er korrekte.

 

7. Tilføj sagsøgte

Sagsøgte er modparten i sagen.

Er sagsøgte en person, vælges dette i boksen, hvorimod du vælger virksomhed, hvis modparten er et firma. Se stævningen for info omkring dette.

Indtast CVR nummer i boksen til højre, se den røde firkant, hvorefter systemet automatisk udfylder alle felter.

Er sagsøgte en person eller enkeltmandsvirksomhed, skal du indtaste personens private informationer.

 

8. Tilføj advokat eller partsrepræsentant

Hvis du har en repræsentant, tilføjer du denne her. Benytter du Not Allowed, skal du tilføje dig selv, da systemet ikke kan håndtere jurister eller advokater fra udlandet.

 

9. Vælg domstol

Værneting er altid i sagsøgtes retskreds, og systemet fortæller, hvilken domstol det er. Så med mindre der er særlige omstændigheder, som gør, at der skal vælges en anden domstol, skal du blot godkende systemets forslag.

 

10. Kort beskrivelse af sagen

Her skal du beskrive sagen kort og præcist. Du skal indsætte sætningen herunder:

“Sagsøgte har krænket sagsøgers ophavsret ved at kopiere sagsøgers værk uden tilladelse”

 

11. Påstand og sagens værdi

,

Her skal du indsætte sagens værdi og datoen, hvorfra der skal pålægges renter.

Du finder disse info i stævningen på side 2.

 

12. Sagsfremstilling og synspunkter

Vedhæft stævningen ved at trykke “Tilføj processkrift” og tryk “fortsæt”.

 

13. Tilføj bilag

Tryk “Tilføj Bilag” og vedhæft sagens bilag, og tryk derefter på “fortsæt”.

 

14. Retsafgift

Da du valgte småsag i starten, skal du blot trykke fortsæt her. Er værdien af sagen over 50.000 kr, skal du lige tjekke og beregne den korrekt retsafgift.

 

15. Retsmægling

Ved dette punkt vælger du “Nej tak til retsmægling”, da vi som udgangspunkt ikke ønsker dette.

 

16. Øvrige oplysninger

Her skal ikke indtastes noget, så du trykker blot “fortsæt”

 

17. Anlæg sagen

Slutteligt skal du lige tjekke, at alle informationerne i sagen er korrekt, f.eks at sagsøger og sagsøgte er de rigtige jævnfør informationerne i stævningen, ligesom at kravet, dato mm matcher.

Og husk at tjekke, at du har fået vedhæftet stævningen og bilag.

Når alt er godkendt, trykker du “Anlæg sag”.

 

Har du et dankort, kan du betale retsgebyret på 500 kr direkte på siden. Det skal dog være et rent dankort, ellers virker det ikke.

Alternativt skal de 500 kr i retsgebyr overføres via en bankoverførsel til retten. Info får vores klienter tilsendt ved hver sag.

Du kan finde domstolens bankinformationer under de enkelte domstole på Domstol.dk ved at vælge den korrekte domstol i menuen i venstre side.

 

Har du problemer, kan du altid kontakte Minretssag.dks support på tlf 22 10 23 05.

De har åbent Mandag til Torsdag fra 8-18, samt Fredag fra 8-16.

 

2 replies
  1. Kim Skovgaard Govertz Jensen
    Kim Skovgaard Govertz Jensen says:

    Det er meget meget muligt det er super tjuhej for SAGSØGERE, og i det hele taget, når man læser om dette grufulde værktøj, skinner det tydeligt igennem at det er dem det er udviklet til, og tager hensyn til. Os, de sagsøgte, er fuldstændig på gyngende grund. Det er UMULIGT at navigere. Forvirringen vil ingen ende tage. Det går ud for et godt ord. Jeg er ved at tabe min sag, fordi jeg ikke fatter en hat. Jeg kan end ikke finde anklageskriftet og jeg skal være færdig om TO dage… Jeg har ringet og skrevet, men er det virkelig meningen? 38.000 kr er meget for mig.
    Hvor er servicen for de sagsøgte? se på nettet – det er ikke just glæde der er vedhæftet MinRetssag.

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Kim Skovgaard Govertz Jensen
      Minretssag.dk er udviklet til håndtering af alle civile sager, ikke kun ophavsretssager.
      Portalen er udviklet af domstolene jævnfør deres krav og specifikationer.
      Så at påstå at siden er udviklet til at hjælpe evt sagsøgere er faktuelt forkert.

      Dog kan vi hurtigt blive enige om, at siden ikke er super brugervenlig, om end det er blevet bedre med tiden.

      Du kan finde alle sagens agter, hvis du klikker på din sag og åbner den. Så finder du alle skrivelser, beskeder mm samlet i oversigten.

      Har du problemer, kan du altid kontakte Retten, som plejer at være meget hjælpsomme og vejledende.

      Svar

Trackbacks & Pingbacks

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *