Strikke-og hækleopskrifter – Hvordan med ophavsret?

Er der ophavsret på hækle- og strikkeopskrifter?

Artiklen om madopskrifter og ophavsret, er blandt de mest læste her på bloggen, og det er suverænt den artikel, som har flest kommentarer, og som har været anledning til mails og spørgsmål i indbakken hos undertegnede.

Men de fleste spørgsmål omhandler faktisk strikkeopskrifter og hækleopskrifter, og hvad man må og ikke må.

Derfor har jeg langt om længe, ja lidt over 3 år efter den anden artikel, endelig taget mig sammen til at skrive om ophavsret, når det kommer til at hækle og strikke. For hvad må man?

 

Men er der så ophavsret på strikke- og hækleopskrifter? Det korte svar er ja, men ikke altid!

Før en person eller et firma kan have ophavsretten på en opskrift, skal den være unik, nyskabende og have værkshøjde, læs om værkshøjde her.

Du må dog gerne kopiere opskrifter fra nettet, hvis disse er til eget brug, og her menes meget bogstaveligt EGET brug! Du må altså ikke sælge opskriften eller ting du har hæklet eller strikket efter denne, bruge den i artikler, guides eller nyhedsbreve, eller på anden måde bruge eller udnytte opskriften kommercielt. Gør du dette, vil det blive takseret, som en krænkelse af ophavsmandens rettigheder. Se Ophavsretslovens §12.

§ 12. Af et offentliggjort værk må enhver fremstille eller lade fremstille enkelte eksemplarer til sin private brug, såfremt det ikke sker i erhvervsøjemed. Sådanne eksemplarer må ikke udnyttes på anden måde.

 

Hvorfor er der ophavsret på hækle- og stikkeopskrifter?

Forud for skabelsen af en strikkeopskrift eller hækleopskrift, ligger en masse arbejde,  som er baseret på en persons ideer, tanker, kreativitet og nyskabelse. Opskriften er resultatet af disse ting og det arbejde, som personen har lagt i, at strikke eller hækle den genstand, som vedkommende ønskede at lave. Dermed bliver personen ophavsmanden til opskriften, opfinderen om man vil.

Hele processen med at skabe værket, ligger i den opskrift, som nøje beskriver fremgangsmåden, som i sidste ende bliver til en genstand eller et mønster. Det er her vigtigt at huske på, at en opskrift både kan være fremgangsmåden til at lave f.eks en karklud, men det kan også være fremgangsmåden til at skabe et mønster eller motiv på f.eks en bluse eller sweater.

Loven giver skaberen af en opskrift eneret til dette, ophavsretten, og dermed kan personen eller firmaet råde over denne rettighed, som han eller hun ønsker.

Nogle sælger deres opskrifter, og laver det til en forretning, imens andre gratis gør deres opskrifter tilgængelige for andre. Begge dele er tilladt, det er helt op til ophavsmanden, hvad han eller hun ønsker at gøre med opskriften og på hvilke betingelser.

 

Men der er en undtagelse eller to…

For at nogen kan have retten til en opskrift, skal den være unik. Dvs det kan være meget svært, at opnå ophavsretten til f.eks en hæklet karklud, med mindre du virkelig laver noget helt unikt og ekstra ordinært.

Der er nemlig allerede så mange opskrifter på f.eks karklude, at det er svært at nytænke disse.

 

Og så foreskriver Ophavsretsloven også, at du gerne må finde inspiration i andres værker, så længe du selv skaber dine egne værker, i dette tilfælde opskrifter.

Dvs du må gerne kigge og få inspiration i en anden opskrift, hvis du bare skaber dit helt eget værk efterfølgende. Problemet her er bare, at loven ikke uddyber, hvor meget du må finde inspiration, eller hvor meget afvigelse, der skal være fra originalværket, som du får inspiration fra.

Retspraksis på området foreskriver, at der skal være en afvigelse imellem de to værker på minimum 15-30%, afhængig af den enkelte sag. Hvordan dette tal opgøres, er svært at svare på, da der ofte kigges individuelt på den enkelte sag med de to værker.

Så laver du opskrifter, hvor du finder inspiration hos andre, skal du være meget påpasselig, da du let kan ende i problemer, hvis du ikke sørger for, at dine opskrifter afviger tilstrækkeligt!

 

Opskrifter af kendte værker eller figurer

Især indenfor hækling, er det blevet moderne at hækle figurer og andre værker. Det kunne f.eks være Anders And, Rasmus Klump eller den meget berømte abe fra Kay Bojesen.

Begynder du at lave opskrifter med kendte værker, figurer eller tegnefilmsfigurer, skal du være opmærksom på, at du bevæger dig ud af en farlig vej, især hvis du har intentioner om at sælge enten opskriften eller de færdig hæklede genstande.

For der findes et firma eller en person, som typisk har ophavsretten til disse værker, det er f.eks Disney som har ophavsretten til Anders And, og Rosendahl som ejer rettighederne til Kay Bojesens træfigurer.

Derudover har firmaerne varemærkerettighederne til figurerne, dvs de er registrerede varemærker. Så ud over ophavsretten til værket eller figuren, er disse også beskyttede varemærker.

Begynder du at sælge opskrifter eller færdige genstande, som tilforveksling ligner eller lukrerer på disse kendte ting, så får du med overvejende sandsynlighed problemer med rettighedshaverne, og det kan koste dig rigtig rigtig rigtig mange penge i sidste ende.

 

Så sælg kun opskrifter eller færdiglavede genstande, som du selv har opfundet, og hvis ikke, så hækler eller strikker du kun disse til dit eget private forbrug.

 

 

Ønsker du at bruge eller sælge en opskrift, som andre har retten til, så spørg om lov, før du går igang. Du kan højest få et nej, og så slipper du for alt balladen og problemerne, som det sikkert munder ud i, hvis du bare uden tilladelse, begynder at tjene penge og lukrere på andres rettigheder 🙂

 

Har du spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at stille dem herunder 🙂

8 replies
  1. Karina
    Karina says:

    Hej.
    Hvis man har købt en hækle bog med opskrifter. Må man så sælger de ting man laver fra bogen.
    Mvh karina

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Karina
      Det afhænger i høj grad af, om forfatteren har rettighederne til opskrifterne. Derfor er det svært at give et præcist svar.
      Men som udgangspunkt må du ikke, da du vil krænke ophavsmandens rettigheder.

      Svar
  2. Heidi
    Heidi says:

    Hej,

    Vedr. jeres indlæg omkring hækle og strikkeopskrifter.
    Der er nogle ting, der har brug for at blive præciseret. Ellers fremstår regler for madopskrifter og strikke-opskrifter pludselig vidt forskellige.

    I forbindelse med ophavsret, gælder dette altid den tekst og de billeder der ligger i et det dokument, der udgør en strikke- eller hækle-opskrift.
    Det fremgår ikke af jeres artikel om samme og det er en meget vigtig detalje for tusindvis af designere, der har deres helt eget ‘sprog’ og måde at forklare ting på. En hækleopskrift består ikke udelukkende af generelle vendinger og kan sammenlignes med en madopskrift – eller en gør-det-selv artikel skrevet af en journalist.
    Så, store nyskabelser eller ej. Der er ophavsret på selve det unikke dokument og på alle tekster/billeder.

    Omkring afsnittet om ophavsret, bliver forklaring rodet. Hvis man gerne må sælge mad, man har produceret efter en købt madopskrift, så må man også gerne sælge produkter, man har produceret ud fra en købt strikkeopskrift. DOG undtaget visse specielle tilfælde, som eksempelvis en hækle-opskrift over den berømte Kay-Boyesen abe. Pga varemærkeretten gælder andre regler her.

    Svar
    • Not Allowed
      Not Allowed says:

      @Heidi
      Der er også stor forskel på madopskrifter og stikke- og hækleopskrifter, altså primært på den del, som kommer ud af at følge opskriften.

      Du har ikke som udgangspunkt ophavsret på en tekst, der skal teksten have særpræg, før at dette gør sig gældende. Derimod kan teksten være beskytte af andre love, men det er ikke ophavsretten, som der er fokus på i denne artikel.

      Og nej du må som udgangspunkt ikke sælge ting, som er skabt efter en opskrift, som en anden har skabt. Der har skaberen ophavsret eller designrettigheder på den trøje, halstørklæde mm.
      Så sælger du disse produkter, kan du ende med en meget alvorlig sag, hvor du overtræde både ophavsretsloven, varemærkeloven, markedsføringsloven og evt designrettigheder.

      Man kan ikke have ophavsret på en madret, ej selvom opskriften er udviklet af Noma eller Geranium, eller en anden Michelin restaurant. De kan i særlige tilfælde opnå rettigheder til selve anretning, hvis den er helt unik og har et særpræg, ud over det sædvanlige, men det sker nærmest aldrig.

      Svar
      • Heidi
        Heidi says:

        Tak for uddybning Morten. Især den del om, at der faktisk kan være forskel på ophavsretten på en madret (ikke-eksisterende ophavsret) og på ophavsretten af et design.

        Det må dog være svært at forholde sig til, hvis man ikke har grundigt kendskab til strikke- og hækle-verden, så jeg vil prøve herunder at uddybe nogle af fokus-punkterne, der diskuteres i garn-kredse. Inkl. min forståelse af lovgivningen. Jeg designer selv 🙂
        – – – –

        SELVE DEN SKREVNE OPSKRIFT
        Som du skriver nogle steder ovenfor kræver det noget for at have ophavsret til en opskrift. (Ingredienslister duer fx ikke 🙂 )
        I praksis har rigtig mange hækle- og strikke-opskrifter deres eget særpræg. De kan indeholde specielle vejledninger, tutorials, billeder, tips osv. Så som udgangspunkt MÅ der være ophavsret på disse. Det kan fuldt ud sammenlignes med en artikel skrevet af en journalist og med samme grundlæggende ophavsret. Jeg kan sende dig et par eksempler, hvis du har lyst til at se, hvad der er tale om.
        I første afsnit ovenfor kan det læses som at opskriften skal være noget helt ud over det sædvanlige, men som der står andetsteds her på siderne, opnår de fleste fotos og tekster i Danmark hurtigt status af ‘værk’.

        Og selvfølgelig eksisterer der også kortfattede strikke- og hækle-opskrifter, hvor der næsten udelukkende er benyttet faste og kendte udtryk. Her kan man forhåbentlig læne sig op ad en almindelig respekt for at en opskrift-forfatter trods alt har gjort et stykke arbejde.

        DESIGN
        Produktet der kommer ud af anstrengelserne er det design, ja. Men for at designet skal have værkshøjde (og således være beskyttet), kræves jfr loven at det har noget unikt og et særpræg. Her dækker spektret af strikke- og hækle-opskrifter MEGET bredt.

        Der er rigtig mange opskrifter, der ‘blot’ er en beskrivelse af en hue. Hvor mange masker skal der laves i starten, hvornår skal der tages ind for at en runding bliver til og hvilke masker skal bruges undervejs, for at formen bliver hue-formet. Alt sammen alment kendte teknikker blandt øvede strikker- og hæklere.
        Der er god brug for den slags opskrifter, men der er ikke tale om et originalt produkt, geniale metoder eller et unikt resultat og jeg tror derfor aldrig en domstol vil anerkende produktet som værende i værkshøjde (selvom selve den nedfældede tekst kan være nok så omfangsrig og bære personligt præg).

        Andre, men meget, meget færre opskrifter er deciderede nyskabende designs. Det diskuteres meget i kredsene, hvornår noget er nyt. At sætte en (kendt) blomst på en (kendt) hue KAN ikke være originalt, selvom opskriften er nyttig. Det er gjort masser af gange i 1000-vis af sammenhænge.

        At lave et maskemønster, der ikke er set før (jo, det sker en sjælden gang i mellem) eller opfinde nogle nye metoder, eller kreere en nytænkt figur (amigurumi) eller ‘opfinde’ en mere omfangsrig genstand med et reelt unikt design, bør være noget, der hører til under værkshøjde. Især, hvis flere af elementerne optræder i samme opskrift.
        Det er først her man bør kunne kræve ophavsret på designet – og dermed forbyde at produkterne, der laves ud fra opskriften, sælges. Det er også først her, man har en chance for at køre og vinde en ophavsretssag. Det er dog min bedste overbevisning at disse sager, hvor domstolsafgørelserne ville være helt klare, er ret sjældne. (Og iøvrigt også at hovedparten af dem, der laver disse ting, faktisk selv giver tilladelse til at produkterne godt må sælges, fordi det er god reklame og sælger flere opskrifter.).

        Men det kan være vi skal søge om ret til fri process for at få afprøvet påstanden? 🙂
        Jeg har i øjeblikket flere ‘opfindelser’ liggende, vi kunne afprøve.

        ANDRE regler
        Varemærkeregistrering, designret m.m. er en sag for sig i den sammenhæng. Det er temmelig kostbart at købe sig til. Og det koster pr design, så de færreste strikke- og hækle-designere har den mulighed.
        Det sker så i andre sammenhænge at strikkere- og hæklere møder regler udover ophavsretten. Fx kan nogen lave en opskrift over et allerede-registreret varemærke – og få lov til det. (fx KB-abe). Typisk vil det så være sådan at ejeren af varemærket stiller krav om, at der ikke tages betaling for opskriften og ej-heller produkterne.

        P.s. Du har min mail, hvis der er noget vi skal vende. Din tjek-box herunder om ‘giv-besked-ved-kommentarer’ virker ikke 🙂

        Svar
        • Not Allowed
          Not Allowed says:

          @Heidi
          Jeg er ked af at sige det, men du blander en masse ting sammen, herunder egne meninger og holdninger. Jeg forholder mig kun til fakta, og der er ingen subjektive holdninger i indlægget, da det er skrevet generelt. Normalt er hvert design en vurderings sag, hvor der skal kigges på flere forskellige forhold.

          Om noget er svært at forholde sig til, det tager lovgivningen bare ikke højde for. Den er som den er, og så må man sætte sig ind i den, hvis man vil undgå udfordringer.

          En opskrift er en opskrift, dvs en kort tekst beskrivelse af fremgangsmåde til, hvordan man stikker eller hækler en ting.
          En video er en video, og dermed ikke en opskrift. Et billede er et billede, og dermed ikke en opskrift. En illustration er en illustration, og dermed ikke en opskrift. Turturials er en fælles betegnelse for en “How to” metode, som både kan være fotos, illustrationer, video eller lyd. Ingen af disse er en opskrift.

          Derfor fastholder jeg, det som tidligere er skrevet, at det er meget svært at få ophavsret til en opskrift, fordi den ofte er meget generel og uden særpræg i de ord og ordvalg, som der benyttes.
          At man så har ophavsret på de billeder, illustrationer, videoer eller lyd, som man laver i forhold til en turturial, det er en helt anden sag, da det er disse værker, som der er ophavsret på, og ikke selve fremgangsmåden til, hvordan en bestemt trøje strikkes.

          Hele afsnittet omkring huen er igen meget subjektiv og din holdning.
          Man kan sagtens lave en hue i et normalt pasform, som har et unikt design, og dermed er beskyttet af ophavsretten. Der er det ikke strikke/hækle fremgangsmåden, der er unik, men derimod motivet.

          Angående Kay Bojesen aben, så tager du fejl.
          Rosendahl, som ejer Kay Bojesen, kan forbyde alt publicering af opskrifter på deres abe, og andre dyr, hvis de ville, da de har ophavsretten på denne.
          At de har valgt at tillade, at opskriften kan anvendes til privatbrug, og man ikke må sælge de færdiglavede dyr, skyldes nok i høj grad, at de ikke ønsker at ende i en situation, hvor mange boycutter deres træfigurer, fordi de føler sig stødt over nogle hæklede dyr.
          Men i praksis kan de forbyde alt, hvis de vil, da de har alle rettigheder til dette, og normalt ville det faktisk kræve tilladelse fra Rosendahl, før man måtte lægge opskriften online, og ikke som det skete her, hvor Rosendahl efterfølgende var inde og give tilladelse til, at opskriften måtte anvendes til privatbrug.

          Igen vil jeg gerne påpege, at artiklen er skrevet generelt, der er ikke taget udgangspunkt i nogen opskrifter eller designs, og det vil til hver en tid være en individuel vurdering af hver opskrift, om den kan være bestykket af ophavsretsloven eller nogle af de andre love.

          Svar
          • Heidi
            Heidi says:

            Hej, jeg er ked af, hvis det blev for blandet. Det er svært at gøre kort.

            Der er måske én definition, hvor vi går skævt af hinanden.
            I vores verden er en opskrift en PDF eller et print (eller et blogindlæg eller lign.), der oftest indeholder andet og meget mere end blot en kort tekst. Den kan indeholde alt, hvad du nævner ovenfor plus længere forklarende tekster, tips fra forfatteren, specielle ny-opfundne teknikker m.m.

            Enig, man kan sagten lave en hue, der er unik. Jeg pointerer bare, at langt fra alle huer er unikke. (Der findes basis-opskrifter som garvede garn-elskere kender og som ikke bliver til unikke design, blot fordi de bliver skrevet ned.) Også enig i din afslutning, hvor du skriver, at det altid må bero på en individuel vurdering, om der er tale om et design, der dermed er beskyttet af ophavsretsloven.

            Og ja, Rosendahl kan forbyde publicering af opskrifter på deres abe. Det anfægter jeg slet ikke. Det gjorde de oprindeligt. Det var en meget upopulær beslutning, så de skiftede mening og tillod alligevel opskrifterne, dog under forudsætning af at opskrifterne ikke blev genstand for handel/udnyttes kommercielt og produkterne ligeså. Der er andre ejere af varemærker, der har fulgt trop. Altså, tillader at der laves opskrifter og strikkes/hækles ‘kopier’, sålænge de ikke udnyttes kommercielt. (Jeg brugte ordet ‘typisk’ ovenfor. Det er nok ikke ‘typisk’ med den slags tilladelser endnu)

            – – –
            Det er et område af stor vigtighed for mange kreative mennesker. Der er p.t. knap 400.000 opskrifter på bare ét enkelt af de mere kendte samlingssteder og der kommer opskrifter til i en løbende strøm. Derfor er der brug for nogle retningslinier, der kan forstås af alle – og gerne med lidt mere detaljerede eksempler på, hvilke elementer man som køber af en opskrift skal forholde sig til.

            Tak for at du har taget dig tid til at svare flere gange – og ovenikøbet i løbet af en weekend 🙂

          • Not Allowed
            Not Allowed says:

            @Heidi
            En PDF er jo bare en samling af forskellige elementer. Og det er f.eks tekst, video, billeder, grafik mm. Og så er vi tilbage ved min sidste kommentar, hvor jeg gør opmærksom på, at opskriften omhandler tekst delen. Resten er beskyttet af ophavsretsloven, da det er værker med værkshøjde.

            Igen loven er meget ligefrem, at mange så ikke forstår den, det er en anden side af sagen.
            Men skaber man noget, der har værkshøjde, så opnår man rettighederne til dette. Og når det gælder at hækle og strikke, så kræver det mere og mere unikke værker, såfremt man skal opnår nogen former for ophavsret.

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *