Godt råd, hvis du sælger billeder, tekster, grafik eller lignende
Foto: “FreeImages.com/Anatoli Styf”
Et lille fif til dine handelsbetingelser og faktura!
Jeg får tit henvendelser fra kreative folk, som har udført en opgave for en kunde, men hvor kunden efterfølgende ikke betaler fakturaen eller nægter at betale fakturaen, selvom materialet anvendes online eller offline.
Det er træls, for at sige det på godt jysk!
Men der findes et lille smart trick, som du kan tage i brug, og som faktisk giver dig en fordel. Det kræver bare lige, at du laver en minimal tilføjelse i dine handelsbetingelser, samt skriver en simpel sætning på fakturaen.
Skaber du værker, dvs unikke tekster, fotos, billeder, illustrationer, video mm, går disse ind som et værk i Ophavsretsloven, dvs de er beskyttet af ophavsret. Her er det vigtig at påpege, at korte og faktuelle artikler, typisk på under 100 ord, kan være svære at få ophavsret på.
Når der er ophavsret på et værk, kan du ene og alene bestemme, hvem der må bruge værket, da du har rettighederne til det.
Og tager du de rette forbehold, giver du ikke en brugsret eller ophavsretten til kunden, før denne har betalt fakturaen.
Den gyldne sætning
Er du smart så sætter du nedenstående sætning ind i dine handelsbetingelser, både dem du har online, men også dem du evt sender til dine kunder, samt du skriver den på din faktura, når du sender den ud til kunden.
Handelsbetingelser:
Ophavsretten/brugsret til værkerne overdrages først til kunden ved betalingen af den udstedte faktura
På fakturaen:
Ophavsret/brugsret til værkerne i denne faktura overdrages først til kunden, når betalingen er modtaget
Helt lavpraktisk betyder det, at kunden først må bruge værket, når fakturaen er betalt. Bruger kunden værkerne før, og undlader at betale for fakturaen, så sker der en ophavsretskrænkelse. Du skal selvfølgelig ikke begynde at sende krav til de kunder, som du ved betaler, selvom de har benyttet dit materiale før betalingen af fakturaen.
Men du har nu mulighed for at gå efter de kunder, som laver indsigelser eller undlader at betale, men som bruger dit foto, billede, tekst, illustration, video mm.
Hvad er fordelen?
Hvad er fordelen ved dette så fremfor inkasso?
Der er faktisk kæmpe forskel! For kunden har ingen rettigheder til materialet, ikke en gang en brugsret, før denne har betalt. Dvs du undgår at de lidt for “smarte” typer, bestiller materialet i et firma, som går konkurs, og benytter det i et andet. Det er ikke muligt!
De har nemlig ikke fået brugsretten eller ophavsretten til det materiale, som du har lavet, før de har betalt fakturaen for arbejdet. Dermed kan værkerne heller ikke overdrages eller sælges videre til andre firmaer. De har ingen råderet over det, end of story.
Hvis du ikke tager dette forbehold i dine handelsbetingelser og på din faktura, så overdrager du som minimum en brugsret, når du sender materialet til kunden, en brugsret som du ikke kan trække retur, heller ikke hvis betalingen udebliver. Skal du kunne trække brugsretten retur, skal dette aftales inden aftalen om ordren indgås. Du skal altså bruge tid og ressourcer på at sikre dig i hoved og røv – hvis du vil sikre dine rettigheder – hvilket du kan undgå, hvis du blot benytter de to sætninger 🙂
Dermed kan du juridisk komme efter dem, hvis du er uheldig at få sådan en kunde, det kan du ellers ikke.
Du kan ligeledes lettere presse en kunde til at betale, da de ellers får en sag på nakken, og det gider de færreste bøvle med.
Og så står du bare bedre, både i fogedretten eller civilretten, hvis du kan bevise, at modparten slet ikke har ret til at bruge dine værker, før denne har betalt fakturaen 🙂
Og skulle modparten være totalt umulig, så kan du faktisk få dele af deres site udelukket fra søgemaskinerne, fordi de bevist krænker din ophavsret. Denne metode bør kun anvendes i nødtilfælde med umulige kunder, læs hvordan her.
Hvem kan bruge dette trick?
Alle der sælger værker, kan gøre brug af dette lille trick, og det er uanset om du har et lille eller stort firma.
Det er især oplagt for følgende:
- Webdesigner
- Tekstforfatter
- Fotograf
- Designer
- Illustrator
- Grafiker
- Marketingfirma
- Programmør (kun hvis der laves design eller unikke koder)
- Maler
- Person der laver videomateriale
- Lydspeaker
- mm
Alle kreative personer, som sælger noget, hvor de er skaberen af det endelige værk.
Og tippet er gratis herfra, benyt det endelig 🙂
Smart, men hvordan er det så i forhold til at den man fotografere er dataejer (GDPR)? Så kan de vel gøre krav på sletning af billedet!
@Jørn Weiss
Jeg tror ikke helt, at jeg forstår dit spørgsmål. Ophavsret og GDPR har intet med hinanden at gøre.
Når du taget et foto, skriver en tekst, laver en illustration, producerer en video eller andet, så er det dit værk, og andre må først anvende det, når de har fået tilladelse til dette. Ingen tilladelse ingen rettigheder til at anvende værket.
Det går nok ikke med de kunder der har en aftale om 30 eller 90 dages betaling, hvilket mange store virksomheder har.
@Nicolai Perjesi
Der er aftalefrihed B2B, så det er jo kun et spørgsmål om, at tilpasse aftalen til kundens betalingsbetingelser, f.eks ved at give en midlertidig brugsret indtil betalingsfristens udløb 🙂
Jeg arbejder på en bog om et vognmandsfirma. Vognmanden har lånt mig hele hans samling af billeder tilbage fra omkring 1975 med henblik på brug af billederne i bogen.
Nogle af billederne er imidlertid taget af professionelle fotografer, som har været ude og tage billeder af lastbilerne. Givetvis bestilt af vognmanden. Andre billeder er taget af pressefotografer, som har sendt vognmanden nogle eksemplarer af billederne af de udførte opgaver.
Kan jeg bruge billederne i bogen uden at komme i klemme på nogen måde?
Jeg har søgt på Google efter de respektive fotografer, men hvis billederne er 30-40 år gamle, så kan fotograferne jo være døde og borte for lang tid siden, og de respektive aviser eksisterer ikke længere.
@Kristoffer Falk
Loven foreskriver, at det er dig som publicer, som har pligt til at indhente en brugsret, som minimum, fra ophavsmanden.
Og her er det ingen undskyldning, at man ikke vidste hvem fotografen var, eller ikke kunne få fat i denne.
Så du løber en kæmpe risiko, hvis du bruger materiale, som du ikke har tilladelse til. Husk på at ophavsretten gælder i 75 år efter ophavsmandens død, dvs det er heller ingen undskyldning, hvis denne er afgået ved døden.
Min umildbare anbefaling er, at du ikke bruger materialet, der er alt for stor risiko for, at der kommer krav, herunder krav om at bogen trækkes retur.
Brug kun de billeder, som du kan få tilladelse.
Tak for svaret.
Så vil jeg intensivere jagten på fotograferne.
Et supplerende spørgsmål til samme problemstilling:
Hvordan sikrer jeg mig, at en evt. tilladelse til brug af et billede nu også er givet af den person, som har ophavsrettighederne?
Igen samme situation som tidligere – jeg får overdraget en samling af billeder til brug i en bog. Jeg sorterer de billeder væk, som tydeligvis er markeret med en anden fotografs navn, og arbejder på at indhente tilladelse til brug af dem.
På de resterende billeder står der intet om fotograf, og vognmanden siger, at jeg gerne må bruge dem i min bog.
Er vi ude i, at vognmanden ved hvert billede skal give mig en skriftlig tilladelse til brug af billedet og dermed for hvert billede skal bekræfte, at han har ophavsrettigheden til det aktuelle billede? Og hvad hvis han nu i virkeligheden ikke har det?
@Kristoffer Falk
Ja du bør få en tilladelse fra vognmanden skriftligt på, at du må bruge det konkrete foto.
Skulle du modtage et krav efterfølgende, vil du står som ansvarlig, men du har muligheden for at sende kravet videre til vognmanden, fordi du kan dokumentere, at han har givet dig tilladelse.
Dermed er du sikret i forhold til evt krav, som bliver rejst.
Gør du ikke dette, vil du ende med at hæfte, hvis et eller flere billeder tilhører en fotograf, som efterfølgende kræver kompensation for den uberettigede brug.
Godt indlæg. Hvis en erhvervskunde køber et maleri, som vedkommende ønsker at bruge til markedsføring i deres brochure og andre tryksager. Hvordan kunne en formulering af brugsretten se ud på skrift? Vil jeg også kunne skrive, at der på deres male et eller andet sted skal stå “maleri af xxxxx”.
Mvh.
Morten
@Morten
Jeg går ud fra, at du er maleren, som har lavet maleriet?
Hvordan formulering skal se ud, afhænger helt af, hvad der aftales, samt hvilke krav både køber og maleren har til samarbejdet.
Ja du kan godt aftale, at der skal indgå en kreditering, dog bør du være opmærksom på, at det i flere tilfælde ikke er hensigtsmæssigt. Derfor kan det ødelægge et salg, hvis det er et krav.
Faldt lige over denne side og jeg har et spørgsmål:
Kan jeg sælge videomateriale med brugsret – men som kun må bruges i køberens egen app, som en del af deres produkt – men ikke videresælges til 3. mand og ej heller lægges til offentligt skue?
Jeg vil gerne have kontrol over mit materiale, da jeg også selv bruger det som en del af mit eget produkt.
Har du forslag til om man kan formulere sig ud af det?
På forhånd tak.
@Stine
Ja du kan aftale en brugsret, nærmest lige som du vil.
Det er bare meget vigtigt, at det aftales, hvordan og hvorledes materialet må anvendes, før brugsretten overdrages.
Ellers vil det være på det, som kaldes “standard betingelser”, og så skal modparten acceptere, at disse ændres efterfølgende.
En formulering kunne være
“Det er aftalt, at der overdrages en brugsret til videomaterialet fra — via dropboxlinket fremsendt den xx.xx.2023.
Brugsretten inkludere, at — må anvende materialet i dennes app, kaldet —.
Materialet må ikke videregives til tredjepart, sælges eller publiceres offentligt uden tilladelse fra —.”