Fakta om #Brunnergate – Gennemgang af sagen om brunsviger billederne

/0 Kommentarer/i /af

Foto: Lene Tranberg – Bagvrk.dk

 

Disclaimer: Dette er første, og forhåbentligt også sidste gang, at der herfra bliver delt detaljer fra en sag, som er håndteret på vegne af en klient. Dette sker normalt ikke i det omfang, som du vil kunne læse herunder.

Det vælter ind med mails og spørgsmål om sagen, hvilket jo er positivt. Det er bare lidt tidskrævende at svare på det samme om og om og om igen, og det betyder desværre også, at ikke alle får et lige uddybende svar.

Efter aftale med Lene Tranberg, kommer her en detaljeret gennemgang af sagen, indtil den blev overdraget til hendes advokat, efter at Retten i Svendborg vurderede, at sagen var kompliceret og principiel, og derfor ikke længere kunne behandles som en småsag/en sag i den forenklede proces.

Alt der indgår i indeværende indlæg kan dokumenteres via mailkorrespondancer mellem undertegnede og modparten eller modpartens advokat, via printscreens, via retsbøger, processkrifter og bilag fra retssagen.

Modparten er velkommen til at fremlægge de mailkorrespondancer, som der har været forud for sagens anlæg og under retssagen, såfremt han mener, at noget er gengivet eller citeret forkert. Undertegnede har intet at skjule i de dialoger, og alt er foregået efter bogen. 

Læs mere

Forældelse af krav? Kan en ophavsretskrænkelse forældes?

/0 Kommentarer/i /af

 

Noget af det første, man bør gøre, når man bliver bekendt med en ophavsretskrænkelse, er at sikre, om sagen er forældet eller ikke.

Og her er der mange, både advokater, jurister og krænkere, som misfortolker loven omkring, hvornår kravet reelt er forældet.

Det er en af de klassiske stridspunkter i ophavsretssager, og det er et spørgsmål, som der kommer jævnligt.

I denne artikel vil vi gennemgå, hvornår og hvorfor et krav er eller kan blive forældet, og hvordan og hvorledes at du sikre dig, at det ikke umildbart sker.

 

Hvornår forældes en ophavsretskrænkelse?

Forældelsesfristen ved en krænkelse af ophavsretten er 10 år fra publiceringsdatoen.

Herefter vil ophavsmanden ikke kunne rejse et gyldigt krav, da det er efter forældelsesfristen.

Dvs du kan kun gøre krav på publiceringer, som er sket indenfor de sidste 10 år, ligesom du kun kan hæfte for publiceringer, som er sket indenfor de sidste 10 år.

Loven er lavet således, at du ikke hæfter et helt liv for udgivelser, som er sket årtier tilbage i tiden, hvilket også er meget fair, et eller andet sted.

 

I tillæg til ovenstående, foreskriver loven, at krav ligeledes forældes efter 3 år fra den dato, hvor ophavsmanden blev bekendt eller burde have opdaget krænkelsen.

 

Det er især 3 år reglen, som mange tror, gælder fra publiceringsdatoen og ikke fra opdagelsesdatoen.

 

Men hvad betyder det egentligt, at man blev bekendt eller burde være blevet bekendt med krænkelsen?

 

Hvornår er man bekendt eller burde være bekendt med en krænkelse?

Forældelsen på 10 år afbrydes fra den dato, hvor ophavsmanden blev bekendt med krænkelsen eller burde være blevet bekendt med krænkelsen.

Der er lidt løse fortolkninger af, hvad der især angår “burde være bekendt med krænkelsen”, da det kan tolkes på mange måder, men domstolene har hidtil valgt en retning, hvor det kræver at ophavsmanden åbenlyst burde kende til krænkelsen, for at forældelsesfristen kan begynde fra denne dato.

Det er vigtigt at slå fast, at det ofte kræver en konkret vurdering af den enkelte sag, for at kunne bestemme, om det er 10 års fristen eller 3 års fristen, som er gældende, og i såfald fra hvilken dato.

 

Men lad os tage et par eksempler, for at gøre det mere åbenlyst, hvordan loven tolkes.

 

1. En fotograf sælger et foto på licens til en avis eller en virksomhed

Dette sker på daglig basis enten via en direkte dialog mellem fotografen og mediet/virksomheden, eller via en af de mange stockfoto tjenester, som der findes, f.eks Shutterstock eller Adobe Stock.

Betingelsen er i en del tilfælde, at fotografen bliver krediteret ved publicering, men det sker desværre ikke altid, og dermed er der tale om en krænkelse.

Her er det domstolenes opfattelse, at forældelsesfristen starter fra den dato, hvor mediet eller virksomheden publicerer billedet.

Fotografen er nemlig blevet bekendt med salget af brugsretten/licensen, og dermed er det fotografens ansvar at følge op på, at anvendelsen sker som aftalt.

I sådanne tilfælde vil det som udgangspunkt være en forældelse på 3 år fra publiceringsdatoen.

 

2. Et medie/virksomhed udgiver et billede uden en brugsret, men krediterer fotografen

Et andet klassisk eksempel er, at et medie eller en virksomhed finder et billede på nettet, f.eks på Flickr, hvorefter de publicerer det og krediterer fotografen, dog uden at have fået en brugsret til billedet.

Dermed er der tale om en krænkelse af fotografens ophavsret.

Her er det domstolenes opfattelse, at forældelsesfristen starter fra den dato, hvor fotografen opdager krænkelsen, herunder rejser kravet for krænkelsen.

Fotografen ved ikke, at billedet bliver anvendt, og domstolene mener ikke, at man kan pålægge en fotograf eller person, at denne gennemsøger nettet konstant for at tjekke, at medier eller virksomheder overholder gældende lovgivning.

I sådanne tilfælde vil det som udgangspunkt være en forældelse på 3 år fra datoen, hvor krænkelsen opdages.

 

3. En influencers billede anvendes i markedsføringen uden tilladelse

Igen et eksempel som sker på daglig basis desværre, hvor især virksomheder ikke sikre sig en brugsret/licens, før de anvender andres fotos.

En krænkelse af ophavsmandens ophavsret, uden tvivl.

Men i modsætning til de to første eksempler, er her flere mulige udfald, afhængig af sagsforløbet.

 

  • Hvis influenceren/personen er blevet tagget i opslaget f.eks på Instagram, vil forældelsesfristen starte fra den dag, hvor publiceringen/taggingen sker, og derefter løbe i 3 år.
  • Hvis en læser tagger influenceren/personen i kommentarsporet, vil forældelsen starte fra den dato, hvor kommentaren med tagget er udgivet.
  • Hvis influenceren/personen ikke er tagget, er forældelsesfristen 10 år, dog 3 år fra den dato, hvor krænkelsen bliver opdaget.
    Dette gælder også, hvis der er sket en kreditering i tekst, uden at ophavsmandens profil er blevet tagget, og derefter har modtaget en notifikation.

 

 

Som du kan læse af ovenstående 3 eksempler, er forældelsen af krænkelsen 10 år fra publiceringsdatoen, med mindre ophavsmanden er opmærksom eller burde være opmærksom på publiceringen. I så fald vil kravet forældes 3 år efter den dato (det kan være publiceringsdatoen eller den dag, hvor ophavsmanden burde have opdaget krænkelsen).

 

Såfremt der ikke anlægges en retssag indenfor tidsfristen på enten 10 år eller 3 år, vil kravet blive forældet, og ophavsmanden kan dermed ikke længere kræve kompensationen udbetalt. Og såfremt sagen anlægges ved Retten, vil ophavsmanden blive dømt som taber.

 

Der findes selvfølgelig nuancer og sager, hvor der er forhold, som afviger fra ovenstående, men generelt kan du tage udgangspunkt i disse forældelsesregler, som også er retspraksis fra adskillige retssager, hvor der er faldet dom.

 

Derfor er det også meget vigtigt, at du holder øje med dit content, uanset om det er billeder, fotos, tekster, illustrationer, videoer mm. Og aktivt søger for at beskytte det, herunder at få fjernet evt krænkelser hurtigt og effektivt.

En medarbejder har kopieret en tekst eller et billede – Hvem hæfter?

/0 Kommentarer/i /af

 

En problemstilling som der ofte kommer spørgsmål om, er hvem der hæfter, hvis en medarbejder laver en fejl, hvor denne har kopieret et billede, en tekst, en illustration, en video eller andet fra nettet og anvendt det i virksomheden.

Men hvordan er virksomheden egentlig stillet i sådan en situation, og hvordan er den ansatte stillet?

Det vil vi gå i dybden med i denne artikel, som kommer i forlængelse af artiklen om, ophavsretten til et værk skabt i arbejdstiden – læs artiklen her.

 

Hvem er ansvarlig for en krænkelse? Virksomheden eller den ansatte?

Der kommer med jævne mellemrum spørgsmål fra virksomhedsejere eller direktører omkring, hvem der måtte have ansvaret for en ophavsretskrænkelse forårsaget af en uopmærksom eller sløset medarbejder? Er det virksomheden, eller er det den ansatte selv?

Det er egentligt et meget legitimt og interessant spørgsmål, især hvis virksomheden f.eks har nogle retningslinjer eller politiker i forhold til det materiale, som der publiceres.

 

Loven foreskriver klart og tydeligt, at en arbejdsgiver er ansvarlig for en arbejdstagers handlinger, når disse finder sted i arbejdstiden eller i arbejdsregi.

Dvs ejeren eller virksomheden – afhængig af virksomhedsform, hæfter for de fejl, som en medarbejder måtte udføre, da det er arbejdsgiverens ansvar, at oplære og informere den ansatte omkring, hvad denne må og ikke må.

Det giver også god mening, således en virksomhed ikke bare kan tørre ansvaret for en fejl af på en medarbejder, som pludselig kan stå med en større regning. Hvad enten det er indenfor ophavsret, eller indenfor andre områder, hvor fejlene evt kan være endnu dyre.

Hvis det forholdt sig anderledes, ville mange jobs kræve, at en medarbejder havde en forsikring, således denne ikke kunne blive ruineret, såfremt medarbejderens handlinger medførte en fejl, som udløste omkostninger eller krav i form af et større beløb. Og sådan er det heldigvis ikke.

 

Hvem hæfter, hvis der er klare retningslinjer?

Spørgsmålet omkring hæftelse kommer ofte på banen, hvis en erfaren eller velvidende medarbejder handler udenfor de retningslinjer, som der er i virksomheden.

F.eks kunne retningslinjerne hedde, at billeder ikke måtte downloades fra Google, der skulle altid købes en brugsret på f.eks Shutterstock, eller alternativt skulle der indhentes en brugsret fra leverandører eller samarbejdspartnere, før disse blev publiceret på hjemmesiden eller de Sociale medier.

Ville medarbejderen i så fald kunne stilles til ansvar, når denne klart og tydeligt har handlet udenfor de interne aftaler?

Igen er svaret nej. En medarbejder kan ikke stilles personligt til ansvar for en ophavsretskrænkelse, såfremt denne er opstået i forbindelse med udførelsen af arbejdet. Heller ikke selvom den pågældende medarbejder har lavet fejlen flere gange.

Her er det igen arbejdsgiver/virksomhedens ansvar, at den ansatte bliver lært grundigt op, således fejlen ikke opstår.

 

Skulle en medarbejder lave den samme fejl gentagende gange, vil det stadigvæk være arbejdsgiveren, som hæfter.

Kravet kan ikke rettes mod medarbejderen, med mindre det kan bevises, at denne har handlet i ond tro, f.eks i forbindelse med en fyring, og dermed bevidst har forsøgt at skade eller påføre virksomheden omkostninger.

I sådanne tilfælde, kan en medarbejder med overvejende sandsynlighed godt gøres ansvarlig, det er dog vigtigt at huske på, at det er virksomheden, som har bevisbyrden i sådan en sag.

 

Laver en medarbejder den samme fejl gentagende gange, må dette være et klart signal omkring, at medarbejderen ikke er god nok til f.eks at udgive materiale på nettet, hvorfor arbejdsopgaverne i virksomheden bør rokeres rundt, og medarbejderen fritages i en periode eller forevigt fra den pågældende opgave.

 

Det bedste råd til at undgå krænkelser af ophavsretten i din virksomhed, er ved at udarbejde nogle meget simple men klare retningslinjer for, hvordan og hvorledes især tekster, billeder, illustrationer og videoer håndteres, samt hvorfra disse kan hentes/erhverves.

Og så er repetition flere gange årligt en god ide, således retningslinjerne sidder på rygraden.

Det kunne f.eks være ved at gennemgå proceduren/retningslinjerne en gang i kvartalet, og her behøver der ikke bruges mere end 10-15 minutter. Det kunne evt være suppleret op med input fra medarbejderne omkring, hvordan arbejdsgangene kan gøres lettere, eller hvordan de selv føler, at de lettest kan overholde retningslinjerne.

En god intern dialog gør det lettere for alle, at huske hinanden på, hvordan og hvorledes virksomhedens praksis er.

 

Ophavsret som ansat? – Dine normale rettigheder ved ansættelse

/0 Kommentarer/i /af

 

DISCLAIMER: Denne artikel er kun vejledende, dvs der kan være ansættelsesforhold eller sager, som afviger fra de generelle konklusioner, som der drages i artiklen. Såfremt du er i tvivl omkring, hvem der har ophavsretten til et givent værk, er det altid en god ide, at lave en konkret og objektiv vurdering.

 

Et spørgsmål, som vi får oftere og oftere er, hvem der egentlig er ophavsmanden, hvis skaberen er ansat i en virksomhed?

Er det medarbejderen eller er det virksomheden, som ejer rettighederne til det skabte?

Svaret er ikke sort/hvidt, men den almindelig standard overrasker de fleste.

Derfor har vi lavet en artikel omkring problemstillingen, herunder vist nogle muligheder og eksempler, som afviger fra den normale tilgang, således du kan sikre dig bedst muligt.

 

Hvem ejer ophavsretten? Den ansatte eller arbejdsgiveren?

Som du sikkert allerede ved, eller muligvis har læst i en af vores andre artikler f.eks denne her om ophavsret, så er ophavsret en eneret, som yder beskyttelse af litterære og kunstneriske værker.

Ophavsretsloven sikre eneret til skaberen af det pågældende værk, såfremt det lever op til bestemmelserne om værkshøjde – læs mere om værkshøjde her.

Men hvordan er dine rettigheder, hvis du er ansat, og i forbindelse med udførelsen af dit arbejde har skabt et eller flere værker?

 

De fleste virksomheder ønsker, at ophavsretten til de værker og materiale, som de ansatte skaber, tilgår virksomheden, da denne kompenserer den ansatte med løn for udførelsen af arbejdet.

Og denne tilgang er ligeledes mest praktisk for arbejdsgiver, da den dermed ikke skal ud og hente en brugsret, hver gang et værk skal anvendes, genpubliceres, eller f.eks redigeres mm.

I de fleste brancher giver denne tilgang ligeledes mest mening for begge parter, når der er tale om en ansat, ikke at forveksle med en freelancer.

 

Det fremgår ikke af Ophavsretsloven, med en enkelt undtagelse, hvem der har ophavsretten til et værk, når dette skabes af en ansat som et led i dennes ansættelsesforhold. Af den årsag skal man altid se nærmere på, hvad der er branchekutyme, alternativt hvad retspraksis foreskriver fra andre sager.

 

I den forbindelse er du nødt til at inddrage følgende forhold i vurderingen.

  • Ansættelseskontraktens ordlyd og vilkår – Hvad er der aftalt mellem virksomheden og den ansatte?
  • Tidspunktet for skabelsen af værket – Hvad var virksomhedens branche/fagområde på tidspunktet for skabelsen af værket?
  • Om værket ligger indenfor den ansattes arbejdsområde – Er værket skabt indenfor det område, som den ansatte arbejder med til hverdag?
  • Særaftaler indgået mellem den ansatte og virksomheden – Er der indgået nogen former for særaftale mellem virksomheden og den ansatte? Evt i ansættelseskontrakten?

 

Hvis du skaber værker i forbindelse med din ansættelse, som er en del af dine arbejdsopgaver, er udgangspunktet, at ophavsretten overdrages til arbejdsgiveren, da denne honorer dig i form af løn.

Her er det dog vigtigt at påpege, at ovenstående kun er tilfældet, hvis det på frembringelsestidspunktet af værket, er en nødvendigt af hensyn til arbejdsgiverens virksomhed. Og at værket desuden ligger indenfor den ansattes normale fagområde.

 

 

Et eksempel kunne være en grafiker, som er ansat i en virksomhed. 

Det grafiske materiale, som denne person skaber til virksomhedens hjemmeside, PR materiale, Sociale Medier og SOME generelt, nyhedsbreve mm, vil være at betegne indenfor grafikerens normale arbejdsområde, hvorfor værkernes ophavsret, som udgangspunkt, overgår til arbejdsgiveren. 

 

 

Skulle grafikeren pludselig skabe et stykke musik eller en sangtekst, vil dette værk ikke være at betegne som den ansattes normale arbejdsområde, hvorfor den ansatte, som udgangspunkt, ville beholde ophavsretten til dette værk. Med mindre arbejdsgiveren har bedt om, at den ansatte forsøgte at skabe dette værk i forbindelse med en opgave i virksomheden.

 

Undtagelsen i Ophavsretsloven

Jævnfør §59 i Ophavsretsloven, tilfalder ophavsretten til EDB-programmer arbejdsgiveren, såfremt dette er skabt under et ansættelsesforhold i erhvervsøjemed.

Her er det vigtigt at slå fast, at det ikke er ideen bag værket, som nyder beskyttelse, men ene og alene kildekoden, herunder evt grafisk materiale.

 

 

Husk det i ansættelseskontrakten

Som du kan læse af ovenstående, er der mange fald grupper, når det gælder ophavsret i forbindelse med en ansættelse.

Derfor er opfordringen herfra også, at du søger for inkludere ophavsret og rettigheder generelt i ansættelseskontrakten. Både hvis du er arbejdsgiver, men især også hvis du er arbejdstager/ansat.

Hvis der er klare og rene linjer omkring dette forhold, undgår du problemstillinger og trælse sager i fremtiden.

 

Få tilføjet et punkt i ansættelseskontrakten, som klart og tydeligt foreskriver, hvad arbejdsgiver (virksomheden) og arbejdstager (den ansatte) har aftalt omkring de værker, der bliver skabt i løbet af ansættelsesforholdet.

Det behøver hverken at være kompliceret eller et større indlæg i ansættelseskontrakten, dog bør det nævnes og beskrives i et sprog, som begge parter forstår, og hvor der ikke er mulighed for fortolkning.

 

Nogle overenskomster sikre, at arbejdstageren i det pågældende erhverv beholder ophavsretten, det gælder f.eks for pressefotografer, som kun overdrager en brugsret til deres arbejdsgiver.

Er dit erhverv/branche sikret af overenskomst, bør du selv lige undersøge, før du acceptere en ansættelseskontrakt fra en virksomhed.

 

Freelancer

Er du ansat som freelancer i en kort eller længere periode, er du ikke altid at betegne som ansat, hvorfor de aftaleforhold, som du indgår vil være de gældende i mange tilfælde.

Det anbefales herfra, uanset om du er ansat på projektbasis eller tidsbegrænset til at udføre en opgave, at forholdet omkring ophavsret aftales klart og tydeligt med arbejdsgiver, enten i ansættelseskontrakten eller i en særaftale.

I den forbindelse er det også vigtigt, at du husker, at have fokus på f.eks længden af brugsretten f.eks til fotos eller videomateriale (tidsbegrænset eller ikke tidsbegrænset), herunder om værkerne må redigeres efter endt samarbejde.

 

Husk at du som freelancer er ansat til at udføre en bestemt opgave, som du får løn for. Derfor vil arbejdsgiveren altid få en eksklusiv brugsret, hvilket vil sige, at du ikke kan sælge dine værker til andre virksomheder eller tredjepart.

Derfor vil det oftest give mest mening, såfremt du overdrager ophavsretten til virksomheden, som har ansat dig, mod at du f.eks får en højere løn eller vederlagsordning.

 

 

Hurtig opsummering

Denne opsummering er meget generel, læs evt artiklen herover, hvis du ønsker en mere dybdegående gennemgang af emnet.

 

Hvis du er ansat i en virksomhed, hvor din arbejdsopgaver er, at skabe content (billeder, video, lyd, grafik/illustrationer, tekster, EDB-programmer mm), som bruges i virksomhedens drift, vil ophavsretten som udgangspunkt tilgå arbejdsgiveren/virksomheden.

Om din content bruges på en hjemmeside, SOME (Sociale Medier), nyhedsbreve, PR materiale mm er ikke afgørende, da alle nævnte områder har til formål, at promovere og skabe PR omkring virksomheden/arbejdsgiver i et eller andet omfang.

Såfremt du som ansat skal beholde din ophavsret til et værk, skal værket enten ligge udenfor dit normale arbejdsområde, ellers skal du i forbindelse med din ansættelse i din ansættelseskontrakt have lavet en særaftale, som gør, at ophavsretten tilfalder dig.

Hvis ovenstående ikke er tilfældet, vil arbejdsgiveren i de fleste tilfælde have ophavsretten til det skabte.

 

Der er undtagelser til loven, hvor overenskomsten sikre den ansatte/arbejdstager, at denne bibeholder ophavsretten, dette har du selv pligt til at undersøge.

 

Hvis du vil undgå problemer nu og i fremtiden, uanset om du er arbejdsgiver eller arbejdstager, så får forholdet omkring ophavsret beskrevet i ansættelseskontrakten. Det sikre, at begge parter ved, hvordan og hvorledes de er stillet ved en evt tvist.

 

 

Kan en brugsret trækkes tilbage, når den først er givet?

/0 Kommentarer/i /af

Et samarbejde går ikke helt, som du og din samarbejdspartner havde håbet. Og nu skilles jeres veje.

Men kan du egentlig trække en brugsret til dine fotos, billeder, illustrationer eller videoer retur? Eller hvordan er loven?

Det vil vi kigge nærmere på i denne artikel.

Vil du blive klogere på, hvad en brugsret er, så læs vores artikel om emnet her.

 

En brugsret er et aftaleforhold

Før du må anvende andres værker, skal du have en såkaldt brugsret, også kaldet licens.

Den kan opnås på 3 måder. Enten ved at spørge om lov, ved at købe en brugsret/licens, eller ved at købe de fulde rettigheder til et værk.

I processen aftales det, hvad modparten må bruge dit værk til, hvordan det må anvendes, samt hvad der evt skal være af betaling for anvendelsen.

Men det aftales også, hvor længe modparten har lov til at anvende værket, samt hvordan aftalen evt kan ændres.

 

At give/sælge en brugsret er altså omfattet af det aftaleforhold, som du indgår med modparten på tidspunktet, hvor tilladelsen/salget sker.

 

Og det er meget vigtigt, at du er grundig i denne proces, da aftalen efterfølgende ikke kan ændres, med mindre du kan blive enig med modparten om ændringen.

Du kan læse mere omkring dette i Aftaleloven.

 

Ønsker at trække brugsret retur

Vi oplever med jævne mellemrum, at to samarbejdspartnere bliver uenige, samarbejdet ophører, og derefter ønsker ophavsmanden til nogle billeder, tekster eller andet, at trække brugsretten eller licensen retur.

Det kunne også være et fælles firma eller projekt, hvor du og din partner gør hver til sit.

Eller du har givet nogen lov til at benytte dine fotos, tekster eller andet, og senere bliver i uvenner over noget, og nu skal deres brug ophøre omgående, da du ikke vil have noget med modparten at gøre.

 

Nærmest hver eneste gang må vi konkludere, at dette ikke kan lade sig gøre.

Nu vil du sikkert sige, at ophavsmanden selv bestemmer over, hvem der må anvende dennes værker, og det er også helt korrekt.

Problemet er bare, at hvis du som ophavsmand sælger eller giver nogen en ubegrænset brugsret, hvor der ikke er aftalt en mulighed for, at trække licensen retur, så vil den oprindelige aftale stå ved magt, med mindre modparten er indstillet på at ændre aftalen.

Lavpraktisk betyder det, at hvis du ikke i den første aftale, får lavet begrænsninger eller muligheder for at trække brugsretten retur, vil modparten frit kunne benytte billedet for evigt, så længe aftalen overholdes. Og du vil ikke kunne gøre noget. Hverken ved tidligere publiceringer eller ved nye publiceringer.

 

Sådan kan du trække din brugsret retur

Hvis du skal have mulighed for at trække din brugsret retur, er det vigtigt, at du laver en tillægsaftale i forbindelse med aftalen omkring brugsretten.

Det lyder måske mere kompliceret, end det reelt er.

 

Først og fremmest er det vigtigt, at aftalen er skriftlig. Det kan enten være i form af en kontrakt, eller f.eks via mail, bare det er et sted, hvor samtalen ikke kan slettes eller redigeres. Derfor anbefales messenger eller privatbeskeder via f.eks Instagram ikke. Her kan den ene part nemlig slette aftalen, hvorved ingen kan tilgå den mere.

Dernæst skal du i forbindelse med aftalen om brugsretten til billedet, teksten eller andet, lave en tillægsaftale, som ligeledes er skriftlig.

 

Her skal indgå en af følgende parametre, hvis du senere i livet skal kunne ændre aftalen.

  • Tidsbegrænset brug – Det kan f.eks aftales, at brugsretten kun er gældende i xx antal år, hvorefter værket skal fjernes, med mindre aftalen bliver forlænget, eller andet bliver aftalt
  • Aftale med justering/ændring efter en årrække – Det er ikke unormalt, at der indgår et punkt, hvor aftalen skal forlænges/justeres efter xx antal år. Her skal parterne blive enige om, om aftalen blot forlænges, eller der skal ske ændringer i aftalen
  • Aftale med mulighed for at trække brugsretten retur ved endt samarbejde – Det er almindeligt, især ved brug af personlige brands, at en brugsret udløber, når samarbejdet udløber. Derfor kan du indsætte et punkt i jeres aftale, der hedder, at brugsretten udløber ved endt samarbejde
  • Mislighold – Det er helt almindeligt at aftale, at brugsretten kan ophæves, såfremt aftalen misligholdes, eller hvis f.eks billederne anvendes i en sammenhæng eller på en måde, som skader dig som ophavsmand.

 

Hvis du ikke sørger for, at der i aftalen indgår en mulighed for, at du kan trække din brugsret retur, vil modparten praktisk talt kunne bruge værket for evigt.

Sørg derfor for at lave en særaftale med et eller flere af punkterne herover, såfremt du anser det som potentielt muligt, at brugsretten skal kunne trækkes retur i fremtiden.

 

 

 

 

Ophavsret på billeder og fotos – Hvordan er loven?

/0 Kommentarer/i /af

 

Fotos og billeder er oftest det, som bliver kopieret og anvendt uden tilladelse, især online.

Men hvordan er loven, når det kommer til ophavsretten til et foto eller billede? Og er der noget, som du skal være opmærksom på, som fotograf?

I denne artikel laver vi en hurtig gennemgang af, hvordan ophavsretsloven beskytter et foto, og om alle fotos faktisk er beskyttet af ophavsret?

 

 

Er der ophavsret på alle fotos?

Dette spørgsmål er et af dem, som vi oftest får, både når det gælder fotografer, men også fra krænkerne.

Det korte svar er ja, men ikke alle fotos har værkshøjde (ved du ikke hvad værkshøjde betyder, så læs denne artikel).

Såfremt et foto har værkshøjde, vil det være beskyttet af Ophavsretslovens §1 og §2 (§2 beskriver mere, hvad beskyttelsen dækker over).

Hvis et foto ikke har værkshøjde, f.eks et produktfoto på hvid baggrund (også kendt som packshot), vil dette være beskyttet af Ophavsretslovens §70, som giver fotografen eneret til at råde over fotografiet.

 

Alle fotos uanset motiv er dermed beskyttet af Ophavsretsloven, enten i form af §1 eller §70.

Og det er ligeledes vigtigt at slå fast, at det ikke kun er professionelle fotografer, som har ophavsret på deres fotografier. Både amatør fotografer og privatpersoner er omfattet af loven. Alle der tager et foto har ophavsret eller eneret til at anvende billedet, dvs andre må ikke bruge det uden tilladelse.

 

 

Er der forskel på kompensationen?

Når nu du ved, at fotos og billeder altid er beskyttet af Ophavsretslovens §1 eller §70, giver det sikkert anledning til et nyt spørgsmål, nemlig om der er forskel på vederlag og godtgørelsen, alt efter hvilken lov billedet hører ind under.

Og det objektive og korte svar er nej.

Vederlaget for et foto vil være det samme, uanset og det er beskyttet af §1 eller §70, da vederlagets størrelse tager udgangspunkt i den pris/tidsforbrug, som der har været i forbindelse med skabelsen af fotoet.

Derfor vil der som udgangspunk ikke være forskel på kompensationens størrelse.

 

Når det så er sagt, vil man jævnligt opleve, at fotos beskyttet af §1 tilkendes et højere vederlag og godtgørelse, end fotos beskyttet af §70.

Og her er der en meget logisk forklaring.

Fotos som har værkshøjde og nyder beskyttelse efter §1, tager ofte meget længere tid at skabe, end fotos der er beskyttet efter §70. Det er altså arbejdstiden forbundet med skabelsen, som giver en højere kompensation, nærmere end det er den paragraf, som der henvises til.

 

 

Hvilke fotos er dækket af §1, og hvilke er dækket af §70?

Uden at kende til skabelsen af et foto, kan det være svært at sige, om det vil høre under §1 eller §70.

Årsagen er, at det skal vurderes, om fotoet har værkshøjde eller ikke. Og for at kunne lave en vurdering af dette, skal der laves en større undersøgelse af tilblivelsen af fotoet.

Men der kan dog laves nogle meget generelle retningslinjer for, hvor et foto typisk vil høre hen. Og det er meget generelle retningslinjer, er det vigtigt at påpege.

 

Typiske §1 fotos

Billeder som kræver en del forberedelse, klargøring eller individuelle valg.

Eksempler kunne være:

  • Street fotos
  • Naturfotos
  • Fotografering af f.eks skibe, bygninger mm
  • Stemningsbilleder
  • Fotos hvor det hele er opsat f.eks et foto fra et kontor eller bolig
  • mm

 

Typiske §70 fotos

Billeder hvor der er en meget lille eller næsten ingen individuelle valg

Eksempler kunne være:

  • Produktfotos – Packshot fotos
  • Billeder taget til en koncert, hvor fotografen er i publikum
  • Billeder fra en fest
  • Impulsive fotos
  • Foto fra en fodboldkamp
  • mm

 

Igen det er vigtigt at påpege, at ovenstående opremsninger er MEGET generelle, da f.eks produktfotos sagtens kan være beskyttet af §1 også.

Listen er blot for at give dig en ide omkring, hvad forskellen er.

 

 

Husk at ALLE fotos er beskyttet af ophavsretsloven, enten af §1 eller §70, og du må derfor aldrig kopiere eller bruge et foto eller billede uden tilladelse, med mindre det er til privatbrug, læs §12 i Ophavsretsloven. Og værd opmærksom på, at det er privatbrug, det må på ingen måde anvendes kommercielt eller publiceres udenfor det, som kan beregnes som privatbrug.

 

Gifs og memes – Hvad er lovligt, og hvad er ulovligt?

/0 Kommentarer/i /af

 

På nettet er GIFs og Memes blevet en del af den daglige dialog, fordi mange anvender disse sjove fotos, enten som kommentarer eller som en del af deres indlæg på sociale medier.

Men hvad er GIFs og Memes egentlig, og er det lovligt at anvende disse?

Det er et spørgsmål, som jeg jævnligt modtager, og derfor har jeg besluttet, at det måske ville give mere mening, at skrive en artikel om emnet, som jeg fremadrettet kan henvise til.

Det er i den henseende vigtigt at påpege, at der pt ikke forefindes ret meget retspraksis på området, hvorfor artiklen er skrevet ud fra den vide, som er tilgængelige her og nu. Den vil dog løbende blive opdateret, såfremt der kommer mere retspraksis på området.

 

Hvad er GIFs og Memes?

Før vi kan begynde at kigge nærmere på, hvad der er lovligt, og hvad der ikke er lovligt, er det måske vigtigt at få på plads, hvad en GIF og et Meme egentlig er.

For kriterierne er i den her sammenhæng meget vigtige. Der skal nemlig ikke meget til, før et billede ikke er et Meme, og dermed underlagt de love, som beskrives her i artiklen.

 

Hvad er en GIF?

GIF er en forkortelse for “Graphics Interchange Format”. Navnet dækker over en særlig filtype, som blev opfundet i 1987 af Steve Wilhite.

Det er et animeret billede eller kort video klip, som vise som ‘et billede i bevægelse’, som er sat i loop, dvs det vises om og om igen uden afbrydelse.

En GIF er enten tilført en forklarende tekst, eller også viser det bare billedet eller videoklippet, som det er. Og så er der aldrig lyd på.

Mange GIFs er lavet ud fra film, serier, tv-programmer, sportsbegivenheder eller Youtube film, hvor der bliver sagt eller gjort noget ikonisk.

GIFs kan generelt laves ud fra alle billeder og videofilm/videoklip, hvor der siges eller gøres noget sjovt, og det er relativt simpelt at lave disse små klips.

Et eksempel på en GIF finder du herunder.

Det stammer fra TV2s successerie Badehotellet.

 

 

Hvad er et Meme?

I den moderne digitale tidsalder er memes de sjove – ofte skæve billeder med tilhørende tekster – der deles om og om igen på internettet. De har etableret sig som en form for populær kulturarv især på Reddit.

Memes kan være morsomme, satiriske og til tider meget kontroversielle.

Et Meme er et billede eller en illustration, som ofte er ledsaget af en tekst over og under billedet. Det du ser på billedet, spiller typisk sammen med teksten, hvorved der opstår et satirisk indslag.

Memes bruges både i debatter, til at beskrive ens holdning, følelser eller opfattelse, og de er især anvendt på Sociale Medier, så som Facebook, Reddit, X – Twitter, Instagram mm.

Memes består ofte af billeder fra virkeligheden, eller printscreens fra film, serier, tv-programmer, sportsbegivenheder eller Youtube film, hvor der sker noget ikonisk.

Referencer og indforstået budskaber spiller en stor rolle i Memes, da det er de mange referencer, som skaber det humoristiske indslag.

Kendetegnet ved et Meme er teksten, som oftest består af to afsnit, som supplerer hinanden, og dermed skaber det sjove budskab. Billedet og teksten har nødvendigvis ikke noget med hinanden at gøre, men samspillet skaber det humoristiske eller satiriske indspark.

Et billede med en tekst på, er ikke nødvendigvis et Meme, det kræver der er kant og et satirisk budskab.

Herunder er et Meme baseret på den kendte film Star Wars, hvor figuren Yoda spiller en vigtig rolle, og hvor teksten er baseret på Yodas måde at snakke på, hvor der byttes rundt på ordstillingen.

Og et klassisk kattet meme.

 

 

 

Er Memes lovlige at bruge?

Som udgangspunkt ja, men der er selvfølgelig en del undtagelser.

I 2019 vedtog EU en ny lov omkring digital ophavsret, som blandt andet gjorde Memes lovlige for privatpersoner. Se her.

Selvom EU Parlamentet har vedtaget loven, er der selvfølgelig en del undtagelser, hvor Memes ikke er lovlige at lave eller dele. For den øvrige lovgivning skal stadigvæk overholdes, og her er der især 3 områder, som er vigtige.

 

  1. Ophavsret
  2. Chikane og injurier
  3. Racisme og trusler
  4. GDPR og behandling af persondata (publicering af billeder af andre personer uden tilladelse)
  5. Børnepornografi
  6. Markedsføringsloven (gælder kun hvis du er en virksomhed, den gælder ikke for privatpersoner)

 

Hvis du som udgangspunkt bruger printscreens fra film, serier, tv-programmer, sportsbegivenheder eller lignende, er du safe side. Det vil være 100% lovligt, og du vil ikke kunne forfølges.

Der hvor Memes kan blive ulovlige eller en krænkelse, er hvis du bruger private fotos af andre personer til at skabe et Meme. Eller hvis du bruger Memes til at genere eller chikanere en anden person.

Det kan f.eks være billeder, du finder på vedkommendes Facebookprofil, Instagramprofil eller andre Sociale Medier, hvor personen har en profil.

 

Ytringsfrihed og Lovligheden af Memes

I mange lande, herunder USA og mange europæiske nationer, beskytter loven ytringsfriheden som en grundlæggende rettighed. Dette indebærer, at folk har ret til at udtrykke deres tanker og meninger, selv når de gør det gennem humoristiske eller satiriske memes.

Men selvom ytringsfrihed er en grundlæggende rettighed, er der stadigvæk situationer, hvor memes kan overtræde loven. Lad os se nærmere på nogle potentielle love, som memes kan komme i konflikt med, hvis du ikke tænker dig om.

 

1. Ophavsret

En af de mest almindelige juridiske bekymringer vedrørende memes er brud på ophavsretten.

Hvis en person bruger et beskyttet billede, filmklip eller musik i deres meme uden tilladelse fra ophavsmanden, kan det udgøre en krænkelse af ophavsretten.

Der er dog visse undtagelser, såsom “fair use” i USA, og den digitale ophavsret i EU, der kan give visse beskyttelsesmuligheder for memes, der bruger ophavsretsbeskyttet materiale til kritik, kommentar eller parodi.

 

2. Ærekrænkelse og injurier

Hvis en meme indeholder falske udtalelser eller på anden måde skader en persons omdømme, kan det resultere i en ærekrænkelsessag. Det er vigtigt at forstå, at ytringsfrihed ikke beskytter injurier eller ærekrænkende udtalelser.

 

3. Racisme, hadefulde ytringer og trusler

Memes, der fremmer racisme, hadefulde ytringer eller indeholder trusler, kan overtræde love mod hadforbrydelser og chikane i mange lande. Selv i lande med stærk ytringsfrihed kan disse memes føre til juridiske konsekvenser.

 

4. Offentliggørelse af personlige oplysninger:

Hvis en meme indeholder private oplysninger, såsom billeder af en person uden samtykke eller personlige oplysninger som adresse eller telefonnummer, kan det være en overtrædelse af privatlivets fred.

Selvom billeder af en person ligger på dennes Facebookprofil, Instagram eller andet, er det ikke ensbetydende med, at du blot kan bruge billedet til et Meme efter godtbefindende.

 

5. Børnepornografi

Selvom det er åbenlyst, er det værd at nævne, at memes, der indeholder børnepornografisk materiale, er ulovlige i nærmest alle henseender, og det kan have alvorlige konsekvenser at dele disse, også selvom du ikke selv har lavet Memet.

 

6. Markedsføringsloven

Såfremt du driver en virksomhed, eller bruger Memes i PR eller branding, skal du huske på, at Markedsføringslovens bestemmelser stadigvæk er gældende, selvom Memes som udgangspunkt er lovlige.

Især Memes om konkurrenter, eller med materiale fra konkurrenter er et No Go, da du hurtigt overtræder God Markedsføringsskik, hvorved der pludselig kan opstå en sag.

Driver du en virksomhed, er det som udgangspunkt en god ide, at du ikke bruger Memes, som på nogen måde kan skade eller hentyde til andre virksomheder. Dvs generelle og humoristiske Memes er lovlige, så længe det er en parodi og satire.

 

Det skal du huske på, før du bruger eller laver et Meme eller GIF

Det er altid en god ide, at tænke sig om, før du begynder at lave eller postet Memes eller GIFs online.

Først og fremmest er det en god ide at spørge dig selv, vil du selv synes, at det pågældende Meme eller GIF var okay, hvis den blev postet imod dig, eller endnu værre, hvis du selv var på billedett/filmen.

Hvis du ikke selv ville være en del af det, bør du som udgangspunkt heller ikke udsætte andre for det samme.

Langt de fleste problemer kan undgås, hvis du lige tænker dig om en gang eller to.

 

Hvis du ønsker at bruge memes eller GIFs i branding eller promovering af din virksomhed eller dit personlige brand, er det altid en god ide, at holde sig fra alt, der vedrører andre brands eller personer, som ikke optræder i  film, serier, tv-programmer, sportsbegivenheder, Youtube film, Tiktok film mm.

Billeder af en eller flere personer, hvor det er tvivlsomt, om disse har givet tilladelse til at bruge billedet, er aldrig en god ide at bruge. Hverken på den ene eller den anden måde.

 

Det aller bedste råd er bare at tænke sig om, og afstå fra mobning eller lignende, som kan såre dine medmennesker.

Memes og GIFs er sjove, men det skal aldrig være sjovt på andres bekostning, slet ikke, hvis de ikke selv ønsker at blive udstillet på den måde, som det kan ske.

 

 

SEO og copyright scam – Pas på disse mails!

/0 Kommentarer/i /af

 

Et amerikansk fænomen er for alvor kommet til Europa og Danmark. Og det går under navnet SEO og copyright scam.

Det handler helt basalt om, at få links fra andre hjemmesider enten via egne fotos, eller i høj grad via andres fotos, således der kan opnås en masse linkværdi i forhold til placeringerne i Google og andre søgemaskiner.

I denne artikel vil vi se nærmere på dette snedige fænomen, som jeg har fået rigtig mange henvendelser omkring i det seneste halve år.

 

Hvad er SEO og copyright scam?

Årsagen til at dette fænomen kaldes SEO og copyright scam skyldes, at det tager udgangspunkt i SEO – også kendt som søgemaskineoptimering – og ophavsretten til især fotos og illustrationer.

Hvis en person eller et firma ønsker, at deres hjemmeside hurtigt skal opnå bedre placeringerne i Google og søgemaskinerne, kan en masse links fra eksterne hjemmesider hjælpe. De validere nemlig en hjemmeside, og links betragtes som en indikation på, at en hjemmeside er god.

Derfor ønsker alle hjemmesider at få links, og gerne fra gode og valide hjemmesider, som har meget trafik, og som tillægges en høj troværdighed af søgemaskinerne.

Og her udnytter nogle smarte personer og firmaer, at mange fotos og illustrationer kræver kreditering af ophavsmanden. Dvs i forbindelse med billedet eller illustrationen, skal stå hvem skaberen er, og ofte skal dette være et aktivt link, f.eks hvis du finder billeder på Flickr.com.

Ved at kræve kreditering og et link, opnår svindlerne det, som de gerne vil, nemlig et aktivt link fra din hjemmeside.

Det er vigtigt at påpege, at det nødvendigvis ikke skader din hjemmeside, at du linker ud, men dem du linker til, opnår bare bedre placeringer i søgemaskinerne over tid.

Det er en smart og kreativ metode, som vinder mere og mere frem desværre.

 

Hvordan udføres SEO og ophavsret scam?

Det er vigtigt at påpege, at dette afsnit er skrevet ud fra vores observationer fra mange forskellige sager. Der tages forbehold for, at der kan være afvigelser fra vores observationer.

Oftest starter svindlerne med at lave et fiktivt advokatfirma, som forestår henvendelserne.

De køber et domæne, skaber et fiktivt advokatfirma med tilhørende en til to advokater, som sender kravene ud.

Herefter er der forskellige måder, hvorpå svindlen udføres.

 

1. Den langsomme og besværlige metode

Herefter tager svindlerne en række fotos selv, køber rettighederne til nogle fotos eller finder en række billeder på nettet, som er meget populære.

Billederne lægges herefter op på Pixabay og lignende fototjenester under et fiktivt navn.

Venter på billederne bliver downloadet og publiceret rundt omkring på nettet, hvorefter “advokaten” sender en skrivelsen ud, hvor denne gør opmærksom på krænkelsen af ophavsretten.

I modsætning til normale krav, hvor der kræves vederlag, og evt godtgørelse og erstatning, er der intet krav i disse skrivelser, ud over at en løsning på krænkelsen er kreditering af svindlernes hjemmeside med dertilhørende link.

Hvis du ikke vil kreditere og linke til svindlernes hjemmeside/hjemmesider, ændre dialogen sig ofte til, at der vil blive fremsat et krav, og såfremt dette ikke bliver betalt, vil de gå videre til domstolene. Men dette er tomme “trusler”, da hele formålet med deres setup, er at få links til hjemmesiden.

 

2. Den hurtige metode – den mest brugte!

Da det kan være svært at tage fotos, som bliver en succes og downloadet meget, vælger flere af svindlerne en noget lettere og hurtigere metode.

De finder en lang række fotos på nettet, som de kan se er populære og publiceret mange tusinde gange.

Herefter får de den fiktive advokat – muligvis dem selv – til at sende en skrivelse ud til en lang række af de hjemmesider, som har publiceret billederne.

Disse skrivelser er meget professionelle, der er muligvis taget udgangspunkt i en ægte skrivelse omkring krænkelsen af ophavsretten fra en advokat.

Igen er der ikke fremsat noget økonomisk krav, derimod er løsningen, at du skal kreditere og linke til ophavsmandens hjemmeside.

Hvis du ikke vil kreditere og linke til svindlernes hjemmeside/hjemmesider, ændre dialogen sig ofte til, at der vil blive fremsat et krav, og såfremt dette ikke bliver betalt, vil de gå videre til domstolene. Men dette er tomme “trusler”, da hele formålet med deres setup, er at få links til hjemmesiden.

 

3. Den hurtige og snedige metode

Denne metode tager udgangspunkt i metode 2.

Svindlerne finder en række billeder, som der er publiceret på mange tusinde hjemmesider.

Herefter køber de f.eks selv en brugsret på Shutterstock eller andre billeddatabaser. Dermed er de i besiddelse af billedet i en semi høj opløsning.

Billedet bliver derefter publiceret på f.eks Pixabay, hvorefter Pixabay publicering bliver brugt som henvisning til, at svindlerne er ophavsmanden.

Herefter får de den fiktive advokat – muligvis dem selv – til at sende en skrivelse ud til en lang række af de hjemmesider, som har publiceret billederne.

Disse skrivelser er meget professionelle, der er muligvis taget udgangspunkt i en ægte skrivelse omkring krænkelsen af ophavsretten fra en advokat.

Igen er der ikke fremsat noget økonomisk krav, derimod er løsningen, at du skal kreditere og linke til ophavsmandens hjemmeside.

Hvis du ikke vil kreditere og linke til svindlernes hjemmeside/hjemmesider, ændre dialogen sig ofte til, at der vil blive fremsat et krav, og såfremt dette ikke bliver betalt, vil de gå videre til domstolene. Men dette er tomme “trusler”, da hele formålet med deres setup, er at få links til hjemmesiden.

 

Hvordan tjekker man ophavsmanden?

Det er umildbart relativt simpelt at tjekke fotos på nettet, da du kan bruge Google Image Search til formålet. En fremragende tjeneste til at finde fotos på nettet.

Problemet er dog, hvis billedet ligger på flere tusinde hjemmesider at gennemskue, hvem der egentlig er fotografen eller ophavsmanden. Det kan kræver rigtig mange timers detektivarbejde, og i nogle tilfælde kan det nærmest være umuligt at gennemskue.

Derfor er det ikke altid ligetil at finde ud af, om henvendelsen er reel eller SEO Scam, ud over hvis løsningen er links og ikke penge, som er det normale i sådanne sager.

Det bedste du kan gøre, er altså at forsøge at finde ud af online, hvem der er ophavsmanden til billedet, og måske håbe, at du den vej kan finde uoverensstemmelser mellem den påståede ophavsmand og den reelle ophavsmand.

 

Sådan gør du, hvis du bliver kontaktet

Denne type svindel er heldigvis meget let at løse, hvis du får sådanne skrivelser.

Men det er vigtigt, at du gør det på den korrekte måde.

Det er ikke nok bare at slette billedet, da modparten stadigvæk vil kunne rejse et økonomisk krav for krænkelsen.

Derfor skal du gøre følgende, hvis du modtager en skrivelse. Og det skal ALT samme ske skriftligt, således du kan dokumentere det!

 

  1. Bekræft over for den fiktive advokat, at du vil indsætte kreditering og link, som de kræver i skrivelsen
  2. Indsæt derefter kreditering og link, som der bedes om i skrivelsen
  3. Send et link til den fiktive advokat, og bed denne bekræfte, at kreditering og linket er som foreskrevet
  4. Når advokaten bekræfter, at alt ser fint ud, kan du slette billedet, krediteringen og linket, og finde et andet foto, som du kan bruge uden problemer

 

Nu spørger du sikkert, hvorfor denne fremgangsmåde er vigtig?

Ved at acceptere løsningen, indgår du en aftale med den fiktive ophavsmand om, at sagen løses ved at du laver en kreditering og et link.

Men aftalen indeholder ingen forpligtigelser om, at du skal fortsætte med at bruge billedet, ej heller at du nogensinde skal anvende det fremadrettet.

Dermed løses sagen om ophavsretskrænkelsen, og der kan efterfølgende ikke rejses noget økonomisk krav evt.

Og du kan frit slette billedet, krediteringen og linket, og indsætte et andet foto, som passer til din hjemmeside, uden at skulle linke til nogle smarte SEO svindlere.

 

Da links fra Facebook, Instagram mm ikke vægtes så højt i Google, vil svindlerne aldrig henvende sig vedrørende publiceringer der. Det er altid kun publiceringer på en hjemmeside, som de henvender sig omkring.

Dette kan du også tage i betragtning, når du laver en undersøgelse af, hvem den mulige ophavsmand er.

 

Skulle du være i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende vurdering, evt et godt råd til, hvordan du skal håndtere din sag. Blot send en mail på info@not-allowed.dk, og beskriv problemet, og husk at inkludere evt skrivelser, som du har modtaget.

 

Gratis billeder & stock photos – Pas på disse fælder!

/0 Kommentarer/i /af

 

Efterspørgslen efter gratis billeder er eksploderet, og der dukker flere og flere tjenester op, hvor du kan downloade og benytte gratis billeder privat, i virksomheden eller kommercielt.

Problemer er bare, at mange af disse tjenester fraskriver sig alt ansvar for de billeder, som  der ligger i deres databaser, og det kan blive meget dyrt, hvis du ikke tager dine forholdsregler!

 

Gratis billeder vs Billige Stockfotos – Hvad er bedst rent juridisk?

Firmaer producerer content, som aldrig før, og derfor er behovet for billeder og illustrationer vokset enormt. Der skal billeder på Facebook, Instagram, i blogindlæg, i artikler, i nyhedsbreve, måske i videoer mm. Og det skal gerne være gode og fangende billeder, som skiller sig ud fra mængden.

Vigtigst af alt er, at de enten er gratis eller meget billige. Mængden af billeder der skal bruges dagligt eller ugentligt gør, at de færreste firmaer har råd til at producerer det hele inhouse eller hyre en fotograf. Især hvis det skal være andet end produktfotos eller stemningsbilleder.

Og det er her billeddatabaserne er blevet et hit. Lige fra databaser, hvor du kan købe stockfotos, som f.eks Shutterstock.com over gratisdatabaser, så som Unsplash.com eller Pixabay.com.

Men hvad er så bedst? Billeder fra gratis databaserne eller billeder fra services, hvor du betaler penge pr licens/brugsret?

Hvis vi ser bort fra selve motivet og billedets kvalitet, som er baseret på en subjektiv vurdering, og alene kigger på risikoen i forhold til rettigheder og mulige problemstillinger med ophavsretskrænkelser, så er betalte stockfotos helt klart at foretrække.

For I det øjeblik, at du køber en brugsret/licens til et foto, og der senere opstår problemer, har du handlet handlet korrekt, og dermed kan du slippe for mindre eller større krav.

 

Problemet med gratis billeder

Der er kommet rigtig mange nye databaser til med gratis billeder. Nogle sætter billederne til rådighed uden nogle krav, hvorimod andre, som f.eks Flickr.com, ofte kræver krediteringer, linkning mm, hvis du anvender et foto.

Stort set alle services med gratis fotos er baseret på ideen om, at brugerne eller fotografer, stiller materialet gratis til rådighed, evt mod noget gratis eksponering, kreditering eller lignende. En smuk tanke, fordi det giver en masse fotografer mulighed for, at teste deres evner af, og på den måde få feedback fra brugere world wide.

Problemet med hele denne ideologi er bare, at Hr og Fru Danmark kan oprette en profil, og derefter indsende fotos til databasen. Og her tjekkes der ikke op på, hvem der har rettighederne til fotoet. Og det er et kæmpe problem.

Det betyder helt praktisk, at hvem som helst, kan oploade et hvilket som helst foto, som dermed bliver en del af en billeddatabase, som mange firmaer f.eks søger i, når de lige mangler et billede til deres nye blogindlæg eller nyhedsbrev.

Firmaet downloader herefter et billede i den tro, at personen som har lagt det op, både er ophavsmanden, og dermed giver samtykke til, at billedet må bruges indenfor de rammer, som billedtjenesten oplyser.

Virkeligheden kan være en anden, nemlig at en person synes, at et billede er godt – f.eks et billede personen har fundet på en blog. Herefter har personen oploadet fotoet til billedtjeneste, og gjort det tilgængelig for hele verden.

Og da det kun kræver en mailadresse og et navn at oploade billedet, er personen bag brugeren umulig at finde.

 

Endnu værre står det til, hvis du anvender Googles værktøj til at finde gratis billeder. Alle kan tilføje fotos til Googles værktøj, hvilket gør det meget upålideligt, og det er fyldt med fotos, som ikke er gratis, hvor ophavsmanden ikke har givet tilladelse til at benytte værket.

Undgå derfor at bruge Google billedsøgning til at lede efter gratis billeder!

 

 

Læs betingelserne!

En billedtjeneste, hvor ovenstående kan foregå, er Pixabay.com. En tjeneste, som mange forbinder med gratis billeder, altså billeder der er frit tilgængelige for alle og enhver.

Problemer er bare, at ingen læser Pixabays brugerbetingelser.

Citat fra Pixabays Terms

“Warranty and liability

THE WEBSITE AND ITS CONTENT ARE PROVIDED “AS IS”. WE OFFER NO WARRANTY, EXPLICIT OR IMPLIED, REGARDING ANY CONTENT, THE WEBSITE, THE ACCURACY OF ANY INFORMATION, OR ANY RIGHTS OR LICENSES UNDER THIS AGREEMENT INCLUDING, WITHOUT LIMITATION, ANY IMPLIED WARRANTIES OF MERCHANTABILITY OR FITNESS FOR A PARTICULAR PURPOSE. PIXABAY DOES NOT REPRESENT OR WARRANT THAT THE WEBSITE OR ITS CONTENT WILL MEET YOUR REQUIREMENTS OR THAT THEIR USE WILL BE UNINTERRUPTED OR ERROR FREE.”

 

Nederst i Pixabays betingelser står, at content are provided “as is”. Oversat til dansk, at materialet er stillet til rådighed, som det er, og at Pixabay ikke er ansvarlig for contentet i deres database.

 

Hvis du downloader et foto fra Pixabay, er du altså ansvarlig, såfremt der opstår tvister i forbindelse med et foto. Og det kan blive dyrt, selvom du har downloadet det fra Pixabay i den tro, at billedet var lovligt at bruge.

 

 

Tjek gratis billeder før brug!

Det er derfor altid en god ide, at tjekke gratis billeder, før du bruger dem online. Der findes næppe nogen metode, som er 100% sikker, men du kan reducere risikoen for problemer markant, hvis du laver et kort tjek, før du bruger billedet.

Jeg vil anbefale, at du laver en simpel Google søgning på billedet, og dermed får en ide om, hvor billedet ellers ligger på nettet. Her vil du ofte kunne opdage, hvis billedet ligger f.eks i betalingstjenester, eller hvis billedet ligger få steder på nettet, som du relativt hurtigt kan gennemgå.

Ligger et foto på en anden hjemmeside, og du f.eks kan se, at det er et foto fra en serie af flere billeder, bør dine alarm klokker ringe. Især hvis der kun er et foto i billedtjenestens arkiv.

Det skal dog siges, at det ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at der er et problem. Men det er forhold som gør, at du bør lave lidt ekstra research før, du bruger den pågældende foto, alternativt overvejer at anvende et andet.

 

Vil du undgå problemet, kan du altid købe en brugsret til et foto, f.eks på Shutterstock, hvorved ovenstående problemstilling er elimineret.

 

3 gode råd

Hvis vi kort skal give nogle råd til, hvordan du reducerer risikoen, hvis du anvender billeder fra gratis tjenester, er her 3 gode og effektive råd.

  • Læs betingelserne fra den tjeneste, som du ønsker at benytte billeder fra. Og her menes ALLE betingelserne!
  • Lav en søgning på de billeder, som du ønsker at bruge, før du anvender dem online
  • Hader du risiko, så køb en brugsret til de fotos, du vil anvende f.eks på Shutterstock

 

 

Instagram repost og deling – Undgå ulovlig kopiering

/0 Kommentarer/i /af

Instagram er på rekordtid, blevet verdens største katalog med fotos. Du kan nærmest finde billeder af alt på Instagram, hvis du blot benytter de rigtige #hashtags – nøgenhed er dog en undtagelse, omend det forefindes.

Og flere og flere lever af Instagram, fordi de promoverer produkter, services eller brands – de såkaldte influencers.

Da flere og flere firmaer har fået øjnene op for Instagrams store potentiale i forhold til branding og promovering, er kvaliteten af fotos, illustrationer og videoer steget markant hos både den almene bruger, men især hos influencers og brands.

Det store udvalg af billeder, frister desværre mange firmaer, fordi det er en let måde, at få adgang til godt materiale – dog har Instagrams indstillinger gjort det besværligt at kopiere fotos, hvorfor den største kopiering sker på selve Instagram platformen.


Hvad betyder repost på Instagram?

På Sociale medier er der normalt en knap eller en funktion, hvorved andre kan dele indhold, som en person eller firma lægger online. Læs mere om ophavsret på Sociale Medier her.

På Facebook er der DEL knappen.
På Twitter kan du Retweet via denne funktion.
På Pinterest kan du dele i grupper og på vægge via dele funktionen.

På Instagram er der ingen dele funktion! Og her menes bogstaveligt ingen delefunktion!

Du kan dog via forskellige apps, som du kan downloade, lave såkaldte reposts af et indlæg på Instagram.

Rent praktisk sker der det, at det ønskede billede bliver postet på din profil, således dine følgere kan se det, like det og skrive kommentarer til det. Nogle apps laver et lille logo i hjørnet af billedet, således alle let kan se, hvem billedet er repostet fra.

Nogle apps deler kun billedet på din profil, imens andre også deler den oprindelige tekst og hashtags.

Fælles for alle apps er dog, at du kan tilføje din egen tekst til billedet, hvori det selvfølge er god stil, at du tagger og dermed krediterer den oprindelige ophavsmand.

Se et eksempel her fra Cosmos Co – Cossy Instagram profilen.


Som det tydeligt fremgår nede i venstre hjørne, så er billedet Repostet fra profilen Dittekjeldsteen af Cosmos Co & Cossy.

Dermed ligger billedet nu på begge profiler, selvom det oprindeligt var Dittekjeldsteen, som tog billedet og publicerede det.


Så helt lavpraktisk er det at reposte det samme som, den dele funktion, som du kender fra andre sociale medier.


Hashtag og rettigheder?

Instagram er bygget sådan op, at søgefunktionen foregår via såkaldte #hashtags. Det vil sige ord, som er markeret med # foran selve ordet, som posteren forbinder med selve billedet.

Hvis vi tager udgangspunkt i billedet længere oppe, så er der brugt hashtags, som forbindes med de viste produkter. F.eks #lipbalm #handcreme #handcream #cossy #cosmoscocossy #håndpleje #hudpleje mm.

Instagram samler så alle fotos med et hashtag, f.eks #lipbalm i en gruppe, hvorved den søgende kan se alle de fotos, hvor hashtagget #lipbalm er blevet benyttet

Her vil du opleve, at der er relevante billeder og opslag, men også at der er mange irrelevante, hvor nogen blot prøver at få trafik, fordi et givent hashtag er populært og meget brugt.

Hvis en person bruger et hashtag på instagram, lad os holde os til billedet længere oppe og tage udgangspunkt i #Cossy, så giver denne brug ikke brandet ret til at reposte eller benytte billedet, uden der er lavet en aftale med ophavsmanden.

Dette er uanset, hvordan og hvorledes. Et hashtag kan ikke opfattes som en brugsret – læs artiklen om brugsret her – og det er her mange firmaer går galt i byen.

Det hele bliver en smule mere kompliceret, når det bliver konkurrenter eller to firmaer. For Firma A må f.eks ikke benytte Firma Bs navn eller kendetegn, som et hashtag i forsøget på at opnå trafik fra de brugere, som søger på det givne hashtag.

Det er ikke en overtrædelse af Ophavsretsloven, derimod er det en mulig overtrædelse af Varemærkeloven, eller som minimum Markedsføringsloven, og det er to love, som er dyre at overtræde.

Så brug hashtags med omtanke, og lad vær med at reposte eller bruge billeder, blot fordi en bruger har benyttet dit brand eller firmanavn som hashtag til hans/hendes billede.


Sådan reposter du korrekt

Hvor det på Facebook er lovligt at dele, og det på Twitter er lovligt at retweet et opslag – under forudsætning, at du overholder anden lovgivning – så er det ikke lovligt at reposte på Instagram, med mindre du har tilladelse til dette.

Ej heller hvis personen eller firmaet har lagt et billede op, hvor din profil eller firma har fået et mention – @profilnavn – eller hvis du er nævnt i et hashtag, typisk er det et mærke, som er nævnt.

For imodsætning til de andre sociale medier, hvor delinger og retweets forsvinder, hvis det oprindelige opslag slettes, så sker det samme ikke på Instagram. Og dermed mister ophavsmanden kontrollen over værket, hvorved der ikke længere er tale om en lovlig deling uden samtykke.

Derfor er det vigtigt, at du spørger om lov, før du vælger at reposter andres opslag!

Hvis du ikke gør dette, er det faktisk at betragte som en publicering, hvorved du foretager en ulovlig kopiering som krænker modpartes ophavsret.

Og det koster altså betaling af et vederlag for ophavsretskrænkelsen.


Instagram Stories og repost?

Et nyere element på Instagram er Instagram Story, en kort film, enten som film eller et printscreen, som kan ses, hvis du klikker på profilens profilbillede – det kræver der er en story online, før den åbner op.

Stories er blevet et kæmpe hit, fordi brugerne lettere kan dele hverdagens ting og sager i form af videoer, og disse er KUN online i 24 timer, med mindre du samler dem i en mappe på profilen.

I modsætning til billederne på Instagram, har Instagram – Facebook gjort det, at stories kan deles via en delefunktion, såfremt profilen er tagget i en story. Her er det ikke noget med et hashtag, profilen skal tagges med @profilnavn.

Da Instagram har indsat denne dele funktion i systemet, har ophavsmanden stadig den fulde kontrol over filmen, så længe den deles via funktionen, og dermed følger delingen de andre måder, som er kendt fra DEL på Facebook, Retweet fra Twitter mm.

Så det er 100% lovligt at dele stories, hvor profilen er tagget, ihvertfald i forhold til ophavsretsloven.

Der kan dog være store udfordringer i forhold til især Markedsføringsloven, hvorfor anbefalingen herfra er, at du altid spørger om lov, før du deler noget. Så slipper du nemlig for problemstillinger, hvor nogen føler sig krænket på den ene eller anden måde.

Og i den forlængelse er det jo ligeledes vigtigt at påpege, at en bruger kan tage printscreen af anden brugers værk, som han/hun så har tilladelse til at dele i en story. En sådan tilladelse har du ikke, dvs jævnfør loven kan du dele en story lovligt, men brugen af ophavsmandens værk vil stadigvæk være en overtrædelse af Ophavsretsloven, fordi du ikke har ret til at bruge værket af Ophavsmanden.

Dette scenarie kan blive endnu mere kompliceret, hvis en person har taget en film eller et billede, og givet en anden person lov til at poste det. Herefter deles den Story af en tredjepart, som tagger dit firma.

Spørg derfor ALTID om lov, så undgår du en masse trælse situationer, som kan være skadelige for din virksomhed.


Gode råd til lovlig repost

Herunder er listet, hvordan du lovligt kan reposte andres materiale på Instagram, og samtidig overholde loven.

  1. Spørg om lov – Du skal altid spørge om lov til at reposte andres billeder, uanset hvad de skriver eller bruger af tags eller hashtags.
    Uden en brugsret til billedet, er det en krænkelse af ophavsmandens rettigheder. Læs om brugsret her.
  2. Brug en god app – Det er et godt råd, at bruge en af de apps, hvor der fremgår i hjørnet af billedet, hvem det er repostet fra. Det er god stil, ligesom ophavsmanden krediteres for sit arbejde. Læs om kreditering her.
  3. Tag ophavsmanden – Det er god stil ligeledes at tagge eller mention profilen, hvorfra du har repostet billedet, hvorved denne får sin fortjente opmærksomhed.
  4. Skriv en god tekst – Det er dårlig stil at benytte andres tekster, når du reposter, så brug lidt tid på at skrive en unik og god tekst til det repostede opslag, således det bærer tydeligt præg af, at teksten stammer fra din profil eller dit firma.
  5. Tag betaling / betal for brugen – Det bliver mere og mere almindeligt, at personer eller influencer på Instagram kræver betaling, hvis du skal reposte deres fotos. Her er det god stil, at betale et fair beløb for din brug af værket, med mindre du har fået lov til at benytte det gratis mod at tagge ophavsmanden.


Hvis du ikke følger ovenstående praksis, kan du godt være forberedt på, at der er risiko for, at du bliver mødt med krav om betaling af et fair vederlag for dit uberettigede brug af et foto.

Som instagramer kan du være glad for, at fotos fra Instagram er beskyttet mod kopiering via højre klik, ligesom billederne ikke fremgår af søgermaskinerne, så som Google Billedsøgning eller Bing.
Dermed er det lidt svære at finde og kopiere billeder, end det er, hvis man bruger Google.

Men krænkelser sker, og de sker oftere og oftere i takt med, at det bliver lettere at spore disse, ligesom flere og flere bliver bekendt med loven, hvorved de forfølger krænkelsen.